Spildevandsplanen tager udgangspunkt i en samlet overordnet strategi for Sorø Kommune og Sorø Spildevand A/S, hvor følgende målsætninger lægges til grund for udarbejdelsen:

• Områder, hvor der allerede er helt eller delvist gennemførte kloakseparationer, skal færdiggøres og der skal følges op på ejendommenes tilslutninger til de nye systemer, således at de gamle anlæg kan nedlægges og både den økonomiske og den miljømæssige gevinst kan høstes.
• Anlægstakten skal søges fremmet med tilførsel af ekstra midler.
• Fælleskloakerede områder skal separeres.
• Der skal ske en centralisering af renseanlæggene, således at de gamle og utidssvarende anlæg kan nedlægges.
• Forbedring af vandmiljøet ved forbedret spildevandsrensning i det åbne land.
• Det åbne land skal spildevandskloakeres langs transportledninger.
• Hvor borgere ønsker kontraktligt medlemskab af Sorø Spildevand A/S på baggrund af påbud om forbedret spildevandsrensning fra Sorø Kommune, tilbyder Sorø Spildevand A/S etablering af renseløsning.
• Områder, hvor ejendommene ligger i nærheden af hinanden og i overskuelig afstand til transportsystemet, skal tilbydes mulighed for at blive spildevandskloakeret, på baggrund af en konkret vurdering foretaget af Sorø Spildevands A/S.
• Byudviklingsområder og nye erhvervsområder bliver i udgangspunktet spildevandskloakeret og skal håndtere regnvand lokalt. Udledning af overfladevand fra området må ikke overstige ca. 1 l/s/ha.
• Uvedkommende vand i kloaksystemet skal fjernes/reduceres, hvilket vil medføre en væsentlig besparelse på driften af renseanlæggene og pumpestationerne.
• Alt vejvand skal nedsive eller renses inden udledning, og udledningen skal forsinkes til ca. 1 l/s/ha.
• Nye udstykningsområder og byggemodninger skal etablere anlæg for overfladevand, således at udledningen fra området ikke overstiger ca. 1 l/s/ha.
• Ved væsentlige ændringer af en ejendoms anvendelse inden for eksisterende kloakoplande skal udledningen af regnvand begrænses, ved at forsinke udledningen af regnvand til det offentlige kloaksystem. Alternativt ved at nedsive helt eller delvist eller ved andre lignende løsninger. Dette for at imødegå en overbelastning af eksisterende kloaksystemer, som følge af ændrede klimaforhold.

Kommunen skal ifølge spildevandsbekendtgørelsen¹ ajourføre spildevandsplanen, herunder ajourføre oplandsgrænser og oplysninger om forventet gennemførsel i de enkelte kloakeringsområder m.v. når der sker ændringer i forudsætningerne herfor. 

I en dynamisk kommune er der løbende behov for revision af spildevandsplanlægningen som  konsekvens af ændringer i den overordnede planlægning, såvel i Kommuneplanen og lokalplanerne, som overordnet i Vandområdeplanerne. Med vedtagelse af en ny kommuneplan eller andre sektorplaner vil kommunen vurdere, om ændringer i planerne har konsekvenser for spildevandsplanen.

Derudover må der forventes løbende at opstå behov for ændringer i planens rammer som konsekvens af ændringer i udviklingen eller ændringer i anden planlægning. Dette håndteres ved udarbejdelse af tillæg til spildevandsplanen, som skal vedtages af Byrådet efter samme retningslinjer som ved vedtagelse af spildevandsplanen.

¹ Jf. § 5, stk. 4 i Spildevandsbekendtgørelsen påhviler det kommunalbestyrelsen at ajourføre spildevandsplanen

Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen kan indbringes for domstolene senest 6 måneder fra planens offentliggørelse. For så vidt angår forvaltningsretlige spørgsmål kan vedtagelsen af spildevandsplanen indbringes for Ankestyrelsen.

Klagemuligheden er fastsat i § 32, stk. 3 i Lovbekendtgørelse nr. 241 af 13/03/2019 om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven). Muligheden for at indbringe forvaltningsretlige spørgsmål for Ankestyrelsen følger af § 50 a i Lovbekendtgørelse nr. 47 af 15/01/2019 om kommunernes styrelse (Kommunestyrelsesloven).

I perioden 2020 - 2023 vil følgende projekter blive udført:

Bjernede

Bjernede by er i dag fælleskloakeret, og separatkloakering af byen, samt spildevandskloakering af få landejendomme er påbegyndt i 2019. Projektet blev vedtaget i Spildevandsplan 2016-19. Dette projekt færdiggøres i løbet af 2020-21 og omfatter ca. 70 ejendomme, der skal separatkloakeres og 7 ejendomme der spildevandskloakeres.

Kort 2.1. Ejendomme i Bjernede der skal kloaksepareres eller spildevandskloakeres i 2020-23.
Spildevandsoverløb, der nedlægges ved gennemførsel af projektet.

Slaglille

Slaglille er i dag kloakeret med et privat kloakanlæg, hvor de enkelte ejendomme har septiktanke, som løber til en privat ledning med udløb i Slaglille mose som har forbindelse til Tuel Å. I Slaglille spildevandskloakeres 35 ejendomme. Overfladevand håndteres på egen grund eller ledes via den eksisterende private ledning til Slaglille mose.

Forventet investering ca. 8 mio.

Kort 2.2. Ejendomme i Slaglille der skal spildevandskloakeres i 2020-23.

Munke Bjergby og Dybendal/Døjringe

Ejendomme i Munke Bjergby og Dybendal/Døjringe er delvist separatkloakeret, spildevandskloakeret, fælleskloakeret eller beliggende i det åbne land med egne renseløsninger. I 2018 blev renseanlæggene i Dybendal og Munke Bjergby nedrevet og erstattet af pumpestationer. For at optimere denne løsning skal regnvandet fraskæres og ejendomme langs den allerede etablerede trykledning/transportledning skal samles op med små husstandspumpestationer. Ca. 200 ejendomme i området skal kloaksepareres, mens 47 ejendomme skal spildevandskloakeres. Indsatsen omfatter tillige Døjringevej 36.

Forventet investering ca. 48,5 mio. Projektet kan med de nuværende investeringsforudsætninger, forventes færdigt i 2023.

Kort 2.3. Ejendommen i Munke Bjergby der skal kloaksepareres eller spildevandskloakeres i 2020-23. Overløb fra fælleskloak, der om- eller nedlægges ved gennemførsel af projektet.

De tre ovenstående områder har status af kloakoplande og denne status ændres ikke. Indsatserne i 2020-23 omfatter i alt ca. 315 ejendomme.

Indsatser over for enkelte ejendomme

Tåderupvej 6, matr. nr. 4f Skellebjerg by, Skellebjerg spildevandskloakeres 2019. 

Feldskovvej 30, matr. nr. 43b Lynge by, Lynge spildevandskloakeres 2020-23.

Haverupvej 43, 45, 47, og 51, hhv. matr. nr. 10 d, 10 e, 10 f og 8 c Haverup by, Pedersborg spildevandskloakeres i 2019-20.

Indsatsområder er områder, hvor det på nuværende tidspunkt betragtes som en fornuftig indsats, at der på et eller andet tidspunkt i fremtiden udføres ændringer af eksisterende kloakforhold. Det
kan være separatkloakering af fælleskloakerede områder eller spildevandskloakering af områder i det åbne land. Indsatsområder vil i stor udstrækning være områder, som tidligere havde status,
som kloakoplande. Dertil kommer udledninger til søer og vandløb, der har væsentlig betydning for tilstanden af disse recipienters vandkvalitet (se afsnit 2.6 om regnvandsbetingede udledninger).
Fra fælleskloakerede områder vil der typisk være overløb til recipienter under kraftig regn. Fra det åbne land vil der typisk være direkte udledning fra septiktanke eller via private ledninger og markdræn til recipienterne. Stort set alle recipienter i Sorø Kommune har en ikke tilfredsstillende økologisk tilstand (se kort 2.9).

Det pointeres, at nedenstående liste over indsatsområder ikke er en prioriteret liste. Listen er heller ikke endelig og kan i fremtiden redigeres med baggrund i ny viden. Se kort 2.4 for overblik
over indsatsområder.

Indsatsområder

1. Spildevandskloakering af brobyvej mellem Broby Græslod og Broby Vester.
Ejendommene er ikke tilsluttet offentlig kloak. Ejendommene har privat renseløsning i form af bundfældningstank, minirenseanlæg, nedsivning eller lign. Ejendommene udleder til ukendte private ledninger og markdræn. Det formodes at udledningerne belaster Susåen.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 6 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 36.

2. Separatkloakering af Tersløse.
De fleste ejendomme er tilsluttet fælleskloak. Fællessystemet har et åbent bassin til aflastning af pumpestation under regnvejr, samt et overløb til åbent vandløb med forbindelse til Tude Å.

Spildevandet ledes til Dianalund renseanlæg.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 21 mio.

Antal ejendomme: ca. 99.

3. Separatkloakering af Fjenneslev Huse.
De fleste ejendomme er tilsluttet fælleskloak. Fællessystemet har under regnvejr overløb til et åbent vandløb (Fjenneslev vest renden) med forbindelse til Frøsmose Å.

Spildevandet ledes til Sorø renseanlæg.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 20 mio.

Antal ejendomme: ca. 92.

4. Spildevandskloakering af Stokholts Huse – Det åbne land.
Ejendommene er ikke tilsluttet offentlig kloak. Ejendommene har private renseløsninger i form af bundfældningstank, minirenseanlæg, nedsivning eller lign. Ejendommene udleder til ukendte private ledninger og markdræn. Det formodes at udledningerne belaster Fuglehusrenden og Stokholtsrenden, begge med forbindelse til Frøsmose Å. 

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 9,5 mio. i 2020 priser. 

Antal ejendomme: ca. 55.

5. Spildevandskloakering af Verup og Frederiksberg i Dianalund.
Verup og Frederiksberg er uden offentlig kloak. Der er tale om en forholdsvis stor mængde ejendomme (ca. 110 stk.). Ejendommene har private renseløsninger i form af bundfældningstanke, minirenseanlæg, nedsivning eller lign. Ejendommene udleder til ukendte private ledninger og markdræn. Det formodes at udledningerne belaster Brovadgrøften med forbindelse til Åmose Å.

Der skal udføres et spildevandssystem med afløb til Niløse pumpestation, som er forberedt til at modtage den ekstra spildevandsmængde og som leder til Stenlille renseanlæg.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 18,5 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 111.

6. Spildevandskloakering af Broby Overdrev.
Ejendommene er ikke tilsluttet offentlig kloak. Ejendommene har private renseløsninger i form af bundfældningstank, minirenseanlæg, nedsivning eller lign. Ejendommene udleder til ukendte private ledninger og markdræn. Det formodes at udledningerne belaster Knudstruprenden.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 3,5 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 18.

