Tillæg nr. 6 til spildevandsplan 2020 udarbejdes i henhold til bestemmelserne i Miljøbeskyttelseslovens §§ 32, 32a, 32b og 32c og Spildevandsbekendtgørelsens §§ 5-7.

Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens¹ § 32, hvor det står anført at ”Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand i Kommunen”. 

Spildevandsbekendtgørelsens² § 5, stk. 4 anfører, at ” Kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder ajourføre oplandsgrænser og oplysninger om forventet gennemførelse i de enkelte kloakeringsområder mv., når der sker ændringer i forudsætningerne herfor”.

Spildevandsplanen samt tillæg må ikke stride mod regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, kommuneplanen og forudsætninger efter stk. 4, jf. § 32, stk. 2 i Miljøbeskyttelsesloven.

Miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 1. anfører at ”Spildevandsforsyningsselskaber er forpligtiget til at forsyne ejendomme, som fastlagt af kommunalbestyrelsen”.

Miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 3. anfører at ”Kommunalbestyrelsen aftaler i forbindelse med den årlige drøftelse af forsyningsforholdende i kommunen, omfang og tidsfrist for opfyldelse af forsyningspligten med spildevandsforsyningsselskabet”.

Kommunalbestyrelsens vedtagelse af spildevandsplanen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 3.

Spildevandsplanen forpligter ikke kommunens borgere til, alene på baggrund af planen, at gennemføre konkrete tiltag, men planen udgør grundlaget for at kunne meddele påbud om ændring af spildevandsforholdene.

¹ Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, Lovbekendtgørelse nr. 100 af 19/01/2022, med senere ændringer.
² Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, Bekendtgørelse nr. 1393 af 21/06/2021 med senere ændringer.

Miljøvurderingslovens³ § 8, stk. 1 fastsætter, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planer m.v., der udarbejdes indenfor for bl.a. vandforvaltning, fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er omfattet af bilag 1 og 2, medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger eller vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. stk. 2. 

Miljøvurderingslovens § 8, stk. 2 fastsætter, at der skal gennemføres en vurdering af, om planer og programmer kan få væsentlig indvirkning på miljøet, når disse er omfattet af stk. 1, nr. 1, og kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller angiver mindre ændringer i sådanne planer eller programmer eller i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser og kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

I henhold til § 9 i Miljøvurderingsloven skal den myndighed, der udarbejder eller vedtager planen snarest muligt enten gennemføre en miljøvurdering efter § 8, stk. 1, eller en vurdering efter § 8, stk. 2, af, om sådanne kan få eller kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Myndigheden skal jf. § 10 i Miljøvurderingsloven træffe afgørelse om, hvorvidt planer og programmer efter § 8, stk. 2, er omfattet af kravet om miljøvurdering. Ved afgørelsen skal myndigheden inddrage de relevante kriterier i bilag 3 og resultaterne af høringerne efter § 32.

Afgørelse efter § 10 skal jf. § 33 i Miljøvurderingsloven træffes før den endelige vedtagelse af planen. Afgørelsen kan, ifølge Miljøvurderingslovens § 48 påklages til Miljø og Fødevareklagenævnet. Klagen skal indgives skriftligt inden 4 uger fra den dag, screeningsafgørelsen er offentliggjort.

³ Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, og af konkrete projekter (VVM). Lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27/10/2021.

Det skal jf. Spildevandsbekendtgørelsens § 5 stk. 1 nr. 10 fremgå af spildevandsplanen hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen.

Miljøbeskyttelsesloven rummer mulighed for at udpege ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller pålægges servitut i forbindelse med projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen. Beslutning om ekspropriation træffes med hjemmel i Lov om Miljøbeskyttelse § 58 og eventuelle ekspropriationer vil blive gennemført efter Lov om Miljøbeskyttelse §§ 59-61.

Spildevandsplanen udgør det formelle plangrundlag for Sorø Spildevands ret til ekspropriation eller aftaler på ekspropriationslignende vilkår til erhvervelse af arealer, der er nødvendige for, at realisere de planlagte tiltag jf. miljøbeskyttelseslovens § 58.

I forbindelse med gennemførelsen af spildevandsplanen vil det ofte være nødvendigt for Sorø Spildevand A/S at foretage ledningsarbejder, etablere bassinanlæg eller andre spildevandstekniske anlæg på private grunde og i den sammenhæng indgå aftaler med lodsejere, som medfører, at der skal betales erstatning, f.eks. for tinglysning af ledningsservitutter, ejendomsforringelser, afgrødeerstatning, strukturskade m.v.

Byrådet i Sorø Kommune har den 15. maj 2018 truffet fornyet principbeslutning om ekspropriation, som giver Sorø Spildevand A/S mulighed for at indgå frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår med lodsejere om rettigheder og arealer. Den aftalte erstatning er skattefri for lodsejeren, når aftalen er på ekspropriationslignende vilkår. Ved frivillige aftaler, så kan Sorø Spildevand A/S udbetale erstatning til lodsejer ved mindelig overenskomst mellem parterne. Sorø Kommune er som myndighed ikke en part i aftalerne og skal ikke godkende dem.

Hvis det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler, så kan Sorø Spildevand A/S gennemføre rettighedserhvervelse via ekspropriation. Det er jf. Miljøbeskyttelseslovens § 58 Kommunalbestyrelsen der kan træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg. Beslutning om igangsættelse af ekspropriation skal vedtages af Kommunalbestyrelsen. Beslutning om gennemførsel af ekspropriation efter gennemførsel af åstedsforretning m.v. skal ligeledes vedtages af Kommunalbestyrelsen. Der vil blive udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen, hvis det viser sig nødvendigt.

I forbindelse med detajlplanlægning af projektet i området, kan der opstå behov for at etablere ledninger, pumpestationer, nedsivningsanlæg eller bassiner på privat grund, og dermed kan det komme på tale, at grundejer skal afgive areal, eller at ejendommen bliver pålagt en servitut. Udgangspunktet er dog, at nye ledninger lægges i veje og stier.

Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2020 omfatter udpegning af ejendomme der skal separatkloakeres og i den forbindelse skal der findes arealer til de nødvendige regnvandsbassiner, som renser og forsinker overfladevandet inden udledning til recipient. Ejendomme i de berørte kloakoplande eller ejendomme i nærheden kan forvente at blive berørt af kloakprojektet jf. ovenstående.

Se tabel 1 og kort 1 for forslag til arealer, hvor der kan placeres regnvandsbassin i forbindelse med separering af Sorø midtby i 2027-29. Først ved projektering af Sorø midtby vil det blive afgjort hvor det er muligt at placere de nødvendige bassiner. Den endelige placering vedtages i efterfølgende tillæg til spildevandsplanen.

Tabel 1. Ejendomme i Sorø midtby der forventes at skulle afgive areal i forbindelse med gennemførsel af nærværende tillæg

Matr. 140 og 142 kan inddrages til regnvandsbassin i synergi med gennemførsel af område 3 i ”Udviklingspunkt Sorø”, der blev godkendt af Kommunalstyrelsen den 24. juni 2021.

Stiftelsen Sorø Akademi har tilkendegivet en foretrukken placering af bassiner på matr. 144a, 144b samt lille sydlig del af matr. 163a, der ligger uden for sportspladsen og matr. 49a og 48b (i prioriteret rækkefølge).

