Kørestolsbrugere og gangbesværede har ofte problemer med:

• Høje kantsten eller andre niveauforskelle
• Parkering, hvor bilerne hindrer en fri gangbane
• Lange fodgængerfelter uden midterhelle eller med for kort grøntid for fodgængere i signalanlæg
• Uregulerede overgange på veje med meget trafik
• Snævre eller mangel på gangbaner
• Faste genstande, cykler eller andet inventar i gangbane
• Brosten eller andre ujævne belægninger
• Manglende eller forkert udformet invalideparkering ved rejsemål
• Større niveauforskelle uden ramper eller elevatorer

Dårlig tilgængelighed kan medføre at brugerne vælger mindre trafiksikre udveje. Fx krydsning af vej eller at de vælger at køre ud på kørebanen fremfor på fortovet.

Blinde og svagsynede har ofte problemer med:

• Umarkerede trapper, skakte eller udgravninger
• Faste genstande i gangbaner (både vertikalt og horisontalt)
• Ringe afgrænsning mellem fodgænger- og kørearealer (både biler og cykler)
• Manglende ledelinjer (naturlige eller anlagte)
• Ledelinjer der dækkes af inventar, parkerede biler eller lignende
• Fodgængerfelter som ligger skævt eller ikke er markeret
• Uregulerede fodgængerkrydsninger
• Manglende midterheller
• Manglende opmærksomhedsfelter
• Manglende kontrastfarver på kantsten mv.

Et skilt i midten af en gangbane, uden taktil markering rundt om, kan være svær at opdage for blinde eller svagsynede. Fortove skal være brede nok til at gangbaner og ledelinjer er friholdt for inventar.

Ældre borgere kan have tilsvarende problemer i større eller mindre grad. Herudover oplever ældre også problemer i forhold til:

• Dårlige oversigtsforhold
• Manglende hvilemuligheder langs fortove, ved stoppesteder mv.
• Stejle trapper og manglende håndliste/ gelænder ved trapper og ramper
• Utilstrækkelig trafikinformation ved busstop, rejsemål mv.
• Manglende mulighed for fodgængerkrydsninger

Der foretages en løbende opdatering af planen, når der gennemføres projekter. Ligeledes bliver nye problemsteder og ændringer til disse indarbejdet i de valgte tilgængelighedsruter.

Der sker en løbende dialog mellem Sorø Kommune og følgegruppen, således der sker en erfaringsudveksling og opdatering af nye tiltag parterne imellem.

I forbindelse med vedtagelsen af planen bliver der udført et pilotprojekt, som bliver valgt ud fra nedenstående liste og efter tilrådeværende økonomi. Der arbejdes på, at der i de årlige budgetter bliver afsat midler til løbende forbedringer efter denne plan.

Nedenunder er listet forslag til pilotprojekter der vil udbedre alvorlige tilgængelighedsproblemer i Sorø. Projekterne varierer i omfang og er ikke prioriteret. 

Forslag til pilotprojekter:

• Anlæg af jævn gangbane og ledelinje gennem overkørsel på Rolighed
• Anlæg af jævn gangbane gennem plads på hjørnet mellem Rolighed og Østergade
• Anlæg af jævn gangbane på hel strækningen på Alléen
• Udbedre krydsningsforhold for fodgængere i krydset mellem Storgade og Absalonsgade.
• Dialog med virksomheder på Storgade
• Vejledning til niveaufri adgang via rampe eller korrekt udformning af trapper og gelændere
• Afgrænsning af udligningszone til vareudstillinger, caféborde mv.
• Kombination af indvendige og udvendige ramper ved busterminalen i Sorø.
  Eksisterende asfaltramper er for stejle og kan ikke forceres i kørestol.

I forbindelse med fortovsrenoveringer, cykelstiprojekter samt ved trafiksanering af veje, bør det samtidig søges at udbedre en række af de øvrige problemer, som er registreret. 

Ved gennemførelse af planlagte projekter, bør forvaltningen, som fast rutine, kontrollere tilgængelighedsplanen – og registreringen med tilgængelighedsproblemer inden et projekt iværksættes.

Herigennem kan det sikres, at de registrerede problemer udbedres løbende.