7. Spildevandskloakering af Fulby og St. Ebberup, samt ejendomme langs transportledning, Bjernedevej og Højbjærgvej.
Ejendommene er ikke tilsluttet offentlig kloak. Ejendommene har private renseløsninger i form af bundfældningstank, minirenseanlæg, nedsivning eller lign. Ejendommene udleder til ukendte private ledninger og markdræn. Det formodes at udledningerne via div. små vandløb belaster Tude Å.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 15,5 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 40.

8. Separatkloakering af Kirke Flinterup og spildevandskloakering af ejendomme lang transportledning til St. Ebberup.
Fællessystemet i Kirke Flinterup har overløb til Sandlyng Å. Ejendommene langs transportledning har private renseløsninger i form af bundfældningstank, minirenseanlæg, nedsivning eller lign.

Ejendommene udleder til ukendte private ledninger og markdræn. Det formodes at udledningerne via div. små vandløb belaster Sivrenden.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 9 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 44.

9. Spildevandskloakering af Fjenneslev Magle
Der er en transportledning fra Alsted gennem området, men ejendommene er ikke samlet op på ledningen, som skal gennemgå nogen renovering. Ejendommene har private renseløsninger i form af bundfældningstank, minirenseanlæg, nedsivning eller lign. Ejendommene udleder til ukendte private ledninger og markdræn. Det formodes at udledningerne via div. små vandløb belaster Tuel Å.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 4-5 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 17.

10. Spildevandskloakering af Kirke Fjenneslev.
Ejendommene er ikke tilsluttet offentlig kloak. Ejendommene har privat renseløsning i form af bundfældningstank, minirenseanlæg, nedsivning eller lign. Ejendommene udleder til ukendte private ledninger og markdræn. Det formodes at udledningerne via div. små vandløb belaster Tuel Å.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 3,5 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 14.

11. Separatkloakering af Fjenneslev.
De fleste ejendomme er tilsluttet fælleskloak. Fællessystemet har et overløb til Kongsholm Bæk med forbindelse til Frøsmose Å. Spildevandet ledes til Sorø renseanlæg.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 30 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 142.

12. Spildevandskloakering af Vester Broby mv.
Ejendommene er ikke tilsluttet offentlig kloak. Ejendommene har privat renseløsning i form af bundfældningstank, minirenseanlæg, nedsivning eller lign. Ejendommene udleder til ukendte private ledninger og markdræn. Det formodes at udledningerne via div. små vandløb belaster Susåen.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 5 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 28.

13. Separatkloakering af Frederiksberg Syd for banen.
En del af ejendommene (ca. 50%) er allerede separatkloakeret. I disse områder mangler der bassinkapacitet dels for at forsinke udledningen til recipienter og dels for at rense overfladevand fra vejarealer mv. så godt som det pt. er muligt. Den øvrige del af ejendommene er fælleskloakeret.

Der sker udledning til Sorø Sø, samt via Krogager Bæk, Stenbækken og Flomgrøften til Tuel Sø.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 90-100 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 416.

14. Separatkloakering af Ruds Vedby.
En mindre del af byen er separatkloakeret. I disse områder mangler der bassinkapacitet dels for at forsinke udledningen til recipienter og dels for at rense overfladevand fra vejarealer mv. så godt som det pt. er muligt. Hele bykernen er stadig fælleskloakeret. Renseanlægget er af ældre dato og fremstår nedslidt og utidssvarende. Der er udløb og overløb flere steder i byen og det formodes at dette belaster Rendebækken, som har sit udspring ved byen. Rendebækken løber via Møllerenden ind i nabokommunen, hvor den løber sammen med Åmose Å.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 55-60 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 251.

15. Separatkloakering af Skellebjerg.
Det meste af området er separatkloakeret. Der mangler kun ganske få ejendomme.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 2,5 – 3 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 11.

Der er dog en alternativ mulighed for at fraskære regnvandet. Såfremt de 11 ejendomme kan enes om at håndtere regnvand på egen grund og derved kun udlede spildevand til den offentlige kloak. I den forbindelse vil tilslutningsbidraget for regnvand blive tilbagebetalt.

16. Udbygning af Stenlille renseanlæg.
For at tilgodese den langsigtede strategi om, at der kun skal være to centrale renseanlæg i Sorø Kommune, er det nødvendigt at udbygge Stenlille renseanlæg.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 15-16 mio. i 2020 priser.

17. Etablering af transportledning fra Ruds Vedby, Skellebjerg, Dianalund til Stenlille.
For at lede spildevand til Stenlille renseanlæg skal der etableres en trykledning/transportledning. 

Ejendommene på strækningen spildevandskloakeres.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 15-20 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 102.

18. Separatkloakering af Sorø By.
En mindre del af byen er separatkloakeret. I disse områder mangler der bassinkapacitet dels for at forsinke udledningen til recipienter og dels for at rense overfladevand fra vejarealer mv. så godt som det pt. er muligt. Hele bykernen er stadig fælleskloakeret. Sorø By lider under store rotteproblemer og der er store kapacitetsproblemer med både udledning og overløb til recipienterne, som fortrinsvis er Tuel Sø, Pedersborg Sø og Sorø Sø.

Økonomi: Projektet er et større projektkompleks, som ikke er endeligt prisfastlagt.

Antal ejendomme: ca. 490.

19. Kloakering af 6 ejendomme på Gl. Smedevej, Frederiksberg, Sorø
6 ejendomme på Gl. Smedevej i Sorø spildevandskloakeres snarest efter 2023. Udpegningen til kloakopland skyldes beliggenhed af to drikkevandsboringer i den tilstødende skov.

I alt ligger 2011 ejendomme i ovenstående indsatsområder. Heraf ventes 515 ejendomme med egen renseløsning at blive spildevandskloakeret og 1496 ejendomme med fælleskloak at blive kloaksepareret.

Følgende områder, som tidligere var planlagt kloakeret i perspektivperioden i Spildevandsplan 2016-19, tages ud af planlægningen. Ejendommene overgår til det åbne land, og må påregne forbedret spildevandsrensning. Ejendommene fremgår af bilag 1 i afsnit 5.

1. Ejendomme mellem Fjenneslev og Slaglille by tages ud af kloakopland og overgår til det åbne land.
2. Ejendomme fra Tuel Sø og frem til Slaglille by tages ud af kloakopland og overgår til det åbne land.
3. Bakkevej, Dianalund nord for banen tages ud af kloakopland og overgår til det åbne land.
4. Slagelsevej 80-82-84 og 91 tages ud af kloakopland og overgår til det åbne land.

Afgrænsning af områder omfattet af Sorø Spildevands afløbssystem kaldes kloakoplande.

Hovedparten af kommunens kloakerede områder er beliggende i byzone i henhold til lokalplanlagte områder, og hertil kommer mindre kloakerede bysamfund i landzonen og langs transportledninger. Se status for henholdsvis kloakerede områder på kort 2.5 og fremtidige indsatsområder på kort 2.4. Transportledninger ses på kort 2.7.

Ejendommene i disse zoner er sammensat af helårsbeboelse, industrier, institutioner samt fritidshuse, og de forskellige typer har forskellig afledning af spildevand.

Af historiske årsager er der forskellige kloakeringsprincipper og registreringspraksis i BBR for ejendomme i Sorø Kommune:

• Fælleskloak, hvor regnvand og spildevand ledes i samme ledningssystem,
• Separatkloak, hvor regnvand og spildevand ledes i hvert sit ledningssystem,
• Spildevandskloak, hvor kun spildevand må ledes til kloakken. Regnvand håndteres hos den enkelte grundejer og må ikke ledes til offentlig kloak.

I Sorø Kommunes digitale kort, Kortinfo, kan man søge på adresser, og få oplysninger om hvorvidt konkrete ejendomme ligger i et kloakopland samt status for kloakeringsforhold. Er ejendommen ikke tilsluttet et offentligt afløbssystem og ikke planlagt tilsluttet i den nærmeste fremtid ved politisk beslutning, vil ejendommen ikke længere være i et kloakopland. Status for ejendommen vil overgå til en ejendom i det åbne land (DÅL), dog med den tillægsbemærkning at ejendommen kan være en del af et fremtidigt indsatsområde jf. afsnit 2.1.2.

En mindre del af ledningsnettet er i privat eje, se kort 2.6.

Grå viser områder der tidligere har været udlagt som kloakopland, men som ikke er kloakeret endnu. Områderne tages ud som planlagt koakopland, og beskrives som indsatsområder, der ikke er tidsbestemte. Det betyder, at disse områder overgår til at skulle rense spildevandet på egen grund efter en konkret vurdering. Flere af disse ejendomme kan således forvente et påbud fra Sorø Kommune om forbedret spildevandsrensning. Dog ventes de grå områder at blive indraget i kloakopland på sigt via tillæg til spildevandsplanen.

Flere byområder har fælleskloaker for både regnvand og spildevand (grøn), mens der på landet oftes kun er lagt en spildevandsledning (blå). I spildevandskloakerede områder skal regnvand holdes på egen grund. De fælleskloakerede områder skal separeres (1711 ejendomme) og er beskrevet som indsatsområde. I de områder som allerede har kloakseparering (rød) afledes regnvandet og spildevandet i hver sin ledning.

Eksisterende og ny bebyggelse skal tilsluttes kloaksystemet efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser samt afsnit 3.1.

Status på tilslutninger

Sorø Kommune følger op på tilslutning til spildevandskloak og separering af fælleskloak. Der udestår endelig opfølgning for 326 ejendomme, heraf 179 udført i regi af Spildevandsplan 2016-19 samt 147 ejendomme fra ældre projekter. Endvidere skal tilslutningen kontrolleres for yderligere 571 ejendomme fra ældre projekter.

Desuden skal der følges op på tilslutninger af 309 ejendomme i Bjernede, Munke Bjergby/Døjringe samt i Slaglille, når disse projekter er klarmeldte.

Herudover kommer de 2313 ejendomme som i fremtiden forventes kloakeret eller separeret i henhold til indsatsområderne, hvor der også skal følges op på tilslutningerne.

Sideløbende pågår der en indsats med at krydstjekke om der er overensstemmelse mellem afløbsforhold i BBR og kloakeringsstatus jf. spildevandsplanen.

Flere områder af kommunen forventes offentligt kloakeret.

I forbindelse med centraliseringen af renseanlæggene og kloakseparering af landsbyer, vil det være nødvendigt at etablere en række transportledninger for at føre spildevandet frem til renseanlæggene. Ejendomme inden for en afstand af 125-150 m fra eksisterende og planlagte transportledninger ventes pålagt tilslutning til Sorø Spildevand A/S. Se kort 2.7. Afstanden opgøres som afstanden mellem transportledningen og den matrikulære grundgrænse. Tilslutningen til offentlig kloak kan ske ved enten gravitation eller placering af en minipumpestation på ejendommen afhængig af faldforhold og transportledningens beskaffenhed. Det bemærkes at, der ikke kan tilsluttes gravitationsledninger til en trykledning.

Ejendomme med eksisterende, godkendte og velfungerende nedsivningsanlæg, minirenseanlæg m.v. vil blive fritstillet for tilslutningspligten i en overgangsperiode på 20, 30 eller 50 år (alt efter anlægstypen), fra tidspunktet hvor de pågældende anlæg blev godkendt, etableret og færdigmeldt. Der henvises til Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser.

