Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2016-19 er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i Miljøbeskyttelseslovens § 32 og Spildevandsbekendtgørelsens §§ 5-7.

Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens¹ § 32, hvor det står anført at ”Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand i Kommunen”.

Spildevandsbekendtgørelsens² § 5, stk. 4 anfører, at ” Kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder ajourføre oplandsgrænser og oplysninger om forventet gennemførelse i de enkelte kloakeringsområder mv., når der sker ændringer i forudsætningerne herfor”.

Spildevandsplanen samt tillæg må ikke stride mod regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, kommuneplanen og forudsætninger efter stk. 4, jf. § 32, stk. 2 i Miljøbeskyttelsesloven.

Miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 1. anfører at ”Spildevandsforsyningsselskaber er forpligtiget til at forsyne ejendomme, som fastlagt af kommunalbestyrelsen”.

Miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 3. anfører at ”Kommunalbestyrelsen aftaler i forbindelse med den årlige drøftelse af forsyningsforholdende i kommunen, omfang og tidsfrist for opfyldelse af forsyningspligten med spildevandsforsyningsselskabet”.

Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 3. 

Vandsektorloven³ skal medvirke til, at vand- og spildevandsforsyningen drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne, giver lavest mulige, stabile priser for forbrugerne og samtidig understøtter innovativ udvikling m.v. Loven skal endvidere medvirke til at sikre og udvikle en vandog spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og naturen.

Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (Udmøntning af vandsektorforliget)⁴ regulerer indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer for vandselskaber.

¹ Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23/06/2017.
² Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, Bekendtgørelse nr. 1469 af 12/12/2017.
³ Lov nr. 469 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold af 12. juni 2009.
⁴ Bekendtgørelse nr. 1235 af 10. oktober 2016.

Miljøvurderingslovens⁵ § 8, stk. 1 fastsætter, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planer m.v., der udarbejdes indenfor for bl.a. vandforvaltning, fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er omfattet af bilag 1 og 2, medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger eller vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. stk. 2.

Miljøvurderingslovens § 8, stk. 2 fastsætter, at der skal gennemføres en vurdering af, om planer og programmer kan få væsentlig indvirkning på miljøet, når disse er omfattet af stk. 1, nr. 1, og kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller angiver mindre ændringer i sådanne planer eller programmer eller i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser og kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

I henhold til § 9 i Miljøvurderingsloven skal den myndighed, der udarbejder eller vedtager planen snarest muligt enten gennemføre en miljøvurdering efter § 8, stk. 1, eller en vurdering efter § 8, stk. 2, af, om sådanne kan få eller kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Myndigheden skal jf. § 10 i Miljøvurderingsloven træffe afgørelse om, hvorvidt planer og programmer efter § 8, stk. 2, er omfattet af kravet om miljøvurdering. Ved afgørelsen skal myndigheden inddrage de relevante kriterier i bilag 3 og resultaterne af høringerne efter § 32.

Afgørelse efter § 10 skal jf. § 33 i Miljøvurderingsloven træffes før den endelige vedtagelse af planen. Afgørelsen kan, ifølge Miljøvurderingslovens § 48 påklages til Miljø og Fødevareklagenævnet.

Klagen skal indgives skriftligt inden 4 uger fra den dag, screeningsafgørelsen er offentliggjort.

⁵ Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, og af konkrete projekter (VVM). Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10/5/2017.

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 32, at spildevandsplanen ikke må stride mod kommuneplanen. Spildevandsplanen skal generelt understøtte kommuneplanens mål om en bæredygtig udvikling i Sorø Kommune.

