1

Indledning

Nærværende tillæg nr. 3 til Sorø Kommunes Spildevandsplan 2020, omfatter spildevandskloakering af et nyt boligområde ved Vrangslund, syd for Fjenneslev (lokalplan SK 68). De direkte berørte matrikler er matr. nr. 5c, Fjenneslevmagle By, Fjenneslev, samt grunde, der efterfølgende udstykkes fra nævnte ejendom.

For at kunne gennemføre lokalplan SK 68 er der behov for et tillæg til spildevandsplanen, der udpeger området til kloakopland. Oplandet bliver spildevandskloakeret mens overfladevand skal afledes lokalt (LAR).

Lokalplan 68 er en rammelokalplan, der udarbejdes for hele området, samt en detaillokalplan for den nordlige storparcel A (delområde 1). For byggemodning af delområde 2 skal der udarbejdes en særskilt detaillokalplan. Nærværende tillæg omfatter Lokalplanens delområde 1 og 2.

Spildevandet fra området vil blive ledt til Sorø Renseanlæg. Regnvand skal nedsive indenfor området i henhold til tilladelse til nedsivning af regn – og overfladevand for området. Der kan etableres et reguleret overløb fra det fællesprivate LAR-anlæg til offentlig regnvandskloak i henhold til tilslutningstilladelse.

Der henvises til Spildevandsplan 2020 for øvrige generelle bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til Lokalplan SK 68 og senere detail-lokalplaner for området.

2

Lovgrundlag

2.1

Spildevandsplantillæg

Tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2020 udarbejdes i henhold til bestemmelserne i Miljøbeskyttelseslovens §§ 32, 32a, 32b og 32c og Spildevandsbekendtgørelsens §§ 5-7.

Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens1 § 32, hvor det står anført at ”Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand i Kommunen”.

Spildevandsbekendtgørelsens2 § 5, stk. 4 anfører, at ” Kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder ajourføre oplandsgrænser og oplysninger om forventet gennemførelse i de enkelte kloakeringsområder mv., når der sker ændringer i forudsætningerne herfor”.

Spildevandsplanen samt tillæg må ikke stride mod regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, kommuneplanen og forudsætninger efter stk. 4, jf. § 32, stk. 2 i Miljøbeskyttelsesloven.

Miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 1. anfører at ”Spildevandsforsyningsselskaber er forpligtiget til at forsyne ejendomme, som fastlagt af kommunalbestyrelsen”.

Miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 3. anfører at ”Kommunalbestyrelsen aftaler i forbindelse med den årlige drøftelse af forsyningsforholdende i kommunen, omfang og tidsfrist for opfyldelse af forsyningspligten med spildevandsforsyningsselskabet”.

Kommunalbestyrelsens vedtagelse af spildevandsplanen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 3.

Spildevandsplanen forpligter ikke kommunens borgere til, alene på baggrund af planen, at gennemføre konkrete tiltag, men planen udgør grundlaget for at kunne meddele påbud om ændring af spildevandsforholdene.

 

 

1 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, Lovbekendtgørelse nr. 100 af 19/01/2022, med senere ændringer.
2 Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, Bekendtgørelse nr. 1393 af 21/06/2021 med senere ændringer.

2.2

Miljøvurdering

Miljøvurderingslovens3 § 8, stk. 1 fastsætter, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planer m.v., der udarbejdes indenfor for bl.a. vandforvaltning, fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er omfattet af bilag 1 og 2, medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger eller vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. stk. 2.

Miljøvurderingslovens § 8, stk. 2 fastsætter, at der skal gennemføres en vurdering af, om planer og programmer kan få væsentlig indvirkning på miljøet, når disse er omfattet af stk. 1, nr. 1, og kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller angiver mindre ændringer i sådanne planer eller programmer eller i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser og kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

I henhold til § 9 i Miljøvurderingsloven skal den myndighed, der udarbejder eller vedtager planen snarest muligt enten gennemføre en miljøvurdering efter § 8, stk. 1, eller en vurdering efter § 8, stk. 2, af, om sådanne kan få eller kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Myndigheden skal jf. § 10 i Miljøvurderingsloven træffe afgørelse om, hvorvidt planer og programmer efter § 8, stk. 2, er omfattet af kravet om miljøvurdering. Ved afgørelsen skal myndigheden inddrage de relevante kriterier i bilag 3 og resultaterne af høringerne efter § 32.

Afgørelse efter § 10 skal jf. § 33 i Miljøvurderingsloven træffes før den endelige vedtagelse af planen. Afgørelsen kan, ifølge Miljøvurderingslovens § 48 påklages til Miljø og Fødevareklagenævnet. Klagen skal indgives skriftligt inden 4 uger fra den dag, screeningsafgørelsen er offentliggjort.

 

 

 

3 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, og af konkrete projekter (VVM). Lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27/10/2021.

2.3

Ekspropriering

Miljøbeskyttelsesloven rummer mulighed for at udpege ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller pålægges servitut i forbindelse med projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen. Beslutning om ekspropriation træffes med hjemmel i Lov om Miljøbeskyttelse § 58 og eventuelle ekspropriationer vil blive gennemført efter Lov om Miljøbeskyttelse §§ 59-61.

Spildevandsplanen udgør det formelle plangrundlag for Sorø Spildevands ret til ekspropriation eller aftaler på ekspropriationslignende vilkår til erhvervelse af arealer, der er nødvendige for, at realisere de planlagte tiltag jf. miljøbeskyttelseslovens § 58.

I forbindelse med gennemførelsen af spildevandsplanen vil det ofte være nødvendigt for Sorø Spildevand A/S at foretage ledningsarbejder på private grunde og i den sammenhæng indgå aftaler med lodsejere, som medfører, at der skal betales erstatning, f.eks. for tinglysning af ledningsservitutter, ejendomsforringelser, afgrødeerstatning, strukturskade m.v.

Der kan således i forbindelse med detajlplanlægning af projektet, opstå behov for at etablere ledninger, pumpestationer, nedsivningsanlæg eller bassiner på privat grund, og dermed kan det komme på tale, at grundejer skal afgive areal, eller at ejendommen bliver pålagt en servitut. Udgangspunktet er dog, at nye ledninger lægges i veje og stier.

Byrådet i Sorø Kommune har i maj 2018 truffet fornyet principbeslutning om ekspropriation, som giver Sorø Spildevand A/S mulighed for at indgå frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår med lodsejere om rettigheder og arealer. Den aftalte erstatning er skattefri for lodsejeren, når aftalen er på ekspropriationslignende vilkår. Ved frivillige aftaler, så kan Sorø Spildevand A/S udbetale erstatning til lodsejer ved mindelig overenskomst mellem parterne. Sorø Kommune er som myndighed ikke en part i aftalerne og skal ikke godkende dem.