Ejendommene langs eksisterende og planlagte transportledninger vil ikke som tidligere få status af kloakopland, men bevare sin nuværende status som en ejendom i det åbne land, ind til ejendommene får tilslutningsmulighed – og pligt jf. Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4.

I forhold til den tidligere spildevandsplan er alle områder, for hvilke der ikke er truffet endelig beslutning om kloakering på et bestem tidspunkt, udtrådt som kloakopland. Disse områder er i stedet udpeget som indsatsområder dvs. områder hvor der forventes en ændring i kloakforholdene, men hvor der ikke er sat tidspunkt på. Disse tidligere planlagte kloakoplande overgår således til det åbne land. Se de blå områder på kort 2.4. Det betyder, at disse ejendomme nu kan blive pålagt forbedret spildevandsrensning.

Kravene til rensning af spildevandet i det åbne land er blevet strammet og denne udvikling må forventes at forsætte i fremtiden. Det vil ved anlæg af transportledninger og nye udstykninger være naturligt, at klynger af ejendomme spildevandskloakeres selvom den enkelte ejendom ligger længere væk end 150 m fra transportledningen/udstykningsområdet. Dette vil kunne ske ved, at Sorø Kommune vedtager et tillæg til spildevandsplanen.

Sorø Kommune udsteder påbud til ejendomme i det åbne land, hvor spildevandsrensningen skal forbedres. Disse ejendomme har muligheden for at indgå i kontraktligt medlemskab af Sorø Spildevand A/S. Ordningen gælder kun for spildevand. Regnvand skal forsat håndteres på ejendommen. Det vil alene være Sorø Spildevand A/S, som beslutter hvilken type anlæg kloakeringen skal udføres med.

Ejendomme, som skal tilsluttes Sorø Spildevands afløbssystem i 2020-2023, ses i afsnit 2.1.1.

Den præcise afgrænsning af de fremtidige indsatsområder fremgår af kort 2.4.

Eksisterende og planlagte transportledninger ses på kort 2.7.

Kloakering af byområder

Alle områder, hvor der i dag er fælleskloak, vil i fremtiden blive separatkloakeret. Indsatsen omfatter ca. 1500 ejendomme. Ved kloakseparering adskilles regnvand og husspildevand i to ledninger. De nye spildevandsledninger sikrer at ledningsnettet er tæt og at kun spildevand ledes til pumpestationer og renseanlæg. Herved stabiliseres og forbedres spildevandsrensningen betydeligt. I separate kloaksystemer er der ikke forbindelse mellem spildevands – og regnvandskloakken, hvilket er en forudsætning for at undgå kælderoversvømmelser samt overløb af regnvandsfortyndet spildevand til søer og vandløb.

Endelig er et tæt spildevandssystem meget vigtigt i forbindelse med bekæmpelse af rotter.

Fremadrettet søges separation i fælleskloakerede områder udført efter følgende princip:

1. Den eksisterende fællesledning bibeholdes og skal fremadrettet benyttes til regnvand fra de enkelte ejendomme.
2. Der etableres en ny spildevandsledning, som de enkelte ejendomme skal tilkoble sig.
3. Der etableres en ny regnvandsledning kun til afledning af vejvand.

Fordelen ved ovenstående kloakeringsprincip er at der med det samme etableres en ekstra kapacitet, når vejvandet fraskæres fra fællessystemet. Det betyder at der fra dag ét er en forbedring, der ikke skal afvente, at ejendommene separerer på egen grund. 

Yderligere forventes det, at de nye ledninger ikke behøver at ligge så dybt jf. afsnit 3.3. Dette samt det at den nye regnvandsledning skal have mindre kapacitet, betyder at projekterne bliver billigere.

Områder, som er udpeget som indsatsområder, men som i dag ikke er tilsluttet offentlig kloak vil i fremtiden blive spildevandskloakeret. Det drejer sig om ca. 515 ejendomme. Her skal regnvandet håndteres på egen grund. Se de blå områder på kort 2.4.

Af kort 2.4 ses de fælleskloakerede områder som skal kloaksepareres (rød) på sigt jf. indsatsområderne beskrevet i afsnit 2.1. Disse områder fremgår af statuskort 2.5 med grøn markering.

Byudviklingsområder

Nye byudviklingsområder planlægges spildevandskloakeret af Sorø Spildevand A/S i henhold til Kommuneplanen jf. afsnit 2.2. Se afsnit 3.6 om byggemodning. I byudviklingsområder skal regnvandet så vidt muligt håndteres lokalt primært ved nedsivning (LAR) eller ved genanvendelse (LUR, Lokal Udnyttelse af Regnvand). Nye byudviklingsområder indrages i kloakopland via tillæg til Spildevandsplanen, hvor det er nødvendigt, i forbindelse med lokalplanlægningen, hvor der tages endeligt stilling til kloakeringsformen.

Områder hvor tilslutningspligten kan ophæves Der foreligger ikke det nødvendige vidensgrundlag for at udpege områder, hvor tilslutningspligten kan ophæves. Der er derfor ingen områder i denne spildevandsplan, hvor kommunen på forhånd er indstillet på at ophæve tilslutningsretten eller – pligten, hverken helt eller delvist jf. spildevandsbekendtgørelsens § 5 stk. 1 nr. 3. Se dog afsnit 3.7.

Områder, hvor direkte tilslutning til spildevandsanlæg tillades

Der er ligeledes ingen områder i denne plan, hvor kommunen på forhånd er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets renseanlæg, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 5 stk. 1 nr. 4.

Ud over enkeltejendomme i det åbne land med egen spildevandsløsning, udledes eller håndteres også spildevand fra private fællesanlæg, hvor to eller flere ejendomme er tilsluttet samme anlæg.

I nedenstående tabel 2 ses de fællesprivate anlæg, uden tilslutning til offentligt renseanlæg, som er registreret eller kendt af Sorø Kommune.

Tabel 2. Eksisterende fællesprivate kloakanlæg og private kloakanlæg over 30 PE uden tilslutning til det offentlige kloaksystem. Fællesprivate kloakanlæg med tilslutning til det offentlige kloaksystem samt private anlæg over 30 PE ses på kort 2.6.

Slaglille by er kloakeret med et privat kloakanlæg, hvor de enkelte ejendomme har septiktanke, som løber til en privat ledning med udløb i Slaglille mose som har forbindelse til Tuel Å. Endvidere er der to direkte tilslutninger til Tuel Å fra sydlige del af byen. Slaglille kloakeres af Sorø Spildevand i 2020-2023 jf. afsnit 2.1.1.

Flere områder i gamle Sorø Kommune, er som Slaglille privat kloakeret med direkte udledning jf. gamle oplysninger som ikke er verificeret og skal undersøges nærmere, såfremt områderne ikke er offentligt kloakerede. Det drejer sig om Store Ebberup, Fulby og Stokholtshuse, Kirke Fjenneslev, nordlige del af Broby Overdrev og Vester Broby som i dag ikke er offentligt kloakerede. Desuden skal Alsted vest, Fjenneslevmagle, Kirke Flinterup og Skellebjerg ved Tåderupvej undersøges nærmere.

Sorø Spildevands forsinkelsesbassiner/nedsivningsbassiner ses på kort 2.8

Af økonomiske årsager er der ingen kloakledninger der dimensioneres, så de kan håndtere meget store regnhændelser. Der vil således altid være kapacitetsproblemer under ekstremregn. Udviklingen af ekstremregn frem til i dag og de udmeldte prognoser for fremtiden tages i regning ved dimensionering af fremtidige ledninger og bassiner i Sorø Kommune. Se desuden afsnit 3.1 og 3.5.

Ældre kloakledninger har ikke den kapacitet, som de nye ledninger har. I disse områder må det derfor forventes, at der hyppigere vil opstå situationer, hvor ledningerne ikke kan følge med og der sker opstuvning i brønde og vandet på terræn ikke kan komme væk.

Dette er et særligt problem i fælleskloakerede områder, hvor ejendommene er tilsluttet en ledning, som også skal håndtere regnvand. Det kan for nogle ejendomme betyde, at der kan komme tilbageløb ind i kældre med spildevand. Det er ejeren af en ejendom, som skal sikre at dette ikke kan ske. En måde at sikre sig på er ved at få installeret et højtvandslukke. I separatkloakerede områder udgør det ikke samme problem og vil højest give anledning til ekstra meget vand på terræn.

Sorø Kommune og Sorø Spildevand A/S opfordrer til, at så mange grundejere som muligt håndterer regnvand på egen grund i stedet for at lede det til ledningsnettet. Regnvand må benyttes til vanding i haver og kan nedsives i regnbede eller faskiner, hvor jordens beskaffenhed giver mulighed for dette.

Regnvand må ikke benyttes i husholdningen eller til sanitære formål uden særlige anlæg og etablering af sådanne anlæg kræver kommunens tilladelse. Der henvises til Sorø Kommunes hjemmeside for mere information samt Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser.

Ved opstart af denne spildevandsplan (1. januar 2020) ejer og driver Sorø Spildevand A/S 5 renseanlæg, 141 pumpestationer, 48 bassiner og ca. 475 km kloakledninger i Sorø Kommune. Der afledes spildevand fra ca. 8.350 ejendomme til Sorø Spildevands afløbssystem. Nogle ejendomme indeholder flere boliger.

Spildevandsrensning i Sorø Kommune har historisk set haft en decentral struktur, hvor afløbssystemet med kloakanlæg og renseanlæg er udbygget i takt med byernes udvikling. Hovedparten af de kloakerede ejendomme ligger i byzoner, hertil kommer mindre kloakerede områder i landzonen. 

I landområder med spredt bebyggelse (det åbne land) håndteres og udledes spildevandet fortsat primært lokalt. På landet gennemføres forbedret rensning af spildevand således af den enkelte lodsejer.

Sorø Spildevand A/S renseanlæg 1. januar 2020 er:

• Sorø Renseanlæg
• Stenlille Renseanlæg
• Dianalund Renseanlæg
• Ruds Vedby Renseanlæg
• Skellebjerg Renseanlæg

Placeringerne af renseanlæggene kan ses på kort 2.7 herunder.

De nævnte anlæg ejes og drives af Sorø Spildevand A/S og har en samlet kapacitet på 37.220 PE. PE står for personækvivalent, og betyder en forureningsmængde svarende til udledningen af spildevand fra én person/indbygger. Befolkningen i Sorø Kommune er i første kvartal af 2019 tæt på 30.000. Se mere i afsnit 2.5.2 om kapacitetsudvidelse af Stenlille renseanlæg.

