Vedtagelse af forslag til Spildevandsplan 2020 for Sorø Kommune forventes ikke at være en hindring for en opnåelse af de målsætninger, der er fastlagt i Bekendtgørelse af Lov om miljømål, mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) og Lov om vandplanlægning. Forslaget til spildevandsplan 2020 sigter mod at tilvejebringe en samlet spildevandsplanlægning i Sorø Kommune, som har til hensigt at sikre en forbedret miljøbeskyttelse af recipienter og grundvand, samt at internationale naturområders udpegningsgrundlag kan opretholde en gunstig bevaringsstatus. Forslagets vedtagelse ses derfor som værende et skridt mod en opnåelse af målsætningerne i ovennævnte planer.

De statslige vandområdeplaner indeholder målsætninger om, at der som hovedregel skal være opnået en god økologisk tilstand for vandløb i hovedoplandet. I forlængelse heraf fastlægger Bekendtgørelse af lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøskadeloven), at man ikke må gennemføre planer eller projekter, der skader vandområderne, så disse hindres i at opnå god økologisk tilstand. Forslaget til spildevandsplanen indeholder en række initiativer, der skal sikre at recipienter og overfladevand beskyttes mod negativ indvirkning fra spildevands - og regnvandsudledninger.

Konkrete tiltag affødt af spildevandsplanen kan lokalt og i kort periode give anledning til påvirkning af vandløb og recipienter, som f.eks. ved etablering af forsinkelsesbassiner. Det forventes imidlertid ikke, at en påvirkning vil være langvarig og dermed væsentlig i forhold til målsætningerne for de pågældende vandløb, og der kan i den kommunale planlægning tages højde for nogle af disse forhold.

De statslige naturplaner bygger på at de særlige beskyttede udpegede områders beskyttelsesinteresser ikke må påvirkes væsentligt negativt af planer og projekter. Påvirkningen af områderne kan være enten direkte eller indirekte, og det er ikke kun planer og projekter i områderne, der kan være omfattet af et forbud mod godkendelse.

Det er derfor nødvendigt også at inddrage planer og projekter udenfor områderne, der kan påvirke de udpegede områders beskyttelsesinteresser væsentligt og negativt i bedømmelsen af, hvorvidt forslaget til spildevandsplan 2020 kan antages at hindre virkeliggørelsen af de målsætninger, der forfølges i internationale beskyttelsesområder.

Vurdering af eventuel påvirkning på de internationale beskyttelsesområder er beskrevet i afsnit 6.2.1 nedenfor

Størstedelen af Sorø Kommune er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser (såkaldt OSD) eller indvindingsoplande for almene vandværker uden for OSD. Udpegningen som OSD/indvindingsopland medfører som udgangspunkt restriktioner for arealanvendelsen og planlægningen af denne, idet udpegningen skal sikre, at man undgår lokalisering af aktiviteter, der kan være til fare for grundvandet.

Spildevandsplanen har til hensigt at understøtte og implementere Sorø Kommunes gennemførelse af en optimeret styring af nedsivning, netop med det formål at beskytte grundvandsinteresserne i kommunen og omgivende områder. Hertil kommer, at gennemførelsen af spildevandsplanen skal sikre, at der sker en stadig mere omfattende håndtering af regn- og spildevand på en sådan måde at der ikke sker en uhensigtsmæssig påvirkning af blandt andet grundvandet.

På denne baggrund forventes forslaget at bidrage positivt til en realisering af de målsætninger om indvinding af grundvand i regionen, som er forbundet med udpegningen af drikkevandsinteresser.

Ændrede kloakerings- og afvandingsforhold samt LAR-løsninger i evt. ny udstykkede områder vil kunne få effekter både lokalt og i større afstand fra konkrete tiltag.

Forslaget til spildevandsplan indeholder initiativer der har til hensigt at forbedre recipientkvaliteten m.v. og forventes dermed at bidrage til målopfyldelsen, blandt andet gennem:

• Separatkloakering med anlæg af forsinkelsesbassiner til at opfange regnvandsbetingede udledninger og til at sikre en tilpasset afstrømning og rensning af overfladevandet,
• Kloakering af ejendomme i det åbne land og dermed bedre spildevandsrensning,
• Sikring af bedre spildevandsrensning fra ejendomme i det åbne land,

Dyre – og planteliv samt biologisk mangfoldighed

Indsatsen vedr. kloakering og separering vil medføre færre overløb af spildevand til lokale recipienter, og sikre en bedre og mere naturlig vandkvalitet. Det vurderes at have en positiv effekt på plante- og dyrelivet, herunder på muligheden for målopfyldelse i henhold til vandområdeplanerne og for opnåelse af gunstig bevaringstilstand for arter og naturtyper i habitat- og fuglebeskyttelsesområder.