Hvis det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler, så kan Sorø Spildevand A/S gennemføre rettighedserhvervelse via ekspropriation. Det er jf. Miljøbeskyttelseslovens § 58 Kommunalbestyrelsen der kan træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg. Dette skal forelægges Kommunalbestyrelsen inden en ekspropriationssag påbegyndes. Der vil blive udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen, hvis det viser sig nødvendigt.

Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2020 omfatter udpegning af en ejendom, matrikel nr. 5c, Fjenneslevmagle By, Fjenneslev, der skal byggemodnes og spildevandskloakeres. Ejendomme der ligger tæt på matrikel nr. 5c, Fjenneslevmagle By, Fjenneslev kan forvente at blive berørt af kloakprojektet. Tilslutning til det eksisterende kloaknet, kan potentielt medføre behov for fysiske ændringer af ledningsnettet uden for kloakoplandets område. På nuværende tidspunkt i planlægningen er det ikke muligt at udpege konkrete ejendomme, der skal afgive areal eller får pålagt servitut. Dette sker i forbindelse med detajlplanlægning af det enkelte projekt.

Se kort 1. Se desuden bilag 1.

Kort 1. Nyt kloakopland, der skal spildevandskloakeres (rød stiplet linje). Regnvand håndteres i fællesprivat LAR med mulighed for reguleret overløb til offentlig regnvandskloak. Ejendomme der ligger tæt på matrikel nr. 5c, Fjenneslevmagle By, Fjenneslev kan forvente at blive berørt af kloakprojektet.

3

Plangrundlag

Spildevandsplanen indgår i det lovbestemte planhierarki, der sikrer, at statslige og kommunale planer ikke er modstridende. Det er derfor sikret, at spildevandplanen ikke er i modstrid med de gældende planer, der udstikker retningslinjer, der er af betydning for planlægningen på spildevandsområdet. Herunder beskrives de øvrige planer som danner rammer for spildevandsplanen.

3.1

Kommuneplan og planstrategi

Matr. nr. 5c Fjenneslevmagle By, Fjenneslev ligger inden for kommuneplanramme Fj.B4. Spildevandsplanen må ikke stride mod kommuneplanen jf. miljøbeskyttelseslovens § 32. Sorø Kommuneplan 2019-30 med tilhørende Vision 2022 fastlægger hovedstrukturen for udviklingen i kommunen herunder udlægning af arealer til bolig og erhverv.

Spildevandsplanen skal generelt understøtte kommuneplanens mål om en bæredygtig udvikling i Sorø Kommune. Kommuneplanens generelle rammebestemmelser fastlægger retningslinjer for spildevands - og regnvandshåndtering:

”Ny bebyggelse skal tilsluttes kommunens kloaksystem, med separering af regn- og spildevand, i henhold til bestemmelserne herom, i kommunens spildevandsplan. Regnvand fra tagarealer, veje, pladser og lignende befæstede anlæg/arealer skal som hovedregel nedsives på egen grund eller på et fællesareal,
medmindre regnvandet benyttes til wc-skyl og tøjvask. Opsamling af tagvand til wc-skyl, tøjvask m.m. skal anmeldes til Sorø Kommune4.

Ved lokalplanlægning kan nedsivning af regnvand understøttes bl.a. via bestemmelser om maksimal befæstningsgrad på de enkelte grunde. Er jordbunden ikke egnet til nedsivning, må regnvand fra tage samt veje og andre befæstede arealer føres til bassiner via sandfang og olieudskillere. Regnvandsbassiner skal generelt udformes, så de indgår i et områdes fællesarealer som naturlige landskabselementer. Der kan ligeledes ind tænkes andre former for lokal afledning af regnvand i forbindelse med indretning af friarealer og grønne områder.”

Nærværende tillæg til spildevandsplan er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for afledning af spildevand og regnvand i ny bebyggelse.

 

 

4 Se reglerne på Sorø Kommunes hjemmeside.

3.1.1

Lokalplaner

I forbindelse med planlægningen for området Vrangslund udarbejdes et opdateret plangrundlag med lokalplan SK 68, som er i overensstemmelse med nærværende tillæg.

SK 68 giver byggeret til delområde 1 (den nordlige del). For den resterende del af området (delområde 2) er planen en rammelokalplan, der alene fastlægger den overordnede disponering og struktur for det samlede område. Se kort 2 og 3. Før delområde 2 kan bebygges, skal rammelokalplanen suppleres med en eller flere detaljerede lokalplaner med bestemmelser for den nærmere udbygning.

Spildevandstillæg nr. 3 gælder for hele matr.nr. 5c Fjenneslevmagle By, Fjenneslev, samt efterfølgende udstykninger.

Kort 2 og 3. Bilag 1 og 2 fra Lokalplan SK 68 viser delområde 1 og 2. Samt den forventede inddeling i storparceller for del 2. Ved udbygning af delområde 2 vil Det Grønne Strøg skulle anvendes til LAR anlæg. Den endelige arealanvendelse for delområde 2 fastlægges ved senere lokalplanlægning. Der henvises til SK 68.

 

3.2

Klimatilpasningsplan

Kommunalbestyrelsen vil med kommuneplan 2019-2030 sikre, sikre, at arealer i risiko for væsentlig oversvømmelse friholdes for bebyggelse, fortætning, særlige anlæg og anden følsom arealanvendelse, medmindre byggeri og andre sårbare anlæg kan sikres mod oversvømmelse via særlige foranstaltninger.
I mindre dele af området er der kortlagt risiko for oversvømmelse, jf. kortet med ”Bluespot 75 år” jf.

Kommuneplanen. Ved byggemodning og lokalplanlægning i området skal denne risiko vurderes nærmere med afsæt i den nyeste viden/kortlægning samt undersøgelse af f.eks. lokal hydrologi og jordbundsforhold. Om nødvendigt skal lokalplanen på denne baggrund stille krav om etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

På screeningsværktøjet KAMP5 ses arealer med risiko for oversvømmelse. Jf. KAMP ser det ud til, at der kan forventes vand på terræn på dele af området ved en 2 årshændelse på baggrund af en screening af lavningsdybderne. Det er nødvendigt at bygherrer udfører nærmere undersøgelser inden bebyggelse detailplanlægges og udføres.

Kort 4 og 5. Første kortudklip fra KAMP: 15 mm nedbør: Timenedbøren for en 2 års hændelse er 16 mm i Sorø Kommune for referenceperioden Andet kortudklip fra KAMP: 90 mm nedbør: Døgnnedbøren for en 100-årshændelse er 96 mm i Sorø Kommune for perioden 2011-2040 RCP 8.5 ifølge Klimaatlas

Foreløbige undersøgelser gennemført af bygherre i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen viser, at grundvandet står højt i dele af lokalplanens område, og at et lavtliggende bluespot-område ikke kan bebygges. Undersøgelserne, som er bestilt af grundejer, viser imidlertid, at kombinationer af sivesø, oversvømmelsesområder og forsinkelsesgrøfter kan sikre en tilstrækkelig tilbageholdelse af regnvand i området – også i tilfælde af en 10 og 20-årshændelse.