Derfor anbefales det, at forvaltningen udbreder kendskabet til - og anvendelsen af tilgængelighedsplanen internt og med deres samarbejdspartnere.

Samtidig bør GIS kortet med tilgængelighedsproblemer opdateres løbende i takt med at problemerne udbedres.

Dog vurderes det ikke muligt at etablere et samlet tilgængelighedsnet eller at udbedre de særlige tilgængelighedsprojekter igennem de planlagte drifts- og anlægsarbejder alene. Dette skyldes, at disse arbejder prioriteres og udvælges efter andre kriterier end tilgængelighed, og vil således ikke altid være sammenfaldende.

 

I de tilfælde hvor Sorø Kommune ikke er direkte involveret i arbejder med fx kloak, el, vand, fjernvarme, tv, telefon og andre datalinier, bør der gøres en indsats, for at tilgængeligheden øges, når fortove mm. reetableres.

Fremover kan der stilles følgende krav ved udstedelse af gravetilladelser ved større arbejder:

”At regulerede fodgængerkrydsninger udformes med opmærksomhedsfelter, ramper og lydfyr med retningsgiver. Fortovsfliser skal de enkelte steder skiftes til taktile fliser, som kan hentes på materialpladsen uden beregning. Ramper og kantstensopspring ændres, hvis det ikke giver betydelige ekstraarbejder. ”

Ved vejarbejde kan kommunen fortsat sikre tilgængelighed under arbejdet ved at føre kontrol med, at vejarbejderne overholder reglerne til afspærring og gangbanebredde osv. Her gælder det bl.a. at der skal være to lægter på afspærring, så blinde kan mærke afskærmningen med en blindestok.

For at tilgængelighed bliver en del af nye projekter i fremtiden, foreslås følgende fire punkter til forankring af tilgængelighed internt i kommunen.

Teknik, Miljø og Drift: 

• Udarbejde et katalog med principielle arbejdstegninger for kantstensramper, fortove med ledelinjer o.l. der anvendes ved drifts- og anlægsprojekter.
• Uddanne mindst en tilgængelighedsrevisor*
• Udarbejde en procedure med tjekliste i forbindelse med belægningsarbejder og drift.
  Proceduren skal beskrive hvordan tilgængelighed indarbejdes i kommunens projekter
• Efteruddanne eget personale – herunder Vej & Park i hvordan de nye procedurer indarbejdes i deres daglige arbejde
• Foretage tilgængelighedsrevision* af anlægsprojekter som fast procedure

 

 

*En tilgængelighedsrevisor er uddannet og eksamineret til at granske projekter indenfor vejsektoren. Tilgængelighedsrevisioner sikrer at tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser bliver indarbejdet allerede mens projektet er på tegnebrættet.

Ud over førnævnte tiltag, kan Sorø Kommune gennemføre en række yderligere forbedringer af tilgængeligheden i hele kommunen. Fx ved:

• Øget håndhævelse af kommunens regulativ for anvendelse af vej- og fortovsareal på handelsstrøg i samarbejde med politiet:
  
  • Gangarealer anbefales til 1,8m bredt (dog 3,0 meter på handelsstrøg)
  • Mindst 0,5m fri afstand til parkering
  • Vareudstilling begrænses til afmærkede arealer eller til udligningszoner langs bygninger
  • Faste og afmærkede stadepladser og kun ét A-skilt til hver butik
  • Bedre regulering af cykelparkering
  • Generelt stram politik omkring opstilling af containere, lifte, hegn, stilladser mv.
• Fortsat, konstruktiv dialog med kommunens Ældreråd og Handicap- råd om aktuelle problemstillinger og behov for forbedringer. Fx ved at nedsætte et tilgængelighedsråd.
• Formidling af gennemførte tiltag gennem et kort over tilgængelighedsnettet, der viser, hvilke dele der er forbedret. Dette kan for eksempel ske via kommunens hjemmeside samt via brugerorganisationerne
• Mulighed for indmelding om tilgængelighedsproblemer på kommunens hjemmeside – fx via ”Giv et praj”

Rejsemålene er udvalgt af følgegruppen og der er lagt vægt på populære og vigtige rejsemål der typisk bliver anvendt af borgerne. Rejsemålene er fordelt på følgende kategorier:

