Tillæg nr. 5 til spildevandsplan 2016-19 er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i Miljøbeskyttelseslovens § 32 og Spildevandsbekendtgørelsens §§ 5-7.

Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens² § 32, hvor det står anført at ”Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand i Kommunen”.

Spildevandsbekendtgørelsens³ § 5, stk. 4 anfører, at ” Kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder ajourføre oplandsgrænser og oplysninger om forventet gennemførelse i de enkelte kloakeringsområder mv., når der sker ændringer i forudsætningerne herfor”.

Spildevandsplanen samt tillæg må ikke stride mod regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, kommuneplanen og forudsætninger efter stk. 4, jf. § 32, stk. 2 i Miljøbeskyttelsesloven.

Miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 1. anfører at ”Spildevandsforsyningsselskaber er forpligtiget til at forsyne ejendomme, som fastlagt af kommunalbestyrelsen”.

Miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 3. anfører at ”Kommunalbestyrelsen aftaler i forbindelse med den årlige drøftelse af forsyningsforholdende i kommunen, omfang og tidsfrist for opfyldelse af forsyningspligten med spildevandsforsyningsselskabet”.

Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 3.

Vandsektorloven⁴ skal medvirke til, at vand- og spildevandsforsyningen drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne, giver lavest mulige, stabile priser for forbrugerne og samtidig understøtter innovativ udvikling m.v. Loven skal endvidere medvirke til at sikre og udvikle en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og naturen.

Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (Udmøntning af vandsektorforliget)⁵ regulerer indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer for vandselskaber.

Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010.

Lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1323 af 11. november 2016.

² Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23/06/2017.
³ Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, Bekendtgørelse nr. 1469 af 12/12/2017.
⁴ Lov nr. 469 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold af 12. juni 2009.
⁵ Bekendtgørelse nr. 1235 af 10. oktober 2016.

Miljøvurderingslovens⁶ § 8, stk. 1 fastsætter, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planer m.v., der udarbejdes indenfor for bl.a. vandforvaltning, fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er omfattet af bilag 1 og 2, medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger eller vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. stk. 2.

Miljøvurderingslovens § 8, stk. 2 fastsætter, at der skal gennemføres en vurdering af, om planer og programmer kan få væsentlig indvirkning på miljøet, når disse er omfattet af stk. 1, nr. 1, og kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller angiver mindre ændringer i sådanne planer eller programmer eller i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser og kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

I henhold til § 9 i Miljøvurderingsloven skal den myndighed, der udarbejder eller vedtager planen snarest muligt enten gennemføre en miljøvurdering efter § 8, stk. 1, eller en vurdering efter § 8, stk. 2, af, om sådanne kan få eller kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Myndigheden skal jf. § 10 i Miljøvurderingsloven træffe afgørelse om, hvorvidt planer og programmer efter § 8, stk. 2, er omfattet af kravet om miljøvurdering. Ved afgørelsen skal myndigheden inddrage de relevante kriterier i bilag 3 og resultaterne af høringerne efter § 32.

Afgørelse efter § 10 skal jf. § 33 i Miljøvurderingsloven træffes før den endelige vedtagelse af planen. Afgørelsen kan, ifølge Miljøvurderingslovens § 48 påklages til Miljø og Fødevareklagenævnet. Klagen skal indgives skriftligt inden 4 uger fra den dag, screeningsafgørelsen er offentliggjort.

⁶ Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, og af konkrete projekter (VVM). Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10/5/2017.

Miljøbeskyttelsesloven rummer mulighed for at udpege ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller pålægges servitut i forbindelse med projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen. Beslutning om ekspropriation træffes med hjemmel i Lov om Miljøbeskyttelse § 58 og eventuelle
ekspropriationer vil blive gennemført efter Lov om Miljøbeskyttelse §§ 59-61.

Spildevandsplanen udgør det formelle plangrundlag for Sorø Spildevands ret til ekspropriation eller aftaler på ekspropriationslignende vilkår til erhvervelse af arealer, der er nødvendige for, at realisere de planlagte tiltag jf. miljøbeskyttelseslovens § 58.

