1

ALMENT

I henhold til "Lov om offentlige veje”, § 62, har kommunen pligt til

  • at sørge for snerydning,
  • at træffe foranstaltning mod glat føre og
  • at sørge for renholdelse 

på kommuneveje og offentlige stier, der administreres af kommunal- bestyrelsen.

Nærmere regler for gennemførelse af disse aktiviteter fremgår af dette regulativs afsnit 2.

Efter § 64 i samme lov har kommunen for byer og bymæssige områder bestemt, at grundejere, hvis ejendom grænser til kommuneveje eller offentlige stier, der administreres af kommunalbestyrelsen, skal

  • snerydde,
  • glatførebekæmpe og
  • renholde

fortov og sti ud for ejendommen, der er nærmere beskrevet i dette regulativs afsnit 3.

Endvidere har kommunen i henhold til §§ 8, 23, 79 m.fl. i "Lov om private fællesveje" bestemt, at visse private fællesveje

  • skal ryddes for sne,
  • glatførebekæmpes og
  • renholdes

af grundejerne, der er beskrevet efterfølgende i afsnit 4.

Alle ovenstående beslutninger er truffet efter forhandling med politiet i overensstemmelse med nævnte lovgivning.

Kommunevejene og de offentlige stier, der administreres af kommunalbestyrelsen, er opdelt i vinterklasser. Disse klasser knytter sig til forskellige servicemål, der afhænger vejens og stiens betydning for færdslens afvikling. Nærmere beskrivelse af klasser med tilhørende servicemål fremgår af bilag A og bilag B.

Oplysninger om kommuneveje og offentlige stier, der administreres af kommunalbestyrelsen mv., fremgår af kommunens hjemmeside.

2

KOMMUNENS PLIGTER - KOMMUNEVEJE OG OFFENTLIGE STIER MV., DER ADMINISTRERES AF KOMMUNALBESTYRELSEN

Snerydningen, bekæmpelse af glat føre og renholdelse på kommune- veje og offentlige stier, der administreres af kommunalbestyrelsen, er tilrettelagt, iværksættes og udføres med udgangspunkt i følgende regler, der er forhandlet med politiet.

Indsatsen ved snerydning og glatførebekæmpelse iværksættes og ud- føres ud fra en konkret behovsvurdering og er tilrettelagt ud fra, at de anførte servicemål, som fremgår af bilag A hhv. bilag B, kan opfyldes i prioriteret rækkefølge. I situationer, hvor servicemålene ikke kan op- retholdes, prioriteres indsatsen der hvor det vurderes vigtigst af hen- syn til færdslens afvikling hhv. trafiksikkerheden.

Kommunens vinterberedskab for klasse I-veje er etableret i perioden fra 15. oktober til 15. april og for de øvrige vinterklasser (veje og stier) vinterberedskabet i perioden fra 1. november til 31. marts.

2.1

Snerydning

Snerydning iværksættes som angivet i bilag A (Veje) og B (Stier).

Snevolde ved vejtilslutninger søges skubbet til side inden arbejdet afsluttes. Kommunen fjerner dog ikke snevolde ved indkørsel til ejendomme eller ud for private fællesveje.

Kommunen rydder ikke sne på indkørselsarealer til ejendomme. Kommunen søger så vidt muligt at undgå, at sne under rydningen kastes ind på arealer, hvor snerydning påhviler grundejeren. Såfremt denne situation alligevel opstår, skal sneen fjernes af grundejeren.

Snerydning af parkeringspladser, rastepladser, holdebaner o.l. iværksættes som udgangspunkt først efter, at acceptabel trafiksituation er genoprettet på kørebaner.

Hvor parkerede biler o.l. forhindrer gennemførelse af snerydning, vender kommunen ikke tilbage til lokaliteten for supplerende rydning, medmindre det er af afgørende betydning for færdslens afvikling.

Bortkørsel af sne foretages kun i bymæssig bebyggelse, samt fra cykel- baner, holdepladser og betydende vejkryds i det omfang, det skønnes nødvendigt af hensyn til trafikken.

Snevolde ved/på kørebanen ved vejtilslutninger – dvs. en offentlig vejs tilslutning til en anden offentlig vej – søges så vidt muligt skubbet til side, inden arbejdet indstilles.

Der foretages ikke snerydning på grusveje og grusstier.