• Ældre- og handicap tilbud
• Dagcentre og aktivitetscentre
• Butikscentre og indkøbsmuligheder
• Sygehuse, lægehuse og behandling
• Offentlige kontorer og institutioner
• Skoler og uddannelsesinstitutioner
• Biblioteker
• Offentlig transport
• Kirker
• Kultur, musik, teater og parker
• Idrætshaller og svømmehaller
• Ungdomsklubber

Udvælgelsen resulterede i 130 rejsemål for hele Sorø Kommune. Samtlige rejsemål er udpeget på et kort over Sorø Kommune, for at undersøge den geografiske fordeling af rejsemålene indbyrdes i kommunen, se kort på næste side.

Rejsemålene koncentrerer sig ved de fem største byer; Sorø, Dianalund, Frederiksberg, Stenlille og Ruds Vedby. Derfor er det valgt at kun se på disse byer i tilgængelighedsplanen.

Ud fra placeringen af de udvalgte rejsemål og den kollektive trafik har følgegruppen udpeget tilgængelighedsruter.

En tilgængelighedsrute er den vej man går, via fortov eller sti, for at komme til og fra rejsemålene og sit hjem.

I planen er udpeget tilgængelighedsruter der forbinder udvalgte rejsemål i de fem byer; Sorø, Dianalund, Frederiksberg, Stenlille og Ruds Vedby.

Enkelte steder er tilgængelighedsruterne koblet sammen med busstoppesteder, således den kollektive trafik indgår som en del af rejsen mellem rejsemålene.

Rejsemål og tilgængelighedsruter for de fem byer, kan ses på de næste sider.

 

 

 

Ved registreringen blev der sat fokus på gangbaner, fodgængerkrydsninger, hvilemuligheder, adgang til bygninger, parkeringspladser osv. Registreringen er inddelt i 10 forskellige typer samt i tre kategorier. Dette er gjort for at få overblik over omfanget af problemerne, samt klassificere hvor alvorlige problemerne er.

Som grundlag for listen over problemtyper, er benyttet vejreglen ”Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed”.

Registreringerne er inddelt efter 10 typer af forhold:

1. Fodgængerkrydsning
2. Gangbane
3. Overkørsel
4. Busstoppested
5. Hvileplads
6. Trappe/Rampe
7. Information
8. Værn
9. Toiletter
10. Invalideparkering

Problemerne er også inddelt i kategori. De følgende 3 kategorier er anvendt ved de gennemførte registreringer:

A - Alvorlige problemer:

Forhold som medfører stor gene, eller at en eller flere brugergrupper ikke kan passere et punkt eller en strækning på ruten.

Eksempel: En gangbane udformet med brosten.

Dette giver ubehag for flertallet af fodgængere, og store vanskeligheder ved passage for kørestolsbrugere og andre gangbesværende.

B - Problemer:

Forhold som enten medfører, at enkelte brugere ikke kan passere et punkt eller en strækning på ruten, eller giver nedsat komfort eller omveje og gør det vanskeligt at færdes på ruten for en eller flere brugergrupper.

Eksempel: En gangbane mangler en ledelinje. 

Størsteparten af brugerne kan færdes uden ledelinje, men det gør det vanskeligt for blinde og svagsynede at orientere sig.

C - Mulighed for forbedring

Forhold som medfører, at enkelte grupper ikke har optimal tilgængelighed.

Ved korrekt udformning/udbedring vil man opnå bedre og mere komfortable forhold.

Storgade – Boldhusgade – Rolighed – Ingemannsvej – Saxogade – Absalonsgade - Holbergsvej

Ud i fra de 244 registrerede problemer, er der udvalgt nogle af de hyppigst forekommende typer, hvortil der er skitseret løsninger. 

 

Ved registreringen af tilgængelighedsruterne i Sorø, er der fundet i alt 35 alvorlige problemer. Dvs. Problemer der bør vægtes højt da de forårsager stor gene, eller helt kan forhindre personer i at passere et punkt eller begrænse deres daglige gøremål.

Nedenunder er de alvorlige problemer i Sorø listet.

Langt de fleste alvorlige problemer omhandler høje kantstensopspring ved kryds, stejle ramper eller problemer omkring gangbaner og fortov.