I forbindelse med gennemførelsen af spildevandsplanen vil det ofte være nødvendigt for forsyningen at foretage ledningsarbejde på private grunde og i den sammenhæng indgå aftaler med lodsejere, som medfører, at der skal betales erstatning, f.eks. for tinglysning af ledningsservitutter, ejendomsforringelser m.v.

Byrådet i Sorø Kommune har i maj 2018 truffet fornyet principbeslutning om ekspropriation, som giver Sorø Spildevand A/S mulighed for at indgå frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår med lodsejere om rettigheder og arealer. Den aftalte erstatning er skattefri for lodsejeren, når aftalen er på ekspropriationslignende vilkår. Ved frivillige aftaler, kan Sorø Spildevand A/S udbetale erstatning til lodsejer ved mindelig overenskomst mellem parterne. De frivillige aftaler vil typisk blive benyttet ved mindre anlægsarbejder. Sorø Kommune er som myndighed ikke en part i aftalerne og skal ikke godkende dem.

Hvis det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler, kan Sorø Spildevand A/S gennemføre rettighedserhvervelse via ekspropriation. Dette skal forelægges kommunens Teknik og Miljøudvalg inden ekspropriationssagen påbegyndes. Der vil blive udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen, hvis det viser sig nødvendigt.

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2016-19 omfatter udpegning af matrikel nr. 20i Pedersborg By, Pedersborg, der kan forvente, at skulle afgive areal til etablering af et nyt regnvandsbassin. Anlægget forventes placeret dels på matrikel nr. 20i Pedersborg By, Pedersborg og dels på matrikel 17a Pedersborg By, Pedersborg (ejet af kommunen). Der forventes at blive inddraget et samlet areal på ca. 8000 m² til bassinet. Se figur 1.

Udgangspunktet er i øvrigt, at nye ledninger lægges i veje og stier. Der henvises til bilag 1.

Spildevandsplanen må ikke stride mod kommuneplanen jf. miljøbeskyttelseslovens § 32. Sorø Kommuneplan 2013-24 med tilhørende Visions og Planstrategi fastlægger hovedstrukturen for udviklingen i kommunen herunder udlægning af arealer til bolig og erhverv.

Spildevandsplanen skal generelt understøtte kommuneplanens mål om en bæredygtig udvikling i Sorø Kommune.

Under kommuneplanens generelle rammebestemmelser står, at ny bebyggelse skal tilsluttes kommunens kloaksystem, med separering af regn- og spildevand, i henhold til bestemmelserne herom, i kommunens spildevandsplan. Regnvand fra tagarealer, veje, pladser og lignende befæstede anlæg/arealer skal som hovedregel nedsives på egen grund eller på et fællesareal, medmindre regnvandet benyttes til wc-skyl og tøjvask. Ved lokalplanlægning kan nedsivning af regnvand understøttes bl.a. via bestemmelser om maksimal befæstningsgrad på de enkelte grunde. Er jordbunden ikke egnet til nedsivning, må regnvand fra tage samt veje og andre befæstede arealer føres til bassiner via sandfang og olieudskillere. Regnvandsbassiner skal generelt udformes, så de indgår i et områdes fællesarealer som naturlige landskabselementer. Der kan ligeledes ind tænkes andre former for lokal afledning af regnvand i forbindelse med indretning af friarealer og grønne områder.

Området er allerede udlagt til separatkloakering i gældende spildevandsplan. Området er umiddelbart ikke velegnet til nedsivning. Nærværende tillæg til spildevandsplan er således i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for afledning af spildevand og regnvand i ny bebyggelse.

Klimatilpasningsplanen for perioden 2014-17 er et tillæg til Kommuneplan 2013-24. Byrådet vil sikre, at arealer i væsentlig risiko for oversvømmelse friholdes for bebyggelse eller sikres mod oversvømmelse via særlige foranstaltninger.

Arealer, der er i væsentlig risiko for oversvømmelser, eller som kan anvendes til oversvømmelsesarealer i forbindelse med ekstreme regnskyl, udlægges som hovedregel ikke til byudvikling. De oversvømmelsestruede arealer er som udgangspunkt de arealer, der fremgår af korttemaet ”Oversvømmelseskort” i Klimatilpasningsplanen.