Som et led i planen med separering af regnvand, er der også fokus på andre muligheder for håndteringen af regnvand, herunder etablering af regnvandsbassiner. Der kan i anlægsfasen være midlertidige forstyrrelser af levesteder, mens bassinerne på lang sigt vurderes til at kunne udgøre nye levesteder for dyr og planter.

Samlet set vurderes det, at etablering af bassiner, herunder LAR anlæg, vil have en positiv effekt på planteog dyrelivet.

Sorø Kommune vil sikre, at håndtering af regnvand sker under hensyntagen til eksisterende naturforhold.

Dettes sikres i forbindelse med myndighedens tilladelse til anlæggene, således at der ikke sker en forringelse af eksisterende naturværdier. Disse forhold skal undersøges og dokumenteres som led i den konkrete planlægning af fysiske tiltag, der medfører arealinddragelse.

Indsatsen vedr. forbedret rensning i det åbne land koncentreres om ejendomme med direkte udledning eller gamle nedsivningsanlæg, og om at få samletanke med i tømmeordningen. Målet er at nedsætte mængden af nærringstoffer som udledes til vandmiljøet som er belastet af for mange nærringsstoffer, og at skabe en mere naturlig nærringsstofsammensætning. Der forventes heraf, at indsatserne i det åbne land vil forbedre dyrs og planters levesteder og vilkår i vandløb og søer.

Der arbejdes hen imod en struktur med kun 2 større og mere moderne renseanlæg, som vil sikre en mere effektiv rensning af spildevandet. Det betyder at 3 mindre effektive renseanlæg skal nedlægges på sigt. I den forbindelse erstattes de af pumpestationer og samtidig anlægges trykledninger fra de nedlagte anlæg og frem til nærmeste eksisterende kloakområder, så ledes at spildevandet føres til et af de 2 blivende renseanlæg. Nedlæggelse af renseanlæg medfører ændring i vandføringerne lokalt i vandløbene, da der ikke længere vil udledes spildevand hertil. Det er dog kun spildevandet, som flyttes, da regnvand/overfladevand fortsat udledes til de samme vandløb bl.a. fordi der separatkloakeres.

Det afhænger af forholdene i de enkelte vandløb ved de renseanlæg som skal nedlægges, hvilken effekt strukturændringerne vil få. På den ene side er det positivt for vandløbene, at der tilføres renset spildevand i tørre perioder, som en basisafstrømning om sommeren, hvor vandløbene på Sjælland ofte har meget ringe vandføring, på den anden side, vil der komme en mere naturlig tilstand i vandløbende, der ikke længere vil påvirkes af meget nærringsstofrigt spildevand. Samtidig er det også positivt at der i forbindelse med kloakseparering sendes mere rent vand, i form af regnvand, ud i de lokale vandløb som en mere naturlig afstrømning.

Strukturændringerne vil ikke påvirke vandtilføringen til de større vandløb, som de to blivende renseanlæg udleder til. Dette da det vand som tidligere blev udledt i de små lokale vandløb, nu blot udledes direkte til de større recipienter, hvorfor den samlede mængde af vand i recipienterne forbliver den samme.

Det vurderes yderligere at nærringstofsammensætningen i disse vandløb bliver en smule mere naurlig, da de to blivende rensningsanlæg har en mere effektiv rensning, når vandløbende ikke længere tilføres lige så nærrigsrigt spildevand, som fra de mindre effektive rensningsanlæg som skal nedlægges.

Overordnet set vurderes det for alle indsatserne i spildevandsplanen, at der generelt vil der ske en nedsættelse af næringsstofudledningen til et overbelastet vandmiljø, hvormed der forventes at blive grundlag for en mere varieret artssammensætning og biologisk mangfoldighed. Spildevandsplanens indsatser vil kunne få effekter både lokalt og i større afstand fra konkrete tiltag, hvorfor planen formodes at medføre samme positive indvirkning uden for Sorø Kommune.

Det forventes således, at en godkendelse af spildevandsplanen, samt en efterfølgende gennemførelse af planens initiativer vil bidrage til at sikre en forbedret vandkvalitet med en mere naturlig nærrigsstofsammensætning til fordel for planer og dyreliv. Der vurderes ikke at være forhold omkring planens vedtagelse og gennemførelse, der medfører en risiko for recipientkvaliteten, medmindre der ved separatkloakering ikke etableres rensebassiner.