Kun Sorø og Stenlille renseanlæg lever op til de rensekrav man må forvente i fremtiden. Sorø renseanlæg er dimensioneret til at håndtere alt spildevand fra det sydlige område, mens Stenlille renseanlæg er for lille til at kunne håndtere alt spildevand fra det nordlige område. Der skal derfor ske en udvidelse af Stenlille renseanlæg (fra 6.800 PE til ca. 13.000 PE) inden spildevandet fra Ruds Vedby og Dianalund kan håndteres på anlægget. Fordelen ved at centralisere til kun to renseanlæg er at det er billigere at drive to centrale renseanlæg end 3 eller flere. Samtidig vil det være væsentligt billigere kun at skulle implementere ny teknologi på to renseanlæg når kravene til rensning strammes.

Ændret vandudledning til vandløb

Den planlagte centralisering af spildevandsrensningen vil medføre, at udledning af renset spildevand fra renseanlæg til en række vandløb ophører (bl.a. Brovadgrøften, Lillemosegrøften og Teglværksgrøften). Forsyningen udskiller regnvandet fra afløbssystemet, så der bliver mindre spildevand at transportere og rense. Regnvand afledes forsat lokalt. Oplandet til Stenlille renseanlæg udvides i planperioden, så der vil komme mere spildevand gennem anlægget. På sigt, når Ruds Vedby og Dianalund er separerede og koblet på, så vil de projekterede udledningsmængder af renset spildevand stige fra ca. 7,5 l/s til 8,6 l/s til Sandlyng Å. Der gives tilladelse med vilkår.

Udledningsmængder af renset spildevand til Tuel Å vil i fremtiden afhænge af forholdet mellem effekten fra separering af fælleskloakerede byområder og inddragelse af nye kloakområder til Sorø renseanlæg.

For pumpestationer og renseanlæg er der tre typer af uvedkommende vand. Det drejer sig om regnvand som afledes sammen med spildevandet i de fælleskloakerede områder, regnvand som løber ind i utætte ledninger og anlæg, samt vand fra ejendomme der fejlagtigt har tilsluttet deres regnvand til en spildevandsledning i et separeret område. Mængden af uvedkommende vand i afløbssystemet skal reduceres så renseanlæggene kan fungere optimalt og de mange pumpestationer ikke skal pumpe regnvand. En stor andel af det uvedkommende vand fjernes når de fælleskloakerede byområder separatkloakeres. Men derudover er det nødvendigt at fastholde en aktiv indsats med kloakrenovering af utætte ledninger og opsporing af fejltilslutninger.

Sorø Spildevand A/S registrerer de regnvandsbetingede udløb og bassiner, som er knyttet til et offentligt spildevandsanlæg, se kort 2.8. I alt er der 148 ud-/overløb fra det offentlige kloaksystem. 

Heraf er der 27 regnvandsbetingede udløb, som er spildevandspåvirkede.

I Bilag 2 i afsnit 5 er angivet hvor store mængder af næringsstoffer der udledes fra de regnvandsbetingede udløb til vandmiljøet i Sorø Kommune.

Status på indsatser fra vandområdeplanen - regnvandsbetinget udløb fra fælles kloak

Statens Vandområdeplaner beskriver indsats vedrørende sikring af to regnvandsbetingede udløb fra hhv. Niløse og Ruds Vedby renseanlæg. Indsatserne skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer, bakterier mm, samt mindske den hydrauliske belastning ved udløbene, særligt hvor
der er udledning til vandløb.

Ad 1. Regnvandsbetingede udløb

En indsats over for de regnvandsbetingede udløb er udpeget efter, at udledningen fra et delopland ikke må overstige 1 mg BI55 pr. liter ved udløbet fra oplandet.

1. Overløb fra Niløse Renseanlæg: Niløse By er fuldt separatkloakeret. Niløse Renseanlæg er nedlagt og udløbet til Brovad Grøft er alene fra regnvandskloak. Sorø Kommune betragter således indsatsen som afsluttet.
2. Overløb fra udløbet G-RUD til Rendebækken: Indsatsen er endnu ikke gennemført. Se punkt nedenfor under Ruds Vedby og Vedbygård.

Som det fremgår af kort 2.9 er der fortsat behov for en indsats overfor vandmiljøet. Kun to mindre vandløbsstrækninger har opnået Høj Økologisk tilstand.

Udfordringer ved udvalgte regnvandsbetingede udløb

Sorø kommune har i samarbejde med Sorø Spildevand igangsat en større prioriteringsindsats overfor de samlede områder med udløb/ overløb i hele kommunen. Det er her Sorø Kommunens hensigt, at der skal ske en mere langsigtet planlægning for lovliggørelse og nedlæggelse af de spildevandspåvirkede regnvandsbetingede udløb i kommunen. Dette ud over de i Statens Vandhandleplaner 2009-15 udpegede overløb.

Overløb fra kloaksystemet (regnvandsbetingede udløb) med urenset spildevand fra fælleskloakker har en negativ påvirkning på badevandskvaliteten, men har også en negativ miljømæssig effekt i recipienterne generelt. Det er ligeledes vigtigt at holde sig for øje, at alle vandløb i Sorø Kommune, i stor udstrækning løber til eller gennem Natura 2000 områder. Det kan her nævnes at vandløb fra Sorø By går til Natura 2000 område ved Susåen, og at vandløb fra Stenlille og Ruds Vedby går til Natura 2000 områder i Åmosen. Der er således tale om særligt beskyttede vandsystemer.

Mængden af vand fra overløb kan også være en indikation af, hvor robust kloaknettet er, altså hvor godt rustet kloaknettet er til at håndtere et ændret nedbørsmønster med store regnmængder på kort tid. Set i dette perspektiv er mange overløb en indikator for, at kloaknettet ikke er robust nok.

Regnvandsbetingede ud- og overløb er en udfordring som bliver mere og mere aktuel i disse år med øgede regnmængder, idet der ved ud- og overløb af spildevand tilføres organisk stof, fosfor m.v. til allerede belastede recipienter. Dette da de store regnmængder løber til kloaknettet og her opblandes med spildevand inden det ”løber over” og ud i vandmiljøet. Den indsats, som drives af kommunen for forbedring af vandmiljøet i søer og vandløb, skal således også ses i forhold til de regnvandsbetingede udløb.

Mængden af vand som løber til recipienten via regnvandsbetingede overløb afhænger af størrelsen af det reducerede areal i oplandet til det overløbsbygværk, hvorfra overløbet sker. Det reducerede areal er groft sagt et udtryk for, hvor befæstet arealet er, altså hvor belagt oplandsarealet er med asfalt og fliser mv. Det enkelte års udledning fra regnvandsbetingede overløb er således meget afhængig af mængden af nedbør det pågældende år, samt det konkrete kloaksystems kapacitet.

For at få overblik over udfordringer med regnvandsbetingede udløb i Sorø Kommune i relation til recipienter og byområderne, er alle overløb gennemgået med henblik på en prioritering af relevante indsatser på området. Kommunen har vurderet udledningerne dels i forhold til målopfyldelsen i recipienterne og dels i forhold til udledningens karakter og type, f.eks. industriområder og tæt bebyggelse.

Gennemgangen af RBU-udfordringer i Sorø Kommune giver et overblik over de udfordringer som opleves på nuværende tidspunkt. Men arbejdet skal ses som en løbende proces, idet nye udløb vil komme til og andre falder ud efter gennemførelse. Ved den nuværende gennemgang har Sorø Kommune i et tæt samarbejde med Sorø Spildevand fundet følgende udledninger i 24 områder, som beskrives nedenfor. Der er primært tale om spildevandspåvirkede overløb, men også regnvandsudløb som mangler forsinkelse og rensning.

Fremadrettet skal der ske en yderligere prioritering af indsatser overfor de identificerede udfordringer. Denne prioritering bør udføres op mod data for tilstand og målopfyldelse i de enkelte recipienter og afvandingstyper, men skal også ses i forhold til økonomi, arealstørrelser samt kompleksitet af de enkelte udfordringer og løsningsmodeller.

Dette arbejde følges op af tillæg til denne spildevandsplan, efter behov, med angivelse af de endelige projekters omfang og effekt. Tillægget skal også indeholde pris, overvejelser om fondsmidler og tidshorisont. 

Kriterier til prioritering af indsatser vedrørende regnvandsbetingede udløb

ndsatser på udfordringer med de regnvandsbetingede udløb jf. nedenstående prioriteres over en årrække ud fra følgende faktorer:

• Oplandstype
• Spildevands – eller forurenings påvirkede udløb
• Tilstand i recipienten
• Sårbarhed i recipienten
• Forureningshyppighed
• Hydraulisk belastning af recipienten

Hvad angår recipientens sårbarhed tages også sekundære faktorer, som fx strømningshastighed på vandløbet, samt den nedstrøms vandløbsmålopfyldelse, med i betragtningen.

Den endelige prioritering foretages ud fra udfordringens omfang, oplandsstørrelse, økonomi, effektivitet af løsningen. De øvrige indsatser prioriteres efterfølgende løbende på snitflademøder mellem Sorø Kommune og Sorø Spildevand, samt ved eventuel politisk behandling af hensyn til den økonomiske planlægning.

Der bør ifølge ovenstående kriterier først prioriteres gennemførsel af indsatser overfor Ruds Vedby Vedbygård, udløb fra industriområde til Tuel Sø samt de to overløb fra fælleskloak til Sorø Sø.

Udfoldet beskrivelse af udfordringerne med udvalgte regnvandsbetingede udløb 

Sorø by 

Sorø by er delvist fælleskloakeret og delvis separatkloakeret. I det fælleskloakerede område er kloakkerne hårdt belastede ved store regnvejrshændelser hovedsagelig pga. den store befæstelsesgrad, der er i byen og det underdimensionerede kloaksystem, som findes hovedsageligt i midtbyen. Sorø Sø er den sø i Sorø med færrest udløb, men der er stadig overløb fra fælleskloak tæt på bymidten. Som prognoserne er, vil byen blive mere belastet med tiden, hvorved antallet af overløb til søen vil stige. Sorø Sø er kommunens centrale badesø med Friluftsrådets ordning Badepunkt ved de to badestrande.

Søens økologiske tilstand ligger i kategorien moderat. Efter et overløb, må der ikke bades i søen i 8 dage grundet risiko for sygdom. Der var i 2018 15 overløb ved Skjolden, men antallet vil stige som nedbørsmængderne stiger.

En bedring af søens samlede økologiske tilstand, samt Sorø Sø’s kvalitet som badesø, afhænger af kloak-separering i Sorø midtby. En kloakseparering af midtbyen vil medføre, at regnvandet føres til nedsivningsområder/ bassiner / søer inden udledning til søen. Denne tilbageholdelse og rensning i bassiner vil være en miljømæssig forbedring for Sorø Sø. Overløb fra fælleskloak erstattes herved med et styret regnvandsudløb.

Frederiksberg, Sorø

Også på Frederiksbergsiden af Sorø Sø er der en udfordring med et underdimensioneret separatkloaksystem set i forhold til de stigende regnmængder, idet tilbageholdelse af overfladevand inden udledning er for lille. Den sydlige del af Sorø Sø er belastet af for meget regnvand i ledningsnettet samt af overfladeforurening til søen. Dertil er der overløb fra overfaldsbygværket fra fælleskloak (CEFOOLC). Udfordringerne for søen er i øvrigt som ovenstående beskrevet for Sorø Sø Midtby.