Sorø Kommuneplan 2013-24 med tilhørende Visions og Planstrategi fastlægger hovedstrukturen for udviklingen i kommunen herunder udlægning af arealer til bolig og erhverv. Under kommuneplanens generelle rammebestemmelser står, at ny bebyggelse skal tilsluttes kommunens kloaksystem med separering af regn- og spildevand i henhold til bestemmelserne herom i kommunens spildevandsplan. Regnvand fra tagarealer, veje, pladser og lignende befæstede anlæg/arealer skal som hovedregel nedsives på egen grund eller på et fællesareal, medmindre regnvandet benyttes til wc-skyl og tøjvask. Ved lokalplanlægning kan nedsivning af regnvand understøttes bl.a. via bestemmelser om maksimal befæstningsgrad på de enkelte grunde. Er jordbunden ikke egnet til nedsivning, må regnvand fra tage samt veje og andre befæstede arealer føres til bassiner via sandfang og olieudskillere. Regnvandsbassiner skal generelt udformes, så de indgår i et områdes fællesarealer som naturlige landskabselementer. Der kan ligeledes ind tænkes andre former for lokal afledning af regnvand i forbindelse med indretning af friarealer og grønne områder.

Dele af området omfattet af kommende lokalplan SK 55 er ikke egnet til nedsivning af tag – og overfladevand grundet jordforurening. I lokalplanen er der stillet vilkår om at nedsivning ikke må etableres på eller inden for 10 meter fra kortlagte jord-forureninger. Der er desuden stillet krav om, at mindst 40 % tag - og overfladevand nedsives på den enkelte ejendom. Ved at separatkloakere området for ny bebyggelse undgås yderligere spildevandsbelastning af fællessystemet, der har overløb til Sorø Sø. Samtidig udskiftes ældre kloakledninger. Nærværende tillæg til spildevandsplan er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for afledning af spildevand og regnvand i ny bebyggelse.

Klimatilpasningsplanen for perioden 2014-17 er et tillæg til Kommuneplan 2013-24. Byrådet vil sikre, at arealer i væsentlig risiko for oversvømmelse friholdes for bebyggelse eller sikres mod oversvømmelse via særlige foranstaltninger.

Arealer, der er i væsentlig risiko for oversvømmelser, eller som kan anvendes til oversvømmelsesarealer i forbindelse med ekstreme regnskyl, udlægges som hovedregel ikke til byudvikling. De oversvømmelsestruede arealer er som udgangspunkt de arealer, der fremgår af korttemaet ”Oversvømmelseskort” i Klimatilpasningsplanen. Lokalplanområdet er ikke kortlagt som oversvømmelsestruet.

Statens vandområdeplaner, der er gældende i perioden 2015-2021, beskriver en række indsatser, der skal udføres for at sikre god økologisk tilstand i vandløb, søer, kystvande og grundvand. Spildevandsplanen skal indeholde de indsatser, som vedrører vandområdeplanens spildevandsindsatser. Vandområdeplanerne har erstattet statens vandplaner, der dækkede perioden 2009-2015. Begge er udmøntet på baggrund af EU's Vandrammedirektiv. Spildevandsplanen må ikke stride imod vandområdeplaner.

På spildevandsområdet er der for Sorø Kommune to indsatsområde:

1. Sikring mod overløb af spildevand fra to regn betingede udløb i Ruds Vedby og Niløse,
2. Forbedret rensning eller kloakering af ejendomme i det åbne land.

Spildevand fra lokalplanområdet skal renses på Sorø Centralrenseanlæg, der udleder renset spildevand til Tuel Å. Tuel Å løber ud i Suså, der afvander til Karrebæk Fjord, som er en del af oplandet til Smålandsfarvandet. Karrebæk Fjords økologiske tilstand er dårlig, og Smålandsfarvandets økologiske tilstand er moderat.

Kloakkerne i Sorø har nødoverløb til Sorø Sø, Pedersborg Sø og Tuelsø. Med separatkloakering af området der skal bebygges, samt en del af den eksisterende bebyggelse, og med kravet om at begrænse udledning af tag og overfladevand, sker der en miljømæssig forbedring i form af mindre spildevand i overløb samt mindre og/eller færre overløb til Sorø Sø.

Det vurderes, at spildevandsplantillægget ikke strider imod vandområdeplanen.

Lokalplanområdet er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser. Området ligger i indvindingsopland til alment vandværk. Indenfor 300 meter af lokalplanområdet findes der ingen vandværksboringer eller vandindvindingsanlæg.

Dele af lokalplanområdet inkl. områder for nybyggeri er V2 (jordforurening) kortlagt. Nedsivning må ikke etableres på eller inden for 10 meter fra kortlagte jordforureninger.