På mindre veje og stier har kommunen besluttet ikke at udføre sne- rydning. De konkrete veje og stier fremgår af kommunens hjemmeside.

2.2

Glatførebekæmpelse

 Glatførebekæmpelse iværksættes som angivet i bilag A (Veje) og B (Stier).

På klasse I-veje saltes præventivt. Det tilstræbes således, at der saltes inden der bliver glat, hvorfor saltning på disse veje kan iværksættes på alle tider af døgnet.

Kommunen glatførebekæmper ikke på indkørselsarealer til ejendomme.

Glatførebekæmpelse af parkeringspladser, rastepladser, holdebaner o.l. iværksættes som udgangspunkt først efter at acceptabel trafik-situation er genoprettet på kørebaner.

For samtlige gennemgående veje gælder, at glatførebekæmpelse så vidt muligt sker i samarbejde med tilgrænsende vejbestyrelser, således at trafikanterne i videst muligt omfang møder en ensartet vejtilstand.

Hvor parkerede biler o.l. forhindrer gennemførelse af glatføre-bekæmpelse, vender kommunen ikke tilbage til lokaliteten for supplerende bekæmpelse, medmindre det er af afgørende betydning for færdslens afvikling.

Der foretages ikke bekæmpelse af glatføre på grusveje og grusstier.

På mindre veje og stier har kommunen besluttet ikke at udføre glatførebekæmpelse. De konkrete veje, vejstrækninger og stier fremgår af kommunens hjemmeside.

2.3

Renholdelse

Renholdelse af alle kommunale vejarealer foretages periodisk af kommunen efter en fastlagt praksis, og når særlige forhold gør det påkrævet af hensyn til trafiksikkerheden.

På kommuneveje i landzone har kommunen kun pligt til at foretage den renholdelse, der er nødvendigt af hensyn til trafiksikkerheden.

Parkeringspladser, rastepladser o.lign. i landzone indgår dog også i oven- nævnte plan.

Hvor kommunen har bestemt, at private fællesveje skal administreres efter byreglerne i "Lov om private fællesveje", indgår kommuneveje i disse nærmere afgrænsede områder i landzone ligeledes i kommunens plan for renholdelse.

3

GRUNDEJERENS PLIGTER OFFENTLIGE FORTOVE OG STIER MV., DER ADMINISTRERES AF KOMMUNALBESTYRELSEN

Kommunen har efter forhandling med politiet bestemt, at grundejere, hvis ejendom i byer og bymæssige områder grænser op til kommune- vej og offentlig sti, der administreres af kommunalbestyrelsen, skal

  • snerydde,
  • glatførebekæmpe og
  • renholde

fortov og sti der er beskrevet i dette regulativs afsnit 3.1 til 3.3.  Med fortov og sti sidestilles færdselsarealer, der overvejende er bestemt for gående færdsel. Cykelstier, gangtunneler og –broer er ikke omfattet af pligten.

Nævnte pligt kan højst omfatte 10 m af de fortovs- og eller stiarealer, der ligger nærmest ejendommen målt fra belægningskant.

Hvor grundejeren ikke har direkte adgang til fortov og sti, påhviler pligten kun grundejeren, såfremt:

  • arealet ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendom- men (fx ved en ejendom beliggende på en hjørnegrund), her

omfatter pligten også busstop med belægning i direkte for- bindelse med fortov (se bilag F, figur 10)

  • ejeren efter ansøgning har fået tilladelse til at etablere en ad- gang.

I bilag F. er vist forskellige principper for grundejers pligter.

Det påhviler altid grundejer at fjerne istapper og sne på tage, der risikerer at falde ned på vej eller sti, hhv. at opsætte forsvarlig afspærring.

3.1

Snerydning

Grundejerne har pligt til at rydde fortov og sti for sne snarest muligt efter snefald. 

Grundejeren har altid pligt til at rydde

  • trapper fra fortov til ejendom,
  • pladsen omkring brandhaner, beredskabsinstallationer og installationer til trafikregulering i færdselsarealet.

Snerydning udføres ved, at færdselsarealet på sti eller fortov sneryd- des i færdselskrævende omfang ud for ejendommen snarest muligt efter snefald. Snebunker henlægges på det resterende fortov eller sti, eller - i det omfang her ikke er plads - på den nærmeste del af vejbanen.

Fortov og sti skal som minimum ryddes i 75% af fortovets hhv. stiens bredde, dog minimum i 1 m bredde. Såfremt stien eller fortovet er smallere end 1 m, skal fortovet eller stien ryddes i den fulde bredde.

