1

Forord

Denne helhedsplan for Stenlille sigter mod, at Stenlille skal løftes - både ved forskønnelse og udvikling af de fysiske rammer og ved at støtte op om byens liv og aktiviteter.

Gennem de seneste 6 år har Sorø Kommune investeret over 90 mio. kr. i Stenlille. Pengene er bl.a. brugt på en tilbygning til Stenlille Skole, til- og ombygning af Stenlille Hallen, opførelse af Sandlyng Børnehus og renovering af den sydlige del af Hovedgaden. Investeringer der alle understøtter Stenlille som en god by at bo i. Nu er det tanken at styrke byen yderligere via helhedsplanens fokus på tiltag og fornyelser, der kan fremme borgernes trivsel, og forbedre byens standard og udseende.

Ved helhedsplanens udarbejdelse er der lagt afgørende vægt på borgerinddragelse for at sikre, at det er de rigtige temaer, der arbejdes med, og for at opnå ejerskab og engagement i forhold til realisering af projektidéerne.

Jeg vil gerne takke alle, der på forskellig vis har bidraget til helhedsplanens udarbejdelse, og jeg ser frem til Stenlilleborgernes fortsatte engagement, når planen skal realiseres.

Med venlig hilsen

Ivan Hansen

Borgmester

2

Offentlig høring og vedtagelse

Et forslag til Helhedsplan Stenlille var fremlagt i offentlig høring i perioden 10. september - 30. oktober 2013. Helhedsplanen blev - med enkelte mindre ændringer og tilføjelser - vedtaget endeligt på Byrådets møde den 18. december 2013.

Helhedsplan Stenlille er udsendt af Sorø Kommune.

Planen er udarbejdet af Fagcenter Teknik og Miljø i samarbejde med Byplankonsulent, arkitekt MAA, Claus Lorange

Christensen ApS, som også har leveret de fleste fotos og illustrationer.

Tegning side 18 er fra bogen Aktiverende arkitektur og byplanlægning.

Kontakt vedrørende helhedsplanen til:

Planlægger Lene Eriksen, Fagcenter Teknik & Miljø, Rådhusvej 8, 4180 Sorø

Tlf. direkte: 57 87 63 46 E-mail: ler@soroe.dk

3

Læsevejledning

Indledende beskrives baggrunden for den aktuelle planlægning med borgerinddragelse. Det følges op med kort karakteristik af Stenlille, hvor også de aktuelle udviklingsmuligheder belyses. Med afsæt i en overordnet vision for byen beskrives mål, forslag og projektidéer for 6 indsatsområder. Efter et afsnit om forbedring af infrastruktur og kollektiv trafik rundes planen af med overvejelser om finansiering og prioritering frem mod realisering af projekter. I et bilag til helhedsplanen opsummeres borgeridéer og forslag, som ikke er indarbejdet i planen.

4

Afsæt til en bedre by

Med Helhedsplan Stenlille ønsker Byrådet at fokusere på initiativer til en positiv udvikling i byen.

Det skal være med fornyelser baseret på såvel overordnede mål for udvikling i kommunen som på holdninger og idéer fra lokalområdet.

Hermed følges op på Udviklings- og Planstrategi 2011, som ønsker en helhedsplan som grundlag for en særlig indsats, hvor vilkårene for en mangfoldighed af aktiviteter, det sociale liv, sundhed og miljø er vigtig at have for øje. Der skal sigtes på et Stenlille med god offentlig og privat service og
på at gøre byen mere attraktiv for indbyggerne og tiltrækkende for bosætning og erhverv.

I mange stationsbyer og tidligere kommunecentre ses et skred i byens identitet og service. Forfald af bygninger og anlæg, lukning af butikker og virksomheder, sociale problemer og ringe investeringslyst er led i en ond cirkel, som påvirker byernes liv og image. Stenlille har lignende problemer.
Trods de senere års investeringer i skole, hal og på institutionsområdet udtrykker mange borgere utilfredshed med forhold i byen, og at de ønsker gjort noget ved det - jo før jo bedre.

På baggrund af lokale tilkendegivelser under den indledende planproces udpeger helhedsplanen indsatsområder, som det vurderes særligt væsentligt at fokusere på. Det er steder med betydelige fornyelsesbehov og/eller udviklingspotentiale, som kan styrke byens miljø og det sociale liv.

Ud fra overordnede udviklingsmål beskriver planen projektidéer mv. for hvert indsatsområde som grundlag for konkret projektudformning og gennemførelse. Der forventes i den videre proces en sparring imellem kommunen og lokale interessegrupper, og at lokale kræfter går aktivt ind i at fremme realisering af betydelige dele af planen.

På baggrund af Byrådets overordnede beslutninger og økonomiske råderum er det nødvendigt at prioritere imellem de mange ønsker og idéer, der er kommet til udtryk - en del er derfor fravalgt. 

Helhedsplanens mål og projektidéer fordrer indsats, som vil påvirke Byrådets dispositioner i de kommende år, da realisering af betydelige dele af planen beror på offentligt initiativ og finansiering.

Helhedsplanen supplerer andre af kommunens planer. Planen er ikke bindende, og dens mål og indhold vil kunne justeres hen ad vejen, når der er gode argumenter for det.

Mange borgere i Stenlille ønsker

  • at kommunen forbedrer dårligt vedligeholdte veje og fortove,
  • at aktivitetsmulighederne for unge og børnefamilier styrkes,
  • at der opnås et indbydende bygnings- og vejmiljø i bymidten, og
  • at byen skal indeholde gode pladser og opholdssteder.
5

Lokalt engagement er vigtigt

Byrådet har fra start lagt vægt på, at borgerne inddrages i den aktuelle planlægning. Det er vigtigt, at borgerne selv sætter fokus på problemer og muligheder, så der opnås ejerskab til den indsats, der skal ydes. Det kan få betydning for en ny identitet for byen, som er tiltrængt.

Planlægningen tager i marts 2013 afsæt i et velbesøgt borgermøde i Stenlille Kulturhus, hvor der var mange tilkendegivelser om ønskværdige initiativer, fornyelser og et bedre byliv.

Mødet blev fulgt op med en elektronisk spørgeskemaundersøgelse om byens liv og vilkår. Der kom besvarelser fra mere end 400 personer, hvilket underbyggede det lokale engagement.
Der var mangfoldige ønsker og forslag, og tydelige indikationer af hvor, og for hvad, det er særligt påtrængende med en indsats.