På nuværende tidspunkt i planlægningen er det ikke muligt at udpege andre konkrete ejendomme, der skal afgive areal eller får pålagt servitut. Dette sker i forbindelse med detajlplanlægning af det enkelte projekt. Når der er fundet egnede arealer til bassiner og der, om muligt, er indgået aftaler med grundejer, skal arealanvendelsen vedtages efterfølgende i særskilte tillæg til spildevandsplanen.

Sorø Kommunes myndighedsbehandling (fx påbud og tilladelser) i medfør af de vedtagne projekter foregår efter de principper og retningslinjer der er vedtaget i Administrationsgrundlaget for spildevandsafgørelser og retningslinjer i Spildevandsplan 2020. Administrationsgrundlaget findes på kommunen hjemmeside under ”politik - politiske udvalg”. Se også afsnit 3 Administrative retningslinjer, i Spildevandsplan 2020.

Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 32, hvoraf den samlede rammeplan for arealanvendelsen i kommunen fremgår. Det betyder, at spildevandsplanen skal understøtte de udpegede byområder i kommuneplanen, hvor kommunen påtænker spildevandsforsyning ved kloakering.

Spildevandsplanen skal generelt understøtte kommuneplanens mål om en bæredygtig udvikling i Sorø Kommune. Kommuneplanens generelle rammebestemmelser for byer fastlægger retningslinjer for spildevands - og regnvandshåndtering:

”Klimatilpasning/regn- og spildevand

Ny bebyggelse skal tilsluttes kommunens kloaksystem med separering af regn- og spildevand i henhold til bestemmelserne herom i kommunens spildevandsplan. Regnvand fra tagarealer, veje, pladser og lignende befæstede anlæg/arealer skal som hovedregel nedsives på egen grund eller på et fællesareal.

egnvand må gerne benyttes til wcskyl og tøjvask. Ved lokalplanlægning kan nedsivning af regnvand understøttes via bestemmelser om maksimal befæstelsesgrad på de enkelte grunde.

Er jordbunden ikke egnet til nedsivning, må regnvand fra tage samt veje og andre befæstede arealer føres til bassiner via sandfang og olieudskillere. Regnvandsbassiner skal generelt udformes, så de indgår i et områdes fællesarealer som naturlige landskabselementer. Der kan ligeledes indtænkes andre former for lokal afledning af regnvand i forbindelse med indretning af friarealer og grønne områder.

I rammeområder, hvor der er kortlagt risiko for væsentlige oversvømmelser, skal der om nødvendigt stilles krav i lokalplanlægningen om afværgeforanstaltninger som forudsætning for ibrugtagning af de oversvømmelsestruede bygninger og/eller anlæg. Dette krav er skrevet ind i bestemmelserne for de konkrete kommuneplanrammer, der på baggrund af kortlægningen i kommuneplanens retningslinjer for klimatilpasning vurderes at være i risiko for oversvømmelse. Vurderingen er foretaget af rammer for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mv. med afsæt i korttemaet Bluespot 75 år.”

Det bemærkes, at man i forbindelse med visse spildevandstilladelser skal redegøre for en 100-årshændelse og om nødvendigt, skal træffe afværgeforanstaltninger med baggrund i spildevandslovgivningen. I nugældende kommuneplan kan der kun kræves afværgeforanstaltninger ved 75-årshændelse.

Kommuneplanens bestemmelser om klimatilpasning sikre, at arealer i risiko for væsentlig oversvømmelse friholdes for bebyggelse, fortætning, særlige anlæg og anden følsom arealanvendelse, medmindre byggeri og andre sårbare anlæg kan sikres mod oversvømmelse via særlige foranstaltninger.

Nærværende tillæg til spildevandsplan vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for klimatilpasning, regn – og spildevand samt regnvandsbassiner. Kommuneplanen er under revision og ventes vedtaget ultimo 2023.

Nærværende spildevandsplantillæg er i overensstemmelse med DK2020 Klimahandleplanens indsatser og tiltag for klimatilpasning, se afsnit 6 og bilagspakke 2 vedrørende klimatilpasning. Af tabel 6.1 afsnit 6 i DK2020 Klimahandleplanen fremgår relevante indsatser, der implementeres via spildevandsplanen:

• Indsats 1.1: Separering af kloaksystemer.
• Indsats 1.2: Optimering af regnbetingede udløb.
• Indsats 1.3: Fortsat fokus på håndtering af oversvømmelsesrisiko i kommune-, lokal- og spildevandsplanlægning.
• Indsats 1.4: Lokal afledning af regnvand (LAR).

På screeningsværktøjet KAMP⁴ ses arealer med risiko for oversvømmelse. Hvis der kan forventes vand på terræn på projektområdet på baggrund af en screening af lavningsdybderne, er det nødvendigt, at bygherrer tager hensyn hertil i forbindelse med projektering og dimensionering. Der skal om nødvendigt redegøres for hvordan opstigende grundvand håndteres i forbindelse med ansøgning om udledningstilladelse. Jf. BAT princippet for våde regnvandsbassiner skal de udføres med tæt bund, hvor underjorden kræver det, bl.a. for at undgå, at bassinet modtager væsentlige mængder uvedkommende vand.

Der henvises til afsnit 3.5 i Spildevandsplan 2020 vedr. vilkår for dimensionering af bassiner samt redegørelse for årshændelser. Afsnit 3.5 ventes revideret ved tillæg i 2023.

⁴ KAMP (miljoeportal.dk).

Spildevandsplanen må ikke stride imod vandområdeplaner. Vandområdeplanerne fastsætter mål for kvaliteten af vandområderne og nye eller ændrede udledninger fra spildevandsanlæg til vandmiljøet skal vurderes i forhold til disse mål. Målet er at sikre, at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet ’god tilstand’ inden udgangen af 2021, og med tredje planperiode er
målet 2027.
Der er i høringsmaterialet til Vandområdeplan 2021-27 flere indsatser over for regnvandsbetingede overløb til vandløb (1 indsats) og søer (6 indsatser) i Sorø Kommune:

1. Rendebækken/Reerslev Møllerende, overløb fra fælleskloak i Ruds Vedby, G-RUD (vandløbsindsats)
2. Sorø Sø, overløb fra fælleskloak ved Frederiksvej, AOFOOFC (søindsats)
3. Sorø Sø, overløb fra fælleskloak ved Feldskovvej, CEFOOLC (søindsats)
4. Heglinge Å/Tuel Sø, overløb fra fælleskloak ved Holbækvej, ABFOODE (søindsats)
5. Heglinge Å/Tuel Sø, overløb fra fælleskloak ved Søbredden syd for Stamvejen, ADFOOCE (søindsats)
6. Heglinge Å/Tuel Sø, overløb fra fælleskloak, BAFOOA (søindsats)
7. Lygterenden/Tuel Sø, overløb fra fælleskloak i Bjernede, KEFOORØ (søindsats)

Ad 2. Fuld nedlæggelse af AOFOOFC betyder, at der er en afledt indsats over for:

a. Østlige del af Sorø midtby, syd og nord for Ringstedvej (udløb ALFOOID, Flomgrøften). 
Det skyldes, at pumpstationen i oplandet til ALFOOID ved store regnhændelser aflaster til AOFOOFC ved Frederiksvej.