3.2

Glatførebekæmpelse

Grundejerne har pligt til at træffe foranstaltninger mod glat føre på fortov og sti, snarest muligt efter førets indtræden.

Grundejeren har altid pligt til at bekæmpe glat føre på trapper fra fortov til ejendom.

Glatførebekæmpelse udføres ved

  • at der udspredes vejsalt, grus, sand eller lignende på hele fortovets/stiens areal, snarest muligt efter førets indtræd

Ved glatførebekæmpelse på fortovs- og stistrækninger med vejtræer eller anden beplantning, skal der vises hensyn til beplantningen ved anvendelse af vejsalt. Det skal fx tilstræbes, at den udspredte mængde vejsalt minimeres og kun udspredes på det befæstede areal og/eller der holdes afstand til beplantningen.

Det er enkelte områder, hvor vejsalt ikke må anvendes. Der skal i stedet anvendes alternative tømidler baseret på kaliumformiat. Områder hvor vejsalt ikke må anvendes, fremgår af kommunens hjemmeside.

3.3

Renholdelse

På fortov og sti har grundejeren har pligt til, at

  • fjerne ukrudt og lignende,
  • renholde fortove eller stier, der er asfalterede, brolagte, flise- belagte eller på anden måde overfladebehandlede færdsels- arealer,
  • fjerne affald og andet, der er særligt forurenende eller til ulempe for færdslen, og
  • renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender, for alt, hvad der kan hindre vandets frie lø

Grundejeren har altid pligt til at renholde trapper fra fortov til deres ejendomme.

Renholdelsen udføres ved

  • at fortove fejes efter behov,
  • at grundejeren fjerner affald og andet, der er særlig forurenende eller til fare for færdslen, og
  • at grundejeren straks fjerner det sammenfejede og oprensede.

Affald må ikke fejes ned i rendesten eller de langs kantstenen anbragte rendestensbrønde.

Der må ikke anvendes kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt på offentlige arealer. Bekæmpelse skal således foretages eksempelvis mekanisk eller termisk.

4

GRUNDEJERENS PLIGTER – PRIVATE FÆLLESVEJE

4.1

Private fællesvej og stier

Grundejernes pligter omfatter her det samlede færdselsareal, således også kørebane, parkeringsarealer o.lign. Følgende er bestemt efter forhandling med politiet. 

Det påhviler altid grundejer at fjerne istapper og sne på tage, der risikerer at falde ned på vej eller sti, hhv. at opsætte forsvarlig afspærring.

I byzone mv.:

Kommunen har bestemt, at grundejere hvis ejendom grænser til privat fællesvej, eller sti, og som fremgår af bilag D1.2 (veje) og bilag D2.2 (stier), skal

  • snerydde,
  • glatførebekæmpe og
  • renholde

færdselsarealet i overensstemmelse med nærværende regulativs afsnit 4.2.

Pligten er kun pålagt de vedligeholdelsesforpligtigede grundejere, jf. privatvejslovens § 44.

På landet:

Kommunen kan, hvor der foreligger en væsentlig trafikal interesse i at vejene kan befærdes, eller hvor der opstår uoverensstemmelser mellem de færdsels-berettigede, træffe beslutning om grundejernes pligt til at udføre snerydning, glatførebekæmpe og renholde private fællesveje på landet.

4.2

Nærmere bestemmelser om udførelsen

Snerydning:

Grundejerne skal rydde færdselsarealet for sne snarest muligt efter snefald. Pladsen omkring brandhaner og installationer til trafikregulering skal altid holdes ryddet for sne.

Grundejeren har altid pligt til at rydde trapper til deres ejendom for sne.

Snerydning udføres ved

  • at færdselsarealet sneryddes i færdselskrævende omfang snarest muligt efter snefald, og
  • at snebunker henlægges på det resterende færdselsareal, eller uden for. 

Glatførebekæmpelse:

Grundejerne har pligt til at træffe foranstaltninger mod glat føre på færdselsarealet, snarest efter førets indtræden.

Grundejerne har altid pligt til at bekæmpe glat føre på trapper til sin ejendom.

Glatførebekæmpelse udføres ved

  • at der udspredes vejsalt, grus, sand eller lignende på hele færdselsarealet, snarest muligt efter førets indtræden.