Såfremt der konstateres forurening ved tidligere olie- eller kemikalieoplag skal Sorø Kommune, Natur og Miljø kontaktes.

Lokalplanområdet ligger ikke inden beskyttelseslinjer for skov, sø, å, fortidsminde og kirker.

Der ligger ikke beskyttede diger eller fortidsminder i området.

Den sydlige halvdel af lokalplanområdet ligger inden for kulturarvsareal.

Lokalplanområdet ligger i Natura 2000 opland til Natura 2000 habitatområde i nordlige del af Sorø Sønderskov. Der er ikke beskyttede naturområder eller forekomster af bilag IV arter i lokalplanområdet, som vil kunne blive påvirket.

Lokalplanområdet har en størrelse på i alt ca. 23.000 m³. Den vestlige del af området ligger i fælleskloakeret opland (kloakopland AOFO13C), mens den østlige del mod Storgade ligger i separatkloakeret opland (kloakopland AMDO15D). Se figur 1.

Regnvand fra det eksisterende separatkloakerede område løber mod vest til udløb ved Flommen, mens regnvand fra det eksisterende fælleskloakerede område løber mod øst til Sorø Sø.

Nyt byggeri indenfor eksisterende separatkloakerede matrikler (markeret med rød på Figur 1), skal tilsluttes ejendommens eksisterende skelbrønde til regn – og spildevand.

Den del af lokalplanområdet der planlægges separatkloakeret ses på figur 2.

Det nye separatsystem etableres fra Frederiksvej til Vestergade. Spildevandet vil blive ledt via Vestergade til spildevandssystemet i Storgade. Regnvandet ledes til Vestergade og tilsluttes eksisterende fællesledning, som har overløb til Sorø Sø. Se figur 3.

Tilslutning af spildevand og regnvand

Når separatsystemet er klarmeldt, skal spildevand fra bebyggelse inden for området på figur 2 tilsluttes skelbrønd til spildevand. 60 %⁶ af regnvandet må tilsluttes direkte til det offentlige regnvandssystem.

Nedsivning/ forsinkelse af regnvand

Der skal til håndtering af regnvand fra tagarealer, veje, pladser og andre befæstede arealer etableres anlæg, hvor det kan påvises, at der kan nedsives/forsinkes mindst 40 % på egen grund i forhold til den dimensionsgivende regn-intensitet, svarende til 79 l/s ha. Endvidere må nedsivning ikke etableres på eller inden for 10 meter fra kortlagte jord-forureninger.

⁶ Afløbskoefficient = 0,6. Afløbskoefficienten gælder for hele området. Afløbskoefficienten er fastsat ud fra kloakledningernes dimension og hydrauliske belastning, og er et udtryk for, hvor stor en del af det regnvand, der falder på en matrikel, som må ledes til kloakken.

For den aktuelle plan, er der tale om etapevis etablering af op til 7000 m² boligbyggeri og erhverv.

Antages boligerne at have et gennemsnitligt areal på 120 m² svarer det til ca. 60 boliger. Der beregnes 3,5 PE pr. bolig, så de 7.000 m² boligareal vil medføre en beregningsmæssig forøgelse på 210 PE. Sorø Centralrenseanlæg er dimensioneret til 23.000 PE. Den nuværende belastning af renseanlægget er på ca. 15.500 PE. Belastningen fra det nye opland vurderes derfor ikke at få en væsentlig betydning for renseanlægget.

I gældende spildevandsplan 2016-2019 er der ikke fastsat en værdi for den dimensionsgivende regn intensitet. Det har været praksis at anvende en værdi på 154 l/s ha. Den nyeste forskning angiver, at der er behov for yderligere at forhøje denne værdi for at klimatilpasse nye ledninger og bassiner. Den fremtidige værdi sættes til 196 l/s ha.

Miljøvurderingsloven skal sikre at der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, eller ændringer heri, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Loven gælder for planer og programmer, der fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelse. Hvis planer og programmer inden for bl.a. vandforvaltningsområdet fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller indeholder mindre ændringer i sådanne planer og programmer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunen træffer afgørelse af om planen er omfattet krav om miljøvurdering. I forbindelse med afgørelsen skal der tages hensyn til kriterierne i bilag 3 i Miljøvurderingsloven samt resultatet af høringen.