Markant i borgernes tilkendegivelser er ønsker om mere alsidige aktivitetsmuligheder og gode være-/opholdssteder, som kan styrke byens sociale liv og tiltrækning. Der lægges vægt på initiativer, som kan styrke de unges vilkår. Forskønnelse og forbedring af bymidten ønskes også prioriteret højt, og - ikke mindst - ønskes dårlige veje og fortove istandsat.

Omkring 20 engagerede lokale borgere med et stort netværk deltager i en følgegruppe, som siden borgermødet har mødtes to gange med kommunens planlæggerteam.

Dialogen skal følges op i det videre forløb, hvor Byrådet vil tilstræbe løbende borgerinformation om beslutninger og initiativer, bl.a. ved møder og oplysninger på kommunens hjemmeside.

Byrådet vil bl.a. økonomisk bakke op om lokale initiativer og indsats i samspil med foreninger og initiativgrupper, som kan tænkes dannet for gennemførelse af projekter. Ifølge denne plans oplæg til økonomisk prioritering målrettes midler primært til helhedsplanens projekter. Der stilles desuden en pulje til rådighed for mere åbne anvendelsesmuligheder.

Lokalt engagement er væsentlig for gennemførelse af en del af de fornyelser helhedsplanen sigter mod. Det gælder også bestræbelser for finansiering, da afgørelser om tilskud fra offentlige puljer og private fonde vægter projekternes lokale forankring højt.

6

Det viser spørgeskemaundersøgelsen

Resultatet af den samlede spørgeskemaundersøgelse kan findes på kommunens hjemmeside.

Herunder ses udvalgte resultater fra den digitale spørgeskemaundersøgelse.

Styrkelse af live og aktiviteter i Stenlille (marker de tre områder, du synes er vigtigst)

Målgrupper. Hvilke grupper bør der særligt igangsættes/understøttes aktiviteter for i Stenlille by? (Marker de to målgrupper, du synes er vigtigst)

Grønne/rekreative områder (marker de to områder, du synes er vigtigst)

Konkrete arealer/projektområder. Hvor synes du det er vigtigst, at der kommer til at ske noget (marker de tre områder, du synes er vigtigst)

7

Byudvikling med rummelighed

Kommuneplanen og lokalplaner tilgodeser gode udviklingsmuligheder for Stenlille i og ved byen. På illustrationen herunder er markeret de væsentligste af de områder, hvor der må og kan gennemføres nybyggeri og andre fornyelser af forskellig karakter. Der planlægges aktuelt ikke udlæg af flere arealer til fremtidens byudvikling. Øst for byen ligger skovtilplantede arealer, som kan berige byen med nye rekreative kvaliteter.

Kort over Stenlille

7.1

Fra kirkelandsby til villaby

Stenlille med godt 2000 indbyggere ligger i et jævnt terræn mellem Sandlyng Å, Galtebjerggrøften, Sorøvej og Omfartsvejen. Den gamle landsby oplevede med Høng-Tølløsebanens åbning i 1901 en opblomstring med butikker, værksteder, hotel, boliger mv. langs Hovedgaden og ved stationen.

Villaer blev bygget ved indfaldsvejene, på Tjørntvedvej kom et mejeri og en gummivarefabrik.

Med de senere kvarterer med parcelhuse og rækkehuse blev Stenlille den haveby, vi kender, med boliger til en bred aldersgruppe, familier og enlige - ofte boliger i et beskedent prisleje.

Fællesarealerne i boligkvartererne supplereres af store grønne områder ved Banevænget, ved kirken og langs Sandlyng Å ved Slettebjerggård og skolen. Nogle arealer er velegnet til mere alsidig brug. Kommuneplanen udlægger arealer ud til Galtebjerggrøften som mulige grønne områder.

De senere år er der kun opført enkelte boliger, men der er god plads til nybyggeri i de kommende år. De større arealer til hertil er markeret med numre på luftfotoet på den foregående side. På private ejendomme er der arealer ved Fasanvej (1), Hovedgaden (2), Sneppevej (3), øst for Materielgården (4) og flere steder ved Tjørntvedvej (5, 6, 7, 8). Slettebjerggård er kommunens udstykning (9) med plads til mange nye boliger. En del af dette udstykningsområde ses herunder.

Industri og håndværkervirksomheder ligger fortrinsvis i små erhvervsområder ved Banevænget, Stationsvej og Fredensvej. Til fremtidens erhvervsudvikling er der areal ved Omfartsvejen, hvor der kan lokalplanlægges og byggemodnes, når der er et behov.

Med ophør af Janus Gummivarefabrik, KermoChrom og et stort maskinværksted, er der de senere år nedlagt betydelige arbejdspladser i byen. Kommunens administration i det tidligere rådhus blev afløst af Sorø Forsyning og en del af kommunens Jobcenter. Det anslås, at offentlig virksomhed udgør hovedparten af arbejdspladserne i byen. DBI-Plastics er den største private virksomhed.

I byens sydlige ende ligger Stenlilleområdets skole, hal og fritidscenter, idrætsanlæg, ungdomsklub og spejderfaciliteter. Den integrerede daginstitution Sandlyng Børnehus har afløst mindre institutioner, hvoraf institutionsbygningerne i Stenlille nu ligger tomme og til salg for ny anvendelse.

I det store institutions- og fritidsområde ved skolen og hallen er der plads til bygningsudvidelser og nye aktiviteter.

Hovedgaden er byens rygrad og ansigt med særlige udfordringer i bymidten. Butikslukninger, for få bygningsforbedringer, ringe vejstandard mv. skaber en negativ spiral med forfald og miljøforringelse. En misligholdt station og skæmmende stationsplads bidrager heller ikke positivt til bymiljøet.

Butiks- og serviceudbud i bymidten udgøres bl.a. af Super-Brugsen og Fakta, 6 - 8 udvalgsvarebutikker, apotek, solcenter, et par spisesteder og værtshuse samt et byggevaremarked med trælast. I Hovedgaden ligger også det ny Stenlille Kulturhus.

Kommuneplanen definerer bymidten som centerområde, hvor butikker og lignende skal ligge og kunne udvikles, når der er behov for det. I Lokalplan 28 for Stenlille bymidte er der krav om at fastholde mange af husenes stueetage til erhverv eller andre center- og kundeorienterede formål.