Renholdelse:

Grundejeren har pligt til, at

  • fjerne ukrudt,
  • feje eller på anden måde at renholde færdselsarealer, der er asfalteret, brolagt, flisebelagt eller på anden måde befæstet,
  • fjerne affald og andet, der er særligt forurenende eller til ulempe for færdslen, og
  • renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt, hvad der kan hindre vandets frie løb.

Grundejeren har altid pligt til at renholde trapper til deres ejendomme.

Renholdelsen udføres ved

  • at der renholdes på hele færdselsarealet,
  • at fortove fejes efter behov,
  • at grundejeren fjerner affald og andet, der er særlig forurenende eller til fare for færdslen, og
  • at grundejeren straks fjerner det sammenfejede og oprensede.
5

TILSYN OG REGLER FOR GRUNDEJER-PLIGTER MV.

Tilsynet med, at grundejerne overholder deres pligter efter omtalte love, føres af kommunen. Overholder en grundejer ikke sine forpligtel- ser, kan kommunen om nødvendigt lade foranstaltningen udføre for den pågældende grundejers regning.

Endvidere kan kommunen bestemme, at forpligtelser pålagt grundeje- re på kommuneveje og offentlige stier, der administreres af kommu- nalbestyrelsen, jf. afsnit 3, udføres af kommunen for grundejerens regning. I givet fald skal kommunen sikre, at arbejdet udføres billigst muligt, under hensyntagen til arbejdets akuthed.

Affald eller genstande, der

  • kan være til ulempe for færdslen, eller
  • er særligt forurenende,

kan fjernes af kommunen eller politiet, for den forurenendes regning.

6

KLAGEVEJLEDNING

Klager over manglende eller mangelfuld snerydning, glatførebekæmpelse eller renhold skal sendes til: 

Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift
Rådhusvej 8
4180 Sorø 

Eller på e-mail til adressen: trafik@soroe.dk

7BILAG A

VINTERVEJKLASSER, VEJTYPER, SERVICEMÅL OG METODER

Kørebaner

Vejklasse

Vinter-vejklasse

Vejtype

Servicemål og metode

Tilstræbt maksimum tid for vejtilstand

Gennemfartsveje

Klasse I

Omfatter veje som udgør det trafikale bindeled inden for regionen, eksempelvis motorveje og højest prioriterede indfalds- og omfartsveje.

Veje til hospitaler, brand- og rednings- veje, beredskaber, livsvigtige institutioner o.lign.

Saltning hhv. snerydning udføres på alle tider af døgnet.

Glatførebekæmpelse tilstræbes foretaget ved præventiv saltning efter behov.

Snerydning igangsættes efter behov, således at færdslen i videst muligt omfang kan afvikles uden gener.

Ved glatføre uden sne:
  • Rimfrost, 0 timer
  • Is, 0 timer
Efter snefald:
  • Snesjap, 2 timer
  • Løs sne, 2 timer
  • Fastkørt sne, 0 timer
Efter fygning:
  • Snedriver, 2 timer
  • Spærret  2),0 timer

Fordelingsveje

Klasse II

Omfatter veje som udgør bindeleddet mellem gennemfartsveje og lokalvejene, eksempelvis veje mellem enkelte bysamfund eller kvarterer i større byer, fordelingsveje i industri- og bolig- områder, vigtige P- pladser o.lign.

Saltning hhv. sne- rydning udføres som minimum mellem kl. 4.00 og 23.00. 

Glatførebekæmpelse foretages ved konstateret glatføre og kun inden for nævnte tidsrum. 

Snerydning igangsættes ved drivedannelse eller 5 til 8 cm jævnt lag, så- ledes at færdslen kan afvikles i videst muligt omfang uden væsentlige gener.

Følgende reaktionstider er gældende mellem kl. 4.00 og 23.00:

  • Rimfrost, 2 timer
  • Is, 2 timer

Efter snefald:

  • Snesjap, 4 timer
  • Løs sne, 4 timer
  • Fastkørt sne 1) 2 timer

Efter fygning:

  • Snedriver, 4 timer
  • Spærret 2) , 0 timer

Fordelingsveje

Klasse III

Omfatter lokalveje

og pladser, som har betydning for afvikling af den lokale trafik, eksempelvis boligveje og veje på landet, samt øvrige P pladser o.lign.

Saltning/grusning hhv. snerydning udføres mellem kl. 4.00 og 23.00.