Sorø Kommune vurderer, at spildevandsplantillæg nr. 2 indeholder mindre ændringer i Spildevandsplan 2016-2019. Der er derfor foretaget en screening efter Miljøvurderingslovens § 8, stk. 2 af kriterierne i bilag 3 til bestemmelse af tillæggets sandsynlige indvirkning på miljøet.

Udkast til afgørelse har været i høring hos berørte myndigheder efter § 32 i Miljøvurderingsloven.

Det er vurderet, at der kun har været behov for at høre interne myndigheder. Der indkom ikke bemærkninger, der havde indflydelse på afgørelsens udfald. På baggrund af screeningen har Sorø Kommune den 12. april 2018 truffet afgørelse om, at Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2016-19 ikke medfører væsentlig negativ indvirkning på miljøet, tværtimod vil der ske en miljømæssig forbedring, og at der derfor ikke skal laves en miljøvurdering.

Afgørelse jf. § 10 i Miljøvurderingsloven, om, at der ikke vil blive gennemført en miljøvurdering af nærværende tillæg til spildevandsplan 2016-2019, har været offentliggjort i 4 uger, sammen med høring af udkast til tillægget, fra den 12. april - 10. maj 2017. Afgørelsen er ikke blevet påklaget.

Omfanget af rådighedsindskrænkninger vil kunne afvige fra efterfølgende i den endelige deklaration. Denne vil blive nærmere fastlagt i forbindelse med den forestående detailprojektering. Rådighedsindskrænkninger vil ske i form af arealafståelse eller servitutpålæg. Servitutpålæg vil bl.a. bestå i deklaration, omfattende nedenstående punkter.

1. Deklarationsbælte
Der fastlægges et deklarationsbælte, som minimum skal være 2,5 meter på hver sin side af ledningsanlægget, målt fra midten af ledningen. Det er ikke tilladt – uden forudgående tilladelse fra Sorø Spildevand A/S – at opføre bygninger eller bygningslignende konstruktioner (f.eks. større støttemure), eller foretage beplantning med træer eller beplantning med buske med dybde‐ gående rødder, eller i øvrigt iværksætte noget inden for deklarationsbæltet, der kan være til hinder for adgangen til ledningsnettet, eller til skade for anlægget og for dettes beståen.

2. Adgang til ledningsanlæg
Ledningsnettet skal henlægge uforstyrret, og der skal til enhver tid gives de berettigede adgang til eftersyn og rensning af ledningsanlægget, samt til at forestå reparations‐ og vedligeholdelsesarbejder i det omfang Sorø Spildevand A/S skønner det nødvendigt.

3. Ulemper samt retablering m.v.
Der skal til enhver tid tåles de ulemper, der kan være forbundet med eventuelle eftersyn, vedligeholdelses‐ eller reparationsarbejder. I forbindelse med vedligeholdelses‐ eller reparationsarbejder af ledningsanlægget, foretager ledningsejeren retablering af terræn, belægninger m.v. Erstatning for eventuel forvoldt skade fastlægges ved mindelig overenskomst mellem parterne, eller i mangel heraf, af uvildige personer udmeldt af taksationskommissionen.

Deklarationer begæres tinglyst på de berørte matrikler med Sorø Spildevand A/S som påtale berettigede. Sorø Kommunes kommunalbestyrelse erklærer, at man, med henblik på at gennemføre nærværende plan, er indstillet på at fortage fornødne arealerhvervelser, samt erhvervelser af rådigheder, ved ekspropriation i overensstemmelse med reglerne i lov om miljøbeskyttelse.

Definitioner og forklaring af relevante tekniske udtryk.

Afløbskoefficient
Dimensionsløs faktor, der afhænger af terrænbefæstelsen, og som regnvandsmængden pr. tidsenhed skal ganges med for at angive den strøm, der påregnes ført til afløbssystemet. Afhængig af om afstrømning og regn måles som intensiteter (vandføringer per volumenenhed) eller dybder (vandvolumener per arealenhed) fås forskellige afløbskoefficienter. Angives som phi-værdi.