Ved etablering og planlægning af LAR-anlæg bør bygherre tage hensyn til terræn og grundvandsforhold samt blue-spot. Bygherre skal sikre bebyggelsen samt tilstødende bebyggelser mod oversvømmelse jf. SK 68. Se desuden afsnit 3.5 i Spildevandsplan 2020 vedr. vilkår for dimensionering af LAR-anlæg og redegørelse for årshændelser.

 

 

5 KAMP (miljoeportal.dk).

3.3

Statens vandområdeplan

Spildevandsplanen må ikke stride imod vandområdeplaner. Vandområdeplanerne fastsætter mål for kvaliteten af vandområderne og nye eller ændrede udledninger fra spildevandsanlæg til vandmiljøet skal vurderes i forhold til disse mål. Målet er at sikre, at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet ’god tilstand’ inden udgangen af 2021, og med tredje planperiode er målet 2027.

3.3.1

Spildevand

Spildevand fra området skal renses på Sorø Renseanlæg, der har en kapacitet på 23.000 PE.

For den aktuelle plan, er der tale om etablering af blandet bebyggelse med åben-lav, tæt-lav og etagebebyggelse. Der planlægges følgende bebyggelser:

  • Åben-lav bebyggelse: 45 boliger
  • Tæt-lav bebyggelse: 82 boliger
  • Etagebyggeri/tæt-lav: 82 boliger
  • Fælleshuse.

I alt ca. 209 nye boliger. På storparcel A planlægges med 40 boliger (tæt-lav bebyggelse med 1,5-3 etager).

Ca. 35 % af husstande i Sorø Kommune har 1 beboer, 30 % af husstandene har 2 beboere, og 12 % af husstandende har 3 eller 4 personer (jf. Danmarks Statistik). Spildevandsmængden fra kloakoplandet vurderes til at blive ca. 372 PE, når der regnes med 73 boliger med 1 person, 124 boliger med 2 personer, 25 boliger med 3 personer og 25 boliger med 4 personer.

Spildevand fra området skal renses på Sorø Renseanlæg, der udleder renset spildevand til Tuel Å. Tuel Å har miljømålet God økologisk tilstand. Tilstanden i vandløbet er, frem til Knudstruprenden, ukendt. Knudstruprendens tilstand er God, mens Tuel Å fra Knudstruprenden har tilstanden Moderat. Tuel Å løber ud i Suså, der afvander til Karrebæk Fjord, som er en del af oplandet til Smålandsfarvandet. Karrebæk Fjords økologiske tilstand er dårlig, og Smålandsfarvandets økologiske tilstand er moderat.

Sorø Renseanlæg har en kapacitet på 23.000 PE. Den nuværende belastning af renseanlægget er på ca. 15.500 PE. Renseanlægget vurderes at have tilstrækkelig kapacitet til udstykningen på Vrangslund. Belastningen fra ny bebyggelse vurderes derfor ikke at få en væsentlig betydning for renseanlægget eller for recipienten.

3.3.2

Regnvand

Overfladevand fra ”Vrangslund” skal håndteres lokalt ved nedsivning i henhold til vilkårene i nedsivningstilladelser til LAR-anlæggene for området, og tilslutningstilladelse til regnvandskloak, samt bestemmelser i Spildevandsplan 2020 og nærværende tillæg.

Afledning af vand fra delområde 1 og 2 ventes håndteret via særskilte nedsivnings- og tilslutningstilladelser. Kun delområde 1 får tilslutningstilladelse til regnvandskloak. Nærværende tillæg danner dog grundlag for samtlige nedsivnings – og tilslutningstilladelser for matr.nr. 5c, Fjenneslevmagle By, Fjenneslev og senere udstykninger herfra.

Bygherre har i forbindelse med Lokalplanlægningen ladet udarbejde en geoteknisk rapport, som viser, at grundvandet står højt i området, og at nedsivningspotentialet derfor er begrænset. De foreløbige vurderinger viser imidlertid, at det reserverede areal til sivesøer og BAT-bassin vil være tilstrækkeligt til at kunne tilbageholde regn fra en 20-årshændelse, og dermed undgå at belaste det offentlige kloaksystem i forbindelse med skybrud.

De endelige geotekniske forhold vil først være endeligt afklaret af bygherre i forbindelse med den endelige byggemodning på det enkelte område inden for kloakoplandet. Det anbefales, at bygherre får lavet flere undersøgelse af nedsivningsforholdene, hvilket også er anbefalingen i den geotekniske rapport, som bygherre fik udarbejdet ved lokalplanlægningen.

Nedsivningstilladelsen vil stille stilkår til det fælles LAR-anlæg samt til afledningen af tag og overfladevand fra den enkelte grund til LAR-anlægget. Der kan etableres et overløb til offentlig kloak med, som udgangspunkt, en maksimal afstrømningsintensitet på 0,5 l/s/ha. Se afsnit 4.2.2.

Recipienten er Fjenneslev Vest Renden. Med den maksimale afledningsret fra udstykningen på 0,5 l/s/ha sikres det, at vandløbets hydrauliske kapacitet respekteres.

Figur 6. Kortbilag 3 fra Lokalplan SK 68. Viser arealanvendelse i delområde 1, herunder hvor der skal anlægges LAR. Der skal afsættes mindst 2.500 m2 til regnvandsopsamling. Arealanvendelse for delområde 2 fastlægges ved senere lokalplanlægning. Overløb fra hele oplandet til regnvandskloak etableres fra BAT-bassin i delområde 1.

3.4

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Indsatsplanerne kan ses her: Sorø Kommunes planer, politikker og strategier (soroe.dk).

Bortskaffelsen af spildevand i kommunen, skal fastlægges under hensyntagen til relevante beskyttelseszoner omkring vandforsyningsanlæggene. Det er vigtigt at beskytte områder med særlige drikkevandsinteresser (kaldet OSD), da grundvandsforekomsterne her skal kunne udgøre grundstammen i den fremtidige drikkevandsforsyning. De mest følsomme områder er udpeget til indsatsområde for grundvandsbeskyttelse. For disse områder udarbejdes detaljerede indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor risikoen for forurening fra spildevandsanlæg vurderes og den nødvendige indsats for forebyggelse af forureningen beskrives.

3.4.1

Grundvand

Området ligger i vandforsyningsområde til Fjenneslev Vandværk og i alment indvindingsopland uden for OSD. Der er ikke udpeget indsatsområder eller BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) på arealet. En mindre del af området (nordvest) ligger i indsatsområde indenfor nitratfølsomme indvindingsoplande.