Naturbeskyttelsesinteresser

Overordnet set, vurderes det ikke, at indsatserne for kloakering og separering samt indsatserne for forbedret rensning i det åbne land vil påvirke naturbeskyttelsesinteresserne negativ.

I forbindelse med den endelige placering af bassiner og ledningsanlæg vil en evt. konflikt med beskyttede eller frede naturområder søges minimeret mest muligt:

• Trykledninger og bassiner m.v. skal placeres uden for beskyttede og fredede områder. Dette sikres ved, at konkrete anlægsprojekter vurderes af myndigheden i forbindelse med ansøgninger under hensyntagen til naturbeskyttelsesloven og habitatbekendtgørelsen.
• Ledningsanlæg skal så vidt muligt placeres, så de ikke påvirker beskyttet natur eller frede områder.
  Ledningsanlæg vil som oftest løbe langs veje eller anden infrastruktur, og vil dermed i langt de fleste tilfælde ikke påvirke beskyttede og fredede områder.
  
  • Såfremt der ved etablering af ledningsanlæg kan ske en påvirkning af beskyttede naturområder, herunder § 3 områder, skal der forinden søges dispensation fra naturbeskyttelsesloven, og efterfølgende ske fuldstændig reetablering så vegetationen bevares. Hvis der er risiko for at forstyrre beskyttet natur, kan det være relevant at benytte ”styret underboring” således at indgrebet i naturen mindskes.

På nuværende tidspunkt ses planens anlægsaktiviteter dog ikke at falde indenfor disse områder.

De spildevandsrelaterede indsatser i planen vil medføre mindsket næringsstoftilførsel/fosfortilførsel til vandområder via dræn og udledning af urenset spildevand. Således er vurderingen, at spildevandsplanen vil have en positiv effekt på naturen.

Internationale naturbeskyttelsesområder

I Sorø Kommune er der 3 Natura 2000 områder: Åmosen, Suså og Sorø Sønderskov (Eremit). Der er udarbejdet handleplaner for alle områderne. I Åmosen er den største trussel afvanding sammen med kvælstofbelastning (fx oversvømmelse med næringsrigt vand fra dræn og vandløb). I Suså er den største trussel næsringsstofbelastning i hele vandløbssystemet, bl.a. gennem afsætning af iltforbrugende bundslam.

Regulering af tilførslen af næringsstoffer til søer og vandløb gennemføres bl.a. via indsatser i spildevandsplanen herunder indsats for forbedret rensning, kloakering og separering m.v. og er overordnet reguleret via vandplanerne, hvilket især vil forbedre forholdene for arter og naturtyper som odder, pigsmerling, bæklampret og tykskallet malermusling samt naturtyper som 3280, Vandløb med vandplanter, og 3270, vandløb med tidvist blottet mudder med enårige planter. De større søer i området sikres ligeledes en forbedret vandkvalitet med et varieret dyre- og planteliv.

Den forstående ændring i mængden af vandtilføring fra de renseanlæg der skal nedlægges, vurderes ikke til at få en særlig betydning for recipienterne i Natura 2000 områder, da vandet forsat vil udledes hertil. Det vurderes til gengæld at nærringstofsammensætningen i disse vandløb bliver en smule mere naurlig, da de to blivende rensningsanlæg har en mere effektiv rensning, og vandløbene ikke længere vil tilføre nærrigtigt spildevand fra de mindre vandløb, der ikke længere påvirke af spildevand far rensningsanlæg. 

Generelt vurderes det, at spildevandsplanens tiltag vil have en gunstig effekt på arter og naturtyper, som er udpegningsgrundlag for Natura 2000, og at der vil ske en forbedring af levevilkår for bilag IV arter der er knyttet til vandmiljøet.

Trykledninger og bassiner placeres så vidt muligt uden for internationale naturbeskyttelses områder. Det samme gælder ledningsanlæg. Dette sikres ved, at konkrete anlægsprojekter vurderes af myndigheden i forbindelse med ansøgninger under hensyntagen til naturbeskyttelsesloven, habitatbekendtgørelsen og den for området gældende Natura 2000-handleplan.

På nuværende tidspunkt ses planens anlægsaktiviteter dog ikke at falde indenfor disse områder.

Forslaget til spildevandsplanen indeholder flere tiltag, der kan få betydning for befolkning og sundhed.

Spildevandsplanens indsatser forventes at have en positiv effekt på sundhed og hygiejne grundet færre overløb med spildevand til terræn, badevand og kældre m.v. Hvilket også vil påvirke de rekreative muligheder positivt.

