1

Introduktion til strategien

Sorø Kommune har en målsætning om at være en børnevenlig bosætningskommune med et godt erhvervsklima. Attraktive byer og gode skoler og daginstitutioner, spiller en betydelig rolle i forbindelse med denne målsætning. Derudover er det afgørende, at Sorø Kommune har en veludviklet og effektiv infrastruktur, som kan styrke tilgængeligheden internt i kommunen, såvel som eksternt, da dette kan have en kan betydelig indflydelse på borgeres og virksomheders valg af Sorø Kommune.

Der har været afholdt temamøde i byrådet, hvor den nuværende situation for den kollektive trafik og muligheder for fremtidige alternative løsninger blev drøftet og desuden blev det i forbindelse med budgetaftalen for 2017 besluttet, at der skulle udarbejdes en strategi for Sorø Kommunes ambitioner for infrastruktur på kort og mellemlang sigt. Denne strategi vil belyse aktuelle infrastrukturmæssige udfordringer og præsentere forskellige muligheder for fremtidige tiltag, som understøtter Sorø Kommunes målsætning.

Fokus vil særligt være rettet mod kommunens erhvervsområder og nye boligkvarterer.

Strategien udgøres af to dele, hvoraf første del fokuserer på vej og infrastruktur, mens anden del fokuserer på den kollektive trafik. Strategien er åben for revision, således at det videre arbejde med kommunens infrastrukturmæssige ambitioner, løbende vil blive opdateret i strategien.

Der tages højde for cykelforhold og trafiksikkerhedsmæssige hensyn i de præsenterede tiltag til forbedringer af infrastrukturen i kommunen. Strategien vil dog ikke dække over alle kommunens konkrete planer om forbedring af cykelforhold og trafiksikkerhed. Her henvises til Sorø Kommunes Cykelstrategi og handleplan 2015 og Trafiksikkerhedsplan 2017-2021.

”En effektiv infrastruktur er afgørende for bosætning og erhverv Parterne er optaget af, at kommunen har et blik rettet på udviklingen af infrastrukturen i forhold til bosætning og erhverv. Der skal derfor udarbejdes en strategi for kommunens infrastrukturmæssige ambitioner på kort og mellemlangt sigt.”

Sorø Kommune Budget 2017 (2018-2020)

 

”Den trafikale infrastruktur i Sorø Kommune består af et net af kollektiv trafik bestående af tog, busser og behovsstyrede kollektive transportformer, af et stinet for de bløde trafikanter og endelig af vejnettet primært for motoriserede trafikanter. Der skal fortsat arbejdes for en god sammenhæng mellem byerne i kommunen både i forhold til vejnettet, og stinettet samt gennem den kollektive trafik. I forhold til erhvervsudviklingen er væsentlige forhold endvidere den kollektive trafik Nord-Syd i kommunen, bevarelse af Tølløsebanen, samt tilkørselsforhold til erhvervsområderne i Pedersborg.”

Sorø Kommune—Vision og planstrategi 2018

2

Ambitioner for vej og infrastruktur i Sorø Kommune

2.1

Introduktion

Sorø Kommune vækster, og det betyder også, at infrastrukturen skal tilpasse sig kommunens ambitioner. I det følgende vil de større igangværende infrastrukturprojekter blive opridset, efterfulgt af ønsker til nogle mere langsigtede tilpasninger, som Sorø Kommune kan stå over for i fremtiden. Alle projekterne tildeles en prioriteringsscore, der afspejler vigtigheden af gennemførelse og projekterne sammenholdes med kommunens målsætninger fra Vision og Planstrategi 2018, om at være attraktiv for børnefamilier, øge bosætningen og fremme erhvervslivet.

infografik om prioriteringsscore. grafikkens tekst lyder: "De enkelte nedslag gives en score fra 1-3 i forhold til i hvor høj grad tiltaget stemmer overens med kommunens målsætninger i forhold til at være attraktiv for børnefamilier, øge bosætningen og fremme erhvervslivet." "Vurderet overslagspris" "Angivelse af realistisk tidshorisont for gennemførelse" "Prioritering i forhold til vigtighed af gennemførelse (1-10), hvor 1 er lav og 10 er høj."