Anvendelsen til boligformål med mulighed for indpasset fælles anlæg forventes ikke at påvirke grundvandet. Nedsivning af tagvand er normalt ikke forbundet med risiko for grundvandsforurening, og kan godt ske gennem grøfter eller faskiner. Nedsivning af vand fra veje og P-arealer kan derimod udgøre en grundvandsrisiko pga. miljøfremmede stoffer og salt. 

På Sjælland er grundvandet pga. den lave nedbør særlig udsatte for forurening fra saltning, fordi der ikke sker så stor fortynding af vejvandet når det siver ned til grundvandsmagasinerne. De generelle anbefalinger omkring vejvand er6:

  • Undgå nedsivning af vand fra veje der saltes traditionelt, hvis det areal der saltes udgør mere end 5 % af det samlede areal (hvorfra nedbøren nedsives).
  • Vejvand bør nedsives i et ”grønt nedsivningsanlæg”, f.eks. vegetationsdække-de grøfter eller regnbede, for at få den bedste rensning. Renseevnen i jorden er bedre end i en olieudskiller.
  • Et godt alternativ vil være at aflede vejvandet til kloak i stedet for at nedsive det.

Der vurderes at være taget de nødvendige hensyn til grundvand i og med at regnvandet, herunder vejvand som er det mest kritiske ift. grundvand, håndteres i åbne grønne LAR-anlæg samt grøfter til vejvand7, hvor der kan ske omsætning/binding af evt. miljøfremmede stoffer og tungmetaller inden nedsivning. Ydermere stilles der, i spildevandstilladelser, krav om, at der ikke må anvendes pesticider på arealer der afvander til LAR-anlæg, samt at belastning fra vejsaltning håndteres jf. Aalborg Universitets anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand8.

Grundvandsstanden i området ligger iht. screeningsværktøjet KAMP tilsyneladende fra 3-4 m under terræn til 0,5-1 m under terræn i vintersituationen. Da der er tale om en screening, bør bygherre gennemføre undersøgelser af grundvandsstanden i foråret hvor det står højest, for at kunne planlægge etablering af LARanlægget.

 

 

6 Risiko for forurening af grundvandet ved forskellige typer glatførebekæmpelse, NST 2013 og Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand, AAU 2012
7 Se Spildevandsplan afsnit 2.11 vedrørende strategi for håndtering og rensning af vejvand.
8 Anbefalinger_ udledning_nedsivning_regnvand.pdf (separatvand.dk)

3.5

Vandløb

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at vand fra et udløb kan afledes til vandløb uden gener for recipienten eller de omkringboende. Det vil sige, at vandløbets fysiske tilstand og hydrauliske kapacitet skal respekteres.

Overfladevand nedsives lokalt og der etableres et reguleret overløb til offentlig regnvandskloak. 

Alle tre offentlige regnvandsledninger fra området leder ud i en grøft ved jernbanen ved Kildeagervej.

Grøften er koblet på et privat dræn, der igen er koblet på det rørlagte vandløb Fjenneslev Vest Renden.

Den mest vestlige regnvandsledning kobles på en fællesprivat drænleding, der også kobles på ved jernbanen ved Kildeagervej. Se kort 4 og 5.

I dag er området beplantet med nåletræer, og ejendommen formodes derfor at være drænet mod vest jf. vandskellet. Med etablering af LAR-anlæg til nedsivning samt overløb til kloak vurderes der ikke at komme mere vand til recipienten end i dag fra dræn.

Fjenneslev Vest Renden vurderes dermed ikke at blive påvirket væsentligt hydraulisk med tillæg til spildevandsplanen.

3.5.1

Hoveddræn

I forhold til vandløbsloven skal bygherre være opmærksom på, om der er hoveddræn der krydser arealet.

Sådanne dræn administreres efter vandløbsloven. Det kræver tilladelse efter vandløbsloven at omlægge en sådan ledning, der modtager vand fra højere liggende arealer.

3.6

Jordforurening

Matrikel 5c, Fjenneslevmagle By, Fjenneslev er ikke omfattet af ”Områdeklassificering”, men det er Fjenneslev By, der grænser op til. ”Områdeklassificering” er et område, hvor jorden antages at være lettere forurenet, udpeget jf. jordforureningslovens § 50a. Byzone klassificeres som udgangspunktet som område, hvor jorden antages at være lettere forurenet. Byzoner er fastsat jf. reglerne i Bekendtgørelse af lov om planlægning (§ 34 i LBK nr. 937 af 24/09/2009). Der er ikke registreret jordforurening på området.

3.7

Naturbeskyttelse og fortidsminder

Området indeholder ikke kendte kulturhistoriske værdier eller fortidsminder. Der ligger en mindre § 3 beskyttet sø på sydlige del af arealet. Søen er på ca. 200 m2. Søens tilstand er vurderet og § 3 udpegningen fastholdes. Søen indgår ikke i LAR anlægget, og LAR-anlæg skal placeres indenfor de rekreative områder i lokalplanen.

Området er en tidligere dyrket mark, som er plantet til med nåletræer. Der er næppe naturværdier eller bilagsarter i plantagen, som der skal tages hensyn til. Evt. padder og stor vandsalamander vil findes omkring søen i sommerperioden og evt. i stendynger eller krat om vinteren. Derudover er der ingen fredninger på området. Bebyggelse og kloakering af området påvirker ikke natur eller fortidsminder.

4

Afløbsforhold

4.1

Status for området

Området udgør et areal på ca. 15 ha og omfatter matr.nr. 5c Fjenneslevmagle By, Fjenneslev. Området er ikke udpeget til kommende kloakopland i Spildevandsplan 2020.

Bebyggelsen på matr.nr. 5c Fjenneslevmagle By, Fjenneslev har i dag mekanisk rensning af spildevand med direkte udløb til vandløb.

Der er ikke ført stik ind på grunden til hverken regnvand eller spildevand. Se kort 7 og 8 for status.

Kort 7. Eksisterende forhold for matr. 5c Fjenneslevmagle By, Fjenneslev. Blå stiplet linje: Offentlig regnvandsledning. Alle tre regnvandsledninger leder ud i en grøft ved jernbanen ved Kildeagervej, som er koblet på et privat dræn, der igen er koblet på det rørlagte vandløb Fjenneslev Vest Renden. Der er ikke ført regnvandsstik ind på ejendommen i dag. Se kort 8.

Kort 8. De tre offentlige regnvandsledninger, der ligger ved matr. 5c Fjenneslevmagle By, Fjenneslev leder alle til Fjenneslev Vest renden mod vest. Ledningen ved Margrethevej er Ø150, mens de 2 andre er Ø200. Regnvandsledingen i Fjenneslevmaglevej øges til hhv. Ø500, Ø600, Ø700 og Ø800. Udløb fra Forsyningens regnvandssystem sker til en fællesprivat ledning (pink streg) på 2 lokaliteter. Den fællesprivate ledning leder til vandløbet mod vest.