Modsat kan borgere opleve en negativ påvirkning i en periode som følge af økonomisk krav fra Kommunen, ændret klimatilpasset serviceniveau, krav om afståelse af arealer og evt. øget grundvandsstand i områder der separatkloakeres (grundet nye tætte ledninger). Det tilstræbes at kommunikationen til borgerne, er letforståelig og der afholdes borgermøder i den offentlige høring af planen, såvel som forsyningsselskabet afholder borgermøder ved opstart i et område. Det bemærkes, at der for økonomiske trængte borgere og pensionister er muligheder for økonomisk hjælp til udgifter forbundet med tilslutning og separering. Dog vil det ikke være alle økonomisk trængte borgere som er berettigede til ordningerne, hvilket på sigt kan betyde at disse må fraflytte ejendommen.

Det må pointeres at den enkeltes gener og negative midlertidige påvirkninger må vige for de samfundsmæssige interesser der er i at gennemføre spildevandsplanen.

Mennesker

Ved etablering af spildevandsanlæg vil der i anlægsfasen forekomme støjgener. Anlægsarbejder vil foregå i dagtimerne, hvorfor effekten anses for ubetydelig. Sorø Forsyning samt tilknyttede entreprenører skal overholde ”Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Sorø Kommune”. Ved afvigelser fra forskriften skal der søges om dispensation jf. reglerne i forskriftens § 10.

Kloakfornyelse og separatkloakering vil mindske overløb af opspædet spildevand til recipienter og terræn med gunstig effekt for menneskers sundhed fx i forbindelse med ophold i naturen og badning i søerne hvor spredning af E. Coli vil mindskes. Endvidere vil der med separatkloakering og omlægning af regnbetingede spildevandsudløb ikke ske udledning af uæstetiske emner, som toiletpapir m.v. til vandområder ved kraftig regn. Det er derfor positivt for menneskers sundhed og velvære at reducere regnbetingede overløb.

Endvidere mindskes/fjernes risikoen for opstuvning af spildevand i kældre når fællessystemet separeres og er dermed en hygiejne/sundhedsmæssig gevinst.

Forbedret spildevandsrensning i det åbne land vil minimere risikoen for lokale påvirkninger af drikkevandsboringer. Ved indførelse af separatkloakering vil risikoen for hændelser med overløb af urenset spildevand reduceres.

Badevandskvaliteten vil forbedres og ved nedlæggelse af de små renseanlæg vil færre borgere opleve lugtgener.

Boligejere kan opleve stresspåvirkning ved evt. øget vandstand grundet separatkloakering (utætte ledninger udskiftes med tætte). Borgere informeres om risikoen ved øget grundvandsstand således at de har mulighed for at træffe de nødvendige forholdsregler.

Boligejere kan desuden opleve en negativ stresspåvirkning ved den udgift Kommunen pålægger ejer i form af tilslutning til kloak, separering eller forbedret rensning, og ved at skulle forholde sig til svære breve fra det offentlige m.m.

Forslaget til spildevandsplanen indeholder forslag til tiltag, der sigter mod at forbedre spildevandshåndteringen, herunder såvel en fokusering på optimering af nedsivning som kloakeringsforholdene i de dele af kommunen, der aktuelt ikke er kloakerede. Disse tiltag vil betyde en nedsættelse af risikoen for en negativ påvirkning af grundvandsressourcen, hvilket vil bidrage til at forbedre drikkevandskvaliteten og dermed befolkningssundheden.

Det må pointeres at den enkeltes gener og negative midlertidige påvirkninger må vige for de samfundsmæssige interesser der er i at gennemføre spildevandsplanen.

Boligmiljø

Regnvandsbassiner søges generelt udformet som rekreative elementer, som kan give anledning til udendørs oplevelser i nærmiljøet. Der fastsættes i denne spildevandsplan et klimatilpasset serviceniveau i form af en afløbskoefficient for tilladt direkte afledning af overfladevand til kloaknettet. Borgeren kan opleve det som en indskrænkning af deres rettigheder. Det må dog pointeres, at hensynet til den enkeltes gener og interesser må vige for de overordnede miljømål som er i samfundets interesse.

Friluftsliv og rekreative interesser

Regnvandsbassiner tilstræbes indpasset bedst muligt i omgivelserne, og skal være tilgængelige for nærområdets rekreative brug. På grund af den vandmiljøforbedrende effekt kan planen have en væsentlig positiv indvirkning på friluftsaktiviteter som lystfiskeri, og flere badesøer.

Svage grupper

Ved separering og kloakering vil grundejere i korte perioder ikke have kørende adgang til deres boliger og skal evt. parkere bilen et stykke fra boligen. Økonomisk trængte borgere kan desuden opleve en stresspåvirkning ved de udgifter de pålægges, og i nogle tilfælde er diverse låneordninger ikke en mulighed. Borgere kan opleve at skulle fraflytte en ejendom med krav om ændring af kloakken.