De enkelte kortlagte risikoområder fremgår af temaet ”Risikokort” i Klimatilpasningsplanen. Af Risikokort ”Pedersborg” fremgår, at der er flere områder i lokalplanområdet som ligger i en lavningsdybde på ca. 15 cm. På de ubebyggede arealer er største lavningsdybde på 45-60 cm.

Spildevandsplanen må ikke stride imod vandområdeplaner.

Spildevand fra området skal renses på Sorø Renseanlæg, der udleder renset spildevand til Tuel Å. Tuel Å har miljømålet God økologisk tilstand. Tilstanden i vandløbet er, frem til Knudstruprenden, ukendt. Knudstruprendens tilstand er God, mens Tuel Å fra Knudstruprenden har tilstanden Moderat. Tuel Å løber ud i Suså, der afvander til Karrebæk Fjord, som er en del af oplandet til Smålandsfarvandet. Karrebæk Fjords økologiske tilstand er dårlig, og Smålandsfarvandets økologiske tilstand er moderat.

For den aktuelle plan, er der tale om udvidelse af et erhvervsområde, hvorfor lokalplanen tages op til revision sammen med spildevandsplanen. Spildevandet bliver renset på Sorø Renseanlæg, der i dag har en kapacitet på 23.000 PE. Den nuværende belastning af renseanlægget er på ca. 15.500 PE.

Renseanlægget vurderes at have tilstrækkelig kapacitet til udvidelse af erhvervsområdet. Belastningen fra ny bebyggelse vurderes derfor ikke at få en væsentlig betydning for renseanlægget eller for recipienten.

Tag og overfladevand fra ny bebyggelse ledes til Tude Å. Miljømålet er ikke stabilt opfyldt på dele af Tude Å. Vandløbets fauna og flora er stærkt præget af de moser og eng-arealer, som vandløbet gennemløber.

Slamaflejringer og den porøse tørv i vandløbet er hovedårsagen til at faunaen er noget artsfattig. Tilstanden i vandløbet er Moderat økologisk tilstand og miljømålet er God Økologisk tilastand. Den økologiske tilstand i forhold til forurenende stoffer er ukendt.

I forbindelse med udledning af regnvand til Tude Å er det vigtigt, at udledningerne drosles ned til det naturlige baggrundsniveau, fordi denne strækning af Tude Å går gennem ret lavtliggende arealer, og der er i forvejen problemer med at holde dem tørre.

Det vurderes samlet set, at det er vigtigt, at der etableres et rensebassin for overfladevand inden udløb i Tude Å. For at regulere udledningen af overfladevand til Tude Å, vil vandet løbe gennem olieudskiller inden udledning. Regnvandsbassinet sikrer desuden, at den maksimalt tilladte vandføringsbelastning i åen overholdes.

Det vurderes at spildevandsplanen ikke strider imod vandområdeplanen.

Den nordlige del af området er omfattet af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Dianalund indsatsplan.

Den øst- og sydlige del ligger inden for indvindingsoplandet til Sorø Vandværk, og indgår i Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Sorø-Stenlille og Fjenneslev området der færdigbehandles i 2018. Lokalplanen stiller krav om, der kun må etableres ikke-grundvandstruende virksomheder i området, og virksomhederne må ikke medføre gener i form af røg, støv eller lugt og skal kunne klassificeres indenfor Miljøklasse 1-X.

Anvendelsen til erhvervsområde forventes ikke at påvirke grundvandet.

Hele lokalplanområdet er områdeklassificeret som lettere forurenet, jf. jordforureningslovens § 50a. Der er krav om analyser. Såfremt der konstateres forurening skal Sorø Kommune, Natur og Miljø kontaktes.