Se desuden afsnit 4.3.

De strømningsveje der er i statussituationen bør fortsat kunne eksistere – i udgangspunktet også uden lodsejergodkendelse – dette vil dog være en konkret vurdering. Området er i statussituationen meget påvirket af ekstremregn og stuvning af vand fra vest, se kort 9.

Kort 9. Eksisterende strømningsveje, kortudklip fra Scalgo.

4.2

Plan for spildevand

Ny og eksisterende bebyggelse på matr. 5c Fjenneslevmagle By, Fjenneslev skal spildevandskloakeres og tilsluttes Sorø Forsynings eksisterende ledningsanlæg til spildevand. Spildevandet ledes til rensning på Sorø Renseanlæg. Området optages, med nærværende tillæg, i spildevandsplanen som spildevandskloakeret kloakopland, se kort 10. Tracé for etablering af spildevandstilslutning til eksisterende spildevandssystem foreligger ikke på nuværende tidspunkt, se dog afsnit 5 og bilag 1.

Kort 10. Nyt kloakopland: stiplet rød linje. Eksisterende fælleskloakeret opland: grøn. Eksisterende separatkloakeret opland: rød

Bebyggelsen på matr.nr. 5c Fjenneslevmagle By, Fjenneslev bliver med nærværende tillæg omfattet af kloakopland og skal tilsluttes offentlig spildevandskloak, såfremt bebyggelsen består.

4.3

Plan for regnvandshåndtering

4.3.1

Fællesprivat LAR-anlæg med overløb til offentlig regnvandskloak

Regnvand fra tage, veje og pladser og lignende befæstelser skal håndteres og nedsives lokalt i overensstemmelse med Lokalplanen og nærværende tillæg. Regnvand der ikke kan håndteres på den enkelte boliggrund eller stormatrikel, skal aflede til områdets fælles LAR. Regnvand skal nedsive gennem et muldlag, der renser vandet.

LAR-anlægget kan om nødvendigt have et reguleret udløb med tilslutning til offentlig regnvandskloak fra BAT-bassinet. Det regulerede overløb fastsættes af Sorø Kommune i forbindelse med myndighedsbehandlingen af spildevandstilladelsen. Der må i udgangspunktet afledes med 0,5 l/s/ha til offentlig regnvandskloak. Dette vil dog bero på en endelig konkret vurdering ved ansøgning om tilslutningstilladelse. Der skal etableres overløb fra resterende anlæg i oplandet, således at man er sikker på at udnytte den nedsivning, der kan finde sted.

Geotekniske undersøgelser (udført i forbindelse med Lokalplan SK 68 af bygherre) i området understøtter etablering af regnvandsbassiner på flere lokaliteter inden for kloakoplandet. Regnvandsbassiner kan etableres som våde og tørre nedsivningsbassiner9.

Der skal etableres nedsivningsrender, wadier, regnbede eller andre åbne anlæg til nedsivning af regnvand langs veje og på friarealer. Punktvis kan render dog rørlægges, hvor veje, terræn (lokale lavninger uden afløb) og bebyggelse kræver det. Anlæggene skal nedsive og forsinke overfladevand ved større nedbørssituationer.

Udløb fra LAR-anlægget (BAT-bassinet) i området til eksisterende offentlig regnvandskloak skal ske med tilslutning mod vest i Fjenneslevmaglevej til ledningen med brønd nr. 3635R14, bundkote 33,65. Der etableres stik ind til ejendommen på denne ledning ved Sorø Spildevand A/S. Det vil sige, at lokalplanens delområde 2 leder vand til lokalplanens delområde 1, der skal have tilslutning til offentlig regnvandskloak.

  • Bygherre10 skal søge om tilladelse til nedsivning af overfladevand i LAR-anlæg11.
  • Bygherre skal søge om tilslutningstilladelse til offentlig regnvandskloak.
  • Der skal udarbejdes en Driftsinstruks for specielt regnvandsrenderne og -grøfterne, hvori bl.a. frekvens og vedligeholdelsesmetoder skal beskrives.
  • Driftsinstruksen sendes til godkendelse hos Sorø Kommune inden byggemodningens afslutning.

Vejvandet nedsives fra overfladen indenfor lokalplanområdet i det fælles LAR-anlæg. Vand fra veje, parkeringsarealer m.v. skal renses inden udledning jf. Spildevand

splan 2020 afsnit 2.11.1. Rensning kan ske i render, grøfter og våde bassiner i henhold til BAT12. Der skal etableres grønne åbne løsninger i vejprofilet, såsom LAR-bede/regnbede og render, der kan filtrere og forsinke vandet, inden det ledes videre ud til de større bassiner på de grønne arealer.
Det er vigtigt for LAR-strategien for hele området, at LAR-løsningerne i de enkelte områder er koblet sammen og betragtes som en ”helhedsløsning”. Vandet på det samlede område, skal udnyttes i størst mulig grad af hensyn til den rekreative udnyttelse i området. Det betyder, at bygherrer for de enkelte områder skal koordinere forudsætninger m.v. for etableringen af LAR.

Der henvises til Lokalplan SK 68, Redegørelsens afsnit om ”klimatilpasning” s. 14, afsnit G. om ”regn og spildevand”, samt bestemmelser om regnvandshåndtering i § 6 samt § 9 om terrænregulering og regnvand.

Hvis efterfølgende geotekniske analyser viser, at et område ikke kan håndtere overfladevandet, vil området efter konkret vurdering blive regnvandskloakeret med tilslutning til offentlig regnvandskloak. Kloakoplandet vil i så fald blive berigtiget ved senere revision af spildvandsplanen.

 

 

9 Tørre bassiner vil være at betragte som våde bassiner i vinterhalvåret. Ophold frarådes i de tørre bassiner af hensyn til tilstanden af jordlag og nedsivningsanlæg nedenunder.
10 Bygherre er privat. Bygherre skal søge om tilladelse til LAR-anlægget og til tilslutning af overløb. Nedsivnings – og tilslutningstilladelsen stiles til grundejerforeningen.
11 Se SK 68 § 11.5 ved ibrugtagning.
12 Faktablad om dimensionering af våde bassiner.