Materielle goder

Ved separatkloakering lægges typiske nye tætte ledninger hvormed den drænende effekt af de gamle utætte ledninger ophører. Det kan medføre øget grundvandsstand i de separatkloakerede områder. Det kan medføre skader på materielle goder og omlægning af eksisterende forhold og udgifter til grundejer.

Samtidig medfører separatkloakering mindre risiko for overbelastede kloakker og opstuvning af spildevand på terræn eller i kældre.

Ekspropriering af privat ejendom forventes påvirke ejer negativt, hvilket dog til dels kan opvejes af økonomisk kompensation. Det må dog pointeres, at hensynet til den enkeltes gener og interesser må vige for det overordnede mål som er i samfundets interesse.

Spildevandsplanens foreslåede indsats mod at nedbringe oversvømmelsesrisici, via afløbskoefficient og ny dimensioneringspraksis, er således et væsentligt tiltag, der har til hensigt at forebygge dels risikoen for tab af materielle goder og dels risikoen for påvirkning af befolkningens sundhed gennem forurening. Materielle goder omfatter i denne sammenhæng såvel privat ejendom som offentlige infrastrukturanlæg og -funktioner

Jordbund

De planlagte projekter giver ikke i sig selv risiko for jordforurening, men der kan være projekter som etableres, hvor der allerede eksistere en jordforurening. For at udgå uhensigtsmæssig spredning af en sådan jordforurening, vil der ved kloakarbejde i områder med kortlagt forurening på vidensniveau 07, I og II, eller områdeklassificering blive indhentet de nødvendige tilladelser. Hvis der under anlægsarbejder konstateres forurening af jord, skal arbejdet stoppes øjeblikkeligt, og forureningen meldes til kommunen efter jordforureningsloven. Herefter kan der tages de nødvendige foranstaltninger, som beskrevet ovenover.

Utætte kloakledninger medfører risiko for jordforurening, hvorfor fokus på vedligeholdelse af kloakkerne har en positiv miljøeffekt.

Nogle af de tiltag som laves, for at sikre en hensigtsmæssig kloakering og drift heraf er følgende:

• Der gennemføres geotekniske undersøgelser i forbindelse med hvert projekt, så der kan tages de nødvendige hensyn for at beskytte miljøet, og der er særlig fokus på okker hvor det er relevant.
• Udledninger til vandløb sker først efter passage af bassin, så der ikke sker erosion i vandløbet.
• Ved flytning og deponering af jord vil de nødvendige tilladelser blive indhentet.

Det vurderes således ikke, at der, med spildevandsplanen, vil være risiko for jordforurening, og fokus på at vedligeholde og forbedre kloaknettet vil bidrage til at undgå potentielle jordforureninger.

Grundvand

Driften af renseanlæg, spildevandsrensning i det åbne land samt udformning og placering af regnvandsbassiner har betydning for nedsivning af stoffer til grundvandet og dermed for drikkevandsressourcen. Planens fokus på ovennævnte tiltag vil mindske forurening af drikkevand.

Kloakfornyelse og renovering vil reducere udsivningen fra kloaksystemerne til jorden og grundvandet. I forbindelse med Sorø Forsynings drift af kloakkerne TV inspiceres løbende mhp. at opspore utætte kloakker og uvedkommende vand. En generel forbedring af kloaknettes tilstand, vil altså havde en positiv effekt på beskyttelsen af grundvand.

I forbindelse med separatkloakering er der mulighed for hævet grundvandsstand idet de nye tætte ledninger ikke har en drænende effekt. Dette kan være med til at øge grundvandsdannelsen. Det skal sikres, at det ikke sker i områder med jordforurening.

Gamle uddaterede nedsivningsanlæg vurderes at udgøre en trussel imod grundvandet grundet punktnedsivning. Et fokus på de gamle nedsivningsanlæg i det åbne land, vil havde en positiv effekt på grundvandet, da der vil komme forbedret rensning.

Spildevandplanen har også fokus på bedre håndtering af overflade vand, hvor bl.a. øget lokal nedsivning af tag og overfladevand i byudviklingsområder m.v. vil bidrage til at øge grundvandsdannelsen hvilket vurderes at være en fordel. Overfladevandets indhold af miljøfremmede stoffer ventes i vidt omgang at blive omsat eller bundet i jorden, og heraf ikke udgøre et problem for grundvandet.