2.2

Omfartsvej ved Dianalund og Tersløse

Borgerne i Tersløse er meget påvirkede af de lidt over 6000 køretøjer, der hver dag kører gennem den lille by. En omfartsvej ved Dianalund vil forventeligt sænke trafikbelastningen gennem Tersløse med omkring 50-55 %. Omfartsvejen vil desuden give en nemmere og hurtigere forbindelse fra Dianalund til motorvejen og til Sorø, hvilket vil forbedre fremkommeligheden for både erhvervslivet og for nuværende og kommende borgere i den nordlige del af kommunen. En omfartsvej vil ligeledes reducere trafikken på de mindre veje i Dianalund og derved gøre byen mere børnevenlig.

I forbindelse med anlæggelsen af omfartsvejen, vil der blive etableret en dobbeltrettet cykelsti fra Tersløse til Kalundborgvej, hvorfra der allerede er cykelsti mod Sorø. Cykelstien vil øge trafiksikkerheden og skabe en stærk cykelforbindelse mellem kommunens to største byer. Etableringen af cykelstien vil være positiv for Sorø Kommunes ambitioner om at være en børnevenlig bosætningskommune, da det gør cyklen til et mere attraktivitet valg.

Kort over omfartsvejens placering

Prioriteringsscore for omfartsvej ved Dianalund og Tersløse. Tidshorisont: 2023 (forventet afslutning af anlægsfasen). Prioritering: 9. Pris cirka: 47,6 milliarder. Vedtaget: ja.

Principskitse af omfartsvej til/fra Dianalund. September 2017

Kort over cykelsti fra Tersløse til Kalundborgvej

2.3

Flere parkeringspladser ved Sorø Station

På Sorø Station er parkeringspladserne ofte fyldt op. I finanslovsaftalen 2017 blev afsat 5 mio. kr. til etablering af flere parkeringspladser ved Sorø Station, som også skal dække omkostningerne af rådgivningsydelser og erhvervelse af jorden. Sorø Kommune og DSB i gang med planlægningen af en udvidelse af parkeringskapaciteten med over 100 parkeringspladser. Flere parkeringspladser vil skabe gode forhold for pendlere ud og ind af kommunen og vil desuden styrke bosætningen og det lokale erhvervsliv i kommunen.

Der er igangsat en foranalyse af stationsområdet, som kan blive fulgt op af en helhedsplan, hvilket kan rammesætte udviklingen for området omkring Sorø Station. I lokalplanen er der desuden krav om at der skal anlægges en sti som følger Veddebanens tracé.

Prioriteringsscore for parkeringspladser ved Sorø station.

Kort over parkeringspladser ved Sorø station

2.4

Vejforbindelse mellem Haverup Overdrev og Katrinelystvej

Der blev i Kommuneplan 2013-2024 reserveret et areal til forlængelse af Haverup Overdrev til Katrinelystvej.

Den nye vej vil have en længde på ca. 700 m. Udover forlængelse forventes en forskydning af Haverupvej, samt tilpasninger af indkørsler.

Projektet forventes at kunne skabe et bedre trafikalt flow i området og samtidig bidrage positivt til bosætningen i området.

Vejforlængelsen er sat på hold, da udvikling af området i forhold til boliger, på nuværende tidspunkt er forhindret pga. støjbelastning fra motorvejen.

Prioriteringsscore for Vejforbindelse mellem Haverup Overdrev og Katrinelystvej.

Kort over vejforbindelse mellem Haverup Overdrev og Katrinelystvej

2.5

Reducering af trængsel på Smedevej (Frederiksberg Skole)

Når eleverne på Frederiksberg Skole møder om morgenen, opleves der et mindre trafikkaos på Smedevej med skolebus, forældre der afleverer skolebørn og med elever, som selv ankommer til skolen.

En mulighed for at komme problemet til livs, kan være at begrænse eller forbyde kantstenparkering på Smedevej ved Frederiksberg Skole f.eks. i tidsrummet 7.30-8.30. Et forbud mod kantstensparkering vil dog muligvis skabe udfordringer ift. mangel på parkeringspladser i området og vil formodentlig være til gene for beboerne, som parkerer på vejen ud for deres hjem.

I forbindelse med udviklingen af boligområdet på udstykningen Klokkergården syd for Frederiksberg Skole, er der etableret en vendeplads for enden af Store Klokkerbanke, som forældre har mulighed for at benytte til aflevering af elever.