En kloakseparering af Frederiksberg og udvidelse af kloaksystem/bassinkapaciteten vil medføre at regnvandet tilbageholdes og rensning i bassiner vil være en tilsvarende miljømæssig fordel for Sorø Sø. Overløb fra fælleskloak erstattes herved med et styret regnvandsudløb.

Pedersborg sø

Søen har dårlig økologisk tilstand og er belastet både af erosion, spildevand og af en uheldig fiskesammensætning. Tilledningen af separatkloakeret regnvand fra vestsiden er uforsinket, hvilket skaber problemer med erosion og tilførsel af sediment m.v. til søen. Løsningen med en udvidelse af kloaksystem/bassinkapaciteten på vestsiden vil medfører at regnvandet tilbageholdes og renses i bassiner, hvilket samlet set vil en miljømæssig fordel for Pedersborg sø.

På østsiden af søen er der et overløb fra overløbsbygværk fra fælleskloakeret område. Overløbene fra østsiden påvirker især vandkvaliteten i Pedersborg sø. En kloakseparering af det fælleskloakerede område her vil medføre, at Pedersborg sø ikke længere får tilført spildevand ved store nedbørshændelser.

Det er uklart om søen nogensinde opnår kvalitet som en badesø i det søen er lille og dermed mindre robust.

Tuel sø

Tuel sø er belastet både af spildevand fra hyppige overløb (ugentligt i perioder) og overfladevand fra boligområder og fra industriområderne nord for motorvejen.

Der er en særlig udfordring omkring tilløbet fra industriområderne, hvor overfladevandet hyppigt igennem flere år har tilført søen med vand forurenet med diesel, olier m.v. Kildesporing har desværre ikke ført til løsningen af problemet, som opleves som komplekst og diffust. De eksisterende bassinløsninger er ikke optimale, og der mangler således udbygning af eksisterende bassinkapacitet til tilbageholdelse af det forurenede vand, inden det når søen.

Derudover skal der, hvis tilløb af spildevand til søen skal bremses, ske en kloakseparering af det fælleskloakerede område nord for Sorø midtby.

Tuel Sø har kategorien ”dårlig tilstand”. Både kloakseparering af det fælleskloakerede område og udvidelse af kloaksystem/bassinkapaciteten på afløbet fra industriområderne vil være nødvendig for, at Tuel Søs økologiske tilstand kan forbedres.

Heglinge å

Der er overløb fra fælleskloak til Heglinge Å som forbinder Pedersborg Sø til Tuel Sø. Heglinge Å har en ringe økologisk tilstand. Kloakseparering af det fælleskloakerede område og udvidelse af kloaksystem/bassinkapaciteten på afløbet fra overfladevandet vil sikre, at Heglinge Å ikke længere tilføres spildevand og at regnvand ved store nedbørshændelser tilbageholdes og renses i bassiner. Samlet set vil det være en miljømæssig fordel for Heglinge Å og Tuel Sø.

Lygterenden

Der er overløb fra fælleskloak fra Bjernede by til Lygterenden, som løber til østsiden af Tuel Sø.

En kloakseparering af det fælleskloakerede område og udvidelse af kloaksystem/bassinkapaciteten på afløbet fra overfladevandet vil medføre at Lygterenden/Tuel sø ikke længere får tilført spildevand og at regnvandet tilbageholdes og renses i bassiner. Samlet set vil det være en miljømæssig fordel for Lygterenden og Tuel Sø.

Lillemosegrøften

Lillemosegrøften er ikke målsat jf. vandplanerne, men leder vand fra Niløse by til Åmose å, som er målsat og har moderat økologisk tilstand. Der er registreret meget vand i tilløbet til Lillemosegrøften fra Nilløse by, hvilket giver en udfordring med oversvømmelse og erosion. Ledningsforholdene skal gennemgås og der skal om nødvendigt etableres et tilbageholdelsesbassin i området, såfremt der skal søges en løsning.

Ruds Vedby

Ruds Vedby er kun delvist kloaksepareret. Byen har derfor udfordringer dels med spildevand og dels med regnvand, der udledes for hurtigt. Kloakkens forløb og tilstand er visse steder af ringe stand.

Der er flere overløb fra fælleskloak og fra de separatkloakerede områder i Ruds Vedby, uden tilbageholdelse, som løber forbi moseområdet i nedre/midt Ruds Vedby, og herfra videre til Åmose Å via Rendebækken og Møllerenden. Møllerenden er beliggende i nabokommunen Kalundborg og har dårlig økologisk tilstand, hvorfor Sorø Kommune er forpligtet til indsatser for forbedring af recipientens tilstand.

En løsning omfattende kloakseparering af de kloakerede områder, nedlæggelse af renseanlægget i Ruds Vedby samt udvidelse af kloaksystem/bassinkapaciteten vil sikre, at regnvandet tilbageholdes og renses i bassiner, hvilket vil være en miljømæssig fordel for Møllerenden og Åmose Å. Rendebækken er i perioder oversvømmet hvilket primært skyldes de lave arealer, der er sunket på grund af humusjord. En tilbageholdelse af overfladevandet vil kunne have en mindre effekt på vandløbet.

I Ruds Vedbys nordøstlige område afvandes overfladevand til en privat fællesledning, som er udsat for stort vandpres, idet der ikke er tilstrækkelig tilbageholdelse af overfladevandet. Der er udløb til et lille rørlagt vandløb uden målsætning, men det rørlagte vandløb går direkte til Møllerenden, der har dårlig økologisk tilstand og vandkvalitet.

Muligheden for større tilbageholdelse af regnvand skal undersøges, dette er oplagt i form af øget bassinkapacitet på privat grund før udløb til dræn.

Stenlille

Udløb 57-UAJS ved Galtebjerggrøften skaber erosion på grund af for stor hastighed på vandet ved tilløbet, da udløbet afleder overfladevand fra et stort boligområde. Udfordringen vedrører primært vandløbshastighed og erosionsproblematikkerne i vandløbet.

Nyrup

Der kommer store mængder regnvand fra Nyrup, der løber via det gamle renseanlæg til en grøft, der leder vandet til Æskemose å. Til grøften ledes der også to dræn fra området, der udmunder i grøften. Regnvandsledningen har en diameter på Ø60 og de to dræn en diameter på Ø30.

Når regnvandsledningen er fuld løber vandet ind i bassinet. Regnvandsledningen bør neddrosles til samme niveau som de to dræn – det vil sige til naturlig afstrømning. Bassinområdet bør endvidere ombygges. Det bør ske af hensyn til målopfyldelse i Åmose å og af hensyn til vandløbenes kapacitet.

Fjenneslev

Omkring Fjenneslev er der flere mindre udfordringer.

Ved Kongsholm bæk er der overløb fra fælleskloak. Der er en udfordring med store pulser fra kloakken til vandløbet. Der har ligget et gammelt renseanlæg, og alt overfladevand fra områder med separatkloak løber til vandløbet. Vejvand fra Statsvejen (Ringstedvej) kører desuden også på via vejdræn. Udfordringen skal undersøges nærmere, idet den ikke er klarlagt i detaljen.

Der er også et overløb fra fælleskloak til recipienten, Fjenneslev Vestrenden, som ikke er målsat, men leder videre til Frøsmose å, som har ringe økologisk tilstand. Fjenneslev skal separatkloakeres på sigt, hvilket vil fjerne problemet med overløb af spildevand.

Ved udløb fra separatkloak til Gartnerrenden er der en hydraulisk udfordring, idet Gartnerrenden ligger i et forholdsvis lavtliggende område. Ved større regnhændelser påvirkes Gartnerrendens vandføring. De tilstødende arealer omkring Gartnerrenden er typisk humusjord, der synker ned.

Ved etablering af et bassin til forsinkelse af overfladevand kan det formentlig få en mindre afhjælpende effekt på de hydrauliske forhold. 

Alle udløb i Fjenneslev leder til Frøsmose Å.

Døjringe

På Døjringevej er der et igangværende fosfor-projekt på et rørlagt vandløb som leder til en lokal sø. Projektet omfatter en åbning af det rørlagte vandløb, så det fritlægges. Overløb fra pumpestationen går til den lokale sø. Overløbshyppighed og type er ukendt, men det antages at have en modsatrettet effekt på fosforprojektet. For at understøtte projektet ønskes separering af fælleskloakken, hvilket iværksættes af Sorø Spildevand A/S i 2020-23.

Munke Bjergby

Der er overløb med spildevand fra fælleskloak fra udløbet URA7 til Munke Bjergby løbet, der løber gennem Munke Bjergby sø og videre til Tude Å. Overløbet omlægges til regnvandsudløb i forbindelse med separering af Munke Bjergby i 2020-23.

Skellebjerg – Boldbjergrenden 

Der er overløb med spildevand på udløbet. Overløbet vil blive ændret til regnvandsudløb med bassin i forbindelse med separering af den sidste del af Skellebjerg.

Kirke Flinterup

Der er overløb fra overfaldsbygværk fra fælleskloak til Sandlyng å, som løber videre til Åmosen, som er Natura 2000 område.

I Sorø Kommune findes flere former for bassiner. I fremtiden skal bassiner udføres i overensstemmelse med den bedst tilgængelige teknologi (BAT). I dag er det våde bassiner med to bassinområder, dels et indløbsbassin, som fungerer som sandfang, og dels et opstuvningsbassin, hvor der vil ske en aflejring af sedimenter. Sorø Spildevand laver en plan for vedligeholdelsen af de våde bassiner, således at man i fremtiden sikrer, at de har den tilstrækkelige kapacitet.

Flere af de eksisterende udløb fra fælleskloak vil blive ændret til regnvandsudløb i forbindelse med kloakseparering.

Udledning af overfladevand via bassiner til recipient neddrosles til naturlig afstrømning, ca. 1 l/s/ha. Konkret vurdering vil ske fra sag til sag jf. afsnit 3.2.

For at sikre målopfyldelse, skal kommunerne påbyde forbedret spildevandsrensning til de ejendomme, som udleder spildevand direkte til vandmiljøet. Sorø Kommune igangsatte i 2012/2013 en indsats der har til formål at nedbringe antallet af ejendomme som i BBR er registreret med hhv. intet afløb, udledning uden rensning, samletanke for kun toiletvand eller mekanisk rensning med direkte udledning. Denne indsats forsættes med Spildevandsplan 2020.

Med Spildevandsplan 2020 påbegyndes endvidere en ny indsats i det åbne land vedr. forældede nedsivningsanlæg. Denne indsats fokuserer på at nedbringe antallet af ejendomme som i BBR er registeret med nedsivning uden tilladelse eller nedsivning i sivebrønd.

I det følgende beskrives de to indsatser i det åbne land.