4.3.2

Dimensionering af BAT bassin og LAR/hovedgrøftsystemet

Delområde 1: Undersøgelser, som er bestilt af grundejer viser, at kombinationer af BAT-bassin, oversvømmelsesområder og forsinkelsesgrøfter kan sikre en tilstrækkelig tilbageholdelse af regnvand ved bl.a. nedsivning – også i tilfælde af en 10- og 20-årshændelse for delområde 1. Af hensyn til eksisterende bebyggelse skal det samlede LAR-anlægs opstuvningsvolumen (inkl. BAT bassin) dimensioneres til minimum en 20-årshændelse for at sikre, at der ikke skabes problemer med opstuvning af regnvand på private grunde jf. SK 68. Der skal være afløb til offentlig regnvandskloak med 0,5 l/s/ha, svarende til 13,5 ha, der omfatter delområde og 1 og 2. Vedrørende tilslutningspunkt se afsnit 4.3.1.

LAR-anlægget i delområde 1 skal kunne håndtere regnvand fra delområde 1, og skal dimensioneres til også at kunne modtage udløb med 0,5 l/s/ha fra andre fælles LAR-anlæg i delområde 2.

Delområde 2: Af hensyn til eksisterende bebyggelse skal LAR-anlægget dimensioneres til minimum en 5-årshændelse og opstuvningsvolumnet dimensioneres til en 20-årshændelse for at sikre, at der ikke skabes problemer med opstuvning af regnvand på private grunde jf. SK 68. Der skal være droslet udløb fra delområde 2 til BAT-bassinet i delområde 1 med 0,5 l/s/ha.

Ved dimensionering af LAR-anlægget skal der også redegøres for håndtering af 100 årshændelser samt håndtering heraf. Det skal tidligt i planlægningen sikres, at vandet ikke løber videre ind i bebyggede områder og/eller til andre sårbare områder, men at terrænets naturlige dynamik i udstykningen, eller f.eks.
åben mark, efter accept fra lodsejer, kan håndtere årshændelsen.

Der skal således redegøres for 100 årshændelse ved ansøgning om spildevandstilladelse. Det skal påvises, hvor vandet løber hen såfremt nedbøren overstiger kapaciteten ved en 100 årshændelse. Der skal ikke ske opmagasinering af vand svarende til en 100 års-hændelse, vandet skal blot styres udenom bebyggelse, og strømme af i samme strømningsretning som i statussituationen.

Sårbare områder kan fx sikres ved sokkelkoter. Om nødvendig skal der træffes afhjælpende foranstaltninger og ske naboorientering. Dette vil bero på en konkret vurdering i forbindelse med sagsbehandlingen.

Udgangspunktet er, at en 100 årshændelse skal håndteres inden for hvert delområde.

Der henvises til Spildevandsplan 2020 afsnit 3.5 Dimensioneringskriterier og serviceniveau.

For LAR-anlæg skal der være en iltrig nedsivningszone på 0,5-1 m over højeste grundvandsspejl.

4.3.3

Miljøkrav til regnvand der ledes til LAR anlægget

Der må på den enkelte ejendom ikke etableres tage eller lodrette og skråfacadeinddækninger af kobber, zink eller bly, ligesom tagrender og nedløbsrør ikke må være af kobber, zink eller bly, såfremt ejendommen afvander til LAR anlægget. Der henvises til Lokalplanens § 8.4.

Der må ikke anvendes pesticider eller midler mod mos og alger på tage, i indkørsler eller arealer der afvender til LAR-anlægget. Hvis sådanne midler anvendes, skal det dokumenteres over for Sorø Kommune, at spildevandet herfra opsamles og ikke ledes til LAR. 

Ifølge anbefalinger fra Aalborg Universitet skal der anvendes vådsaltning hvis veje og cykelstier udgør mere end 5% af det areal, der skal afvandes til nedsivningsanlæggene. Hvis vejarealet udgør mere end 20 %, skal nedsivning af vejvand undgås, ligesom alternativer bør vurderes ifht. miljø og drift13.

Ovenstående miljøhensyn vil blive indarbejdet i tilslutnings – og nedsivningstilladelsen til LAR-anlægget.

Hvis vejvand ikke renses i grøfter, må der påregnes anden rensning fx i BAT bassiner14.

 

 

13 Anbefalinger_ udledning_nedsivning_regnvand.pdf (separatvand.dk).
14 Faktablad_Våde bassiner_3.pdf (separatvand.dk)

4.3.4

Afledningskrav for tag og overfladevand fra privat grund til LAR-anlægget

Tag- og overfladevand fra de enkelte udstykkede grunde skal håndteres i det fælles LAR-anlæg eller på egen grund. Afledning af regnvand fra de enkelte boliggrunde til det fælles LAR-anlæg skal ske på overfladen via åbne render. Åbne render kan fx være af beton eller som fordybninger i græsplænen. Udover at regnvandsafledningen skal ske i åbne render/grøfter har Sorø Kommune ikke krav til, hvilke regnvandsløsninger den enkelte grundejer benytter til afledning til hovedgrøftsystemet. Dog må der ikke strømme regnvand til anden mands grund oftere end én gang hvert 5. år ved en regnhændelse. En regnvandsrende, der er placeret på privat grund, og udelukkende afvander den private grund skal vedligeholdes af grundejer.

 Grundejer skal ansøge om afledning af tag- og overfladevand til LAR-anlæg inden byggeriet påbegyndes på den enkelte grund.

 Grundejer skal ansøge om nedsivning af overfladevand på egen grund inden byggeriets påbegyndelse15.
 Grundejer skal anmelde opsamling af tag- og overfladevand til brug i husstanden til Sorø Kommune.
 Grundejer skal færdigmelde spildevandstilslutning.

Det er vigtigt, at terrænet på den enkelte grund har det fald, der er nødvendigt for at aflede regnvandet på terræn16. Terrænfald og fremtidig afledning skal indtænkes allerede inden og under opførelsen af bebyggelsen. Hvis grunden er flad, bør terrænets dynamik udbygges. Se folderen ”Brug dit regnvand klogt” eller på kommunens hjemmeside. Se SK 68, § 9.1-9.4 vedrørende vilkår for terrænregulering.

En hældning på under 10 %o er tilstrækkeligt til at kunne afvande via overfladen til det fælles LAR-system.

Til sammenligning er faldet i vandløb ofte kun 1-2 %o.

 

 

15 Læs mere om regler for håndtering af regnvand her: Håndtering af regnvand (soroe.dk).
16 Der henvises til § 9.4 i Lokalplan SK 68.

4.3.5

Regnvandslav/grundejerforening

LAR-anlægget vil efter etablering overgå til et privat regnvandslav17, som kan være i regi af grundejerforeningen, der skal stå som ejer og forestå driften, vedligehold og oprensning af LAR-anlægget efter etablering. Dette omfatter regnvandsrender langs veje18 og regnvandsgrøfter og nedsivningsfaskiner samt våde og tørre bassiner m.v. i grønne områder jf. Drifts- og vedligeholdelsesplanen.

Grundejerforeningen opfordres til, i grundejerforeningens vedtægter, at henvise til vilkårene i nedsivningstilladelsen, eller til at indføre disse i grundejerforeningens vedtægter.