Tabel over alvorlige problemer

Problemtype	Beskrivelse	Antal
1.2	Mangler rampe For stejl asfaltrampe	12
2.1	Mangler adskillelse mellem kørebane og fortov Mangler gangbane / stopper brat Ujævn belægning – fysisk forhindring	12
1.1	Opmærksomhedsfelt mangler i kryds	4
3.1	Overkørsel i ujævn belægning – mangler ledelinje	2
1.4	Akustisk signal mangler	1
1.7	Ureguleret overgang i kryds	1
1.8	Mangler krydsningsmulighed	1
2.2	Mangler ledelinje	1
6	Generelt problem omkring niveauforskelle ved indgange på Storgade	1

Problem:

Ved Absalonsgade 18, er kantstenene sænket så meget at der ikke er lysning fra fortov til kørebanen.

Løsning 1:

Forlænge det Københavnerfortov der foreslås etableret umiddelbart øst for Aldi (lokaliteten beskrevet i afsnittet om gangbaner i asfalt), således hele strækningen overholder krav til kantstenslysning mellem fortov og kørebane, ledelinjer, kontrastfarver og taktile adskillelser.

Løsning 2:  

Hvis gangbanen skal udføres i asfalt, skal fortovet stadigvæk hæves over kørebaneniveau. Hertil anbefales en klart afgrænsning i belægningen der indikerer hvor inventar- og udligningszonen starter og slutter. Belægningen bør afvige fra asfalt i tekstur og farve, således at den kan anvendes som naturlig ledelinje.

Problem:

For høj kantsten i ureguleret krydsning ved Absalonsgade og Saxogade.

Løsning:

Asfaltrampe med hældning 1:10 eller med kombineret indvendig og udvendig rampe. 

Problem:

Ved Saxogade er der et område udformet som shared space. Der er ingen visuel eller taktil adskillelse mellem fodgængere og kørende trafikanter.

Løsning:

Som minimum etableres en adskillelse mellem gangareal og kørebane. Fx ved tre rækker chaussésten som vist nedenunder.

Problem:

Asfaltrampe er for stejl ved ureguleret T-kryds mellem Saxogade og Ingemannsvej.

Løsning: 

Her anbefales en kombineret udvendig- og indvendig rampe. Dvs. at man bevarer en udvendig asfaltrampe med maks. hældning 1:10 og nedsænker kantsten og ramper ned fortovet fra indersiden. Se Principskitse nedenunder³. Den uregulerede skal ikke udformes med opmærksomheds- eller retningsfelt.

Problem:

Der er registreret tilgængelighedsproblemer ved alle fire hjørner i krydset mellem Absalonsgade og Saxogade/Rådhusvej. Blandt andet:

• Hjørne i kryds i samme niveau som kørebanen
• Flisefortov ikke afsluttet korrekt rundt hjørner
• For stejle asfaltramper
• Mangler opmærksomhedsfelt ved fodgængerovergang i det nordlige ben

Løsning: 

Her anbefales det at rette geometrien i krydset. Der skal generelt være 10-12cm højdeforskel mellem kørebane og fortov. Der anlægges ramper med hældning 1:10 for at udjævne niveauforskelle ved fodgængerkrydsninger.

I det nordlige ben af krydset udformes krydsningen med opmærksomhedsfelt og retningsfelt.

 

Krydset mellem Absalonsgade og Storgade

Krydset mellem Absalonsgade og Storgade har mange registrerede problemer, blandt andet 3 problemkategori A.

Ud over problemerne i kategori A, er der også en vis hældning ned mod kørebanen og det akustiske lydfyr er indstillet med for lav lyd til at det kan høres. Retningsangiver peger i forkert retning.

Problem:

1. Ujævn gangbane stopper brat. ”Fortovsarealet er belagt med løs grus.
2. Ringe adgangsmuligheder fra fortov til overgang. Gangbanen stopper brat / bliver afbrudt af en cykelsti der drejer ind over gangarealet (rød pil på foto nedenunder).
3. Der mangler opmærksomhedsfelt i hele krydset

Løsning:

Her anbefales en granskning af krydset som helhed.