Ad 7. Separering af oplandet er gennemført. Der udestår påbud til oplandet, men indsatsen ventes gennemført inden 2027.

For at gennemføre indsatserne skal oplandene til overløbene separatkloakeres, og der etableres rense – og forsinkelsesbassiner inden overfladevandet ledes til recipient. Dermed omlægges de spildevandspåvirkede overløb fra fælleskloak til regnvandsudløb. Indsatsen betragtes som gennemført når alle grundejere i oplandet har modtaget påbud om separering af intern kloak⁵.

Der fastsættes en maksimal afledningsret fra bassinerne i udledningstilladelsen, hvormed recipientens hydrauliske kapacitet respekteres. Med etablering af BAT⁶ bassiner og fjernelse af spildevandsoverløb belastes recipienterne mindre med miljøfremmede stoffer.

Reerslev Møllerende har dårlig økologisk tilstand. Sorø Sø har moderat økologisk tilstand. Heglinge Å har ringe økologisk tilstand. Tuel Sø og Pedersborg Sø har dårlig økologisk miljøtilstand.

Nærværende tillæg gennemfører indsatser i vandområdeplan 2021-27 og projekterne i tillægget forbedrer vandområderne miljøtilstand. Spildevandsplanen er dermed i overensstemmelse med Vandområdeplanen.

⁵ Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
⁶ Faktablad_Våde bassiner_3.pdf (separatvand.dk)

Indsatsplanerne kan ses her: Sorø Kommunes planer, politikker og strategier (soroe.dk).

Bortskaffelsen af spildevand i kommunen, skal fastlægges under hensyntagen til relevante beskyttelseszoner omkring vandforsyningsanlæggene. Det er vigtigt at beskytte områder med særlige drikkevandsinteresser (kaldet OSD), da grundvandsforekomsterne her skal kunne udgøre grundstammen i den fremtidige drikkevandsforsyning. De mest følsomme områder er udpeget til indsatsområde for grundvandsbeskyttelse. For disse områder udarbejdes detaljerede indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor risikoen for forurening fra spildevandsanlæg vurderes og den nødvendige indsats for forebyggelse af forureningen beskrives.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at vand fra et udløb kan afledes til vandløb uden gener for recipienten eller de tilstødende ejendomme. Det vil sige, at vandløbets fysiske tilstand og hydrauliske kapacitet skal respekteres. Dette sker via udledningstilladelsen.

Udledningen fra oplandene, via de spildevandspåvirkede overløb, sker i dag til følgende recipienter:

1. Rendebækken/Reerslev Møllerende, overløb fra fælleskloak i Ruds Vedby, G-RUD.
2. Sorø Sø, overløb fra fælleskloak ved Frederiksvej, AOFOOFC.
3. Sorø Sø, overløb fra fælleskloak ved Feldskovvej, CEFOOLC.
4. Heglinge Å/Tuel Sø overløb fra fælleskloak ved Holbækvej, ABFOODE.
5. Heglinge Å/Tuel Sø overløb fra fælleskloak ved Søbredden syd for Stamvejen, ADFOOCE.
6. Heglinge Å/Tuel Sø, overløb fra fælleskloak, BAFOOA.
7. Lygterenden/Tuel Sø, overløb fra fælleskloak i Bjernede, KEFOORØ.

Ved separatkloakering ledes spildevandet direkte til renseanlæg i lukkede ledninger uden overløb. Det regnbetingede overløb omdannes til regnvandsudløb. Udledningen til recipienterne vil frem over ske via et eller flere BAT-bassiner der renser og neddrosler overfladevandet⁸. Sorø Sø og Tuel Sø er ikke følsomme overfor hydraulisk påvirkning.

Gennemførsel af kloaksepareringsprojekterne ventes derfor at medføre en bedring af de pågældende vandområders tilstand, idet der ikke ledes spildevand ud via overløb og overfladevandet renses for miljøfremmede stoffer.

⁸ Faktablad_Våde bassiner_3.pdf (separatvand.dk)

Byzone klassificeres som udgangspunktet som område, hvor jorden antages at være lettere forurenet.

Byzoner er fastsat jf. reglerne i Bekendtgørelse af lov om planlægning (§ 34 i LBK nr. 937 af 24/09/2009).

De berørte byområder er omfattet af ”Områdeklassificering”. ”Områdeklassificering” er et område, hvor jorden antages at være lettere forurenet, udpeget jf. jordforureningslovens § 50a. Der er derfor krav om analyser.

Flere ejendomme i de berørte områder er omfattet af V1 og V2 kortlægning. Arealerne der påtænkes til bassin jf. tabel 1, ligger i V1 område.

Hvis der skal graves på ejendomme der kortlagt eller forurenet, kan gravearbejdet kræve en tilladelse efter jordforureningslovens § 8.

De berørte byområder omfatter flere områder med beskyttede naturtyper (sø, mose m.v.) som enten grænser op til byområdet eller ligger inden for byområdet. Der må ikke foretages ændringer eller arbejder i beskyttede områder eller i områder med fredskov. Det kræver dispensation hvis det er nødvendigt at foretage ændringer i beskyttede områder.

Kloakarbejder og etablering af anlæg inden for beskyttelseslinjer for fx sø og fortidsminde kan kræve dispensation hos Sorø Kommune.

Det vurderes at separatkloakering kan foretages i de tidligere gravede traceer for kloakker uden at være til fare for evt. skjulte fortidsminder. Ved udvidelse af graverenderne og etablering af bassiner er der derimod risiko for væsentlige skjulte fortidsminder. Det anbefales, at bygherre i god tid før jordarbejder på
arealerne indhenter udtalelse jf. museumslovens §25 for at undgå uplanlagte udgifter og standsninger af jord- og anlægsarbejder ved fund af arkæologiske genstande og anlæg. Man kan læse mere om arkæologiske undersøgelser på et areal, og om økonomiske konsekvenser for bygherre her: Introduktion for bygherre (slks.dk).

I Sorø Kommune er flere byområder separatkloakerede med to separate ledninger til hhv. spildevand og regnvand eller spildevandskloakerede, hvor grundejer selv skal håndtere overfladevandet.

Følgende byområder er fuldt separatkloakerede (regnvand og spildevand ledes i to separate ledninger):

• Pedersborg, Lynge, Nyrup, Dianalund, Stenlille, Bjernede.

Følgende områder er spildevandskloakerede (spildevand må ledes til kloak, overfladevand håndteres af grundejer fx i faskine):

• Brandstrup, Tjørntved, Assentorp og Dybendal/Døjringe.

Følgende områder er delvist hhv. separatkloakerede og spildevandskloakerede:

• Del af Frederiksberg og Sorø midtby, Kongsted, Niløse, Vedde, Haverup, Lynge Eskildstrup, Alsted, Lårup, Broby Overdrev og Stenmagle.

Ovenstående separatkloakerede og spildevandskloakerede områder betragtes som færdige i kloakmæssig henseende. Dog udestår myndighedsopfølgning overfor udledninger og ejendomme flere steder.