Inden for lokalplanområdet findes der vandhuller, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Placering af vandhuller fremgår af Lokalplanens Kortbilag 2. Iflg. Naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er over 100 m². Beskyttelsen gælder vandhullets vandflade og tilstødende område bevokset med vand- og sumpplanter. Det beskyttede vandhul må ikke nedlægges og det skal sikres at byggeri og andre aktiviteter i området ikke påvirker vandhullet, f.eks. ved dræning.

Det beskyttede dige indenfor lokalplanområdet fremstår markant i den nordlige del af området. Digets tilstand skal søges sikret og bevares. Lokalplanen udlægger en 10 meter bred beplantningszone på hver side af diget.

Lokalplanområdet ligger i opland til vandområde, der ikke berører Natura 2000 område.

Området er separatkloakeret og intern kloakering skal ske i overensstemmelse hermed. Spildevandet ledes til rensning på Sorø Renseanlæg.

Spildevandets sammensætning skal oplyses til Sorø Kommune, der i samarbejde med Sorø Forsyning A/S skal godkende afledningen.

Regnvand fra eksisterende bebyggelse ledes henholdsvis til Tuelsø og til Tude Å med udløb nord for området via et bassin.

Regnvand fra tagarealer, veje, pladser og lignende befæstede anlæg/arealer må desuden nedsives på privat grund. Er jordbunden ikke egnet til nedsivning, må regnvand fra tage samt veje og andre befæstede arealer føres til et bassin via sandfang og evt. nødvendige rensningsforanstaltninger.

Regnvandsbassinet skal udformes, så det indgår i områdets fællesarealer som et naturligt landskabselement. Nedsivning må ikke etableres på eller inden for 10 meter fra kortlagte jord-forureninger.

Spildevand og regnvand fra ny bebyggelse skal tilsluttes de 2 skelbrønde til hhv. spildevand og regnvand.

Udledning af regnvand fra den enkelte matrikel til regnvandskloak må maksimalt andrage 60%⁷ af matriklens areal ved direkte afledning (se figur 1). Udgør arealet af tagflade summeret med befæstet areal mere end 60% af det matrikulære areal skal den del der overskrider de 60% enten forsinkes i bassiner eller nedsives. Dette er af hensyn til kapaciteten i det eksisterende regnvandssystem. Ved beregning af nedsivningskapacitet, bassiner og lignende skal der benyttes en intensitet I = 196 l/s ha.

Spildevand fra ny bebyggelse ledes til rensning på Sorø Renseanlæg. Regnvand fra ny bebyggelse ledes via et nyt bassin til Tude Å med udløb øst for området.

Nedsivning må ikke etableres på eller inden for 10 meter fra kortlagte jord-forureninger.

⁷ Afløbskoefficient = 0,6. Afløbskoefficienten gælder for hele området. Afløbskoefficienten er fastsat ud fra kloakledningernes dimension og hydrauliske belastning, og er et udtryk for, hvor stor en del af det regnvand, der falder på en matrikel, som må ledes til kloakken.

Etableres fælles spildevandsanlæg i området, skal der etableres et spildevandslav, der skal stå som ejer af anlægget og forestå driften og vedligehold af anlægget.

I gældende spildevandsplan 2016-2019 er der ikke fastsat en værdi for den dimensionsgivende regn intensitet. Det har været praksis at anvende en værdi på 154 l/s ha. Den nyeste forskning angiver, at der er behov for yderligere at forhøje denne værdi for at klimatilpasse nye ledninger og bassiner. Den fremtidige værdi sættes til 196 l/s ha.

Miljøvurderingsloven skal sikre at der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, eller ændringer heri, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Loven gælder for planer og programmer, der fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelse. Hvis planer og programmer inden for bl.a. vandforvaltningsområdet fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller indeholder mindre ændringer i sådanne planer og programmer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunen træffer afgørelse af om planen er omfattet krav om miljøvurdering. I forbindelse med afgørelsen skal der tages hensyn til kriterierne i bilag 3 i Miljøvurderingsloven, samt resultatet af høringen.

Sorø Kommune vurderer, at spildevandsplantillægget indeholder mindre ændringer i Spildevandsplan 2016-2019. Der er derfor foretaget en vurdering af kriterierne i bilag 2 i Miljøvurderingsloven til bestemmelse af tillæggets sandsynlige indvirkning på miljøet. Screeningen tager udgangspunkt i lovens brede miljøbegreb, som bl.a. omfatter: den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna og flora, jord, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv samt arkitektonisk og arkæologisk arv.