Hovedgaden er byens mest befærdede vej og er registreret som uheldsbelastet i kommunens trafiksikkerhedsplan. De øvrige gader i byen vurderes at have god trafiksikkerhed. Hastighedsdæmpende anlæg på nogle af byens veje har haft god effekt.

8

VISION 2025 - pejlemærker for byforbedring

Helhedsplanen udstikker pejlemærker for opgradering af Stenlille efter borgernes ønsker og de mål Byrådet har fastlagt.

Planen sigter på fornyelser, som kan fremme borgernes trivsel og forbedre byens standard og udseende. Aktivt byliv, forskønnelse, bevægelse, tryghed og grøn udvikling er væsentlige værdier, når der skal besluttes.

Stenlilles bosætningskvaliteter skal udvikles. Byen skal tiltrække unge familier og fastholde borgerne, fordi der er attraktivt at bo, god service, skole, institutionstilbud og mulighed for alsidige fritidsinteresser, smuk natur og grønne områder.

For dem der arbejder lokalt - og for at lette adgang til fritidsliv andre steder - skal væsentlige transportbehov søges tilgodeset af den kollektive trafik. Det overordnede stinet skal videreudvikles, så borgerne kan færdes let og trygt.

Byrådet vil bakke op om initiativer, som kan styrke byens miljø og sociale aktiviteter, bl.a. for at fremme lokal handel og privat service. Men også for at fremme unge og voksnes aktivitetsmuligheder – som giver en mere levende by.

Stenlille har ikke et butiksliv og kulturtilbud som de større byer, men det skal være tydeligt for potentielle tilflyttere, at der her er mulighed for et godt fritidsliv, bevægelse og leg i frisk luft – et liv i en let overskuelig by med kort afstande.

Byrådet vil støtte lokale initiativer til fornyelser og aktiviteter, og fremme gode vilkår for foreninger og klubber. For de unge, som ikke søger ind i forenings- og klubliv, skal der være bedre muligheder for uformelt samvær, aktivitet og udfoldelse.

Der skal støttes op om socialt udsatte, så problemer ikke får lov at udvikle sig til trusler for den enkelte og omgivelserne. Tilbud og indsats skal modvirke en negativ social spiral med særlige problemer, som kendetegner mange byer med beskeden udvikling og også ses i Stenlille.

Med offentlig indsats skal søges en opklassificering af bymidtens huse og miljø. Forfald og løsninger af ringe kvalitet og udseende skal undgås gennem vejledning og motivering af grundejere.

Hovedgaden i bymidten skal ændres, så den bliver velfungerende og hyggelig. Et torv og centrale aktivitets- og mødesteder skal etableres.

De nævnte visioner er for en række væsentlige og fornyende initiativer beskrevet som projekter i helhedsplanens seks indsatsområder.

Overskrifterne for planens særlige indsatsområder er:

  1. Miljøforbedring i bymidten
  2. Fornyelser omkring stationen
  3. Bypark ved Banevænget
  4. Forbedringer ved gadekæret og nye aktiviteter i den gl. børnehave
  5. Udvikling af Stenlille Kulturhus
  6. Bedre aktivitetsmuligheder ved skolen

 

Sorø Kommunes overordnede planer af betydning for Stenlille:

  • Sorø Kommuneplan 2013-2024
  • Lokal Agenda 21-handleplan 2013-2024
  • Udviklings- og Planstrategi 2011
  • Trafiksikkerhedsplan 2013-16
  • Plan for cykelstiprioritering, 2009

Luftfoto med markering af de seks indsatsområder

Helhedsplanens indsatsområder med overskrifterne:

  1. Miljøforbedring i bymidten
  2. Fornyelser omkring stationen
  3. Bypark ved Banevænget
  4. Forbedringer ved gadekæret og nye aktiviteter i den gl. børnehave
  5. Udvikling af Stenlille Kulturhus
  6. Bedre aktivitetsmuligheder ved skolen
9

Miljøforbedring i bymidten

9.1

Målet er bymiljøforbedring gennem fornyelse og renovering af vej og bebyggelse.

Forfald og manglende kvalitetsforbedringer i bykernen ses i mange små stationsbyer med ringe vækst. Det gør sig også gældende i Stenlille. Borgerne har tilkendegivet, at det er et problem for byens image, og at det forringer glæden ved at bo i byen. Mange frygter yderlig miljøforringelse og er kritiske overfor den ringe vedligeholdelse og fornyelsesindsats. Det er et markant ønske at få gjort noget ved det - både for vejarealer og private ejendomme. At udvikle et godt samarbejde herom mellem kommune og områdets grundejere er betydningsfuldt.

9.2

Det offentlige vejareal

Lokalplan nr. 28 fra 2001 illustrerer fornyelser fra Tjørntvedvej til Møllegårdsvej. Der sigtes på omlægning til sivegade/stillevej med fartdæmpende anlæg samt træer mellem parkeringsfelter. En trafikplan fra 2008 omfatter hele Hovedgaden og er grundlag for udført fornyelse fra Sorøvej til Tjørntvedvej. For den centrale del af gaden er skitseret forslag til nye belægninger og beplantning, som kan højne det visuelle miljø. Byrådet har ikke taget stilling til, hvordan en konkret fornyelse skal se ud, men ønsker gaden udført, så den vil bidrage positivt i den samlede offentlig og private fornyelsesindsats.

Sådan kan der sættes ind:

  • Anlægge nye eller grundigt renoverede kørebaner og fortove.
  • Forbedre trafiksikkerheden med fokus på gadens rolle som skolevej, gode cyklistforhold, fartdæmpere og overgange.
  • Justere i antal og placering af parkeringsbåse, evt. færre og kun i én side af gaden.
  • Plante træer i og langs gaden.
  • Opstille robuste bænke og andet byrumsinventar.
  • Overveje optimale placeringer af busstoppesteder.
  • Tilstræbe bedre tilgængelighed til ejendomme og butikker.
  • Tilstræbe bedre vilkår for handicappede og ældre.

Prioritering af indsats og strækning

Ny kørebanebelægning på hovedgadestrækningen nord for Tjørntvedvej afsluttes senest i 2015.

I følge Trafiksikkerhedsplan 2013-2016 skal sikkerheden forbedres med fartdæmpende anlæg.

Designet af bymidtestrækningen skal derfor afklares hurtigt. Strækningen imellem Stationsvej og det tidligere rådhus kan eventuelt udføres i anden og højere standard end resten af Hovedgaden.