Følgende områder er fælleskloakerede (regnvand og spildevand ledes i samme ledning):

• Tersløse, Kirke Flinterup, Ruds Vedby, Sorø midtby (nord/syd for Slagelsevej), Fjenneslev (en lille del er separeret) og del af Frederiksberg.

Fælleskloakerede områder skal, jf. strategien i Spildevandsplan 2020, separatkloakeres, som en del af renovering af fællessystemet, for at klimasikre kloakkerne, og for at fjerne overløb med spildevand til vandmiljøet. Nogle af disse byområder skal separatkloakeres for at gennemføre indsatser i Statens Vandområdeplan 2021-2027. Se afsnit 3.3.

Se kort bilag 1, der viser eksisterende kloakoplande og kloakeringstyper. Se kort bilag 2 der viser de offentlige kloakledninger. Se kort bilag 3, der viser eksisterende udløb, bygværker og bassiner.

I regi af nuværende spildevandsplan 2020 samt tillæg hertil, kloaksepareres Bjernede, Munke Bjergby og Skellebjerg i 2022-2023. Slaglille spildevandskloakeres i 2023.

Indsatsområder

I Spildevandsplan 2020 er der udpeget nogle indsatsområder i det åbne land, hvor ejendommene i dag selv håndterer deres spildevand. Områderne har tidligere ligget i planlagt kloakopland. Indsatsområder i det åbne land er områder, hvor det giver mening at spildevandskloakere ejendommene, enten fordi de ligger tæt på en transportledning til spildevand eller fordi der ligger et bysamfund hvor det økonomisk giver mening af kloakere. Disse områder er der dog ikke vedtaget en prioriteret tidsplan for, idet der med Spildevadsplan 2020 fokuseres på separatkloakering af fælleskloakerede områder.
Indsatsområderne er:

• Spildevandskloakering af ejendomme mellem Broby Overdrev og Vester Broby, samt af Vester Broby.
• Spildevandskloakering af Fjenneslev Huse, Stokholts Huse, Kirke Fjenneslev, Hylstrup og Fjenneslevmagle.
• Spildevandskloakering af Verup og Frederiksberg (Dianalund).
• Spildevandskloakering af Fulby og St. Ebberup samt ejendomme langs transportledning, Bjernedevej og Højbjærgvej.
• Spildevandskloakering af ejendomme langs transportledning mellem Kirke Flinterup og Bjernede.
• Spildevandskloakering af Rude-Eskildstrup.

Se kort i bilag 4.

Prioritering af regnbetingede overløb i Spildevandsplan 2020 

I Spildevandsplan 2020 har Sorø Kommune prioriteret indsatser i tre områder ud af 24 områder som anses for problematiske grundet spildevandsoverløb og manglende rensning og forsinkelse af overfladevand. De fire prioriterede udløb/overløb er:

1. Ruds Vedby: Overløbet fra fælleskloak, G-RUD 
2. Sorø Sø: De to overløb fra fælleskloak, AOFOOFC og ACFOOLC 
3. Tuel Sø: Bedre rensning og forsinkelse af overfladevand fra industriområde og boligområde i Pedersborg til privat vandløb der leder til Tuel Sø (BFDORXA).

Nr. 1 og 2 er i overensstemmelse med vandområdeplanens udpegning af indsatser. Se afsnit 3.3.

Nr. 3 gennemføres i 2022-23.

Ud over de ovenfor nævnte indsatser kan man i spildevandsplanen 2020 se de 24 områder med udledninger som skal prioriteres på et tidspunkt. Der foreligger pt. ikke brugbare målinger af overløbsmængder og indhold for alle overløb (der måles kun på få overløb, bl.a. ved Frederiksvej). Målinger og data for overløb vil være en fordel i forhold til at kunne prioritere indsatserne. Sorø Kommune er i dialog med Sorø Spildevand A/S herom.

Tabel 2. Antal overløb til søerne i 2018 og 2021. Antal overløb afhænger af mængden af nedbør det givne år.

Overløbsmængderne kendes ikke.

Høringsmaterialet til Vandområdeplan 2021-2027 udpeger indsatser over for regnbetingede overløb med spildevand til vandløb og søer. På den baggrund vedtages der, med nærværende tillæg, en prioriteret igangsætning af kloakseparering af oplandene til de udpegede overløb.

Statens Vandområdeplan er i høring til den 22. juni 2022. Det vides ikke hvornår den endelige plan vedtages, eller om der vil være andre eller yderligere indsatser i Sorø Kommune over for regnbetingede overløb.

Ved behov vil yderligere eller reviderede indsatser i den endelige vandområdeplan, blive vedtaget via tillæg til spildvandsplanen.

Indsatserne skal gennemføres ved at separatkloakere oplandet til udløbet.

Sorø Kommune er forpligtet til at gennemføre nedenstående indsatser i Statens vandområdeplaner.

Overløb til Rendebækken fra fælleskloak i Ruds Vedby

Der er i høringsversionen til vandområdeplan 2021-27 videreført en tidligere udpeget indsats over for regnbetinget udløb (G-RUD) til vandløbet Rendebækken i Ruds Vedby. Der er overløb fra fælleskloak i Ruds Vedby ved udløbet i Rendebækken, som løber ind i Kalundborg Kommune til Reerslev Møllerende og videre i Åmose Å der er Natura2000 beskyttet, og som ifølge Vandområdeplan 2021-2027 har en dårlig økologisk tilstand. Kloakken i Ruds Vedby er i meget dårlig stand, og kloakseparering af Ruds Vedby er et vigtigt led i arbejdet hen mod en central renseanlægsstruktur.

Kloakoplandet til G-RUD omfatter ca. 347 ejendomme, der skal separeres. Projektet anslås til en udgift på ca. 80 mio. ex. Moms (2022 priser). De berørte ejendomme ses nedenfor, dog er Egernvej separeret med to ledninger. Kontrol af tilslutninger på Egernvej udestår. De berørte ejendomme ses nedenfor.

I tillæg hertil separeres ejendommene på matr.nr. 1gf, 1g, 1bh, 1 bv og 1bd Ruds Vedby By, Ruds Vedby. Se bilag 7.

Overløb til Sorø Sø fra fælleskloak ved Frederiksvej, Sorø midtby

Der er i høringsversionen til vandområdeplan 2021-27 udpeget en indsats over for regnbetinget udløb (AOFOOFC) til Sorø Sø.  Udløbet påvirker borgere der bader i søen om sommeren og om vinteren, idet man frarådes at bade i 2-3 dage efter et overløb med spildevand af hensyn til sundheden.  
Kloakoplandet til AOFOOFC omfatter ca. 383 ejendomme, der skal separeres. Projektet anslås til en udgift på ca. 105 mio. ex. Moms (2022 priser).  De berørte ejendomme ses nedenfor.

I tillæg hertil separeres ejendomme omfattet af tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2016-19. Tillægget ses på Sorø Kommunes hjemmeside samt matr.nr.131, 27a, 28, 29c, 29d og 118b Sorø Bygrunde jf. bilag 7. I forbindelse med projekteringen af projektet og gennemgang af ledningsoplysninger, kan det vise sig at der er andre ejendomme som bør omfattes af projektet.