Som minimum bør der etableres en fast og jævn belægning fra fortov til fodgængerovergang.

Herudover anbefales at hele krydset udformes efter anbefalinger fra Håndbog i Tilgængelighed.

Problem:

Ved Storgade og Torvet mangler adskillelse mellem trafikanter. Gang- og køreareal blandes sammen i farver og er i samme niveau. Området er præget af mange forskellige flisebelægninger, hvilket gør det svært at skelne mellem fodgængerareal og kørebaner.

Løsning:

Her anbefales at etablere en kantsten der adskiller sig fra de øvrige belægninger i farve. Samtidigt anbefales at betonfliserne ligges tæt (uden tværgående chausséstensrække i mellem).

 

 

³ Figur fra Færdselsarealer for alle – håndbog i tilgængelighed, januar 2013

Problem:

Overkørsel på Sømosevej ved Torvet er udført i chaussésten uden ledelinje eller gangbane.

Løsning:

Her anbefales at etablere en overkørsel der har et klart defineret gangbaneområde, men jævn og fast belægning. En løsning med betonsten og chaussésten kan ses nedenunder.

Problem:

Fortov stopper brat ved indkørsel til parkering til Dianalund Station. Her mangler en udligning af niveauforskelle.

Der er ingen ledelinjer i asfaltfortovet.

Løsning:

Her foreslås at etablere en overkørsel. Således kommer bilerne ned i hastighed, når de skal parkere, samtidigt som niveauforskellen mellem kørebane og fortov udlignes.

Det bør vurderes at anlægge københavnerfortov på den nordlige side af Stationsvej, ved stationsbygningen, ligesom der er på modsat side.

 

Problem:

Busstoppested på Skælskørvej:

Ujævn belægning

Læskærm og bænk/hvilemulighed mangler 

Køreplan sat rund om stander, hvilket gør det svært eller umuligt for enkelte at læse.

Løsning: 

Fortovet udvides (græsrabat inddrages) og reetableres med jævn belægning. Der opstilles læskærm, bænk og ny stander til køreplaner.

Stander placeres i jævn belægning så også kørestolsbrugere kan tilkomme den. Se principskitse fra Håndbog i Tilgængelighed nedenunder.

Problem:

På Skælskørvej, ved Finlandsvej, er der en lygtepæl i gangbanen. Det resulterer i en meget smal gangbane. Fodgængere bliver tvunget til at anvende ujævn rabat for at komme forbi forhindringen.

Løsning 1:

Lygtepæl flyttes til bagkant af fortov, lige som de øvrige lysmaster der er placeret i rabatten. 

Løsning 2:

Fortovet udvides med en ekstra række chaussésten og betonflise så man sikrer en jævn belægning rundt om forhindringen.

Problem:

Ved Stenlillehallen på Elmevej stopper fortovet brat. Her mangler et sammenhængende gangbaneforløb for fodgængere.

Løsning:

Her etableres en overkørsel hvor gangbanen trækkes over grusvejen (til venstre).

 

Problem:

Hovedgaden har en slidt og ujævn asfaltbelægning.

Der er ingen tydelig markering af gangbanen, hvilket giver problemer i sær ved butiksfacader.

Her står skiltestander, butiksskilte samt butikkernes udstillinger placeret i gangarealet.

Løsning:

Her kræves en tydelig opdeling af fortovets tre funktioner; inventarzone, gangbane og udligningszone (til butiksudstillinger mv.)

Problem:

På Jernbanegade, ved Rudsgade, er fortovene meget smalle. Personer i kørestol kan ikke anvende fortovene og bliver nødsaget til at anvende kørebanen.

Løsning:

Her bør undersøges muligheden for at udvide fortovet. Vejbredden på Jernbanegade er begrænset af huse på begge sider. Hvis kørsel i begge retninger ikke kan opretholdes ved smallere kørebanebredder, bør det vurderes hvorvidt det er muligt at ensrette Jernbanegade.

 

Problem:

Der mangler rampe ved kantstensopspring i ureguleret krydsning mellem Rudsvej og Hovsøvej.

Løsning:

Anlæg asfaltrampe med hældning 1:10. Eventuelt kombinere asfaltrampen med en indvendig rampe hvis hældning 1:10 ikke kan overholdes.