Statsmidler kan måske dække udgifter til miljøforbedrende tiltag på det offentlige vejareal.

9.3

Forbedring af huse og ejendomme

Der er et stort behov for vedligeholdelse og ydre ændringer af mange af bymidtens huse. Også mere gennemgribende bygningsforbedringer kan vise sig at være hensigtsmæssige, da en del af bygningerne vurderes at være i dårlig stand og af utidssvarende standard. For det ydre skal overvejes nye tagbelægninger og tagrender, udskiftning eller renovering af vinduer og døre, facadebemaling i harmoniske farver samt istandsættelse af trapper og sokler. Der kan være behov for facadeændringer, så en pæn helhed genskabes, hvor tidligere ændringer har sat uheldige spor. Overflødige skilte bør fjernes, og nye skilte bør tilpasses facaden. Nogle af disse fornyelser vil være energibesparende og klart bygningsforbedrende. Andre forbedringer, f.eks. tekniske, funktionelle og arkitektoniske, kan højne kvaliteten af et hus yderligere. Gode boliger og pæne huse kan øge interessen for at bo og drive virksomhed i kvarteret og herved styrke bylivet. Byfornyelse kan skabe interesse og nye muligheder for byggeri på rummelige grunde eller som følge af sanering af ringe huse.

Elementer i vurdering af behov for bygningsrenovering:

  • Randbebyggelsens påvirkning af gademiljøet.
  • Husenes bevaringsværdi, herunder arkitektonisk kvalitet.
  • Bolig- og bygningskvalitet som helhed.
  • Egnethed til butik/erhverv, herunder tilgængelighed.
  • Friarealer og baghuse, friarealernes kvalitet og anvendelse.
  • Muligheder for fællesløsninger.
  • Nye anvendelsesmuligheder.

Sådan kan der sættes ind:

  • Indledende dialog med ejere af grunde i bymidten for afklaring af interessen for byfornyelse.
  • Forbedringer, der er vigtige for miljøet og bygningskvaliteten fremmes med offentlige tilskud.
  • Bygningsrestaureringer kan eventuelt støttes af Sorø Bevaringsfond.
  • Grundejere tilbydes faglig dialog ved projektudarbejdelse for bygningsrestaureringer.
  • Restaureringsindsats kan påskønnes ved præmiering af gode projekter.
  • Der kan oprettes et lokalt bygningsforbedringsråd for at fremme restaureringsindsats.
  • Mulighed for ildsjæles praktiske hjælp til grundejerne kan afklares.
  • Byrådet opfordrer boligselskab(er) til at deltage i byfornyelsen, hvis der viser sig mulighed for relevante ejendomskøb.
  • Byrådet udpeger den del af byen, som skal områdefornyes, og ansøger i 2014 eller 2015 staten om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse.
  • Et program til områdefornyelse skal i samspil med borgerne begrunde og beskrive indsatsmål.

Helhedsplanens afgrænsninger mv

Helhedsplanens afgrænsninger mv

Eksempler på stiltilpassede fornyelser af facader og tage på huse i Stenlille bymidte (Hovedgaden 44 og 46)

Eksempler på stiltilpassede fornyelser af facader og tage på huse i Stenlille bymidte (Hovedgaden 44 og 46)

10

Fornyelser omkring stationen

Målet er et bytorv og en aktivitetsplads samt forbedringer langs Stationsvej med bl.a. en fornyet busterminal og liv i den gamle station.

Nord for Høng-Tølløsebanens spor ved stationen ligger et areal med parkering, græs og bevoksning. Arealet langs Stationsvej præges af gamle skure, slidt gadeinventar og ringe belægning.

P-pladserne ved banen udnyttes kun i lille omfang. Den gamle station er i forfald og afventer ny anvendelse. Det er centrale arealer med behov for fornyelser, som kan berige byens miljø.

Området ved Stationen

Området ved Stationen

10.1

Byens nye torv

Lige nord for baneoverskæringen skal der - langs Hovedgaden - anlægges et lille torv. Ambitionen er en markant og robust plads med høj kvalitet, som kan spille godt sammen med tilgrænsende, fremtidigt velrestaurerede huse. Anlægget kan bero på kommunens opkøb af et beskedent areal.

Sådan kan der sættes ind:

  • Torvet udføres overvejende med fast belægning uden separat kørebane til p-pladsen bagved.
  • Torvet afgrænses med hæk, mur eller på anden måde mod jernbane og p-plads.
  • Der plantes træer, det eksisterende, store træ opstammes og fremhæves med up-light.
  • Torvets design udføres i et samspil med vejfornyelsen i Hovedgaden.
  • På torvet indpasses vandelementer, evt. en vandskulptur.
  • Der opsættes bænke, særlig belysning og eventuelt markante natursten.
  • Byens informationstavle fastholdes på arealet.
  • Der skal være plads til byens juletræ.
10.2

Motions- og aktivitetsplads

Byrådet ser gerne aktiviteter for teenagere og voksne på arealet nord for stationen. Her kan måske tilgodeses aktiviteter på det grønne areal og på parkeringspladsen. Det skal i givet fald være aktiviteter, der tager hensyn til områdets bevoksning.

Der kan ses på muligheder for fleksibel anvendelse af den offentlige parkeringsplads, så udstyr til ungeaktiviteter f.eks. kan opsættes i weekender, så der kan parkeres, når der er behov for det.

Sådan kan der sættes ind:

  • Der opsættes robuste motionselementer.
  • Fleksible spil- og bevægelsesaktiviteter kan indpasses på den offentlige parkeringsplads.
  • Der kan anlægges en petanquebane, evt. på en del af parkeringspladsen.
  • Der plantes hæk langs trådhegn mod banelegemet.

Proces og kommentarer

OM MOTIONSPLADS

Stenlille Handels-, Håndværker- og Borgerforening er fra kommunens udviklingspulje tildelt midler til en plads med træningsredskaber for motionister. Motions(lege)pladsens placering skal fastlægges på baggrund af helhedsplanen og en dialog mellem forening og kommune.

Foreningen har peget på placering langs jernbanen ved stationen. Det forudsætter aftale med grundejer (Infrastrukturselskabet VL a/s) om rådighed og leje mv.. Arealet ved Hovedgaden reserverer helhedsplanen til et bytorv, som tidligere er omtalt.

Byrådet ser placering af en motionsplads på kommunens areal ved Banevænget som et alternativ.