Endvidere vurderes det løbende, om der skulle opstå et behov for etablering af en afsætningsplads mere i nærheden af Frederiksberg Skole, hvorfra eleverne vil kunne gå det sidste stykke vej i skole.

Prioriteringsscore for reducering af trængsel på Smedevej (Frederiksberg Skole)

Kort over Smedevej (Frederiksberg skole)

2.6

Etablering af venstresving på Skælskørvej (ved Børnehaven Grønnegården)

På Skælskørvej ved Grønnegården har bilisterne svært ved at svinge venstre ind til Grønnegården og venstre ud af Grønnegården, grundet den lange venstresvingsbane til Finlandsvej.

Man vil man kunne forbedre fremkommeligheden på Skælskørvej ved at forkorte venstresvingsbanen til Finlandsvej, så der skabes plads til en kort venstresvingsbane til Grønnegården for bilisterne der kommer fra nord.

Prioriteringsscore for etablering af venstresving på Skælskørvej (Ved børnehaven Grønnegården)

Kort over venstresving på Skælskørvej ved børnehaven Grønnegården

2.7

Fremtidige ønsker til tiltag på Sorøvej

Sorøvej er en statsvej, hvilket betyder, at Vejdirektoratet ejer og administrerer vejen.

Følgende nedslag er derfor kun Sorø Kommunes ønsker til tiltag på denne vejstrækning, som vurderes til at kunne have en positiv udvikling for Stenlille.

Rundkørsel ved Hovedgaden Da Sorøvej er meget befærdet, kan der til tider være trængsel, når man skal dreje ind ad Hovedgaden til Stenlille. Det vurderes, at en rundkørsel vil kunne forbedre indkørselsforholdene til Stenlille.

Forbedret overgang på Sorøvej ved Hovedgaden På den ene side af Sorøvej ligger Stenlille, på den anden en rideskole. Sorøvej er meget bred og trafikeret, hvilket skaber udfordringer, når særligt børn skal krydse vejen for at komme over til rideskolen fra Stenlille. Derfor vil det være fordelagtigt, hvis der kunne laves en krydsning for de bløde trafikanter, evt. som en tunnel eller en gangbro. 

Cykelsti fra Stenlille til Sorø En cykelstiforbindelse mellem Stenlille og Sorø, vil gøre cyklen til et attraktivt valg - særligt i en tid, hvor el-cykler bliver mere populære.

Prioriteringsscore for fremtidige ønsker til tiltag på Sorøvej

Kort over fremtidige ønsker til tiltag på Sorøvej

2.8

Etablering af lastbilsparkering

I Sorø Kommune er der ingen lastbilparkeringspladser. Det giver i nogle tilfælde udfordringer for de lastbiler, som eksempelvis ankommer om natten, men som først kan aflevere varer næste morgen. Dermed kan der opstå en situation, hvor de ikke har noget sted at holde natten over.

Etablering af lastbilparkeringsplads kunne eksempelvis være et sted i tilknytning til et erhvervsområde enten Sorø, Dianalund eller i Stenlille.

Sorø Kommune ejer arealer på Tangagervej 2 i Sorø og ved Industri Vest i Dianalund, som muligvis vil kunne benyttes til etablering af lastbilparkering.

Prioriteringsscore for Lastbilsparkering

Kort over etablering af lastbilsparkering

2.9

Ny motorvejstilkørsel mellem Sorø og Ringsted

Der har tidligere været drøftelser om hvorvidt der skal anlægges en ny tilkørsel til motorvej E20. Selvom en ny motorvejstilkørsel givetvis ikke kommer til at ligge i Sorø Kommune, vil kommunens borgere stadig få glæde af flere tilkørsler til motorvejen. Ringsted Kommune har også en interesse i at få en ny motorvejstilkørsel, da denne ligeledes vil styrke kommunens udvikling. En ekstra tilkørsel vil muligvis kunne lede noget trafik uden om Sorø by. 

Endvidere vil det muligvis kunne styrke bosætningen i området og være en katalysator for udviklingen i det udlagte område til erhvervsudvikling nord for Fjenneslev.

Vejdirektoratet administrerer motorvejen og er derfor beslutningstager i forhold til etablering af en ny tilkørsel til motorvejen.