Notat af 16. april 2021, vedrørende mulige tiltag i Sorø midtby, i opland til pumpestation Flommen Pumpestationen ved Flommen aflaster til overløbet ved Frederiksvej og til Flomgrøften, overløb ALFOOID.

For at gennemføre indsatsen overfor AOFOOFC, skal område 1-3 færdiggøres og område 4 skal separatkloakeres. Tiltag i områderne er beskrevet i notatet.

Indsatsen i område 4 berører ca. 146 ejendommen. Projektet estimeres til 34 mio. ex. Moms (2022 priser).

Kort 2. Opland til Flommen pumpestation. Område 1: pink. Område 2: gul. Område 3: orange. Område 4: rød.

Overløb til Sorø Sø fra fælleskloak ved Feldskovvej, Frederiksberg

Der er i høringsversionen til vandområdeplan 2021-27 udpeget en indsats over for regnbetinget udløb (CEFOOLC) til Sorø Sø. Kloakoplandet til AOFOOFC omfatter ca. 452 ejendomme, der skal separeres. Projektet anslås til en udgift på ca. 95 mio. ex. Moms (2022 priser). De berørte ejendomme ses nedenfor, dog er Lundsgårdsvej 23A, B, C, I, J, K og H spildevandskloakeret med egen håndtering af overfladevand. De berørte ejendomme ses nedenfor.

Overløb til Heglinge Å/Tuel Sø fra fælleskloak ved Holbækvej, Pedersborg syd

Der er i høringsversionen til vandområdeplan 2021-27 udpeget en indsats over for regnbetinget udløb (ABFOODE) til Heglinge Å/Tuel Sø. Kloakoplandet til ABFOODE omfatter ca. 217 ejendomme, der skal separeres. Projektet anslås til en udgift på ca. 30-35 mio. ex. Moms (2022 priser). De berørte ejendomme ses nedenfor.

Overløb til Heglinge Å/Tuel Sø fra fælleskloak ved Søbredden syd for Stamvejen, Pedersborg Syd

Der er i høringsversionen til vandområdeplan 2021-27 udpeget en indsats over for regnbetinget udløb (ADFOOCE) til Heglinge Å/Tuel Sø. Kloakoplandet til ADFOOCE omfatter ca. 33 ejendomme, der skal separeres. Projektet anslås til en udgift på ca. 25 mio. ex. Moms (2022 priser). De berørte ejendomme ses nedenfor.

Overløb til Heglinge Å/Tuel Sø fra fælleskloak, Frederiksberg, Sorø og Pedersborg

Der er i høringsversionen til vandområdeplan 2021-27 udpeget en indsats over for regnbetinget udløb (BAFOOA), som var overløb før det gamle renseanlæg ved Tuel Sø. Renseanlægget og overløbet er nedlagt, og det er indstillet til Miljøstyrelsen at indsatsen tages ud.

Der er dog et andet overløb til Tuel Sø, BAFRENA, fra pumpestationen ved Tuel Sø. I oplandet til pumpestationen sker der aflastning via andre bygværker. Overløbet BAFRENA er spildevandspåvirket, og der sker overløb 20-30 gange årligt jf. pumpe rapport for 2021.

Der kan ikke tilknyttes ét konkret opland til dette overløb, da det er overløb fra den samlede spildevandsmængde i oplandet der ender her, for at blive pumpet til det ”nye” renseanlæg på St. Ladegårdsvej. Først når hele Frederiksberg, Sorø og Pedersborg er kloaksepareret kan overløbet nedlægges. En etapevis kloakseparering af oplandene til pumpestationen ventes dog at medføre en væsentlig reduktion i antal overløb ved BAFRENA.

Derudover skal overløbet, AQFOOEF, til Pedersborg Sø fra fælleskloakeret område øst for søen, også udbedres for at nedlægge BAFRENA. Der er ikke udpeget en indsats over for AQFOOEF i forslaget til vandområdeplan 2021-27.

Overløb til Lygterenden/Tuel Sø fra fælleskloak i Bjernede 

Der er i høringsversionen til vandområdeplan 2021-27 udpeget en indsats over for regnbetinget udløb (KEFOORØ) til vandløbet Lygterenden i Bjernede, der leder til Tuel Sø. Bjernede, er separatkloakeret i 2020-2021. Indsatsen betragtes som afsluttet når alle grundejere i oplandet har fået påbud. Dette ventes at være sket inden 2027. Indsatsen betragtes derfor ikke som relevant i spildevandsplanlægningssammenhæng.

Status

Efter kommunesammenlægningen blev der i 2010 udarbejdet en strukturplan for renseanlæggene. Planen lagde op til to modeller for centralisering af renseanlæg: strukturforslag A med 2 renseanlæg og strukturforslag B med 3 renseanlæg.

I regi af spildevandsplanen, 2020 er vedtaget en central struktur for de offentlige renseanlæg. Der arbejdes hen mod en struktur med to store renseanlæg i hhv. Sorø og Stenlille. Centralisering af renseanlæggene giver god mening, da der på et større renseanlæg kan udføres en mere effektiv rensning af spildevandet og tilmed til en lavere pris. Sorø Renseanlæg har kapacitet til at rense spildevandet fra anlæggets opland.

Stenlille renseanlæg skal udvides for at modtage spildevand fra Ruds Vedby, Dianalund og Skellebjerg også.

Strukturplanen tog dog ikke de tidsmæssige og økonomiske aspekter ved, at der er områder der skal separatkloakeres inden renseanlæg kan nedlægges, i betragtning. Siden 2010 er forsyningsselskaberne blevet underlagt prisloftregulering og senere en økonomisk ramme. Forudsætningerne for strukturplanen er således dels fejlbehæftet og dels ændret, og grundlaget for at centralisere renseanlæggene skal derfor tages op til genovervejelse. Der foreligger således ikke i dag et validt grundlag for at tage beslutning om centralisering af renseanlæg. Det er derudover først i 2021 at Sorø Spildevand for alvor kan se, at vandmængden behandlet på Dianalund renseanlæg er faldende, grundet separatkloakering, og det er derfor først nu, man kan overveje om spildevandet herfra skal pumpes til et udbygget renseanlæg i Stenlille eller fx til et nyt renseanlæg i Skellebjerg.

I Sorø Kommune er der i dag fem offentlige renseanlæg: Sorø, Stenlille, Dianalund, Skellebjerg og Ruds Vedby. Skellebjerg Renseanlæg er vedtaget nedlagt med tillæg 1 til Spildevandsplan 2020.

Plan på sigt

To centrale renseanlæg (Strukturforslag A)

For at opnå en central renseanlægsstruktur med to store anlæg skal Ruds Vedby, Tersløse og Skellebjerg separatkloakeres. Der skal også lægges en transportledning til spildevandet fra Ruds Vedby over Skellebjerg og Tersløse til Dianalund og videre til Stenlille. Se kort 2.7 i Spildevandsplan 2020.

Skellebjerg kloaksepareres i 2022-2023 jf. tillæg 1 til Spildevandsplan 2020. Det bemærkes at renseanlægget i Skellebjerg nedlægges i den forbindelse, da det er et gammelt anlæg der ikke fungerer tidssvarende og det er dyrt at vedligeholde et ældre anlæg.