Her kan en motionsplads indgå i udviklingen af den bypark med børnelegeplads, borde og bænke og beplantning, som er beskrevet andet sted i planen.

OM ANDRE AKTIVITETER

Muligheden for i perioder at kunne anvende den asfalterede parkeringsplads til ungeaktiviteter skal ses ud fra ønsket om liv til bymidten og at tilgodese spil og aktivitet, som skal have fast underlag.

Hvorvidt der er muligheder i at anvende den tilgrænsende tomme værkstedshal til ungeaktiviteter kan overvejes. (Bygningen er til salg.)

10.3

Fornyelser ved Stationsvej

Driftsselskabet for Høng-Tølløsebanen, Regionstog, ønsker forbedringer langs Stationsvej, bl.a. med ny busterminalplads med moderne byrumsinventar og belægning. Der tænkes også en korttidsparkeringsplads. Udenfor banens ejendom kan andre fornyelser bidrage til en pænere og velfungerende gade. Byrådet vil bakke op om forbedringer i denne vigtige del af bymidten.

Sådan kan der sættes ind:

  • Skæmmende og overflødige skure og byrumsinventar fjernes.
  • Der udføres nye belægninger.
  • Der etableres højbede med siddekant - og evt. et par store natursten.
  • Der opsættes nyt cykelparkeringsskur (eller flere).
  • Der opsættes robuste bænke, læskærme og informationstavler.
  • Der skal være hæk langs banen.
  • Der plantes træer langs Stationsvej
  • Der kan tilgodeses plads til en pæn grill/pølsebod.
  • Der bør være offentligt tilgængelige toiletter – gerne integreret i stationsbygningen.
  • Arealet ved mindestenen saneres og bevares som grønt areal - evt. flyttes stenen.
  • Buslommen syd for vejen (ved kiosken) rykkes evt. til placering øst for Kirkevej.
  • Der plantes flere træer langs Stationsvej.
  • Byrådet ser gerne ny anvendelse af Regionstogs stationsbygning. Som én blandt flere lokaliteter kan bygningen måske anvendes til (ungdoms-)klub, byttecentral, café med åben rådgivning
    • et værested.
  • Eventuelt nedrives den lave del af stationsbygningen.
  • Nedrivningen kan give plads til en lille korttidsparkeringsplads og/eller til cykelskure.
11

Bypark ved Banevænget

Målet er en park med bred appel til borgerne og til små og store arrangementer. Her skal fortsat kunne være cirkus, gøgl, kræmmermarked, musik og byfester. Det kan måske være stedet til byens ”fyrtårn”- noget helt særligt.

Det store centrale grønne areal ligger åbent mod Banevænget og afgrænses desuden af bevoksning. Med Banevængets fremtidige rolle som forbindelsesvej til Slettebjerggårdkvarteret vil trafikken forøges. Det vil være en kvalitet, hvis boldspil og andre aktiviteter på arealet afskærmes langs vejen. Området kan opnå større herlighedsværdi med supplerende beplantning og med nye muligheder for bevægelse, leg og fællesskab.

Ønsker om særlige aktiviteter for unge kan måske tilgodeses på den del af genbrugspladsen, som ligger uudnyttet og/eller på materielgården.

Foto med delområder

Foto med delområder

Sådan kan der sættes ind

FORNYELSE OG AKTIVITETER I PARK (område A):

  • Mere beplantning vil fremme parkpræget og biodiversiteten.
  • Der kan opnås nye landskabskvaliteter med terrænbearbejdning.
  • Parken afgrænses langs Banevænget med en lav jordvold og beplantning.
  • Der kan anlægges en spændende og udfordrende småbørnslegeplads.
  • Der kan eventuelt indpasses en lille multibane eller lignende boldaktivitetsplads.
  • Et udfordrende cykelspor kan anlægges bl.a. i det skrånende terræn og imellem træerne.
  • En bål- og grillplads kan etableres med bænke og borde.
  • Der kan være en motionsplads med fitnessredskaber og klatreudfordringer.
  • Et areal syd for Banevænget kan indhegnes til hundelegeplads.
  • En god sti fra Hybenvej til parken og Banevænget/Hovedgaden vil være en kvalitet.
  • Gang- og cykelsti fra Hovedgaden til Slettebjerggårdvej kan føres gennem parken.*

*) Foreløbigt skal den smalle sti mellem Slettebjerggårdvej og adgangsvejen til Materielgården forbedres, så fodgængere og cyklister fra det ny boligkvarter får bedre adgang til byparken og Hovedgade.


NY AKTIVITET PÅ GENBRUGSPLADSEN (område B):

Det tilstræbes at få mulighed for at etablere en SSP-klub på den tomme del af genbrugspladsen.

Byrådet vil søge en aftale med AffaldPlus om anvendelse.

Den eksisterende pavillon på stedet kan evt. anvendes til ophold og/eller som supplement til et lille cykel- og knallertværksted.

NY AKTIVITET PÅ MATERIELGÅRDEN (område C):

Det er måske her ved indkørslen til materielgården og på areal ned mod Sandlyng Å, der vil være mulighed for et anlæg, der kan kombinere rullende ungdomsaktiviteter i form af f.eks. skateboard, BMX og kørsel med rulleskøjte og løbehjul. Et anlæg der gradvist kan udvides.

Forslag til proces og muligheder Unge i teenagegruppen bør inddrages i planlægningen og som deltagere i anlæg af nogle af fornyelserne, så der opnås ejerskab til projekterne. Andre anlæg vil bero på inddragelse af andre lokale kræfter.

Hvis der opnås mulighed for at oprette en SSP-klub på genbrugspladsen bør det forestås af kommunens SSP-medarbejdere sammen med interesserede unge. 

Illustrationer af aktivitetsområder

Illustrationer af aktivitetsområder

12

Forbedringer ved gadekæret og nye aktiviteter i den gamle børnehave

Målet er at få liv i gadekæret igen og at opnå et attraktivt grønt areal omkring det. Den gamle børnehave giver mulighed for åbne aktiviteter, som skal overvejes.

Byens gadekær er i en meget ringe tilstand, såvel fysisk som biologisk. Fornyelser skal bl.a. sigte på at rette op på det. Der kan opnås langt bedre kvaliteter for ophold og grønne værdier for arealet om gadekæret og videre hen til Møllegårdsvej.