Prioriteringsscore for motorvejstilkørsel mellem Sorø og Ringsted

Kort over motorvejstilkørsel mellem Sorø og Ringsted

2.10

Øvrige infrastrukturmæssige udfordringer

Udfordringer med fremkommeligheden mellem Frederiksberg og den nordlige del af Sorø

Der forekommer i dag en stor trafikbelastning i Sorø bymidte, på grund af begrænsede muligheder for gennemkørsel af det store antal bilister, der f.eks. skal fra Frederiksberg til motorvejen, eller til industriområdet i den nordlige del af Sorø. Trafikbelastningen på henholdsvis Storgade og Alléen og på Rolighed og Vedelgade, opstår særligt i morgen- og eftermiddagstimerne. Trafikbelastningen gennem Sorø by forventes desuden at stige, når de to nye boligområder på udstykningerne Klokkergården og Rørstensgården er færdigetablerede. På grund af naturmæssige forhold som skove, enge og søer er det en udfordring, at finde frem til en hensigtsmæssig løsning på problemet med fremkommeligheden mellem de to bydele.

Cykelforhold omkring skolerne 

Cykelforholdene i Sorø Kommune er blevet kortlagt og beskrevet i Cykelstrategi og handleplan 2015. I kortlægningen er skolevejene blevet prioriteret højt, da skolebørn er særligt udsatte trafikanter. Strategien udpeger strækninger hvor cykelforholdene er utrygge, og hvor der derfor er potentiale for forbedring. Kommunen arbejder løbende på at forbedre disse strækninger og har siden udgivelsen af Cykelstrategi og handleplan 2015, bl.a. etableret cykelsti på Per Degns Vej i Dianalund.

Cykelforhold Storgade

Mange cyklister føler sig utrygge ved at cykle igennem Storgade, da cykelforholdene her er dårlige, på grund af den smalle gade og på grund af de parkerede biler, som er til gene for fremkommeligheden på cykel.

Cykelforholdene vil kunne forbedres, ved at ensrette kørslen i Storgade i den sydgående retning, eller ved at forbyde parkering i den ene side af Storgade. 

En ensretning af kørslen vil dog skabe udfordringer på Rolighed, da trafikbelastningen i den nordgående retning vil blive større. Et forbud mod parkering i den ene side af Storgade, vil desuden medføre en mangel på parkeringspladser i området og vil formodentlig være til ulempe for handelslivet i gaden.

2.11

Trafikmålinger

Sorø Kommune udfører jævnligt trafikmålinger på mange af vejene rundt omkring i kommunen, for at kunne vurdere trafikkens sammentætning, trafikmængden og hastigheder. Målingerne bruges bl.a. til trafikplanlægning og til at vurdere om trafiksikkerheden på de enkelte vejstrækninger skal styrkes.

*Årsdøgnstrafik: den gennemsnitlige døgntrafik på årsbasis

Antal køretøjer

<1000 = Normalt ingen støj– eller trafiksikkerhedsproblemer

2000-4000 = Begyndende irritation over trafikmængden

+4000 = Reelle trafiksikkerhedsproblemer opstår

 

Vejnavn + sted

Antal køretøjer (ÅDT*)

Hastighed km/t Gennemsnitlig - (tilladte)

Målingsår

Frederiksberg
Smedevej (Aldersro) 963 56 (60) 2017
Smedevej (Frederiksberg Skole) 1821 45 (50) 2018
Skælskørvej (v. Klokkergårdsvej) 2243 63 (60) 2018
Skælskørvej (v. Næstvedvej) 6199 62 (60) 2018
Banevej (Enghavevej) 1501 47 (50) 2016
Sorø
Priorgade 7222 44 (50) 2018
Storgade 4379 24 (30) 2018
Alléen 9977 40 (50) 2016
Ringstedvej (Møllevej) 9843 50 (60) 2016
Slagelsevej ( Haverup Overdrev) 6574 72 (70) 2017
Nordmarksvej (Nørrevej) 9450 44 (60) 2016
Elmebjergvej (Ølgardsvej) 8416 65 (60) 2017
Kalundborgvej (Anagervej) 5376 47 (60) 2018
Munke Bjergbyvej (Bromme) 8432 58 (60) 2017
Stenlille
Sorøvej (Nordskovvej) 9182 62 (60) 2017
Hovedgaden (Fredensvej) 2040 33 (50) 2017
Stationsvej 1281 58 (50) 2017
Dianalund
Holbergsvej (Tersløse) 7708 62 (50) 2017
Holbergsvej (Ventemøllevej) 2865 38 (50) 2017
Per Degns Vej 2222 56 (50) 2017
Ventemøllevej (Grønningen) 3034 50 (50) 2017
Karsholtevej 3222 50 (50) 2017
Ruds Vedby
Rudsgade 4478 45 (50) 2016
Slagelsevej (Jernbanegade) 2280 41 (50) 2016
3