Direkte udledning til vandmiljøet

Sorø Kommunen skal påbyde forbedret spildevandsrensning på de ejendomme, der udleder spildevand til vandmiljøet, og hvor kravene til vandkvaliteten ikke er overholdt i recipienten jf. statens vandplanlægning. Det er ikke afgørende om den enkelte ejendoms bidrag til forurening er stort eller lille. Det forhold, at en ejendoms husspildevand ledes til et vandområde, som er udpeget i vandplanerne som spildevandspåvirket, er tilstrækkeligt grundlag for kommunen til at påbyde forbedret spildevandsrensning. Endvidere kan der gives påbud til en ejendom som leder til en recipient, som har nået sin målsætning, men hvor recipienten længere nedstrøms ikke har nået målsætningen om god økologisk tilstand, I statens vandområdeplaner er det beskrevet overfor de enkelte kommuner, hvor mange påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land den enkelte kommune skal udstede i vandplanperioderne – det såkaldte måltal. Sorø Kommune skulle udstede påbud til 580 ejendomme i 1. vandplanperiode (2009-16) og 28 ejendomme i 2. vandplanperiode (2016-21), altså i alt 608 ejendomme. Der er endnu ikke udsendt måltal for perioden efter 2021.

Ejendomme i vandløbsopland til hhv. Suså og Åmose Å har været prioriteret først fordi disse vandløbssystemer har opland til søer (Tissø og Tystrup/Bavelse søerne), som har udvidet rensekrav til fosforfjernelse, jf. kort 2.11.

Påbudsindsatsen i oplandet til Tude Å forventes påbegyndt i 2020. Se kort 2.10.

Forældede nedsivningsanlæg

Med indeværende spildevandsplan opstarter Sorø Kommune en indsats i det åbne land overfor forældede nedsivningsløsninger. Målet er at få udfaset forældede nedsivningsløsninger så som sivebrønde og en-strengede sivedræn, som ikke længere er tidssvarende eller lever op til moderne standarter for nedsivningsanlæg.

Undersøgelser viser, at alle typer af anlæg kræver vedligeholdelse, og at nedsivningsanlæg skal omlægges eller sløjfes⁶ ca. hver 20-30 år⁷, hvorfor den estimerede levetid på et nedsivningsanlæg er mellem 20-30 år.

Mange nedsivningsanlæg er etableret i 60’erne og 70’erne, hvorfor de er over 50 år gamle og heraf langt overskrider den forventede levetid for et sådant anlæg.

Dertil kommer, at der er sket en udvikling i vandforbrug og teknisk vandforbrugende installationer i mange husstande. Mange husstande har for eksempel fået vaske- eller opvaskemaskine siden de oprindelige renseløsninger blev etableret. Når så mange installationer tilkobles et gammelt nedsivningsanlæg, som ikke er dimensioneret hertil, vil der ikke ske en tiltrækkelig omsætning og rensning af spildevandet inden nedsivning. Desuden er tilkoblingen oftest sket, uden at man har fået en fornyet tilladelse, og heraf en vurdering af, om anlægget er dimensioneret korrekt, og dermed kan håndtere den samlede spildevandsmængde.

Med ovenstående taget i betragtning, anser Sorø Kommune som udgangspunkt gamle nedsivningsanlæg uden tilladelse som forældede, hvorfor der påbegyndes en indsats med at påbyde forbedret rensning.

Indsatsen påbegyndes områdemæssigt i alle tre oplande i Sorø Kommune, og ventes at køre over en 10-års periode. Indsatsen har ikke baggrund i vandområdeplanerne.

⁶ Nedsivningsanlægget skal omlægges eller sløjfes. Begge dele omfatter, at det grus, som sivestrengene har ligget i, deponeres på et godkendt modtageranlæg pga. de kemikalier det indeholder. Såfremt anlægget beholdes, skal der tilføres nye rene materialer, når strenge og rørføring er gennemset og renset igennem.
⁷ Kilde: Rensning af spildevand i det åbne land - En oversigt over løsningsmuligheder. DANVA 2005, side 6.

Frem til 2015 havde Sorø Kommune fremsendt et spørgeskema til husstande i det åbne land vedr. korrekt registrering af afløbsforhold. Brevet med skema blev sendt til i alt 1.840 ejendomme.

Herefter blev påbudsindsatsen over for ejendomme med direkte udledning påbegyndt i de to hovedoplande Åmose Å og Suså. Se kort 2.10.

Tabel 4. Status for påbudsindsatsen i 2018 (december tal). I 2018 ser status på påbudsindsatsen i de to hovedoplande Åmose Å og Suså ud som følgende nedenfor i tabellen.

Af status konstateres det, at 612 ejendomme pr. 1. januar 2018 i Sorø kommune har etableret forbedret spildevandsrensning, eller har et stående påbud herom. Sorø Kommune lever heraf op til sit måltal jf. bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter bilag 2, som fastlægger, at Sorø Kommune skulle udstede påbud til 580 ejendomme i 1. vandplanperiode (2009-16).

Målet fra vandplanerne er således opfyldt, men der er stadig et stykke vej idet målsætningerne for vandmiljøet ikke er nået. Endvidere er påbudsindsatsen stadig ikke påbegyndt i det sidste hovedopland Tude Å. Denne skulle være begyndt i 2014.

Alle landområder i Sorø Kommune afvander til et af tre større vandløbssystemer: Tude Å, Åmose Å eller Suså, hvorfra vandet løber videre ud mod havet. I oplandet til Suså og Åmose Å skal der renses for organisk stof (O), ammoniak (S) og ske fosforfældning (P) (se kort 2.11). I oplandet til Tude Å skal kun renses for SO. Renseklasser er beskrevet herunder i figur 2.

Renseklasser

En renseklasse betegner niveauet for rensning af spildevand.

Forkortelserne, der anvendes til beskrivelse af renseklasserne, har følgende betydning:

O: Reduktion af organisk stof

OP: Reduktion af organisk stof og fosfor

SO: Reduktion af organisk stof og ammoniak

SOP: Reduktion af organisk stof, fosfor og ammoniak

Organisk stof (O) er kulstofforbindelser, som i spildevandet er en væsentlig forureningsfaktor. Det organiske stof nedbrydes af mikroorganismer ved brug af ilt i vandmiljøet.

Fosfor (P) og kvælstof (nitrat) er de nærringsstoffer som tilføres vandmiljøet i de mest betydelige mængder. Kvælstof angives med S for reduktion af ammoniakforbindelser (NH4 +). Tilførsel af for mange næringsstoffer til vandløb og søer giver øget algevækst, som kan medføre en række problemer som dårlig sigtbarhed, bundfældning af døde planter og iltsvind.

Renseklassen afhænger af hvor sårbart et vandområde spildevandet ledes til. Hvis spildevandet ender i et lille vandløb, vil der oftest skulle renses ekstra godt for det iltforbrugende organiske stof samt for ammoniak, renseklasse SO. Hvis spildevandet udledes til et større vandløb, vil det oftest være tilstrækkeligt med en mere simpel rensning for organisk stof, renseklasse O. Hvis spildevandet ender i et vandløb, der løber til en sø, eller ledes direkte til en sø, vil der blive stillet krav om rensning for fosfor, renseklasse SOP eller OP - afhængigt af vandløbet.

Renseklasserne er defineret ud fra kravene til rensning for organisk stof, kvælstof og fosfor:

Figur 2. Renseklasser

* BI5 eller BOD er mængden af iltforbrugende organisk stof i vandmiljøet.

Jf. § 5 stk. 6 i spildevandsbekendtgørelsen kan kommunerne udpege områder uden for kloakeringsområder, hvor forbedret spildevandsrensning skal ske via nedsivning. I Sorø kommune er der ikke udpeget specifikke områder med krav om nedsivning.

Sorø kommune vurderer alle ansøgninger om nedsivning individuelt. Ved ansøgning om nedsivning stilles der krav til den enkelte grundejer om dokumentation for at jordbunden er nedsivningsegnet.

Sorø Spildevand A/S driver tømningsordningen for septiktanke (bundfældningstanke) i det åbne land. Tømningsordningen indsamler 300-350 ton slam årligt, som køres til miljøgodkendte behandlingsanlæg.

I 2014 var der ca. 2400 ejendomme tilmeldt Sorø Spildevands tømningsordning. I 2018 var tallet ca. 2300 tilmeldte ejendomme. Tallet angiver antal ejendomme der bliver opkrævet betaling for tømningsordningen.

I samme periode er i alt 120 ejendomme blevet spildevandskloakeret. Der er således god overensstemmelse mellem bevægelsen af ejendomme, som er gået fra tømningsordning i det åbne land og ejendomme som er gået til spildevandskloaknettet. At der er flere ejendomme som er tilgået kloaknettet end der er fragået tømningsordning, kan forklares ved at enkelte ejendomme aldrig har haft en renseløsning eller at der er tale om nybyggeri.

Ejere af samletanke er selv ansvarlige for korrekt afhentning af eget spildevand.

Dog foreslås det med denne spildevandsplan, at tømningsordningen for septiktanke udvides til også at omfatte samletanke. Se afsnit 2.10.2.

Der gives særskilte tilladelser til udledning (fx udsprøjtning på markarealer) eller nedsivning af industrispildevand uden for kloakerede områder

Alle ejendomme med bundfældningstank (hustank/ septiktank/ trixtank) i Sorø Kommune er omfattet af regulativet for Sorø Kommunes tømningsordningen. Tømningsordningen drives af Sorø Spildevand A/S og taksterne angives på Sorø Forsynings hjemmeside.

Regelmæssig tømning af tanke er nødvendigt for at sikre, at bundfældningstanke fungerer optimalt og virker efter hensigten. Slammet behandles og stabiliseres på godkendte anlæg på miljømæssig forsvarlig måde.

Forsyningen udarbejder tømningsplan og information til grundejerne. Dette foregår ved offentliggørelse i den lokale presse, samt ved sms-besked. Tømningsordningen indebærer at bundfældningstanken tømmes en gang om året. Har ejendommen behov for yderligere tømning skal de rekvirere en slamsuger for egen regning.

Se flere oplysninger om tømningsordningen på Sorø Forsynings hjemmeside.

Historisk set har samletanke i de tidligere Stenlille og Dianalund Kommuner være omfattet af tømningsordningen, men ved kommunesammenlægningen i 2007 blev samletanke udtaget af det nye samlede regulativ for området for at sikre ens håndtering på tværs af den nye Sorø Kommune.

Regelmæssig tømning og inspektion af samletanke er nødvendigt for at sikre, at spildevand ikke overløber til vandmiljø, overflade og grundvand. Det er dog nu erfaringen, at ikke alle grundejere tømmer deres samletanke regelmæssigt og af egen drift, hvorved samletankes overløb føres til vandmiljø eller jordoverflade.

Det indstilles med nærværende spildevandsplan, at tømningsordningen for septiktanke af miljømæssige hensyn udvides til også at omfatte samletanke når Regulativ for tømningsordning i Sorø Kommunes revideres.

Det vådere danske klima og tendensen til flere intense nedbørshændelser giver udfordringer med regnvand på vejene og i kloakkerne. Det kan derfor være nødvendigt at se på muligheder for at lade vejene i byerne fungere som vandveje (skybrudsveje) i ekstremsituationer, hvormed kloaknettet aflastes, eller anlægge regnbede til lokal nedsivning af vejvandet. Det vil for eksempel kunne ske ved anlæg af P-pladser hvor man bør sikre at den nødvendige afvanding, ikke belaster kloakken. Det kan gøres ved anlæg af permeable belægninger, regnbede m.v.