Indsats igangsættes når opgaverne på klasse I til II veje tillader det og kun inden for nævnte tidsrum.

Ved glatføre uden sne:
  • Rimfrost 4 timer
  • Is 4 timer
Efter snefald:
  • Snesjap 4 timer
  • Løs sne 4 timer
  • Fastkørt sne 1), 2 timer
Efter fygning:
  • Snedriver, 4 timer
  • Spærret 2), 0 timer

Fordelingsveje

Klasse IV

Omfatter veje til
enkeltbruger områder og mindre boligveje.

Saltes/grusses og sneryddes kun undtagelsesvis. Fastkørt sne ryddes ikke.

Snerydningen foretages kun inden for normal arbejdstid, og kun i det omfang indsats er afsluttet på klasse I til III. Glat føre bekæmpes normalt ikke.

 

1) Den anførte tid for ”Fastkørt sne” kan ligge i forlængelse af perioden for snesjap hh løs sne.
2) Den anførte tid for ”Spærret” kan ikke opretholdes i forbindelse med opstart først på dag

For kommunens placering af de enkelte veje i ovennævnte klassifikation henvises til kommunens hjemmeside. 

Vejstrækninger, hvor der ikke ryddes eller glatførebekæmpes, fremgår ligeledes af kommunens hjemmeside.

 

8BILAG B.

VINTERSTIKLASSER, STITYPER, SERVICEMÅL OG METODER

Stier 1)

Stiklasse

Vinter-stiklasse

Stitype

Servicemål og metode

Tilstræbt maksimum tid for stitilstand

Lokale stier mv.

Klasse III

Stier og pladser, der har betydning for den lokale nærtrafik.

Saltning/grusning hhv. snerydning udføres kun på hverdage, inden for normal arbejdstid mel- lem kl. 7.00 og 15.00.

 

Indsats igangsættes når opgaverne på klasse I og II stier til- lader det og kun in- den for nævnte tidsrum

Ved glatføre uden sne:
  • Rimfrost, 4 timer
  • Is, 4 timer
Efter snefald:
  • Snesjap. 4 timer
  • Løs sne, 4 timer
  • Fastkørt sne, 2 timer
Efter fygning:
  • Snedriver, 4 timer
  • Spærret, 0 timer

Øvrige stier

Klasse IV

Lavest prioriterede stier.

altes/grusses og sneryddes kun undtagelsesvis.

Skovstier, trampestier og stier i offentlige parker/grønne områder.

 

1) Omfatter her såvel cykelstier som øvrige stier og fortove, hvor glatførebekæmpelse og snerydning ikke er pålagt grundejeren. Stistrækninger, hvor der ikke ryddes eller glatførebekæmpes, fremgår af kommunens hjemmeside.

9BILAG C

KOMMUNENS VINTERBEREDSKAB

Vinterberedskabet er etableret i perioden fra 15. oktober til 15. april for vintervejklasse I, hhv. 1. november til 31.marts for øvrige vinterklasser.

Vagtordninger:

I beredskabsperioden varetages overvågningen af kommunes veje og stier af Vej og Parks Driftsvagt i tidsrummet mellem kl. 04:00 og 23:00.

Vagten beslutter og koordinerer indsatsen ved glatføre og snefald. Vagten samarbejder med Politi og kommuner.

Overvågning af vejr og veje:

Der fortages løbende overvågning af vejnettet via glatføre- varslingsstationer, der giver aktuelle temperatur- og vejtilstandsdata og via DMI/VejVejr vises prognosen for risiko for glatte veje 4 timer frem.

Varsling og udkald:

Ved risiko for glatføre eller ved snefald, foretager driftsvagterne ud- kald af underentreprenører, materiel og personale til at udføre den nødvendige indsats. Arbejdet skal være igangsat på ruten senest 30 - 45 minutter efter udkald.

Læsning og montage:

Lastvogne, der udfører vintertjeneste på kørebaner, monteres med saltspreder og/eller sneplov. Læsning af salt foregår fra depoterne ved Sorø og Stenlille.

Udførelse:

Udføres af Sorø Kommunes Vej og Park og private underentreprenører i henhold til vintervejklasserne.  

Ruterne har udgangspunkt fra Sorø, Stenlille og Dianalund.