Det bemærkes at Ruds Vedby skal separatkloakeres for at gennemføre en indsats i Statens Vandområdeplan 2021-2027. Derudover skal der ske separatkloakering af Tersløse, hvilket omfatter ca. 99 ejendomme.

Projektet beløber sig til ca. 21 mio. ex. moms. Når transportledninger mellem Ruds Vedby, Skellebjerg, Tersløse og Dianalund til Stenlille er etableret, vil man kunne nedlægge Ruds Vedby og Dianalund Renseanlæg.

Tre centrale renseanlæg (Strukturforslag B)

Et andet alternativ er at have tre store renseanlæg i Sorø, Stenlille og fx et nyt anlæg i Skellebjerg på bar mark.

Der foreligger en revideret udledningstilladelse til Dianalund Renseanlæg, som er godkendt til at modtage og rense op til 6000 PE og samtidig overholde udleder kravene. Hvis anlægget fx skulle modtage spildevand fra Ruds Vedby, vil anlægget skulle udvides. Det bemærkes desuden, at Dianalund Renseanlæg ligger meget bynært, og at det derfor ville være bedre at anlægge et nyt renseanlæg i Skellebjerg på bar mark til spildevand fra Ruds Vedby, Dianalund og Skellebjerg. Ved denne løsning skal Stenlille Renseanlæg ikke udvides.

En forudsætning er at Ruds Vedby, Skellebjerg og Tersløse er separerede. Der skal desuden etableres transportledning fra Dianalund, Tersløse, Skellebjerg og Ruds Vedby til et, for området, nyt centralrenseanlæg. Man sparer med denne løsning at anlægge en transportledning til Stenlille.

iMiljøvurdering

I forbindelse med vedtagelse af Spildevandsplan 2016-2019 i 2016 blev det indstillet, at man skulle udarbejde en miljøvurdering for nedlæggelse af Ruds Vedby og Dianalund. Dette arbejde er ikke igangsat, men der skal i god tid, inden der tages beslutning om de fire resterende anlæg, udarbejdes en miljøvurdering af påvirkningerne ved at fjerne udledningen af det rensede spildevand til vandområdet. Det kan påvirke vandområdet negativt, at fjerne den faste basistilførsel af vand fra Renseanlæggene i Ruds Vedby og Dianalund til dette vandopland.

Vandløb skal så vidt muligt sikres en bassisafstrømning i de tørre måneder om sommeren. Grundvandsstanden er lav om sommeren og den tilfører ikke altid vandløbene den basisafstrømning der er nødvendig for at fastholde livsbetingelserne i vandløbet. Godt vandløbsmiljø er - vand nok - gode fysiske forhold - og rent vand. Det betyder, at man så vidt muligt skal have fokus på minimums-afstrømningerne når man planlægger renseanlæggenes omstrukturering og nedlæggelse. Omstrukturering og nedlæggelse af renseanlæg betyder, at man fjerner en basisafstrømning fra et system og pumper basisafstrømningen til andet vandsystem. Vandsystemet skal undersøges med henblik på at beskrive sårbarheden i forhold til at flytte udløb og i forhold til vandmiljø, vandområdeplaner og §3.

I valget mellem to centrale renseanlæg eller tre centrale anlæg ligger også valget om hvor spildevandet skal udledes. Som udgangspunkt bør man udlede renset spildevand hvor vandet er indvundet. Altså hvis vandet indvindes i Tude Å oplandet er det godt at sikre basisafstrømningen i Tude å systemet om sommeren, hvor afstrømningen er mindst ved at udlede det rensede spildevand samme sted som det indvindes.

Ved beslutning om at nedlægge Ruds Vedby Renseanlæg vil det separatkloakerede overfladevand fortsat blive ledt til Rendebækken. Rendebækken er ikke målsat i udkastet til vandmiljøplan 2021-27. Spildevandsoverløb bidrager negativt til vandmiljøet, så det er en fordel at fjerne dette. Der kan dog godt tænkes en negativ påvirkning i Reerslev Møllerende nedstrøms Rendebækken, når/hvis renseanlægget nedlægges, når det rensede spildevand ikke mere udledes. Det kræver omfattende beregninger at kvalificere effekten, af at fjerne en mængde renset spildevand til recipient, hvis det overhovedet er muligt. Det kræver kendskab til baggrundsvandføringen i vandløbet og hvor meget renseanlægget udleder samt hvor meget regnvand der fortsat kommer til vandløbet. Det er sommervandføringen i vandløbet, som er kritisk, så vandføringsdata skal kunne opdeles, så der kan regnes på sommersituationen.

Reerslev Møllerende har i øvrigt i vandområdeplanen restaureringsindsats med forbedring af de fysiske forhold med henblik på at opnå målsætningen.

Prioritering og det videre forløb

”Strukturplanen” for renseanlæg bør revideres med nyeste viden. Konsekvenserne ved de to modeller bør belyses nærmere i en miljøvurdering, hvor også alternativer bør indgå, for at få et bedre beslutningsgrundlag.

Kommunens fokus:

• robuste recipienter med høj vandkvalitet,
• afstand til naboer,
• placering af renseanlæg,
• støj, lugt og kørsel.

Sorø Spildevands fokus:

• Totaløkonomisk bedste løsning.
• Fleksibilitet i rensning og udvidelsesmuligheder.
• Forsyningssikkerhed.
• Driftsoptimering.
• Optimal rensning.
• CO2-neutrale og energineutrale renseanlæg.

Forudsætningen for, enten at udvide Stenlille Renseanlæg eller bygge nyt renseanlæg i Skellebjerg er at Ruds Vedby, Skellebjerg og Tersløse er kloaksepareret. Tersløse planlægges først separeres efter gennemførsel af de nævnte indsatser i afsnit 4.4 A1-A6. Det har således et længere tidsperspektiv at igangsætte centralisering af renseanlæg.

Dianalund Renseanlæg har en revideret udledningstilladelse på op til 6000 PE, som ventes at kunne overholdes i anlæggets levetid, men det afhænger af evt. yderligere udstykninger i Dianalund, hvilket bør overvåges ligesom man bør være opmærksom på kommende udstykninger i Ruds Vedby i forhold til renseanlæggets godkendelse.

Med baggrund i indsatserne i Vandområdeplanerne (afsnit 3.3) og Sorø Kommunes egen prioritering af regnbetingede udledninger (afsnit 4.1), separatkloakeres følgende områder fra 2024, i prioriteret rækkefølge:

A:

1.  Ruds Vedby (G-RUD)
2. Sorø midtby vestlige del, opland til overløb ved Frederiksvej (AOFOOFC)
   
   1. Østlige del af Sorø midtby, syd og nord for Ringstedvej (udløb ALFOOID, Flomgrøften).
3. Frederiksberg (CEFOOLC)
4. Pedersborg ved Holbækvej (ABFOODE)
5. Pedersborg ved Søbredden (ADFOOCE)
6. Overløbet fra pumpestation ved gl. renseanlæg ved Tuel Sø (BAFRENA).

Ovenstående A1) – A6) prioriteres igangsat med nærværende tillæg.

Derudover mangler der separatkloakering af følgende områder:

B:

1. Opland til overløb til Pedersborg Sø (AQFOOEF)
2. Tersløse
3. Fjenneslev
4. Kirke Flinterup

Ovenstående B1) – B4) planlægges igangsat ved senere tillæg.