Ved renovering af eksisterende veje bør afvandingen gentænkes og man skal overveje om LARløsninger kan implementeres samt om vejene kan anvendes til ”skybrudsveje”.

Ved ændring af afstrømningen til vandløb og dræn, som følge af nye veje og P-pladser kan der også i visse tilfælde skulle træffes afgørelse jf. vandløbsloven.

Se endvidere afsnit 4.3 om Klimatilpasning.

Nye veje

Vejafvandingen indrettes i overensstemmelse med strategien i Spildevandsplanen, hvilket vil sige, at vejvand nedsives i åbne grøfter (gennem muldlaget), hvor det er muligt og ellers skal vejvand afledes til separatsystem med sedimentationsbassin. Bassiner neddrosler udløbet til recipienten såfremt de udføres som sedimentationsbassiner med 2 kamre og højt vandspejl, og kan jf. de seneste erfaringer (BAT), medvirke til at rense vandet. Vejvand må ikke punktnedsive i faskiner eller lignende, og afvandingen må ikke give anledning til gener for de tilstødende ejendomme.

Vejafvandingen, herunder afvanding fra P-pladser, skal tilpasses de eksisterende forhold og afvandingssystemer dimensioneres og etableres i dialog mellem vejmyndigheden, planmyndigheden, vandløbsmyndigheden, spildevandsmyndigheden og Sorø Spildevand A/S. De nye systemer anlægges og dimensioneres således i overensstemmelse med den overordnede statslige planlægning, kommune- og lokalplanlægningen, strategien for spildevandsplanen, de tværgående hensyn samt de tekniske og økonomiske hensyn i øvrigt.

Retningslinjer for nyanlæg af veje:

1. Alt vejvand skal nedsive eller renses inden udledning.
2. Udledningen skal forsinkes til ca. 1 l/s/ha.

Disse retningslinjer sikrer at, vandet renses inden udledning til recipient og at man undgår store udsving i vandmængden, der kan medfører erosion i recipienten.

Der skal søges om tilladelse til udledning, nedsivning og omlægning af vejvand.

Da vejvand kan være en væsentlig kilde til forurening af grundvand og overfladevand med miljøfremmede stoffer, og kan give anledning til ændret hydraulisk belastning på naboarealer og i recipienter, er det vigtigt at kortlægge den eksisterende afvanding og rensning, således at fremtidens planlægning og indsatser kan målrettes de væsentlige belastninger.

Den foreliggende viden om vejafvanding og grad af rensning i Sorø Kommune er mangelfuld. Det bør kortlægges hvor rensning og tilbageholdelse af vejvand er utilstrækkelig med henblik på at omtænke vejafvandingen ved kommende renovering af vejene. Der bør ske en prioritering af kortlægningen inden for følgende kategorier: statsveje, kommunale veje, private fællesveje og enkeltmandsveje, stier, cykelstier, P-pladser.

Cykelstier i byerne indregnes som veje, da de pga. nærheden til vejene belastes med forurenende stoffer. Uden for byerne er der typisk et nedsivningsareal i mellem cykelsti og vej.

Sorø Kommune har på nuværende tidspunkt tre badestrande, Skjolden og Parnas ved Sorø Sø samt Frederikskilde Strand ved Tystrup Sø. Strandene overgår i badesæson 2019 fra Friluftsrådets Blåt Flag til Badepunkt. Kravene til badevandskvaliteten er uændret med den nye ordning.

Efter kraftige regnskyl kan der indimellem registreres et højt antal bakterier særligt ved badestranden Skjolden. Dette skyldes overløb fra fælleskloak, hvor usundt kloakvand spreder sig med strømretningen mod badestedet. Efter kraftige regnvejrshændelser lukkes der midlertidigt for badning ved Skjolden i mindst 3 dage eller indtil kommunen har konstateret, at vandet igen er rent nok til at bade i. Ved Frederikskilde Strand har man ikke fundet kilden til forurening, men da der de senere år er blevet kloakeret i oplandet til Tystrup Sø (bl.a. landsbyerne Tystrup og Vinstrup i Næstved Kommune), er risikoen for humane fækale-bakterier i søvandet reduceret betydeligt.

Den nuværende belasting af Tystrup Sø stammer fra private udledninger i spredt bebyggelse.

Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets⁹ skærpede krav om tilfredsstillende kvalitet. Det vil sige, at tilstanden foruden at opfylde kravene til god økologisk tilstand tillige skal opfylde badevandsbekendtgørelsens krav til den mikrobiologiske
kvalitet.

Tabel 6. Søer med spildevandspåvirkede overløb fra kloak.

* Den foreløbige vurdering er, at overløbet ikke påvirker badestedet. Badestedet er dog forholdsvis nyt, så der er ikke så mange erfaringstal.

I Tuel Sø har der de seneste år konstateret flere hændelser med oliespild fra erhvervsoplandet.

Ud over de nævnte officielle badestrande, er der kendskab til, at der bades i Pedersborg Sø.

Endvidere har kommunen fået forespørgsel om badning i Tuel Sø, men badning i søen frarådes grundet de mange overløb.

Den officielle badesæson på en Badepunkt Strand er fra 1. juni – 31. august. I vinterperioden benyttes Sorø Sø af vinterbadere.

⁹ EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/7/EF af 15. februar 2006 om forvaltning af badevandskvalitet og om ophævelse af direktiv 76/160/EØF.
¹⁰ Ingen overvågning.

Sorø Kommune ønsker at leve op til de statslige og internationale krav til godt badevand, hvorfor startegien fra sidste spildevandsplan forsættes på området:

• Sorø Spildevand A/S overvåger badevandskvaliteten i Sorø Sø med loggere på overløb til Sorø Sø,
• Kommunen og forsyningen arbejder for at forbedre badevandskvaliteten ved at kloakseparere, så man på sigt kan bade i flere af kommunens søer.
• En bedring af badevandet i Sorø -, Pedersborg - og Tuel Sø hænger sammen med kloakseparering af Sorø og Pedersborg.
• En bedring af badevandet i Tystrup Sø hænger sammen med forbedret rensning af private spildevandsanlæg i spredt bebyggelse.

Loven¹⁵ skal medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og bevarelse af dyre- og planteliv.

Miljøbeskyttelseslovens § 32 fastlægger rammerne for kommunalbestyrelsens udarbejdelse af spildevandsplanen, for spildevandsselskabets bidrag hertil, for spildevandsselskabets forsyningspligt og for samarbejdet mellem kommunen og forsyningsselskabet om forsyningsforhold:

Rammerne for kommunalbestyrelsens udarbejdelse af spildevandsplanen:

• Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen, hvor kloakeringsområder for de enkelte spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, fastlægges. En spildevandsplan kan helt eller delvis udarbejdes i samarbejde med andre kommuner.
• Spildevandsplanen må ikke stride mod regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, kommuneplanen og forudsætninger efter stk. 4.
• Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
• Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om planens indhold, inddragelse af offentligheden, tidsfrister og procedure herfor. Inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven.

Rammerne for spildevandsselskabets bidrag til spildevandsplanen:

• Den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter § 32, stk. 1.
• Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab som nævnt i stk. 1, efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og for egen regning skal udarbejde og udlevere:
  1. oversvømmelseskort vedrørende sandsynlighed for oversvømmelse som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg eller i dele heraf på arealer, der normalt ikke er dækket af vand, og
  2. oplysninger i øvrigt om sandsynlighed for oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg eller i dele heraf, herunder om mulige forebyggende tiltag.
• Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om de i stk. 2 nævnte kort og oplysninger, herunder om krav til indhold og udarbejdelse, tekniske krav i øvrigt og krav om digital fremsendelse i bestemte it-systemer, særlige digitale formater el.lign.
  Kommunalbestyrelsens anmodninger efter stk. 1 og efter regler, der er fastsat i medfør af stk. 2, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Rammerne for spildevandsselskabets forsyningspligt:

• Spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, er forpligtet til at forsyne ejendomme i spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde som fastlagt af kommunalbestyrelsen, jf. § 32.
• Spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, må ikke anlægge ledningsnet i strid med spildevandsplanen, jf. § 32, stk. 1.
• Kommunalbestyrelsen aftaler i forbindelse med den årlige drøftelse om forsyningsforholdene i kommunen, jf. § 32 c, omfang og tidsfrist for opfyldelse af forsyningspligten, jf. stk. 1, med spildevandsforsyningsselskabet.
• Kan der ikke opnås en aftale, jf. stk. 3, på rimelige vilkår, eller overtrædes aftalen af spildevandsforsyningsselskabet, kan kommunalbestyrelsen påbyde spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, at forsyne et område inden for det kloakeringsområde, der er fastlagt i spildevandsplanen, inden for en nærmere fastsat frist.
• Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om forsyningspligt, herunder omfang og tidsfrist, jf. stk. 1.

Rammerne for samarbejdet mellem kommunen og forsyningsselskabet om forsyningsforhold:

• Kommunalbestyrelsen drøfter årligt forsyningsforholdene i kommunen med alle spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

¹⁵ LBK nr. 681 af 02/07/2019 med senere ændringer.

Vand- og spildevandsforsyningerne er omfattet af vandsektorloven¹⁶. Loven skal "medvirke til at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne".

Vandsektorloven fastsætter regler for prisloft samt retningslinjer for forsyningernes miljø- og servicemål.

¹⁶ Lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven).

Formålet med miljøvurderingsloven¹⁷ er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til at integrere miljøhensyn ved udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer, som kan påvirke miljøet væsentligt, for derved bl.a. at fremme en bæredygtig udvikling.

Loven fastlægger mindstekrav til proceduren for tilvejebringelse af miljøvurderingen samt mindstekrav til miljøvurderingens indhold, herunder hvilke miljøfaktorer der skal tages i betragtning.

Lovens procedurekrav sikrer offentlig inddragelse og information, høring af relevante myndigheder, frembringelse af en egentlig miljørapport samt dokumentation for, at fremkomne synspunkter er indgået i beslutningsprocessen. Miljøvurderingen og de efterfølgende beslutninger bliver således så transparente og gennemskuelige som muligt.

Efter miljøvurderingslovens § 6 skal miljøvurderingen gennemføres under udarbejdelsen af planen eller programmet, og inden der træffes beslutning om den endelige godkendelse eller vedtagelse.

Efter § 8 skal myndigheden foretage offentlig bekendtgørelse om miljørapporten, når denne foreligger sammen med planforslaget. Høringsfristen for at fremsende indsigelser og bemærkninger til miljørapporten er mindst 8 uger.

¹⁷ LBK nr. 1225 af 25. oktober 2018 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter VVM (miljøvurderingsloven).