Tilsyn:

Visuelt tilsyn på vejnettet, sammenholdt med varslingssystemer og aftaler indgået med vejdirektoratet. Ved præventiv saltning foregår overvågning primært ”elektronisk” og indsatsen igangsættes på baggrund heraf.

Reparation af udstyr:

Foretages af Sorø Kommunes to værksteder på pladserne i Sorø og Stenlille. De to værksteder udfører ad hoc reparationer og vedligehold på materiel, der er hjemhørende på de pågældende pladser, ligesom der er tæt samarbejde med leverandørerne af vintermateriellet.

Information om vintertjenesten samt aktuelle temperaturer og indsats, se www.vintertrafik.dk

10BILAG D1

VEJE OG LINK TIL DETAILKORT

D.1.1  Kommunale veje

Kortlægning af vintervejklasser fremgår af kommunens hjemmeside, hvor følgende farver anvendes:

Klasse I. Gennemfartsveje:
 

Klasse II. Fordelingsveje:
 

Klasse III. Lokalveje:
 

Klasse IV. Øvrige veje:
 

 

Kommunekortet, hvor kortlægningerne fremgår, kan ses her.
Direkte link til Vinterkortet: Indsæt link med visning
Direkte link til Renholdelseskortet: Indsæt link med visning

Registreringer og signaturer på kommunens webkort er til enhver tid de gældende og opdaterede.

D.1.2  Private fællesveje

I byzone mv.:

Der er fritaget for de i punkt 4.1 beskrevne pligter: INGEN

På landet:

Der er pålagt den i punkt 4.1 beskrevne pligter: INGEN

 

 

11BILAG D2

STIER MV. OG LINK TIL DETAILKORT

D.2.1  Kommunale stier

Stier markeres med følgende farver for vinterstiklasser:

Klasse I. Primære hovedstier:
 

Klasse II. Øvrige hovedstier:
 

Klasse III. Lokale stier mv:
 

Klasse IV. Øvrige stier:
 

Offentlige stier som fremgår af kommunens stifortegnelse og som er befæstet med fast belægning; asfalt, fliser, betonsten m.m. indgår i vintertjenesten som Vinterstiklasse II.

Der foretages ikke snerydning og glatførebekæmpelse på stier med løse belægninger; grus, sten o.l.

Kommunekortet, hvor kortlægningen fremgår, kan ses her.

D.2.1  Private fællesstier

I byzone mv.:

Der er fritaget for de i punkt 4.1 beskrevne pligter: INGEN

12BILAG E

PRINCIPPER FOR GRUNDEJERS PLIGTER

Hvor grundejeren ikke har direkte adgang til fortov og sti, påhviler pligten kun grundejeren, såfremt:

  • arealet ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen (fx ved en ejendom beliggende på en hjørnegrund), eller
  • ejeren efter ansøgning har fået tilladelse til at etablere en adgang.
Det forudsættes for de følgende eksempler, at der er tale om byer og bymæssige områder, samt at ejerne ikke efter ansøgning har fået tilladelse til at etablere supplerende adgange.

Figur 1, Hjørnegrund grænsende til 3 kommuneveje med fortov. Grundejer kan pålægges pligten på alle sider, da de ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen..
Figur 1, Hjørnegrund grænsende til 3 kommuneveje med fortov. Grundejer kan pålægges pligten på alle sider, da de ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen.

 

Figur 2, Hjørnegrund - som figur1 - hvor pligten kan pålægges grundejeren på alle sider. Her kan grundejeren dog ikke pålægges pligten rundt om oversigtsarealet, da det ikke er nærmest beliggende ejendommen.
Figur 2, Hjørnegrund - som figur1 - hvor pligten kan pålægges grundejeren på alle sider. Her kan grundejeren dog ikke pålægges pligten rundt om oversigtsarealet, da det ikke er nærmest beliggende ejendommen.

 

Figur 3, Hjørnegrund med adgang til kommunevej samt grænser til privat fællesvej hhv. –sti. Pligten kan i dette tilfælde pålægges grundejeren for det kommunale fortov. Tilsvarende kan pligten pålægges for den private fællesvej hhv. -sti for den del af vejen/stien, der ligger nærmest ejendommen, jf. afsnit 4.
Figur 3, Hjørnegrund med adgang til kommunevej samt grænser til privat fællesvej hhv. –sti. Pligten kan i dette tilfælde pålægges grundejeren for det kommunale fortov. Tilsvarende kan pligten pålægges for den private fællesvej hhv. -sti for den del af vejen/stien, der ligger nærmest ejendommen, jf. afsnit 4.


igur 4, Hjørnegrund som figur 3. Her kan pligten dog ikke pålægges grundejeren for den del af det offentlige fortov, som ikke er beliggende nærmest ejendommen.
Figur 4, Hjørnegrund som figur 3. Her kan pligten dog ikke pålægges grundejeren for den del af det offentlige fortov, som ikke er beliggende nærmest ejendommen.