Overløbet til Pedersborg Sø (AQFOOEF) er ikke udpeget som indsats i høringsversionen af Vandområdeplan 2021-2027. En indsats her hænger sammen med ønsket om forbedring af Tuel Sø´s miljøtilstand.

Tersløse skal separeres for at kunne nedlægge Dianalund Renseanlæg, og pumpe spildevandet til et udvidet renseanlæg i Stenlille, eller fx til et nyt renseanlæg i Skellebjerg.

Spildevand fra Fjenneslev og Kirke Flinterup ledes til Sorø Renseanlæg.

C:
Derud over er der fortsat og løbende fokus på indsatser over for RBU jf. Spildevandsplan 2020, afsnit 2.6.

Der skal for ovenstående indsatser i fælleskloakerede områder findes arealer til rense – og forsinkelsesbassiner. Bassiner skal placeres lige inden udløbet så alt vandet renses og forsinkes, evt. på det lavest liggende område fx i en eksisterende lavning. Bassiner kan også anlægges i serier, således at nogle bassiner anlægges opstrøms det sidste bassin inden udløb. Bassiner opstrøms recipienten bør placeres tæt på ledningerne. Først ved selve projekteringen af projektet kan man beregne det reelle arealbehov til bassiner samt udpege egnede arealer. Placering af bassiner afhænger af blue spot, terræn og faldforhold, § 3, jordforurening samt aftaler med lodsejer m.v. Afståelse af areal til bassiner sker normalt ved frivillig aftale på ekspropriationslignende vilkår. Se afsnit 2.3 og Bilag 5.

Regnvandsbassiner skal udføres i overensstemmelse med Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner⁹ (BAT). De nødvendige regnvandsbassiner anlægges om muligt i lavest liggende område (blue spot) inden udløb til recipienten. Der skal i forbindelse med ansøgning og tilladelse til bassiner tages hensyn til bl.a. håndtering af en 100 årshændelse samt grundvandsforhold. Der kan skabes det nødvendige forsinkelsesvolumen i interne lukkede bassiner opstrøms i systemet, hvis der er pladsmangel til etablering af klassiske regnvandsbassiner.

I forbindelse med separering af fælleskloakerede områder vil det under projekteringen indgå hvorvidt mindre områder med fordel kan separere regn og spildevand ved at nedsive overfladevand på egen grund. 

Se afsnit 3.7 i Spildevandsplan 2020 om udtræden.

⁹ Faktablad_Våde bassiner_3.pdf (separatvand.dk)

Der skal søges om udledningstilladelse til nye udledninger hos Sorø Kommune. Regnvandsbassiner skal anlægges og dimensioneres i overensstemmelse med anbefalinger fra Aalborg Universitet¹⁰, samt Spildevandsplan 2020 afsnit 3.5 og senere revisioner af Spildevandsplan 2020 og tillæg hertil.

¹⁰ Faktablad_Våde bassiner_3.pdf (separatvand.dk)

Sorø Spildevand A/S blev udskilt fra Sorø kommune i 2010 med baggrund i Vandsektorloven. Forsyningssekretariatet fastlægger årets tilladte indtægtsramme jf. bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber¹¹ (ØR-bekendtgørelsen), hvor indtægten skal dække samtlige udgifter til drift og anlæg.
Indtægtsrammen reduceres fra år til år, med et effektiviseringskrav. Indtægtsrammen kan dog ansøges forhøjet med tillæg jf. kap. 7 i ØR-Bekendtgørelsen. Hvis indtægten et år er større end den tilladte indtægtsramme, skal kommende års indtægter reduceres tilsvarende.

Der er et nyt lovforslag om justeret økonomisk regulering af vandsektoren i høring til 21. august 2022. Forventet ikrafttrædelse den 1. februar 2023.

11 Bekendtgørelse nr. 2291 af 30/12/2020.

Sorø Spildevand A/S er en selvstændig momsregistreret forsyningsvirksomhed (datterselskab under Sorø Forsyning A/S), hvis udgifter og indtægter over en årrække skal være i balance (hvile i sig selv princippet).

Betalingsvedtægten fastsætter hvorledes spildevandsforsyningens indtægter (tilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag, særbidrag og vejbidrag) tilvejebringes.

Hvert år udarbejdes et budget med tilhørende takstblad. Betalingsvedtægt, takstblad og årsregnskab kan ses på Sorø Forsynings hjemmeside.

Der er på baggrund af nuværende økonomiske regulering for Sorø Spildevand opsat to mulige investeringsplaner. En mere sikker model (tabel 3), og en model hvor mulige tillæg til den økonomiske ramme medregnes (tabel 4). Sorø Spildevand og Sorø Kommune anbefaler at bruge den sidste model, selvom der er en usikkerhed om tillæg.

Der pågår en revision af vandsektorloven (samt vandforsyningsloven, betalingsloven og stoploven m.v.), herunder af grundlaget for den økonomiske regulering af forsyningsselskaberne. Loven ventes at træde i kraft 1. februar 2023, således at reglerne for indtægtsrammer finder anvendelse fra 2024 på spildevandsområdet. De nye regler kan forventeligt påvirke investeringsplanen og dermed tidsplanen i afsnit 6.

Tabel 3. Revideret tabel 1 fra spildevandsplan 2020. Tabellen viser udviklingen i anlægsmidler (i t.kr.), fremskrevet til 2032. Det samlede budget svarere til anlægsrammen. Denne budgetmodel er den sikre model uden indregnet forventet tillæg, Model 1. Der er disponeret over midlerne i 2022-23.

* Tusinde kr. **) Mulig samlet anlægsbudget er udregnet på baggrund af fuld udnyttelse af forventede økonomiske rammer, uden lånoptag. ***) Disse midler kan disponeres i spildevandsplanen. Byggemodninger forudsættes delvist lånefinansieret, og indgår derfor ikke. ****) Bedste bud, men det er svært at forudsige kommende behov for vedligehold af eksisterende anlæg.

I alt til prioritering i spildevandsplan i perioden 2024-2032 med model 1 = 66.000.000 kr.

Tabel 4. Revideret tabel 1 fra spildevandsplan 2020. Tabellen viser udviklingen i anlægsmidler (i t.kr.), fremskrevet til 2032. Det samlede budget svarere til anlægsrammen. Budgetmodel med indregnet forventet tillæg, en mere usikker budgetmodel, Model 2. Der er disponeret over midlerne i 2022-23.

*) Tusinde kr. **) Mulig samlet anlægsbudget er udregnet på baggrund af fuld udnyttelse af forventede økonomiske rammer, uden lånoptag. ***) Sum af samlet anlægsbudget, søgt tillæg og muligt tillæg. ****) 

Kan disponeres i spildevandsplanen. Byggemodninger forudsættes delvist lånefinansieret, og indgår derfor ikke. *****) Bedste bud, men det er svært at forudsige kommende behov for vedligehold af eksisterende anlæg.

I alt til prioritering i spildevandsplan i perioden 2024-2032 med model 2 = 75.291.000kr.

* Pris anslået af Sorø Spildevand A/S ud fra at separering af 1 ejendom anslås til ca. 230.000 kr. i 2022.