Trafikmålinger

Sorø Kommune er, i samarbejde med trafikselskabet Movia, ansvarlig for den løbende planlægning og udvikling af den kollektive trafik i kommunen. Et vigtigt udgangspunkt for planlægningen er, at der skabes en sammenhæng i den kollektive trafik mellem den nordlige og den sydlige del af kommunen, så fremkommeligheden i hele kommunen kan styrkes. Ligeledes er det vigtigt, at bustrafikken koordineres med banetrafikken, således at effektive og fleksible kombinationsrejser understøttes. Denne del af strategien fokuserer på bustrafikken og dækker over en redegørelse af den nuværende situation for den kollektive trafik i Sorø Kommune og over forskellige tiltag, som kommunen ønsker at integrere i en fremtidig planlægning af den kollektive trafik og som er i overensstemmelse med kommunens målsætning.

*Årsdøgnstrafik: den gennemsnitlige døgntrafik på årsbasis

Antal køretøjer

<1000 = Normalt ingen støj– eller trafiksikkerhedsproblemer

2000-4000 = Begyndende irritation over trafikmængden

+4000 = Reelle trafiksikkerhedsproblemer opstår

 

Vejnavn + sted

Antal køretøjer (ÅDT*)

Hastighed km/t Gennemsnitlig - (tilladte)

Målingsår

Frederiksberg
Smedevej (Aldersro) 963 56 (60) 2017
Smedevej (Frederiksberg Skole) 1821 45 (50) 2018
Skælskørvej (v. Klokkergårdsvej) 2243 63 (60) 2018
Skælskørvej (v. Næstvedvej) 6199 62 (60) 2018
Banevej (Enghavevej) 1501 47 (50) 2016
Sorø
Priorgade 7222 44 (50) 2018
Storgade 4379 24 (30) 2018
Alléen 9977 40 (50) 2016
Ringstedvej (Møllevej) 9843 50 (60) 2016
Slagelsevej ( Haverup Overdrev) 6574 72 (70) 2017
Nordmarksvej (Nørrevej) 9450 44 (60) 2016
Elmebjergvej (Ølgardsvej) 8416 65 (60) 2017
Kalundborgvej (Anagervej) 5376 47 (60) 2018
Munke Bjergbyvej (Bromme) 8432 58 (60) 2017
Stenlille
Sorøvej (Nordskovvej) 9182 62 (60) 2017
Hovedgaden (Fredensvej) 2040 33 (50) 2017
Stationsvej 1281 58 (50) 2017
Dianalund
Holbergsvej (Tersløse) 7708 62 (50) 2017
Holbergsvej (Ventemøllevej) 2865 38 (50) 2017
Per Degns Vej 2222 56 (50) 2017
Ventemøllevej (Grønningen) 3034 50 (50) 2017
Karsholtevej 3222 50 (50) 2017
Ruds Vedby
Rudsgade 4478 45 (50) 2016
Slagelsevej (Jernbanegade) 2280 41 (50) 2016

Byrådets målsætninger for den kollektive trafik

  • Arbejde for en god sammenhæng mellem byerne, bydelene og Sorø station, både i forhold til vej og stinet samt gennem den kollektive trafik.
  • Arbejde målrettet for at fremme bæredygtige transportformer, især ved styrkelse af den kollektive trafik - herunder fokus på vigtigheden af, at fastholde Høng-Tølløse-banen.
  • Arbejde for et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt kollektivt trafiknet, herunder ved optimering af den behovsstyrede kollektive trafik. 

Sorø Kommuneplan 2013-2024

3.1

Baggrund for den kollektive trafik i Sorø Kommune

3.1.1

Rutebusser i Sorø Kommune

Busnettet i Sorø Kommune udgøres af elleve kommunale og syv fælleskommunale busser. Kommunale busser kører udelukkende i én kommune, mens fælleskommunale busser krydser en eller flere kommunegrænser. Her finansierer kommunerne busdriften sammen og udarbejder i fællesskab en køreplan, der varetager de involverede kommuners interesser. 20 % af alle fælleskommunale busser dækkes desuden af en fælleskommunal kasse. Linje 420, 490 og 234 er regionale buslinjer, som derfor finansieres af Region Sjælland.