Forslag til vedtægter for regnvandslavet fremgår af bilag 2. Regnvandslavets geografiske område fremgår af bilag 3.

 

 

17 Jf. Spildevandsbekendtgørelse nr. 1317 af 04/12/2019 § 5, pkt. 11, stk. 3.
18 Udstyr til håndtering af regnvand fra vejene betragtes som vejudstyr og driftes derfor af vejens ejer, som i nærværende tilfælde bliver grundejerforeningen, da der jf. Lokalplan SK 68 er tale om private fællesveje.

4.4

Regnbetingede udledninger i Fjenneslev

Jf. Spildevandsplan 2020 er der i Fjenneslev flere mindre udfordringer med regnbetingede udledninger.

Ved Kongsholm bæk er der overløb fra fælleskloak. Der er en udfordring med store pulser fra kloakken til vandløbet. Der har ligget et gammelt renseanlæg, og alt overfladevand fra områder med separatkloak løber til vandløbet. Vejvand fra Statsvejen (Ringstedvej) kører desuden også på via vejdræn. Udfordringen skal undersøges nærmere, idet den ikke er klarlagt i detaljen. Der er også et overløb fra fælleskloak til recipienten, Fjenneslev Vestrenden, som ikke er målsat, men leder videre til Frøsmose å, som har ringe økologisk tilstand. Fjenneslev skal separatkloakeres på sigt, hvilket vil fjerne problemet med overløb af spildevand. Ved udløb fra separatkloak til Gartnerrenden er der en hydraulisk udfordring, idet Gartnerrenden ligger i et forholdsvis lavtliggende område. Ved større regnhændelser påvirkes Gartnerrendens vandføring.

De tilstødende arealer omkring Gartnerrenden er typisk humusjord, der synker ned. Ved etablering af et bassin til forsinkelse af overfladevand kan det formentlig få en mindre afhjælpende effekt på de hydrauliske forhold. Alle udløb i Fjenneslev leder til Frøsmose Å. 

Indsatsen over for regnbetingede udledninger i Fjenneslev er ikke konkret prioriteret, men der skal på sigt ses på den samlede vandhåndtering, herunder rensning og forsinkelse af separatkloakeret regnvand.

5

Grundejere der berøres af tillægget

Tillægget berører følgende grundejere, og kommende grundejere af grunde, der bliver udstykket fra denne:

Matr. Nr

Ejere
5c, Fjenneslevmagle By, Fjenneslev EPOXY TEKNIK ApS

Ejendommene vil blive omfattet af spildevandskloakeret kloakopland, og de enkelte ejendomme skal tilsluttes det offentlige spildevandsstik i skel19.

Tekniske anlæg, der etableres udenfor offentligt vejareal, vil blive tinglyst på den pågældende ejendom.

Der henvises til afsnit 2.3 om Ekspropriering. Ejendomme der ligger tæt på matrikel nr. 5c kan forvente at blive berørt af kloakprojektet. Se bilag 1.

 

 

19 Der er jf. § 12 i Spildevandsbekendtgørelsen tilslutningspligt for grundejer, når der er ført stik frem til grundgrænsen.

6

Tidsplan

Projektets gennemførsel beror på bygherres planlægning for igangsætning i området, samt vedtagelse af lokalplanen for området. Bygherre skal i god tid kontakte Sorø Spildevand A/S og Sorø Kommune med henblik på kloakforsyning af området, herunder udstykningsplan.

7

Økonomi

Etablering af de offentlige spildevandsledninger finansieres til skel af Sorø Spildevand A/S. Se afsnit 3.6 om Byggemodning i Spildevandsplan 2020. Private ledningsanlæg samt tilslutning til Sorø Spildevands anlæg og etablering af evt. nedsivningsanlæg til tag- og overfladevand finansieres af grundejerne. Der skal betales tilslutningsbidrag for ejendomme der ikke tidligere har været tilsluttet offentlig kloak, samt vandafledningsbidrag i henhold til gældende betalingsvedtægt.

Ved etablering af overløb/tilslutning fra privat etableret LAR løsning til offentlig regnvandskloak, kan Sorø Spildevand A/S, efter en konkret vurdering, fastsætte et reduceret tilslutningsbidrag for overfladevand fra den privat etablerede LAR-løsning.

8

Behandling og vedtagelse af tillægget

Kommunalbestyrelsens forslag til tillæg nr. 3 til Sorø Kommunes Spildevandsplan 2020 skal, efter Kommunalbestyrelsens godkendelse, offentliggøres med efterfølgende offentlig høring i 8 uger20.

Der er i offentlighedsfasen mulighed for at kommentere det fremlagte forslag. Efter behandling af indkomne kommentarer til tillægget forelægges høringskommentarerne for Kommunalbestyrelsen i en hvidbog.

Kommunalbestyrelsen i Sorø Kommune vedtager herefter tillægget, med eventuelle ændringer som følge af offentlighedsfasen, til den gældende spildevandsplan for Sorø Kommune. Vedtagelsen offentliggøres og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Planen kan indbringes for domstolen efter de generelle regler om domsprøvelse jf. miljøbeskyttelsesloven § 101.

Kommunalbestyrelsen i Sorø Kommune godkendte den 3. marts 2021 at Teknik og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende ikke-principielle tillæg til spildevandsplanen.

Natur, Teknik og Planudvalget har godkendt forslaget om tillæg til spildevandsplanen på møde d. 2. februar 2022.

Offentliggørelse af forslag til tillæg har fundet sted i perioden d. 9. marts 2022 – 4. maj 2022.

Natur, Teknik og Planudvalget har endelig godkendt tillægget til spildevandsplanen på møde d. 10. august 2022.

 

 

20 Vedtagelse af spildevandstillæg er fra 2021 delegeret til Teknik og Miljøudvalget.

9

Miljøvurdering

9.1

Baggrund og vurdering

Miljøvurderingsloven skal sikre at der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, eller ændringer heri, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Loven gælder for planer og programmer, der fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelse. Hvis planer og programmer inden for bl.a. vandforvaltningsområdet fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller indeholder mindre ændringer i sådanne planer og programmer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunen træffer afgørelse af om planen er omfattet krav om miljøvurdering. I forbindelse med afgørelsen skal der tages hensyn til kriterierne i bilag 3 i Miljøvurderingsloven, samt resultatet af høringen.

Sorø Kommune vurderer, at spildevandsplantillægget indeholder mindre ændringer til Spildevandsplan 2020. Der er derfor foretaget en vurdering af kriterierne i bilag 3 i Miljøvurderingsloven til bestemmelse af tillæggets sandsynlige indvirkning på miljøet. Screeningen tager udgangspunkt i lovens brede miljøbegreb, som bl.a. omfatter: den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna og flora, jord, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv samt arkitektonisk og arkæologisk arv.