Den samlede udgift til gennemførsel af Vandområdeplanens indsatser, dog bortset fra BAFOOA/BAFRENA som ikke er prissat pt, er ca. 366 mio. (2022 tal). Indsatserne omfatter 1578 ejendomme.

Med en anlægsramme på ca. 66 mio. i perioden 2024-32 (jf. fremskrivning af den økonomiske ramme til 2032 i tabel 3 og 4) og ca. 75,3 mio. med tillæg er det urealistisk at gennemføre indsatserne uden låneoptag. Derfor skal mulighederne for låneoptag, tillæg og takststigning søges udnyttet. Derudover pågår en revision af vandsektorloven, som kan få betydning for den økonomiske ramme fra 2024, og dermed også for tidsplanen jf. afsnit 6.

I høringsperioden afholdes normalt informationsmøder om forslag til spildevandsplanen. Ved opstart af et kloakprojekt inviterer Sorø Kommune og Sorø Spildevand i udgangspunktet til borgermøde, hvor projektet og baggrunden herfor præsenteres. Hver grundejer orienteres herefter om hvad der skal ske på deres grund af Sorø Spildevand A/S. Der orienteres om igangværende anlægsprojekter på Sorø Forsynings hjemmeside.

Miljøvurderingsloven skal sikre at der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, eller ændringer heri, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Loven gælder for planer og programmer, der fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelse. Hvis planer og programmer inden for bl.a. vandforvaltningsområdet fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller indeholder mindre ændringer i sådanne planer og programmer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunen træffer afgørelse af om planen er omfattet krav om miljøvurdering. I forbindelse med afgørelsen skal der tages hensyn til kriterierne i bilag 3 i Miljøvurderingsloven, samt resultatet af høringen.

Sorø Kommune vurderer, at spildevandsplantillægget indeholder mindre ændringer til Spildevandsplan 2020. Der blev gennemført en miljøvurdering af Spildevandsplan 2020.

Der er derfor foretaget en vurdering af kriterierne i bilag 3 i Miljøvurderingsloven til bestemmelse af tillæggets sandsynlige indvirkning på miljøet. Screeningen tager udgangspunkt i lovens brede miljøbegreb, som bl.a. omfatter: den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna og flora, jord, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv samt arkitektonisk og arkæologisk arv.

Udkast til afgørelse har været i høring hos relevante myndigheder samt evt. parter m.v. Der indkom ikke bemærkninger, der havde indflydelse på afgørelsens udfald. Afgørelsen er dog tilrettet i overensstemmelse med indkomne høringsbemærkninger.

Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2020 er miljøvurderingsscreenet. Ændringerne til tillægget, der er beskrevet i afsnit 10, vurderes ikke at medføre væsentlig negative konsekvenser for miljøet.

På baggrund af screeningen har Sorø Kommune den 14. oktober 2022 truffet afgørelse om, at Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2020 ikke medfører væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke skal laves en miljøvurdering.

Afgørelse jf. § 10 i Miljøvurderingsloven, om, at der ikke vil blive gennemført en miljøvurdering af nærværende tillæg til spildevandsplan 2020, har været offentliggjort i 4 uger fra den 14. oktober 2022, sammen med høring af udkast til tillægget. Afgørelsen blev ikke påklaget.

Se kortet digitalt på Sorøkortet. Signatur:
Områder med grøn: Fælleskloakeret. Bjernede er separeret. Skellebjerg og Munke Bjergby udføres 2022-23.
Områder med rød: Separatkloakeret.
Områder med blå: Spildevandskloakeret.
Områder med sort: Ukloakerede områder, der skal kloakforsynes på sigt. Slaglille ventes udført i 2023.

Kort der viser Sorø Spildevand A/S kloakledninger og øvrige spildevandsanlæg. Se kortet digitalt på Sorøkortet.
Signatur:
Blå: Regnvand.
Rød: Spildevand.
Grøn: Fælleskloak.
B: Bassin.
P: Pumpestation.

Kort der viser Sorø Forsynings udløb, overløb og bassiner. Signatur:
Blå: Regnvand.
Rød: Spildevand.
Grøn: Fælleskloak.
Lyserød: overløb fra pumpestation.
B: Bassin.

Kortet ses digitalt på kommunens hjemmeside: Spildevandsplan 2020 (soroe.dk)

Omfanget af rådighedsindskrænkninger vil kunne afvige fra efterfølgende i den endelige deklaration. Denne vil blive nærmere fastlagt i forbindelse med den forestående detailprojektering. Rådighedsindskrænkninger vil ske i form af arealafståelse (se afsnit 2.3 om ekspropriering) eller servitutpålæg. Servitutpålæg vil bl.a. bestå i deklaration, omfattende nedenstående punkter.

Deklarationsbælte

Der fastlægges et deklarationsbælte, som minimum skal være 2,5 meter på hver sin side af ledningsanlægget, målt fra midten af ledningen. Det er ikke tilladt – uden forudgående tilladelse fra Sorø Spildevand A/S – at opføre bygninger eller bygningslignende konstruktioner (f.eks. større støttemure), eller foretage beplantning med træer eller beplantning med buske med dybde- gående rødder, eller i øvrigt iværksætte noget inden for deklarationsbæltet, der kan være til hinder for adgangen til ledningsnettet, eller til skade for anlægget og for dettes beståen.

Adgang til ledningsanlæg

Ledningsnettet skal henlægge uforstyrret, og der skal til enhver tid gives de berettigede adgang til eftersyn og rensning af ledningsanlægget, samt til at forestå reparations- og vedligeholdelsesarbejder i det omfang Sorø Spildevand A/S skønner det nødvendigt.

Ulemper samt retablering m.v.

Der skal til enhver tid tåles de ulemper, der kan være forbundet med eventuelle eftersyn, vedligeholdelses- eller reparationsarbejder. I forbindelse med vedligeholdelses- eller reparationsarbejder af ledningsanlægget, foretager ledningsejeren retablering af terræn, belægninger m.v. Erstatning for eventuel forvoldt skade fastlægges ved mindelig overenskomst mellem parterne, eller i mangel heraf, af uvildige personer udmeldt af en taksationskommission.

Deklarationer begæres tinglyst på de berørte matrikler med Sorø Spildevand A/S som påtale berettigede.

Sorø Kommunes kommunalbestyrelse erklærer, at man, med henblik på at gennemføre nærværende plan, er indstillet på at fortage fornødne arealerhvervelser, samt erhvervelser af rådigheder, ved ekspropriation i overensstemmelse med reglerne i lov om miljøbeskyttelse.

Tabel 8. Tabeller over udledte mængder spildevand og næringsstoffer fra de regnvandsbetingede udløb til vandmiljøet i de enkelte oplande. Udledningerne opgøres som skønnede mængder hen over et år. Data stammer fra OPUS/PULS.

Se særskilt bilag.

Af nedenstående tabel fremgår ændringer og berigtigelser af kloakeringsstatus for enkelt ejendomme som følge af opdateret viden om faktiske forhold. Desuden fremgår konkrete planer eller ændring af planer for enkelte ejendomme.

Tabel 9. Berigtigelser, fejlrettelser og ændrede planer vedr. enkeltejendomme.