For spildevandsforsyningsselskaber gælder betalingsloven¹⁸. Loven har til formål "at sikre hensynet til princippet om omkostningsdækning, herunder dækning af miljømæssige og resurserelaterede omkostninger, og prissætning med tilskyndelsesvirkning. Derudover skal der tages hensyn til, at de forskellige vandanvendelsessektorer yder et passende bidrag, og til princippet om, at forurener betaler".

¹⁸ LBK nr. 633 af 7. juni 2010 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (betalingsloven).

Loven¹⁹ foreskriver, at ejendomme der selv håndterer deres spildevand, skal betale spildevandsafgift til staten afhængig af spildevandsforholdene på ejendommen.

¹⁹ LBK nr. 1323 af 11/11/2016 om afgift af spildevand (spildevandsafgiftsloven).

Lov om vandplanlægning udmønter EU's Vandrammedirektiv og fastsætter rammerne for beskyttelse af overfladevand og grundvand i form af vandområdeplaner. Vandområdeplanerne fastsættes miljømål for udpegede vandområder. I vandområdeplanerne udarbejdes der indsatsprogrammer, der fastlægger hvilken indsats der skal til med henblik på opfyldelse af miljømålene. Tiltag over for spildevandsudledninger er en del af vandområdeplanernes indsatsprogram, hvilket er fastlagt i Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Bekendtgørelsen²⁰ fastlægger konkrete miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster for hvert vandområdedistrikt, jf. bekendtgørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande.

²⁰ BEK nr. 448 af 11/04/2019 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.

I spildevandsbekendtgørelsens § 5 er der fastsat specifikke regler om spildevandsplanens indhold:
Kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen skal indeholde følgende
oplysninger og fornødne kortbilag:

• Hvordan spildevandsplanen forholder sig til kommune- og vandområdeplanen samt til
  den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand.
• De eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg og renseforanstaltninger i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte kloakoplande, kloakeringsområder samt i hvilket omfang den enkelte ejendom er tilsluttet, jf. § 16, stk. 3, med angivelse af, om anlægget er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, eller ikke er ejet af et sådant selskab²¹.
• Områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis.
• Områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsforsyningsselskabet.
• De eksisterende og planlagte projekter til håndtering af tag- og overfladevand, som spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, vil betale for efter reglerne i bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter. Projekter til håndtering af tag- og overfladevand kan tidligst omfattes af spildevandsplanen eller tillæg hertil, når der foreligger aftale mellem projektejer og spildevandsforsyningsselskab, jf. § 9 i bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand.
• Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der afledes til nedsivningsanlæg, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg.
• Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau.
• Hvordan spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen, f.eks. ved udsprøjtning.
• Hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering og de forventede udledte mængder af spildevand.
• Hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen.
• Om forventet gennemførelse i de enkelte kloakeringsområder mv.
  
  • For planlagte områder udpeget i henhold til § 5, stk. 1, nr. 6, skal kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen endvidere sandsynliggøre, at der kan ske nedsivning i de udpegede områder, herunder at geologiske og hydrogeologiske forhold ikke taler herimod, og at nedsivning i de udpegede områder ikke strider mod reglerne i bekendtgørelsens § 37.
  • Forinden det i et spildevandsplanforslag anføres, at der etableres et fælles spildevandsanlæg, der ikke er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, skal berørte bolig- og grundejere oprette et spildevandslav, der varetager anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. Udkast til lavets vedtægter skal foreligge samtidig med planforslagets offentliggørelse. De endelige vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme, når det fælles spildevandsanlæg er optaget i spildevandsplanen.
  • Kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder ajourføre oplandsgrænser og oplysninger om forventet gennemførelse i de enkelte kloakeringsområder mv., når der sker ændringer i forudsætningerne herfor.

²¹ Private anlæg over 30 PE skal som deraf følger, være registreret i Spildevandsplanen.

Spildevandsselskaberne har i henhold til medfinansieringsbekendtgørelsen mulighed for at indberette omkostninger til medfinansiering af private og kommunale klimatilpasningsprojekter efter reglerne i bekendtgørelsen.

Selskaberne kan få tillæg til prisloftet herfor - som driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Reglerne gælder kun for projekter, der håndterer tag- og overfladevand i og på veje, vandløb og rekreative områder.

Der foreligger ingen aftaler mellem Sorø Spildevand og Sorø Kommune om medfinansiering²² af kommunale og private projekter vedrørende tag og overfladevand. Indgås sådanne aftaler vil de blive optaget i spildevandsplanen ved et tillæg.

²² Jf. § 5, stk. 1 nr. 5 i Spildevandsbekendtgørelsen og § 9 i bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand.

ØR-bekendtgørelsen²³ fastsætter regler for vandselskabers indtægter og regnskaber.

²³ Bekendtgørelse nr. 938 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster af 28/06/2018.

Miljø- og Fødevareministeriets vejledning nr. 28/2018 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Miljøministeriets vejledning nr. 3/2001 om betalingsregler for spildevandsanlæg.

Miljøministeriets vejledning af 1/2 2013 om klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner.

Klimatilpasningsplan 2014-17 udpegede geografiske områder og samfundsmæssige værdier, der først skulle sikres i Sorø Kommune. Byområder med stor risiko for oversvømmelser er udpeget som risikoområder, hvor behovet for indsatser er prioriteret. Det drejer sig om Dianalund, Fjenneslev, Frederiksberg (Sorø), Ruds Vedby, Pedersborg og Stenlille.

Derud over er der følgende konkrete indsatser, som gengives i tabel 7 sammen med en status.

Tabel 7. Indsatser fra Klimahandlingsplan 2014-17

I notat fra Nielsen og Risager anbefales det, at gennemføre en beregningsmæssig screening med en 100 års hændelse, med henblik på at identificere lavninger der, såfremt de fyldes med vand fra afløbssystemet, vil forårsage væsentlige skader.

Rapporten fra Alectia dokumenterer, hvor der har været overløbsproblemer, til brug for Sorø Spildevands prioritering af indsatser. Rapporten opfordrer til at afløbssystemets tilstand i de berørte områder undersøges for uvedkommende vand, fejltilslutninger og skjulte dræntilløb. Der bør tages stilling til hvilke skridt, som bør tages for at imødekomme de kommende års klimaændringer.

Dette vil involvere Sorø Kommune, der bl.a. bør sikre en hensigtsmæssig vejføring, som afleder skybrudsvand til ”ikke sårbare” områder.

Klimatilpasning kræver en samlet indsats på tværs af planlægning og konkrete anlægsprojekter i kommunen såvel som hos forsyningsselskabet og private aktører. Der er behov for at undersøge finansieringsmuligheder for fremtidige investeringer i klimatilpasning, og de klimarelaterede indsatser skal løbende konkretiseres og opdateres i samarbejde mellem Sorø Kommune og Sorø Spildevand. Dette arbejde kan med fordel tage udgangspunkt i ovennævnte rapporters konklusioner. Det anbefales, at der afsættes ressourcer til igangsættelse af det videre arbejde med klimasikring.

I Kommuneplan 2019-30 er der under ”retningslinjer og redegørelse” vedtaget følgende retningslinjer og afværgeforanstaltninger for klimatilpasning:

Retningslinjer

10.3.1 De kortlagte arealer med risiko for oversvømmelse ved ekstreme regnskyl fremgår af kortlagene ”Bluespot 20 år” og ”Bluespot 75 år”.

10.3.2 Arealer, der er i risiko for væsentlige oversvømmelser, eller som kan anvendes til oversvømmelsesarealer i forbindelse med ekstreme regnskyl, udlægges som hovedregel ikke til byudvikling. De oversvømmelsestruede arealer er som udgangspunkt de arealer, der fremgår af kortlagene ”Bluespot 20 år” og ”Bluespot 75 år”, jf. retningslinje 1.1.7.

10.3.3 I områder omfattet af kommuneplanrammer, der er i risiko for væsentlige oversvømmelser, skal der i rammebestemmelserne stilles krav om, at etablering af afværgeforanstaltninger tænkes ind i lokalplanlægningen, medmindre oversvømmelserne er uvæsentlige eller positive for anvendelsen.

10.3.4 Ved kommunale bygge- og anlægsprojekter indarbejdes der klimatilpasningstiltag i det omfang det vurderes relevant og muligt.

10.3.5 Ved valg af tekniske løsninger til klimatilpasning må løsningerne ikke belaste arealer udenfor projektområdet væsentligt, herunder arealer som ligger i andre kommuner. Hvor det er relevant, bør der så vidt muligt indgå arkitektoniske, landskabelige, naturmæssige og rekreative hensyn i løsningerne.

Afværgeforanstaltninger

”Afværgeforanstaltninger skal vurderes i forhold til det, der konkret planlægges for. I forbindelse med bebyggelse, særlige anlæg og følsom anden anvendelse med lang levetid lægger Sorø Kommune som udgangspunkt til grund, at der er tale om væsentlig risiko for oversvømmelse, hvis oversvømmelsen i gennemsnit kan forventes at indtræde mindst hvert 75 år. For andre anvendelser med kortere levetid kan en kortere gentagelsesperiode være mere relevant. Det er derfor også valgt at vise kort over udbredelsen af oversvømmelser ved 20-års hændelser.

Afværgeforanstaltninger må ikke forårsage væsentligt forøget risiko for oversvømmelse andre steder, herunder heller ikke i andre kommuner. I konkrete tilfælde kan de opdaterede og supplerende kortlægninger nævnt i afsnittet ovenfor medvirke til at give et mere detaljeret billede af en lokal oversvømmelsesfare.

Ved nye anlægsarbejder, veje og bygninger kan der bl.a. arbejdes med afledning og tilbageholdelse af regnvand via permeable belægninger, sænkede vejkasser, regnbede og lignende innovative løsninger. Andre muligheder kan f. eks. være terrænjusteringer og forhøjet sokkelhøjde.

Som eksempler på afværgeforanstaltninger, som også tjener andre rekreative, naturmæssige eller æstetiske formål, kan nævnes skaterbowler, planlagte opstuvningssøer eller åbne render.” 

Sorø Spildevand A/S blev udskilt fra Sorø kommune i 2010 med baggrund i Vandsektorloven.

Forsyningsdirektoratet fastlægger årets tilladte indtægtsramme, hvor indtægten skal dække samtlige udgifter til drift og anlæg.

Indtægtsrammen reduceres fra år til år, med et effektiviseringskrav.

Indtægtsrammen kan dog ansøges forhøjet i tilfælde af ekstraordinære hændelser.

Hvis indtægten et år er større end den tilladte indtægtsramme, skal kommende års indtægter reduceres tilsvarende.

Sorø Spildevand A/S er en selvstændig momsregistreret forsyningsvirksomhed (datterselskab under Sorø Forsyning A/S), hvis udgifter og indtægter over en årrække skal være i balance.

Betalingsvedtægten fastsætter hvorledes spildevandsforsyningens indtægter (tilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag, særbidrag og vejbidrag) tilvejebringes.

Hvert år udarbejdes budget med tilhørende takstblad. Betalingsvedtægt, takstblad og årsregnskab kan ses på Sorø forsynings hjemmeside.

Se desuden afsnit 3.1.