Der ses muligheder i nye aktiviteter i den nedlagte børnehave og dens store friareal. Huset kan indrettes til ungdomshus og få en rolle som værested, der kan styrke sociale kontakter. Det er funktioner, som også kan være andre steder (måske i ungdomsskolens bygning ved Stenlillehallen), men den tidligere børnehave er tom, rummelig og velbeliggende.

12.1

Grønt område med gadekær

Sådan kan der sættes ind:

  • Gadekærets biologiske tilstand og vandkvalitet oprettes, så ænder kan trives her.
  • Stensætning om kæret kan evt. sænkes mod opholdssiden, så hegn bliver unødvendigt.
  • Der etableres opholdspladser med bænke og borde.
  • Der kan skabes luft om gadekæret ved at åbne op mod den tidligere institution mod syd.
  • Også hjørnearealet ved Møllegårdsvej bør indgå i bestræbelserne for et smukt og markant grønt hjørne i byen – måske med dyreskulpturer til småbørnsleg.
  • Det bør overvejes at udtynde i bevoksningen nærmest gadekæret. Til gengæld kan det grønne element forstærkes med flere træer langs Møllegårdsvej.

Proces og muligheder

For gennemførelse af et projekt til nyt liv i gadekæret mv. bør en lokal initiativgruppe varetage det nødvendige samspil med kommunen og søge tilskud fra relevante puljer og fonde.

Det afklares om frivillige vil varetage vedligeholdelse af anlægget (som tilbudt i indledende fase).

12.2

Ungdomshus og værested

Nye muligheder i et tomt hus

Som led i udvikling af samlings- og aktivitetssteder i byen kan den gamle institution eventuelt indrettes til ungdomshus og fleksibelt værested for en bredere gruppe.

Beliggenheden midt i byen er en kvalitet i sig selv.

Driften kan måske forestås af frivillige i samspil med SSP, Ung i Sorø og kommunens familierådgivning.

Huset kan blive et åbent sted for socialt samvær, hvor man kan komme uden tidsaftale eller medlemskab. Et åben-dør-hus inden for de rammer, der nødvendigvis må sættes. Et sted, hvor lokale og tilflyttere kan mødes, skabe kontakter og udvikle netværk.

Der kan satses på bred udnyttelse igennem døgnets timer. Her kan evt. være lektiecafé, åben rådgivning (individuel og familierådgivning), samværslokale for anbragte børn og deres familie, kontakt og rådgivning til unge mødre.

Bygningen kan måske også være stedet for ungdomsklubaktiviteter, som nu har til huse i pavilloner ved hallen på skoleområdet.

Proces og kommentarer

Det skal afklares, om der kan skabes en samarbejdsmodel mellem kommunen og lokale frivillige til at etablere og drive et sådant sted. Lokale unge bør i givet fald inddrages i idéudviklingen for at sikre ejerskab.

13

Udvikling af Stenlille Kulturhus

Målet er en videre udvikling af Kulturhuset som et aktiv for lokale foreninger mv. Lokale ildsjæle dannede i 2012 foreningen Stenlille Kulturhus med henblik på at stille den tidligere biblioteksbygning Hovedgaden til rådighed for interessegrupper, foreninger og paraplyorganisationer i kommunen. Stenlille Lokalarkiv forblev i egne lokaler i huset, som desuden rummer et lille køkken, mødelokale og storrum. Frivillige driver en bogcafé i huset. Der er behov for ressourcer til den videre indretning og et face-lift af huset. Parkeringsgården ønskes forskønnet og med areal til udeophold.

Sådan kan der sættes ind:

  • Der kan tages initiativ til en forskønnelse af husets ydre for at opnå en positiv signalværdi.
  • Mere og bedre inventar kan fremme Kulturhusets kvalitet og tiltrækning.
  • Bogcaféen kan måske udvikles til et mindre selvbetjeningsbibliotek.
  • Et større køkken (evt. ved bygningsudvidelse) vil styrke mulighederne for fællesspisning.
  • Der kan gøres en indsats for at opnå et pænt gårdmiljø.
  • En del af gården kan indrettes til udeophold med bænke, borde og beplantning.
  • Der kan eventuelt være gæsteparkering på den tidligere gummivarefabriks areal.

Proces og kommentarer

Byrådet anser videreudviklingen af Kulturhuset som et betydeligt aktiv for Stenlille og vurderer, at det kan hjælpes på vej ved andel i de midler, der i følge helhedsplanen stilles til rådighed.

Væsentlige bygningsfornyelser vedrørende faste anlæg skal ske i et samarbejde imellem bestyrelsen og kommunen.

14

Bedre aktivitetsmuligheder ved skolen

Målet er at anvende de rummelige faciliteter bredere, bl.a. til aktiviteter uden for klub- eller foreningsregi. Området ved Stenlille Skole har sportshal, fritidscenter, boldbaner, bygninger med ungdomsklub og faciliteter for spejdere. Her holder det organiserede klubliv til. Hvor der før - under tilsyn af en halinspektør - var større imødekommenhed for unges uorganiserede aktivitet og samvær i et cafeteria, er det i dag begrænset. Der foreligger projektet ”Drøn på skolegården”, som vil styrke mulighederne for udeophold og aktiviteter mellem skolebygningerne. Projektet er sat i bero, da der mangler penge til realisering.

Sådan kan der sættes ind:

  • Der bør være mulighed for at mødes og have uformelt samvær indenfor hallens rammer.
  • Adgang til hal og baner bør være mulig, når de ikke anvendes af det organiserede fritidsliv.
  • Projekt ”Drøn på skolegården” kan genoptages.
  • Der kan etableres en skateboardbane, hvis en sådan ikke vil indgå i et andet projekt i byen.
  • En gavl på hallen kan eventuelt blive en klatremur.
  • Etablerede foreninger bør med jævne mellemrum gøre en ekstra indsats for at oplyse og inkludere f.eks. tilflyttere og de unge om klubaktiviteterne.
  • Der kan eventuelt anlægges en moderne multibane til diverse typer boldspil på fast underlag eller kunstgræs – et sted der er velegnet for spontan og uorganiseret aktivitet.

Proces

Det foreslås at samle relevante personer for idéudvikling og definition af muligheder og opgaver, f.eks. med deltagelse af kommunens fagcentre inden for de sociale og kulturelle områder, herunder SSP, Ung i Sorø, skoleleder samt lokale foreninger i Stenlilleområdet.

Fremadrettet indsats må i vidt omgang bero på organisatoriske tiltag i lokalområdet.