 

  Figur 5, Hjørnegrund med grænser til 2 kommuneveje, hvor sidevejen er lukket fx med beplantning eller skilt. Forto- vet går forbi lukningen, og pligten for fortovet forbi denne kan ikke pålægges grundejeren.
Figur 5, Hjørnegrund med grænser til 2 kommuneveje, hvor sidevejen er lukket fx med beplantning eller skilt. Fortovet går forbi lukningen, og pligten for fortovet forbi denne kan ikke pålægges grundejeren.

 

Figur 6, Pligten for ejeren af en hjørnegrund der grænser til 2 kommuneveje, hvor vejtilslutningen er udført med afvigende belægning i forlængelse af den ene vejs fortov – eller som gennemgående fortov langs denne. Pligten for selve vejtilslutningen påhviler kommunen.

Figur 6, Pligten for ejeren af en hjørnegrund der grænser til 2 kommuneveje, hvor vejtilslutningen er udført med afvigende belægning i forlængelse af den ene vejs fortov – eller som gennemgående fortov langs denne. Pligten for selve vejtilslutningen påhviler kommunen.

 

Figur 7, Pligten for ejeren af en ejendom, der grænser til 2 kommuneveje. Da der kun er adgang til den ene, og fortovet på den anden side ikke ligger i ubrudt forlængelse af adgangen, kan pligten på siden uden adgang ikke pålægges grundejeren.
Figur 7, Pligten for ejeren af en ejendom, der grænser til 2 kommuneveje. Da der kun er adgang til den ene, og fortovet på den anden side ikke ligger i ubrudt forlængelse af adgangen, kan pligten på siden uden adgang ikke pålægges grundejeren.

 

Figur 8, Da grundejerens adgang er til en kommunevej uden fortov, kan pligten for fortovet på vejen uden adgang ikke pålægges grundejeren, da dette ikke ligger i ubrudt forlængelse af en adgang.

Figur 8, Da grundejerens adgang er til en kommunevej uden fortov, kan pligten for fortovet på vejen uden adgang ikke pålægges grundejeren, da dette ikke ligger i ubrudt forlængelse af en adgang.

 

Figur 9, Busstoppested, hvor busperron er en del af fortovet.

Figur 9, Busstoppested, hvor busperron er en del af fortovet.

 

Figur 10, Busstoppested med særskilt busperron i forbindelse med fortov.

Figur 10, Busstoppested med særskilt busperron i forbindelse med fortov.

 

Figur 11, Busstoppested med særskilt busperron mellem cykelsti og kørebane.

Figur 11, Busstoppested med særskilt busperron mellem cykelsti og kørebane.

13BILAG F.

DEFINITIONER

Byer og bymæssige områder

Defineres i Lov om offentlige veje, § 3, som:

”Københavns Kommune og de områder, der efter lov om planlægning er byzone eller sommerhusområde, samt nærmere afgrænsede områder i landzone, som kommunal-bestyrelsen har besluttet at administrere efter byreglerne, jf. §§ 25-86 i lov om private fællesveje.”

Anvendes bl.a. til definition af områder, inden for hvilke kommunen kan pålægge grundejere at snerydde, glatførebekæmpe og renholde offentligt fortov og sti ud for ejendommen, jf. Lov om offentlige veje, § 64. 

Byreglerne

Regler der finder anvendelse i områder der er byzone og i sommerhusområder, jf. lov om planlægning. Kan jf. ovenstående - efter beslutning i kommunalbestyrelsen - også finde anvendelse i afgrænsede områder i landzonen. Byreglerne fremgår af afsnit III i Lov om private fællesveje.

Byzone

Hele landet er opdelt i byzone, sommerhusområder og landzoner. Yderligere definition fremgår af Lov om planlægning, § 34.

Cykelsti

Sti langs vej eller i egen tracé beregnet for cykeltrafik og normalt ikke registreringspligtige knallerter og adskilt fra eventuel kørebane og fortov ved rabat eller kantsten.