Udkast til afgørelse har været i intern høring. Der indkom ikke bemærkninger, der havde indflydelse på afgørelsens udfald.

På baggrund af screeningen har Sorø Kommune den 30. juli 2018 truffet afgørelse om, at Tillæg nr. 4 ikke medfører væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke skal laves en miljøvurdering. Det bemærkes, at der skal gives udledningstilladelse til Tude Å og i den forbindelse skal der etableres et
regnvandsbassin, der skal tilbageholde og rense regnvand inden udledningen. I den forbindelse vil der blive foretaget vurdering af virkning på miljø på anlægget og udledningen.

Afgørelse jf. § 4 i Miljøvurderingsloven, om, at der ikke vil blive gennemført en miljøvurdering af nærværende tillæg til spildevandsplan 2016-2019, har været offentliggjort i 4 uger, sammen med høring af udkast til tillægget. Afgørelsen blev ikke påklaget.

Omfanget af rådighedsindskrænkninger vil kunne afvige fra efterfølgende i den endelige deklaration. Denne vil blive nærmere fastlagt i forbindelse med den forestående detailprojektering. Rådighedsindskrænkninger vil ske i form af arealafståelse (se afsnit 2.3 om ekspropriering) eller servitutpålæg.

Servitutpålæg vil bl.a. bestå i deklaration, omfattende nedenstående punkter.

1. Deklarationsbælte
Der fastlægges et deklarationsbælte, som minimum skal være 2,5 meter på hver sin side af ledningsanlægget, målt fra midten af ledningen. Det er ikke tilladt – uden forudgående tilladelse fra Sorø Spildevand A/S – at opføre bygninger eller bygningslignende konstruktioner (f.eks. større støttemure), eller foretage beplantning med træer eller beplantning med buske med dybdegående rødder, eller i øvrigt iværksætte noget inden for deklarationsbæltet, der kan være til hinder for adgangen til ledningsnettet, eller til skade for anlægget og for dettes beståen.

2. Adgang til ledningsanlæg
Ledningsnettet skal henlægge uforstyrret, og der skal til enhver tid gives de berettigede adgang til eftersyn og rensning af ledningsanlægget, samt til at forestå reparations‐ og vedligeholdelsesarbejder i det omfang Sorø Spildevand A/S skønner det nødvendigt.

3. Ulemper samt retablering m.v.
Der skal til enhver tid tåles de ulemper, der kan være forbundet med eventuelle eftersyn, vedligeholdelses‐ eller reparationsarbejder. I forbindelse med vedligeholdelses‐ eller reparationsarbejder af ledningsanlægget, foretager ledningsejeren retablering af terræn, belægninger m.v. Erstatning for eventuel forvoldt skade fastlægges ved mindelig overenskomst mellem parterne, eller i mangel heraf, af uvildige personer udmeldt af en taksationskommission.

Deklarationer begæres tinglyst på de berørte matrikler med Sorø Spildevand A/S som påtale berettigede.

Sorø Kommunes kommunalbestyrelse erklærer, at man, med henblik på at gennemføre nærværende plan, er indstillet på at fortage fornødne arealerhvervelser, samt erhvervelser af rådigheder, ved ekspropriation i overensstemmelse med reglerne i lov om miljøbeskyttelse.

Afløbskoefficient
Dimensionsløs faktor, der afhænger af terrænbefæstelsen, og som regnvandsmængden pr. tidsenhed skal ganges med for at angive den strøm, der påregnes ført til afløbssystemet. Afhængig af om afstrømning og regn måles som intensiteter (vandføringer per volumenenhed) eller dybder (vandvolumener per arealenhed) fås forskellige afløbskoefficienter. Angives som phi-værdi.

Afløbsledning
Rørledning eller anden konstruktion, oftest nedgravet, som er konstrueret til transport af spildevand og/eller regnvand.