Dog har Sorø Kommune, siden 2017, finansieret linje 420’s seks daglige kørsler over Dianalund og fra januar 2018, har Sorø Kommune tilføjet ekstra midler til finansieringen af linje 570’s strækning gennem kommunen, som tidligere blev finansieret af Region Sjælland. Movia holder løbende øje med udviklingen i forskellige tendenser indenfor busdriften, f.eks. i udviklingen af passagertal på de enkelte linjer. Ud fra tendenserne og på baggrund af kommunens ambitioner, rådgiver Movia løbende omkring planlægningen af busdriften i Sorø Kommune.

De fleste af de kommunale buslinjer fungerer som skolebusser og disse ruter er tilrettelagt efter de forskellige skoledistrikters oplande. Den omfattende skolebusdækning i Sorø Kommune medvirker til et højt serviceniveau, da elevernes transporttid til og fra skole er relativ kort sammenlignet med andre kommuner.

Fagcenter Teknik, Miljø og Drift er desuden løbende i tæt dialog med skolecenter og med kommunens folkeskoler, for at sikre, at både skolebussernes linjeføringer og køreplaner er tilpasset efter elevernes bopæle og efter skolernes ringetider.

Hvert år indgiver kommunen en trafikbestilling for rutebusserne til Movia, hvorefter de nye køreplaner træder i kraft medio december. For skolebusserne træder køreplansændringerne i kraft ved skolestart medio august.

Oversigt over rutebusserne i Sorø Kommune

Kommunal Fælleskommunal Regional
421 484 420
422 513 234
425 570 490
481 589  
482 592  
483 615  
485 691  
486    
487    
488    
499    
3.1.2

Flextrafik

Sorø Kommune har tilsluttet sig Flextrafikordningen.

Flextur er åbent for alle, og der køres mellem to destinationer efter borgerens ønske og kan derfor betragtes som et supplement til rutebusserne. Flexrute er en kørselsordning, hvor der køres fast mellem brugerens bopæl og institutioner, skoler, daghjem m.m. Flexkommune tilbydes til borgere, som har brug for kørsel til læge, genoptræning m.m., mens Flexhandicap servicerer gangbesværede borgere. Flexrute, Flexkommune og Flexhandicap er lukkede kørselsordninger, hvor kommunen visiterer brugerne til disse ordninger.

Som et forsøg er flextur nu blevet en del af Rejseplanen i Sorø Kommune. Det betyder, at man kan bestille en flextur, hvis bus og tog ikke dækker rejsen, eller når bus og tog ikke rækker hele vejen. Ordningen er for alle. På sigt er det tanken, at ordningen skal gælde i alle kommuner på Sjælland, der ønsker at tilbyde flextur i Rejseplanen.

3.1.3

Togtrafikken

Sorø Kommune finansierer ikke togtrafikken gennem kommunen og har derfor ikke indflydelse på frekvens, afgangstider og lignende. Togtrafikken er dog stadig af stor betydning for kommunens transportnetværk, særligt i forhold til forbindelse til resten af Danmark. Tølløsebanen binder bysamfundene i den nordlige del af kommunen sammen og skaber forbindelse til bl.a. Slagelse, mens der med intercity- og regionaltog fra Sorø station, skabes en hurtig forbindelse til hovedstaden og til Fyn og Jylland.

Intercitytoget kører hver halve time i begge retninger og derudover kører der også Regionaltog mellem København og Slagelse.

3.1.4

Befordringspligten

En stor andel af rutebusserne i Sorø Kommune fungerer som skolebusser og de fleste af disse busser har én morgenafgang og tre eftermiddagsafgange, som er tilpasset efter skolernes ringetider. De enkelte skolebusser er som udgangspunkt koblet op på en skole, hvor de servicerer oplandet i det pågældende skoledistrikt. Det giver i nogle tilfælde relative lange ruter. Skolebussernes linjeføring evalueres dog løbende ud fra elevernes bopælsadresser.