Fortov

Del af en vej bestemt for fodgængere og adskilt fra kørebane og eventuel cykelsti.

"Fortov og sti"

I forhold til Lov om offentlige veje, kapitel 8, Snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse, Grundejernes forpligtelser (§ 64) sidestilles færdselsarealer, der primært er bestemt for gående færdsel, med "fortov og sti".

Færdselsareal

Areal i færdigvejsoverfladen bestemt for færdsel. Består typisk af kørebane, cykelsti samt fortov og sti.

Glatførebekæmpelse

Udspredning af glatførebekæmpelsesmidler, enten som forebyggelse af glat føre (præventiv saltning, se denne), eller for at forbedre friktionen på færdselsarealer, der er blevet glatte (fx grusning).

Gågade

Færdselsareal forbeholdt fodgængere. Kørende trafik kan være tilladt på nærmere bestemte betingelser.

Kommunen

I denne forbindelse anvendes kommunen som fælles betegnelse kommunalbestyrelsen som vejmyndighed.

Kommunevej

Offentlig vej(e) for hvilken kommunalbestyrelsen er vejmyndighed.

Kørebane

Den del af vejen, der er bestemt for kørende, herunder dog ikke cykelsti og cykelbane.

Landzone

Hele landet er opdelt i byzone, sommerhusområder og landzoner. Yderligere definition fremgår af Lov om planlægning, § 34.

Offentlige stier

Defineres i henhold til lov om offentlige veje som:

"Færdselsarealer, der administreres af stat eller kommune efter denne lov med de tillempelser, som de særlige forhold for stier tilsiger. En offentlig sti er fortrinsvis forbeholdt gående, cyklende og ridende færdsel og udgør ikke en del af en offentlig vej."

Offentlige veje

Defineres i henhold til lov om offentlige veje som:

”Veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune efter denne lov. De offentlige veje inddeles i statsveje og kommuneveje.”

Adskiller sig fra færdselslovens definition.

Privat fællesvej

Vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.

Privat vej

Vej, gade, bro eller plads der ikke opfylder betingelserne for at være offentlig vej eller privat fællesvej.

Præventiv saltning

Udspredning af tømiddel (typisk vejsalt) for at forebygge at glatføre opstår.

Servicemål og metoder

Angiver målet for det tilstræbte serviceniveau, samt metoder for opfyldelse, der knytter sig til de enkelte vintervej- hhv. stiklasser, jf. bilag A og B.

”Snarest muligt”

”Snarest muligt” er efter endt snefald eller ved ophold i længerevarende snefald.

Har der været fx snefald i løbet af natten og/eller sner det om morgenen, skal fortov og sti ryddes inden tilstødende grundejer (såfremt forpligtiget) fx kører på fx arbejde.

Forekommer snefald først efter tilstødende grundejer fx er kørt på arbejde eller fortsatte det med at sne efter rydning er sket om morgenen, er ”snarest muligt” når tilstødende grundejer kommer hjem fra arbejde. Det forventes ikke at der ryddes sne i løbet af ”arbejdsdagen”.

Snerydning og glatførebekæmpelse er en daglig pligt ved behov. Tilstødende grundejer må derfor ikke forsømme snerydning og glatførebekæmpelse, under fx bortrejse, mangel på lejer/beboer på ejendommen eller lignende.

Sommerhusområde

Hele landet er opdelt i byzone, sommerhusområder og landzoner. Yderligere definition fremgår af Lov om planlægning, § 34.

Sti

Færdselsareal, som fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel, jf. dog "Fortov og sti" (se ovenfor).

Vej

Særligt udformede offentlige eller private strækninger med jævn og normalt befæstet overflade til at gå eller køre på.

Vejmyndighed

Begreb for den administrative myndighed for vejene. Kommunalbestyrelsen er vejmyndighed for kommunevejene, Transportministeren er vejmyndighed for statsvejene, hvor administrationen er henlagt til Vejdirektoratet.

Begrebet kan ligeledes anvendes om kommunalbestyrelsen som forvaltningsmyndighed for private fællesveje og stier.

Vintervej- hhv. stiklasser

Begrebet anvendes her ved opdeling af vejnettet i forskellige klasser, for angivelse af hvilket ”servicemål og metoder” (se denne) for snerydning og glatførebekæmpelse, der knytter sig til de enkelte veje (se endvidere bilag A og B).