Afløbssystem
Rørsystem med tilhørende anlæg (f.eks. brønde, pumpestationer, bassiner mv.) til transport af spildevand og/eller regnvand til et renseanlæg eller andet udledningsanlæg.

Afløbsvand
Fællesbetegnelse for spildevand, regnvand og evt. drænvand, der transporteres i et afløbssystem.

Afskærende ledning
Transportledning som på afløbssiden af overløbsbygværker fører frem til renseanlægget.

Afvandingssystem
Naturligt eller kunstigt anlagt system for afvanding af et opland.

Befæstet areal
Den del af et opland, som udgøres af impermeable eller semipermeable flader (f.eks. tagflader og belægning som fliser, asfalt etc.), og som derved bidrager til overfladeafstrømning.

CDS-regn (Chicago Design Storm)
En dimensioneringsregn, som kan konstrueres for en vilkårlig gentagelsesperiode.

COD (Chemical Oxygen Demand)
Mål for organisk stof i vand og spildevand.

Dimensionsgivende regn intensitet
Dimensioneringskrav til brug ved beregning af ledningers og bassiners størrelse.

Driftsopgaver
Opgaver der udføres for at opretholde den daglige funktion af det eksisterende afløbssystem f.eks. højtryksspuling, rodskæring m.m.

Drænvand
Ved drænvand forstås vand, der ledes til afløbssystemet igennem dræningsanlæg.

Forsinkelsesbassin
Bassin til midlertidig opbevaring af afløbsvand.

Forsyningsledninger
Ledninger som forsyner private kunder og industri med f.eks. gas, elektricitet, kabel tv eller vand.

Fælles private spildevandsanlæg
Spildevandsanlæg som betjener 2 eller flere ejendomme og som ejes, drives og vedligeholdes af ejerne af de pågældende ejendomme.

Fællessystem
Afløbssystem, hvor spildevand, regnvand og drænvand transporteres i samme ledning.

Grundvand
Vand, som befinder sig i lag under jordoverfladen (under grundvandsspejlet). Grundvand der strømmer ind i et afløbssystem kaldes indsivningsvand eller infiltrationsvand.

Hovedledning
Ledning som stik fra ejendomme, vejbrønde mm sluttes på.

Hydraulisk index
Index for stuvning i brønde(stuvningsindex), kapacitet i ledninger (kapacitetsindex) bestemt ved MOUSE be-regninger.

Indsivning
Indtrængning af grundvand i et afløbssystem.

Industrispildevand
Spildevand, som helt eller delvist stammer fra industri- eller erhvervsvirksomheder.

Kloakforsyning
Forsyningsvirksomhed som har ansvaret for afløbsforholdene i kommunen i de kloakerede områder.

LAR
LAR er en forkortelse af Lokal Afledning af Regnvand. Det betyder at regnvandet håndteres via alternative løsninger til regnvandsledninger i jord. De alternative løsninger kan f.eks. være: kanaler, grøfter, wadier, faskiner, regnbede osv.

Olieudskiller/sandfang
Bygværk, ofte i forbindelse med tankstationer og værksteder, hvorigennem regn/spildevand ledes med så ringe hastighed, at eventuelt olieindhold udskilles på overfladen i et oliefang og hvor sand og grus bundfælles.

Opland
Afvandingsområde med afløb til et afløbssystem eller vandløb.

Opstuvning
Tilstand, hvori spildevand og/eller regnvand tilbageholdes under tryk i et gravitationssystem, men som ikke strømmer ud på jordoverfladen og skaber oversvømmelse.

Opstuvningsniveau
Det beregnede eller aktuelle afløbsvandspejl i et afløbssystem opstrøms for et givet kontrolpunkt.

Overfladevand
Vand fra nedbør, der strømmer fra jordoverfladen mod en afløbsledning eller recipient.

Overløbsbygværk (regnvandsoverløb)
Et bygværk i et fælles- eller delvist separatsystem eller på renseanlægget, som aflaster afløbssystemet, hvis der tilstrømmer mere vand end der er kapacitet til. Overløb sker som regel til en recipient.