Afløbsledning
Rørledning eller anden konstruktion, oftest nedgravet, som er konstrueret til transport af spildevand og/eller regnvand.

Afløbssystem
Rørsystem med tilhørende anlæg (f.eks. brønde, pumpestationer, bassiner mv.) til transport af spildevand og/eller regnvand til et renseanlæg eller andet udledningsanlæg.

Afløbsvand
Fællesbetegnelse for spildevand, regnvand og evt. drænvand, der transporteres i et afløbssystem.

Afskærende ledning
Transportledning som på afløbssiden af overløbsbygværker fører frem til renseanlægget.

Afvandingssystem
Naturligt eller kunstigt anlagt system for afvanding af et opland.

Befæstet areal
Den del af et opland, som udgøres af impermeable eller semipermeable flader (f.eks. tagflader og belægning som fliser, asfalt etc.), og som derved bidrager til overfladeafstrømning.

CDS-regn (Chicago Design Storm)
En dimensioneringsregn, som kan konstrueres for en vilkårlig gentagelsesperiode.

COD (Chemical Oxygen Demand)
Mål for organisk stof i vand og spildevand.

Dimensionsgivende regn intensitet
Dimensioneringskrav til brug ved beregning af ledningers og bassiners størrelse.

Driftsopgaver
Opgaver der udføres for at opretholde den daglige funktion af det eksisterende afløbssystem f.eks. højtryksspuling, rodskæring m.m.

Drænvand
Ved drænvand forstås vand, der ledes til afløbssystemet igennem dræningsanlæg.

Forsinkelsesbassin
Bassin til midlertidig opbevaring af afløbsvand.

Forsyningsledninger
Ledninger som forsyner private kunder og industri med f.eks. gas, elektricitet, kabel tv eller vand.

Fælles private spildevandsanlæg
Spildevandsanlæg som betjener 2 eller flere ejendomme og som ejes, drives og vedligeholdes af ejerne af de pågældende ejendomme.

Fællessystem
Afløbssystem, hvor spildevand, regnvand og drænvand transporteres i samme ledning.

Grundvand
Vand, som befinder sig i lag under jordoverfladen (under grundvandsspejlet). Grundvand der strømmer ind i et afløbssystem kaldes indsivningsvand eller infiltrationsvand.

Hovedledning
Ledning som stik fra ejendomme, vejbrønde mm sluttes på.

Hydraulisk index
Index for stuvning i brønde(stuvningsindex), kapacitet i ledninger (kapacitetsindex) bestemt ved MOUSE be-regninger.

Indsivning
Indtrængning af grundvand i et afløbssystem.

Industrispildevand
Spildevand, som helt eller delvist stammer fra industri- eller erhvervsvirksomheder.

Kloakforsyning
Forsyningsvirksomhed som har ansvaret for afløbsforholdene i kommunen i de kloakerede områder.

LAR
LAR er en forkortelse af Lokal Afledning af Regnvand. Det betyder at regnvandet håndteres via alternative løsninger til regnvandsledninger i jord. De alternative løsninger kan f.eks. være: kanaler, grøfter, wadier, faskiner, regnbede osv.

Olieudskiller/sandfang
Bygværk, ofte i forbindelse med tankstationer og værksteder, hvorigennem regn/spildevand ledes med så ringe hastighed, at eventuelt olieindhold udskilles på overfladen i et oliefang og hvor sand og grus bundfælles.

Opland
Afvandingsområde med afløb til et afløbssystem eller vandløb.

Opstuvning
Tilstand, hvori spildevand og/eller regnvand tilbageholdes under tryk i et gravitationssystem, men som ikke strømmer ud på jordoverfladen og skaber oversvømmelse.

Opstuvningsniveau
Det beregnede eller aktuelle afløbsvandspejl i et afløbssystem opstrøms for et givet kontrolpunkt.

Overfladevand
Vand fra nedbør, der strømmer fra jordoverfladen mod en afløbsledning eller recipient.

Overløbsbygværk (regnvandsoverløb)
Et bygværk i et fælles- eller delvist separatsystem eller på renseanlægget, som aflaster afløbssystemet, hvis der tilstrømmer mere vand end der er kapacitet til. Overløb sker som regel til en recipient.