Sorø Kommune har, som alle andre kommuner, befordringspligt (i henhold til folkeskolelovens § 26) til at sikre transport til skolebørn ud fra forskellige parametre, herunder afstand og farlige skoleveje. Der er seks forskellige skoledistrikter i Sorø Kommune og kommunen har kun befordringspligt til at sørge for kørsel til én skole inden for det pågældende skoledistrikt. Hvis man vælger en skole uden for det skoledistrikt man bor i, har kommunen ikke pligt til at sørge for transporten til og fra skole.

3.1.5

Budget og selvfinansieringsgrader

Sorø Kommune bruger ca. 15,8 mio. kr. årligt (2019) på den kollektive trafik (tilskudsbehov for rutebusser og Flextur. Tilskuddet inkluderer passagerenes egenbetaling. Passagerindtægter og selvfinansieringsgrader varierer meget mellem de forskellige buslinjer. De buslinjer der primært kører som skolebusser, er generelt kendetegnet ved en lav selvfinansieringsgrad (ned til 14 %). Dette skyldes at kommunen betaler for skolebørnenes buskort og at disse linjer derfor har relativt få betalende passagerer. Omvendt har bybusserne 421 og 422 de højeste selvfinansieringsgrader (42 % og 44 %), på grund af et stort antal betalende passagerer. Den gennemsnitlige selvfinansieringsgrad på de kommunale buslinjer er ca. 33 %. 

Nøgletal for bustrafikken i Sorø Kommune giver et overblik over tilskuddet til rutebusserne pr. indbygger (29.595) og pr. påstiger (474.786) og over antallet af passagerer på busserne i Sorø Kommune pr. kørte time (19.040) og pr. indbygger. Disse nøgletal vises i sammenligning med de omkringliggende kommuner. Tallene er baseret på data fra Movias regnskab i 2017 og dækker kun over de åbne kommunale buslinjer (de gule) i de udvalgte kommuner.

Det kommunale tilskud til bustrafikken (2019)

Ordning Tilskud
Åbne gule busser 15.090.000 kr.
Flextrafik (åben kørsel) 677.000 kr.
Flextrafik (lukket kørsel) 12.740.000 kr.

Tilskud for gule busser fordelt pr. kommune pr. indbygger i DKK. Grafen viser at Sor&oslash; ligger under gennemsnittet.

Tilskud for gule busser fordelt pr. kommune pr. p&aring;stiger i DKK. Grafen viser at Sor&oslash; kommune ligger under gennemsnittet.

P&aring;stigere pr. k&oslash;replanstime fordelt pr. kommune. Grafen viser at Sor&oslash; kommune ligger lige over gennemsnittet.

P&aring;stigere pr. indbygger fordelt pr. kommune. Grafen viser at Sor&oslash; kommune ligger under gennemsnittet

3.2

Ambitioner for den kollektive trafik på kort– og mellemlang sigt

Nedenfor præsenteres kortsigtede- og lidt mere langsigtede tiltag, der understøtter kommunens målsætning om en sammenhængende, bæredygtig og økonomisk kollektiv trafik

Sorø Kommune bruger ca. 15,8 mio. kr. årligt (2019) på den kollektive trafik (tilskudsbehov for rutebusser og Flextur. Tilskuddet inkluderer passagerenes egenbetaling. Passagerindtægter og selvfinansieringsgrader varierer meget mellem de forskellige buslinjer. De buslinjer der primært kører som skolebusser, er generelt kendetegnet ved en lav selvfinansieringsgrad (ned til 14 %). Dette skyldes at kommunen betaler for skolebørnenes buskort og at disse linjer derfor har relativt få betalende passagerer. Omvendt har bybusserne 421 og 422 de højeste selvfinansieringsgrader (42 % og 44 %), på grund af et stort antal betalende passagerer. Den gennemsnitlige selvfinansieringsgrad på de kommunale buslinjer er ca. 33 %. 

Nøgletal for bustrafikken i Sorø Kommune giver et overblik over tilskuddet til rutebusserne pr. indbygger (29.595) og pr. påstiger (474.786) og over antallet af passagerer på busserne i Sorø Kommune pr. kørte time (19.040) og pr. indbygger. Disse nøgletal vises i sammenligning med de omkringliggende kommuner. Tallene er baseret på data fra Movias regnskab i 2017 og dækker kun over de åbne kommunale buslinjer (de gule) i de udvalgte kommuner.