Et andet fokus i forhold til overflade vand, er ved etablering af bassiner. Ved dimensionering af nedsivningsanlæg til regnvand og renset spildevand anvendes der en sikkerhedsfaktor på 1,4 og tages hensyn til de konkrete forhold, herunder de hydrogeologiske forhold, jordens hydrauliske ledningsevne og afstand til grundvandsspejlet, for at sikre at nedsivningsanlæg og LAR-løsninger dimensioneres med mindst mulig risiko for forurening af grundvandet. Dertil undersøger kommunen, i forbindelse med udledningstilladelsen, om der er behov for at beskytte grundvandet yderligere i form af tæt bund under bassinet.

I BNBO områder vil der konkret bliver vurderet på behovet for at stille yderligere vilkår med henblik på grundvandsbeskyttelse. Sorø Kommune giver ikke tilladelser til punktnedsivninger i områder med jordforureninger.

Det vurderes således, at der med implementeringen af spildevandsplanen tages højde for potentielle trusler for grundvandet, samt at effekterne af projekterne, vil havde en positiv effekt på grundvandet, hvormed forurening heraf forhåbentlig undgås.

Overfladevand

Der fastsættes i denne spildevandsplan et klimatilpasset serviceniveau i form af en afløbskoefficient for tilladt direkte afledning af overfladevand til kloaknettet samt en tilpasset dimensionsgivende rengintensitet på 196 l/s/ha. Det vil bidrage til færre oversvømmelser ved store regn-hændelser og sikre, at fremtidens kloakker og bassiner er indrettet til de større vandmængder.

Spildevandsrensningen samles på færre, større og mere effektive anlæg og den nye struktur vil resultere i et ændret mønster for vandføringen samt for udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof til recipienterne. Det betyder at der bliver mere overflade vand ledt direkte ud til recipienterne, end der gør med fællessystemer, hvor regnvandet også ledes til renseanlæg. Dvs. vandføringen falder ved udløbene fra renseanlæggene, men får til gengæld en mere naturlig afstrømning. Læs mere herom i afsnit 6.2.1.

Indsatsen med bassiner på regnvandsbetingede udløb, som er en del af separatkloakeringsprojekterne, vil medvirke til at rense overfaldevandet inden udledning i recipienterne, hvilket vil forbedre vandkvaliteten i både vandløb, søer (her under badesøer) og bidrage til målopfyldelsen. Regnvand der renses i bassin eller nedsiver igennem en LAR-løsning inden udledningen indeholder typisk mindre NPO end vand fra fællessystemer. Yderligere sker der en nedfældning af tungmetaller og en nedbrydning af miljøfremmede stoffer (som f.eks. PAH fra vejvand) i humuslaget, hvorved recipienterne belastes mindre.

Ovenstående kan til gengæld betyde en ophobning af tungmetaller i jorden under bassiner og LAR anlæg, og placeringen af nye bassiner tilpasses og optimeres i forhold til oplandet, dybdepunkter og plan – og naturforhold. Der stilles yderligere, ved nye anlæg, krav om oprensning og prøver.

Bassiner og LAR-løsninger er også med til at beskytte recipienter mod erosion idet man med udledningstilladelsen sikrer overholdelse af udlederkrav ved at etableres forsinkelses – og rensebassiner. Hermed reduceres den samlede hastighed hvormed overfladevand ledes til recipienterne til den naturlige afstrømning svarende til ca. 1 liter pr. sekund pr. hektar. Erosion mindskes hermed, og der skabes et mere robust vandløb og der renses bedre inden udledning.

Indsatsen over for ejendomme i det åbne land bidrager også til mindsket udledning af spildevand til vandmiljøet, hvorved overfladevand vil bliver renere.

Det vurderes således, at der med implementeringen af spildevandsplanen tages højde for potentielle trusler for overfladevandet således at forurening heraf minskes. Yderligere vurderes det, at effekterne af projekterne, vil havde en positiv indvirkning på det overfladevand, som udledes, og heraf også på recipienterne, der vil modtage overfladevand i et mere naturligt flow og af en renere kvalitet.

Udledning af spildevand

Spildevandsrensningen samles på færre, større og mere effektive anlæg og den nye struktur vil resultere i at der udledes mere effektivt renset spildevand. Dette vurderes at være positivt, da der ønsker udledt så rent  vand som muligt til vores vandmiljø.

Med spildevandsplanen forsættes indsatsen med separatkloakering, som medvirker til at mindskes udledning af spildevand til vandmiljøet, som er betinget af regnvejrshændelser, hvormed regnvandsopblandet spildevand udledes fra enten renseanlægs overløbsbassiner eller fra regn betingede udløb. Således reduceres belastningen af vandmiljøet med COD, BOD, kvælstof og fosfor.