PE (personækvivalent)
Den mængde forurening en person bidrager med ud fra standarddefinitioner. Personækvivalenter kan angives for en række nøgleparametre som spildevandsmængde, organisk indhold, næringsstofindhold m.fl. (21,9 kg organisk stof/år målt som det biokemiske iltforbrug (BI5), 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg total fosfor/år)

Recipient
Ethvert vandområde som f.eks. havet, fjorde, vandløb eller søer, til hvilket afløbssystemer udleder til.

Regnvand (overfladevand)
Nedbør, som ikke er trængt ned i jorden, og som er afledt til et afløbssystem direkte fra jordoverfladen eller fra ydre bygningsoverflader.

Regnvandsbassin
Anlæg i forbindelse med regnvandsafledning / bortledning af regnvand fra befæstede områder. Regnvandsbassinet opmagasinerer regnvand under kraftig regn og afgiver langsomt regnvandet til en afskærende ledning eller recipient.

Regnvandsbetingede udløb
Udløb fra afløbssystemet som følge af nedbør.

Renovering
Fornyelse af en eksisterende ledning ved foring på indersiden af ledningen (strømpeforing, stram foring, kort- og langrørsforing). Kan også betyde at ledninger udskiftes.

Separatsystem
Afløbssystem, der består af to ledninger hhv. til spildevand og til regnvand.

Spildevand
Alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer.

Husspildevand
Spildevand udledt fra køkkener, vaskerum, toiletter, baderum og andre lignende faciliteter.

Tag- og overfladevand
regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner. Tag- og overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer, eller have en væsentlig anden sammensætning.

Offentlige spildevandsanlæg/ anlæg ejet af spildevandsforsyningsselskaber
Spildevandsanlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift eller vedligeholdelse.

Private spildevandsanlæg

1. der ikke er etableret af kommunalbestyrelsen (efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.), er private, selvom de drives og vedligeholdes af kommunalbestyrelsen på grundejerens vegne.
2. der er etableret af spildevandsforsyningsselskabet (efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.: anlæg i det åbne land der tilbydes kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet), er private, selvom de drives og vedligeholdes af spildevandsforsyningsselskabet på grundejerens vegne.

Spildevandsanlægs kapacitet
Den mængde spildevand med indhold af forurenende stoffer angivet i personækvivalenter (PE), der i henhold til en spildevandstilladelse kan afledes fra en eller flere ejendomme inden for et fastlagt opland til anlægget.

Stikledning
Den ledning der går fra den private del af en ejendoms afløbssystem og ud til hovedkloakken.

Tilslutningsbidrag
Bidrag til kloakforsyningen for at blive tilsluttet et offentligt kloaksystem. Bidragets størrelse fremgår af betalingsvedtægten.

Tilstandsregistrering
En registrering af kloaksystemets fysiske og kapacitetsmæssige tilstand baseret på særlige undersøgelser.

Tilstandsvurdering
En sammenfattende vurdering af kloaksystemets tilstand og funktion.

Totalomkostninger
Samlede udgifter i forbindelse med et system i dets forventede levetid, dvs. de totale anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, der alle er kalkuleret på samme tidsbasis.

Trykledning
Rør, hvor afløbsvand transporteres ved hjælp af pumpning (ledningsstrækning efter en pumpestation).

Udløb
Afsluttende del af en rørledning fra hvilken afløbsvand er udledt til et renseanlæg eller en recipient.

Uvedkommende vand
Uønsket vand i afløbssystemet, f.eks. regnvand i en spildevandsledning.

Vandafledningsbidrag
Bidrag til kloakforsyning for at aflede spildevand til et offentligt kloaksystem. Bidragets størrelse og beregning fremgår af betalingsvedtægten. Beregnes på grundlag af det aktuelle vandforbrug pr. år.

Vandførende lag
Vandførende lag i de øverste jordlag. Det kan være lag med høj hydraulisk ledningsevne såsom sand og grus.

Vedligeholdelse
Rutinemæssigt arbejde, der udføres til sikring af en fortsat fejlfri funktion af afløbssystemer.