Nordea-Fonden og Dansk-Boldspil-Union (DBU) har i fællesskab etableret en pulje specielt til at støtte etablering af multibaner.

15

Forbedring af infrastruktur og kollektiv trafik

15.1

Stier

Den spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført forud for helhedsplanens udarbejdelse, bidrog med rigtig mange bud på, hvor og hvordan stisystemerne i og omkring Stenlille med fordel kan udbygges. Med afsæt i den samlede prioritering af indsatsområder og projekter er disse forslag dog kun i meget begrænset omfang indarbejdet i helhedsplanen. Dette udelukker selvfølgelig ikke, at der lokalt igangsættes stiprojekter, og kommunen stiller i givet fald gerne de mange konkrete forslag til rådighed som inspiration for arbejdet. Herudover vil forslagene blive inddraget, når kommunens samlede stiplan revideres.

15.2

Trafiksikkerhed

Tilsvarende blev der i forbindelse med undersøgelsen fremsat mange forslag til forbedring af trafiksikkerheden i og omkring Stenlille. Eksempelvis udtrykte mange bekymring i forhold til Sorøvej, der som en stærkt trafikeret vej uden cykelsti udgør en barriere for de bløde trafikanter - både for dem, der skal krydse den (når de f.eks. skal over i Nordskoven eller til ridning på rideskolen) og for dem, der gerne vil gå eller cykle på/langs den.

I forhold til Sorøvej ligger der en særlig udfordring i, at vejen er en statsvej og dermed Vejdirektoratets ansvar. Sorø Kommune har tidligere været i dialog med Vejdirektoratet om, hvordan Sorøvej kan gøres mere sikker for de bløde trafikanter, men hidtil er den ikke blevet prioriteret. Med afsæt i resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og arbejdet omkring helhedsplanen i øvrigt har Sorø Kommune imidlertid på ny rettet henvendelse til Vejdirektoratet - denne gang for at spørge, om de på sigt har planer om at forbedre fremkommeligheden på strækningen ved at etablere en niveaufri skæring mellem jernbanen og Sorøvej - dvs. en løsning med en jernbanebro, så bilerne ikke skal holde for toget.

En sådan bro vil med fordel kunne etableres med en cykel- og gangsti langs jernbanen over vejen, og det vil i givet fald være nærliggende, at kommunen afsætter midler til at medfinansiere denne del af projektet. Regionstog vil - som ansvarlig for jernbanen - ligeledes naturligt skulle indgå i et sådant projekt, hvorved anlægsudgifterne vil kunne fordeles på tre forskellige parter.

Vejdirektoratet har imidlertid meddelt kommunen, at de ikke har nogen planer om at etablere en niveaufri krydsning mellem Sorøvej og jernbanen, da strækningen hverken er belastet af uheld eller fremkommelighedsproblemer. Da der desuden er lokal hastighedsbegrænsning og en fartviser på strækningen, har Vejdirektoratet ikke planer om yderligere tiltag.

De øvrige bemærkninger fra undersøgelsen, der omhandler trafiksikkerhed på de kommunale veje, vil blive inddraget, næste gang kommunens trafiksikkerhedsplan revideres.

15.3

Kollektiv trafik

Generelt afspejlede spørgeskemaundersøgelsen stor lokal tilfredshed med togbetjeningen i byen.

Til gengæld var der forholdsvis mange, der udtrykte ønske om bedre busbetjening mellem Stenlille og Sorø - særligt på hverdagsaftener. Sorø Kommune reducerede imidlertid netop denne del af busbetjeningen i 2009, fordi Movias registreringer viste, at busafgangene på hverdagsaftener blev benyttet meget lidt og derfor medførte et uforholdsmæssigt stort underskud.

For at tilgodese de områder i kommunen, hvor busbetjeningen er begrænset, har kommunens teknik- og miljøudvalg efterfølgende besluttet at fordoble kommunens tilskud til borgernes anvendelse af kørselstilbuddet Flextrafik. Det er derfor Byrådets håb, at bl.a. borgerne i Stenlille-området i højere grad end hidtil vil udnytte de muligheder, Flextrafik giver i forhold til transport til og fra Sorø på tidspunkter, hvor der ikke går nogen busser. Kommunen vil i den sammenhæng være lydhør overfor Stenlille-borgernes erfaringer med at benytte Flextrafik, så disse erfaringer kan indgå i kommunens dialog med Movia om den fortsatte udvikling af kørselsordningen.

16

Økonomi og realisering

Realisering af helhedsplanen beror på aktiv opfølgning med kommunal indsats, private grundejeres engagement samt anden lokal indsats.

Det økonomiske grundlag for at gennemføre mange af fornyelserne vil bero på tilskud fra puljer og fonde, offentlige tilskud fra EU, stat og kommune.

Til projekter, der ikke kan gennemføres uden bidrag fra private og ikke-statslige puljer og fonde, vil ansøgninger fra foreninger, projektgrupper og ildsjæle være afgørende.

Byrådet vil så vidt muligt bakke op om pulje- og fondsansøgninger vedrørende midler til helhedsplanens indsatsområder. Helhedsplanen vurderes at kunne underbygge gode argumenter for pulje- og fondstilskud. De økonomiske midler, Byrådet stiller til rådighed, skal supplere pulje- og fondsmidler, så de ansøgte projekter kan gennemføres.

I betragtning af de store beløb, der skal til for at realisere planens visioner, må der naturligvis prioriteres vedrørende de enkelte fornyelsers omfang, kvalitet og udførelsestidspunkt.

Helhedsplanen er ikke bindende, men Byrådet ser gerne store dele af planen gennemført i løbet af de næste 7 - 8 år med de justeringer i projekterne, der vil være nødvendige og velbegrundede i det fortsatte samspil med borgerne, og ud fra de økonomiske midler det formås at bidrage med.

16.1

Offentlige puljemidler

Det er usikkert, hvor meget der formås finansieret ved tilskud udefra, men de offentlige midler kan foreløbig gøres op som beskrevet i det følgende.

Kommunens byforbedringspulje

På Sorø Kommunes budget 2013-2016 er der afsat 4 mio. kr. til forbedringer i Stenlille, Dianalund og Ruds Vedby. Forudsat en ligelig fordeling byerne imellem er beløbet for Stenlille på 1,33 mio. kr.