Evt. kloakering af ejendomme i det åbne land vil sikrer at spildevandet renses optimalt og ikke forurener jord, grundvand eller vandmiljø med COD, BOD, kvælstof og fosfor.

Med spildevandsplanen fortsætte indsatser for at reducere effekterne af udledningen af urenset spildevand fra ejendomme i det åbne land, ved at påbyde forbedret spildevandsrensning, så vandkvaliteten i kommunens recipienter kan opfylde målsætningen.

Samlet set vil spildevandplanen medvirke til at mindske forureningen fra spildevand ude i vandmiljøet.

Kemikalier og miljøfremmede stoffer

Der anvendes fældningsmidler (metalsalte) på renseanlæggene til fosfor-nedfældning. Fosfor og metalsalte bindes i spildevandsslammet og spredes efterfølgende på markerne. Mængden af fældningsmidler er styret af vilkår, og slammet analyseres før udspredning, og skal overholde koncentrationsgrænser fastsat i slambekendtgørelsen, før det må udspredes. Det vurderes således ikke, at der er risiko for udledning af miljøfremmede stoffer herfra.

Det skal bemærkes at påvirkning fra kemikalier og miljøfremmede stoffer i spildevandet, vil forsvinde i områderne ved de 3 renseanlæg der tages ud af drift. Yderligere opnås der en bedre rensning på de større og mere tidssvarende anlæg end på de mindre ældre anlæg, hvorfor vil man opnå en bedre rensning for f.eks. hormonforstyrrende stoffer og medicinrester.

Det vurderes heraf samlet set, at forureningen fra kemikalier og miljøfremmede stoffer vil nedsættes med implementeringen af spildevandsplanen, til gavn for vandmiljøet ude i recipienterne.

Nedbør

Sorø Kommune har udarbejdet en klimatilpasningsplan, der har været med til at skabe overblik over risikoen for oversvømmelser, prioritere indsatsen og udarbejde retningslinjer for det fremtidige arbejde med klimaudfordringerne.

Den stigende mængde regnvand kan give problemer for kloaksystemerne, vejene og det åbne land. Hvis vi ikke handler på de fremtidige udfordringer nu, sender vi regningen videre til næste generation. Det betyder, at når der bygges nyt eller bygges om, skal tilbageholdelse af regnvandet tænkes ind som en naturlig del af byggeriet.

Spildevandsplanen indeholder retningslinjer for dimensionering af ledninger og bassiner, der tager højde for fremtidige ændringer i nedbørsmønster. Herudover indeholder spildevandsplanen retningslinjer for begrænsning af udledning af overfladevand til det offentlige kloaksystem i hhv. nye områder og ved nybyggeri eller ændringer i eksisterende områder. Hermed imødekommes de klimaskabte øgede vandmængder.

Det sikres, at den øgede udledning af overfladevand, som følge af klimaændringer, ikke overbelaster vandløbene. Det ud møntes ved anlæggelse af regnvandsbassiner ved alle nye udløb eller hvor udledningen er medvirkende årsag til manglende kravoverholdelse i vandløbene. Samlet set reduceres den samlede hastighed hvormed vi udleder overfladevandet til vores vandløb.

Det bemærkes dog at Sorø Kommune hidtil generelt har kunnet håndtere skybrudene i byerne. Kortlægningsanalyser fra Klimatilpasningsplanen viser dog, at der i fremtiden kan forventes oversvømmelser i visse områder på grund af skybrud.

Klimasikring skal og bør indgå i den almindelige planlægning og der er ikke afsat midler specifikt til klimasikring.

Energiforbrug

er forventes et normalt energiforbrug i forbindelse med gennemførsel af indsatserne. Nedlæggelse af de små utidssvarende renseanlæg vil mindske energiforbruget, idet nye store renseanlæg drives mere energieffektivt. Desuden vil renseanlæggene forbruge mindre energi når de ikke skal rense regnvand, men kun koncentreret spildevand. Hvilket sker med indsatsen med at separere områder der er fælleskloakerede.

Ved nedlæggelse af renseanlæg etableret i stedet en pumpestation og trykledninger hvilket også bruger energi, men samlet set forventes et lavere energiforbrug (eller uændret).

Omvendt vil nye renseløsninger i det åbne land formentlig betyde øget CO2 udledning, da nye trixtanke ofte leveres med pumpesystem, og biologiske renseanlæg kræver energi til driften.

Der er ikke regnet på den samlede CO2 udledning i planforslaget, men samlet set vurderes det, at planforslaget vil medføre en lille reduktion i CO2 udledningen fra spildevandsrensningen i kommunen. Det vurderes således, at der ikke er tale om en betydelig CO2 påvirkning der kræver detaljeret undersøgelse af påvirkningen af klimaet.