Udkast til afgørelse har været i høring hos interne myndigheder, Sorø Forsyning samt Museum Vestsjælland. Der indkom ikke bemærkninger, der havde indflydelse på afgørelsens udfald.

9.2

Afgørelse

På baggrund af screeningen har Sorø Kommune den 9. marts 2022 truffet afgørelse om, at Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2020 ikke medfører væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke skal laves en miljøvurdering.

Afgørelse jf. § 10 i Miljøvurderingsloven, om, at der ikke vil blive gennemført en miljøvurdering af nærværende tillæg til spildevandsplan 2020, har været offentliggjort i 4 uger fra den 9. marts 2022, sammen med høring af udkast til tillægget. Afgørelsen blev ikke påklaget.

10

Bilag

10.1

Bilag 1 Arealbehov og rådighedsindskrænkninger

Omfanget af rådighedsindskrænkninger vil kunne afvige fra efterfølgende i den endelige deklaration. Denne vil blive nærmere fastlagt i forbindelse med den forestående detailprojektering. Rådighedsindskrænkninger vil ske i form af arealafståelse (se afsnit 2.3 om ekspropriering) eller servitutpålæg. Servitutpålæg vil bl.a. bestå i deklaration, omfattende nedenstående punkter.

Deklarationsbælte
Der fastlægges et deklarationsbælte, som minimum skal være 2,5 meter på hver sin side af ledningsanlægget, målt fra midten af ledningen. Det er ikke tilladt – uden forudgående tilladelse fra Sorø Spildevand A/S – at opføre bygninger eller bygningslignende konstruktioner (f.eks. større støttemure), eller foretage beplantning med træer eller beplantning med buske med dybde- gående rødder, eller i øvrigt iværksætte noget inden for deklarationsbæltet, der kan være til hinder for adgangen til ledningsnettet, eller til skade for anlægget og for dettes beståen.

Adgang til ledningsanlæg

Ledningsnettet skal henlægge uforstyrret, og der skal til enhver tid gives de berettigede adgang til eftersyn og rensning af ledningsanlægget, samt til at forestå reparations- og vedligeholdelsesarbejder i det omfang Sorø Spildevand A/S skønner det nødvendigt.

Ulemper samt retablering m.v.

Der skal til enhver tid tåles de ulemper, der kan være forbundet med eventuelle eftersyn, vedligeholdelses- eller reparationsarbejder. I forbindelse med vedligeholdelses- eller reparationsarbejder af ledningsanlægget, foretager ledningsejeren retablering af terræn, belægninger m.v. Erstatning for eventuel forvoldt skade fastlægges ved mindelig overenskomst mellem parterne, eller i mangel heraf, af uvildige personer udmeldt af en taksationskommission.

Deklarationer begæres tinglyst på de berørte matrikler med Sorø Spildevand A/S som påtale berettigede. Sorø Kommunes kommunalbestyrelse erklærer, at man, med henblik på at gennemføre nærværende plan, er indstillet på at fortage fornødne arealerhvervelser, samt erhvervelser af rådigheder, ved ekspropriation i overensstemmelse med reglerne i lov om miljøbeskyttelse.

10.2Formål og opgaver

Bilag 2 Forslag til vedtægter for det private regnvandslav Vrangslund.

Stk. 1. Foreningen forestår etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og -anlæg, herunder private fællesveje og -stier inden for lokalplanområdet, jf. Lokalplan SK 68 § 10.5.

Stk. 2. Foreningen forestår endvidere funktionen som regnvandslav og varetager i forbindelse hermed drift, vedligeholdelse og fornyelse af det fælles private regnvandsanlæg (LAR) – til afledning af overfladevand fra befæstede parkeringsarealer på privat grund, fra private fællesveje og overløb fra medlemmernes nedsivningsanlæg, samt tag- og overfladevand fra ejendomme inden for regnvandslavets geografiske område, som fastlagt i bilag 3 i Tillæg 3 til Spildevandsplan 2020, – jf. Driftsinstruks for regnvandsanlæg med beskrivelse af og kortskitse over regnvandsanlægget samt de til enhver tid gældende love og bekendtgørelser om spildevand.

Regnvandslavet skal ansøge om tilladelse til nedsivning og udledning af tag og overfladevand fra Regnvandslavets anlæg i overensstemmelse med reglerne i miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf.

Medlemmer er pligtige til at overholde de til enhver tid stillede vilkår i tilladelser, herunder fx vilkår om bilvask, saltning, tagrens og sprøjtemidler.

Foreningen er berettiget til at foretage nødvendige reparationer af regnvandsanlægget til enhver tid, og er i den forbindelse berettiget til i nødvendigt omfang at færdes på private grunde i området. Foreningen er berettiget til at påbyde fjernelse af træer, hække og buske, der befinder sig i en afstand af mindre end fem meter (for birk, poppel og pil – mindre end ti meter) fra regnvands-rendernes midte. Efterkommes påbud ikke inden for en rimelig frist – max.

3 måneder – er foreningen beføjet til at udføre arbejdet på grundejers regning. Tilsvarende beføjelser har foreningen for så vidt angår øvrige forhold, der efter foreningens skøn hindrer vandets frie løb i regnvandsrenderne.

Medlemmer er forpligtede til at sikre, at tag- og overfladevand fra medlemmernes grunde håndteres i overensstemmelse med spildevandsplanen og kommunale afgørelser. Medlemmernes individuelle anlæg til tag- og overfladevandshåndtering kan have overløbssikring til Regnvandslavets anlæg.

Regnvandslavet skal sikre opfyldelse af sine forpligtelser til lavest mulige bidrag fra medlemmerne, dog skal driften af anlæg ejet af Regnvandslavet ske med fokus på forsyningssikkerhed og miljø-, sundheds- og afstrømningsmæssige forhold. 

Stk. 3. Foreningen varetager i øvrigt medlemmernes fælles interesser i forbindelse med de, under foreningens område, hørende ejendomme.

Stk. 4. Foreningen er berettiget til at optage de lån og/eller opkræve de økonomiske midler hos  medlemmerne, der er nødvendige for udførelsen af foreningens opgaver, samt til at kræve fornøden sikkerhed herfor.

10.3

Bilag 3 Geografisk område for Vrangslund Regnvandslav

Regnvandslavets geografiske område og ejendomme indenfor, som afleder tag- og overfladevand til Regnvandslavet, i henhold til vedtægterne.

Kort 1. (bilag3) Nyt kloakopland, der skal spildevandskloakeres (rød stiplet linje). Regnvand håndteres i fællesprivat LAR med mulighed for reguleret overløb til offentlig regnvandskloak. Ejendomme der ligger tæt på matrikel nr. 5c, Fjenneslevmagle By, Fjenneslev kan forvente at blive berørt af kloakprojektet.