PE (personækvivalent)
Den mængde forurening en person bidrager med ud fra standarddefinitioner. Personækvivalenter kan angives for en række nøgleparametre som spildevandsmængde, organisk indhold, næringsstofindhold m.fl. (21,9 kg organisk stof/år målt som det biokemiske iltforbrug (BI5), 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg total fosfor/år)

Recipient
Ethvert vandområde som f.eks. havet, fjorde, vandløb eller søer, til hvilket afløbssystemer udleder til.

Regnvand (overfladevand)
Nedbør, som ikke er trængt ned i jorden, og som er afledt til et afløbssystem direkte fra jordoverfladen eller fra ydre bygningsoverflader.

Regnvandsbassin
Anlæg i forbindelse med regnvandsafledning / bortledning af regnvand fra befæstede områder. Regnvandsbas-sinet opmagasinerer regnvand under kraftig regn og afgiver langsomt regnvandet til en afskærende ledning eller recipient.

Regnvandsbetingede udløb
Udløb fra afløbssystemet som følge af nedbør.

Renovering
Fornyelse af en eksisterende ledning ved foring på indersiden af ledningen (strømpeforing, stram foring, kort- og langrørsforing). Kan også betyde at ledninger udskiftes.

Separatsystem
Afløbssystem, der består af to ledninger hhv. til spildevand og til regnvand.

Spildevand
Alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer.

Husspildevand
Spildevand udledt fra køkkener, vaskerum, toiletter, baderum og andre lignende faciliteter.

Tag- og overfladevand
regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner. Tag- og overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer, eller have en væsentlig anden sammensætning.

Offentlige spildevandsanlæg/ anlæg ejet af spildevandsforsyningsselskaber
Spildevandsanlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift eller vedligeholdelse.

Private spildevandsanlæg
a. der ikke er etableret af kommunalbestyrelsen (efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.), er private, selvom de drives og vedligeholdes af kommunalbestyrelsen på grundejerens vegne.
b. der er etableret af spildevandsforsyningsselskabet (efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.: anlæg i det åbne land der tilbydes kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet), er private, selvom de drives og vedligeholdes af spildevandsforsyningsselskabet på grundejerens vegne.

Spildevandsanlægs kapacitet
Den mængde spildevand med indhold af forurenende stoffer angivet i personækvivalenter (PE), der i henhold til en spildevandstilladelse kan afledes fra en eller flere ejendomme inden for et fastlagt opland til anlægget,

Stikledning
Den ledning der går fra den private del af en ejendoms afløbssystem og ud til hovedkloakken.

Tilslutningsbidrag
Bidrag til kloakforsyningen for at blive tilsluttet et offentligt kloaksystem. Bidragets størrelse fremgår af betalingsvedtægten.

Tilstandsregistrering
En registrering af kloaksystemets fysiske og kapacitetsmæssige tilstand baseret på særlige undersøgelser.

Tilstandsvurdering
En sammenfattende vurdering af kloaksystemets tilstand og funktion.

Totalomkostninger
Samlede udgifter i forbindelse med et system i dets forventede levetid, dvs. de totale anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, der alle er kalkuleret på samme tidsbasis.

Trykledning
Rør, hvor afløbsvand transporteres ved hjælp af pumpning (ledningsstrækning efter en pumpestation).

Udløb
Afsluttende del af en rørledning fra hvilken afløbsvand er udledt til et renseanlæg eller en recipient.

Uvedkommende vand
Uønsket vand i afløbssystemet, f.eks. regnvand i en spildevandsledning.

Vandafledningsbidrag
Bidrag til kloakforsyning for at aflede spildevand til et offentligt kloaksystem. Bidragets størrelse og beregning fremgår af betalingsvedtægten. Beregnes på grundlag af det aktuelle vandforbrug pr. år.

Vandførende lag
Vandførende lag i de øverste jordlag. Det kan være lag med høj hydraulisk ledningsevne såsom sand og grus.

Vedligeholdelse
Rutinemæssigt arbejde, der udføres til sikring af en fortsat fejlfri funktion af afløbssystemer.