Produkter, materialer, råstoffer

 forbindelse med kloakarbejde vil der blive anvendt råstoffer som jord, sand, sten og grus. Eventuelt også muldjord ved reetablering af gravestedet. Stabiliseret slam fra renseanlæg anvendes som gødningsprodukt på landbrugsjord iht. Slambekendtgørelsen.

Der bør af hensyn til ressourceforbruget ske en samkoordinering af planer for kloakering og asfaltering. Der bør ske en årlig orientering om de kommende 4-5 års planer til relevante aktører fx NCC samt fjernvarme og elselskaber.

By – og landskabsarkitektonisk værdi samt kulturarv og arkæologiske forhold

Påvirkning af landskab og kulturmiljøer inden for kommunen kan forekomme i forbindelse med arealudlæg til nye forsinkelsesbassiner og LAR-løsninger. Disse initiativer forventes ikke at give anledning til væsentlige indvirkninger på kulturmiljøer og landskabelige forhold. Initiativer kan og skal endvidere planlægges således, at der ikke vil ske negative påvirkninger af eksisterende kulturværdier og således, at de tilpasses nuværende landskabelige forhold og karakteristika. Dette sker i forbindelse med lokalplanlægning og i forbindelse med myndighedstilladelser.

Etablering af regnvandsbassiner og LAR-initiativer kan resultere i arealbeslaglæggelse, som kan medføre en fortrængning af konkurrerende arealanvendelser. Gennem en hensigtsmæssig planlægning af konkrete forslag til tiltag under spildevandsplanen, vil man søge at undgå en negativ påvirkning af prioriterede arealanvendelser og arealanvendelsesinteresser. Dette vil ske i forbindelse med konkret spildevands – og lokalplanlægning. Det må dog pointeres, at samfundets interesser vægter højere end den enkeltes interesser og evt. gener forbundet med spildevandsplanlægningen.

Det forventes derfor ikke, at forslaget til spildevandsplan vil medføre væsentlige indvirkninger på nuværende arealanvendelse, landskab og kulturmiljøer.

Grønne områder og beplantning

I forbindelse med etableringen af regnvandsbassiner kan der planlægges områder med grønt præg for at forbedre de bynære rekreative muligheder. Regnvandsbassiner kan her indtænkes i en rekreativ sammenhæng. I forbindelse med evt. nedsivningsløsninger til vejvand, skal man være opmærksom på beplantningen, idet saltvand fra vejen kan medføre, at træerne går ud. Spildevandsplanen vurderes alt i alt at have en positiv indvirkning på dannelsen af grønne områder.

I scopingen blev de generelle virkninger af indsatserne identificeret og disse kan overføres til de konkrete indsatser. Derud over vurderes øvrige konkrete lokale indvirkninger af projekterne i miljøvurderingen.

Bjernede

I Bjernede påbegyndte Sorø Forsyning separering af fælleskloakken i 2019. Indsatsen gøres færdig i 2020, og medfører nedlæggelse af overløbsbygværk med udløb til Lygterenden. Overløbet ændres til regnvandsudløb.

Munke Bjergby og Døjringe/Dybendal

Ejendomme i Munke Bjergby og Dybendal/Døjringe er delvist separatkloakeret, spildevandskloakeret, fælleskloakeret eller beliggende i det åbne land med egne renseløsninger. I 2018 blev renseanlæggene i Dybendal og Munke Bjergby nedrevet og erstattet af pumpestationer. For at optimere denne løsning skal regnvandet fraskæres og ejendomme langs den allerede etablerede trykledning/transportledning skal samles op med små husstandspumpestationer. Ca. 200 ejendomme i området skal kloaksepareres, mens 48 ejendomme skal spildevandskloakeres.

Med indsatsen nedlægges bassin på fælleskloak samt overfaldsbygværk på fælleskloak i Munke Bjergby.

Hermed bedres tilstanden i Munke Bjergbyløbet.

Slaglille

Slaglille by med ca. 35 ejendomme er privat kloakeret via et ældre system der leder ud til Tuel Å via flere udløb. Ejendomme i byen har samletanke med overløb til det fællesprivate system. Ved kloakering og tilslutning til det offentlige spildevandssystem, vil udledningen af spildevandet til moseområdet og Tuel Å stoppe.

Samlet set reduceres den samlede hastighed hvormed der udledes overfladevand til vandløbene. Samtidig foretages en rensning af spildevandet til et højere niveau. Alt i alt antages den kumulerede effekt af indsatserne at være positiv for miljøet.