Det kommunale tilskud til bustrafikken (2019)

Ordning Tilskud
Åbne gule busser 15.090.000 kr.
Flextrafik (åben kørsel) 677.000 kr.
Flextrafik (lukket kørsel) 12.740.000 kr.
3.2.1

Undersøgelse af optimeringspotentiale af busruter

Sorø Kommune har et ønske om at maksimere serviceniveauet for den kollektive trafik, indenfor det vedtagede budget. For at imødekomme dette ønske, blev der i samarbejde med Movia i vinteren 2017 igangsat en screening af det eksisterende busnet i kommunen, for at finde ud af om køreplaner og/eller linjeføringer kan optimeres og om udnyttelsesgraden af de nuværende rutebusser kan forbedres, så flest mulige passagerer kan få glæde af busserne. Undersøgelsen skulle desuden bidrage til at;

  • Udnyttelsen af pendlerpotentialet mellem byer og mellem bydele og Sorø Station forbedres og styrkes af Ringstedbanens indvielse i 2018/2019.
  • Understøtte rutebussernes funktion som tilbringertrafik til og fra togende i forbindelse med kombinationsrejser
  • Sikre en grundæggende omkostningseffektiv skolebetjening
  • Tilstræbe en genkendelig og enkel trafikstruktur

Undersøgelsen fokuserede på de kommunale buslinjer der primært fungerer som skolebusser dvs. 481, 482, 483, 484, 485, 486, 487, 488, 499, samt bybusserne 421, 422 og 425. 

Screeningen medførte følgende løsningsforslag; sammenlægning af linje 483 og 487 (skolebusser) og udvidelse af linje 570 med stop på Sorø Station. Løsningforslaget ville dog medføre længere køretid for de skoleelver, som i dag benytter linje 483 og 497. Med den baggrund indstillede Fagcenter Teknik, Miljø og Drift, at løsningsforslaget ikke skulle gennemføres, hvilket blev godkendt politisk.

På længere sigt er det planen, at udvide undersøgelsen til det øvrige busnet, inklusiv bus 570, da Sorø Kommune fra december 2017 overtager finansieringen af strækningen gennem kommune og bus 420, da kommunen siden december 2016 har finansieret de seks daglige kørsler over Dianalund.

3.2.2

Kombinationsrejser

Sorø Kommune ønsker at fremme kombinationsrejser, både interne såvel som rejser ind og ud af kommunen. Ved at kombinere forskellige transportformer—bus, tog bil og cykel—kan man sikre en samlet set god og effektiv mobilitet. I Sorø Kommune findes der flere kollektive trafikknudepunkter af betydning for muligheden for omstigning mellem cykel eller bil til bus eller tog, eller omvendt, i den daglige pendling. 

Det gælder især ved de større stationer—Sorø, Stenlille, Dianalund og Ruds Vedby— som bruges til lidt længere daglige ture. Ved disse trafikknudepunkter er det vigtigt, at faciliteterne der understøtter kombinationsrejser, optimeres i en fremadrettet indsats. Her gælder for eksempel udvidelse af cykelparkering og bilparkering så man hurtigt og nemt kan skifte mellem cykel/bil og tog/bus. Parkeringsarealet ved Sorø Station forventes udvidet i løbet af 2018 med over 100 nye parkeringspladser.

3.2.3

Ny bane København-Ringsted

Togtrafikken har, som nævnt, en stor betydning for kommunens transportnetværk og kommunen arbejder derfor løbende på at udnyttelsen af togtrafikken optimeres, ved at tilpasse bussernes køretider til togafgangene og derved understøtte borgernes muligheder for effektive kombinationsrejser med benyttelse af bus og tog. Fra maj 2019 indvies en ny, dobbeltsporet strækning mellem København og Ringsted over Køge. Åbningen af Ringstedbanen forventes at medføre en øget passagertilstrømning til Sorø Station, da rejsetiden fra Ringsted til København forkortes med den nye bane, hvilket muligvis vil øge efterspørgslen på de busruter, der kører til og fra Sorø Station.

3.2.4

Alternative mobilitetsløsninger

Sorø Kommune følger løbende med i nye tendenser indenfor mobilitetsområdet, med henblik på at vurdere hvorvidt kommunen skal satse på nye mobilitetsløsninger og integrere disse i den fremtidige trafik-og mobilitetsplanlægning.

Alternative løsninger til transport, som Sorø Kommune kunne vælge at støtte op omkring i fremtiden, kunne eksempelvis være mulighed for at lån af bycykler eller understøttelse af samkørsels– og delebilsordninger.