Udviklingspulje for lokalrådene

Byrådet har i juni 2013 besluttet at reservere 110.000,00 kr. til Stenlille Handels-, Håndværker- og Borgerforening for etablering af en motions(lege)plads.

Borgerforeningen og foreningen ”Liv i Stenlille” kan hvert år søge puljemidler til lokale formål.

Tilskud efter byfornyelsesloven

Byfornyelsesloven giver kommuner mulighed for statstilskud til fornyelser i nedslidte områder i mindre byer som Stenlille. Målet er at gøre byerne attraktive for bosætning og styrke grundlaget for private investeringer. Overordnet er der to forskellige ordninger/puljer i lovens regi, som det vil være relevant at søge midler fra, når helhedsplanen søges realiseret.

Dels er det muligt at søge tilskud til bolig- og bygningsfornyelser, hvor staten bidrager med 60 pct. af kommunens udgifter, når der gives tilskud til istandsættelse og nedrivning af boliger i byer med mindre end 3.000 indbyggere. Vedrørende de konkrete tilskud til grundejerne er der forskellige satser afhængigt af anvendelse og ejer/lejer-forhold.

For at understøtte kommunernes indsats på dette område har regeringen med ”Vækstplan DK” afsat 400 mio. kr. over to år som en særlig ”Pulje til Landsbyfornyelse”. Heraf er der i første omgang reserveret 2,30 mio. kr. til Sorø Kommune til anvendelse i 2014-15. Kommunen har mulighed for at få tildelt et tilsvarende beløb til brug i 2015-16.

Puljen forudsætter, at Sorø Kommune bidrager med 40 pct. for at kunne få det reserverede beløb udbetalt. I kommunens budget for 2014 er der derfor afsat ca. 1,53 mio. kr. til formålet, således at der vil kunne anvendes én årspulje i Stenlille på samlet ca. 3,83 mio. kr. 

Puljemidlerne er rettet mod anvendelse til nedrivning eller istandsættelse af nedslidte boliger, og kan også anvendes til at fjerne skrot og affald fra boligejendomme. I Stenlille kan puljemidler også anvendes til nedrivning af private erhvervsbygninger, hvor erhvervet er ophørt. Endelig kan kommunen opkøbe ejendomme med sigte på istandsættelse eller nedrivning.

Puljen kan forøges, hvis nogle kommuner ikke gør brug af reserveret beløb og hvis Sorø Byråd i en sådan situation lægger sin andel til. Puljemidlerne skal anvendes inden for 1½ år fra tildelingen af statsmidlerne.

Herudover er det i forhold til byfornyelsesloven muligt for kommunen at søge om tilskud til områdefornyelse. Denne ordning åbner mulighed for en bredere indsats, som kan være af både fysisk, kulturel og social karakter med sigte på en synergieffekt. Bygningsforbedringer, trafikforanstaltninger, miljøfremme, pladser og socialt aktiverende foranstaltninger indgår ofte.

I forhold til områdefornyelse er den enkelte kommune ikke på forhånd sikret en del af en den statslige beløbsramme til formålet. Tilskud fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter beror således på ministeriets prioritering af modtagne områdefornyelsesprogrammer, som skal beskrive, hvad kommunen sammen med lokale kræfter ønsker gennemført inden for 5 år.

Hvor store bidrag fra staten og kommunen, der vil være påkrævede, vil bero på et konkret områdefornyelsesprogram.

Statens tilskud kan højst udgøre 1/3 af kommunens udgifter til områdefornyelsen.

16.2

Forslag til fordeling og prioritering

Perioden 2014 - 2015

3,83 mio. kr. afsættes til tiltag inden for bolig- og bygningsfornyelse, nedrivning og andet, som staten tillader inden for rammerne af ”Pulje for Landsbyfornyelse”.

Beløbet forudsætter et statstilskud på 2,3 mio. kr. og et kommunalt bidrag på ca. 1,53 mio. kr., jf. foregående afsnit.

1,33 mio. kr. fra kommunens byforbedringspulje fordeles til en række andre af helhedsplanens projekter mv.

Oplæg til fordeling og formål:

250.000,00 kr. til påbegyndelse af udvikling af byparkens område A, f.eks. til legeplads.

150.000,00 kr. til andel i etablering af SSP-klub med knallertværksted. (Område B)

250.000,00 kr. til andel i et anlæg for f.eks. BMX, løbehjul og skateboard. (Område C)

250.000,00 kr. til fornyelser i og ved Stenlille Kulturhus.

230.000,00 kr. til en bufferpulje, der kan fordeles ad hoc til projekter i indsatsområderne, evt. ved at supplere de andre tildelte beløb eller til fornyelser/indsats ved skole og hal.

200.000,00 kr. reserveres til en pulje, der administreres af en lokal gruppe, og som ikke er øremærket til projekter i indsatsområderne.

Det skal tilstræbes, at offentlige tilskud supplerer fondstilskud, privat indsats eller lignende, så det offentlige bidrag skaber synergieffekt.

De offentlige tilskud i denne pulje dækkes fuldt ud af kommunale midler.

0,11 mio. kr. fra kommunens Udviklingspulje for lokalrådene til en motionsplads.

Beløbet kan anvendes, hvor det endeligt besluttes at placere motionspladsen.

 

Perioden 2016 - 2021

I 2014-15 skal kommunen i samarbejde med lokale aktører udarbejde et program og en endelig ansøgning vedrørende midler til områdefornyelse med supplerende bolig- og bygningsfornyelse. Det forventes, at helhedsplanen vil være et væsentligt inspirationsgrundlag for ansøgningen, men processen udelukker ikke, at andet kan inddrages. Hvis nogle af helhedsplanens projekter gennemføres i 2014 og 2015 (evt. 2016), vil disse ikke indgå i områdefornyelsesprogrammet.

Foreløbig kalkuleres de samlede, offentlige projekttilskud i perioden at være på ca. 10,17 mio. kr., heraf 2,17 mio. kr. til bolig- og bygningsfornyelse. Ud fra det nuværende beregningsgrundlag vil det i perioden medføre en udgift for Sorø Kommune på 6,55 mio. kr., som det er belyst i fordelingsoversigten herunder. Dette beløb er med vedtagelsen af Budget 2014 afsat i planens overslagsår, hvor det er fordelt med 2 mio. kr. i årene 2015 og 2016 samt 2,55 mio. kr. i 2017.

I perioden kan der naturligvis - uafhængigt af offentlige tilskud - gennemføres projekter lokalt, som der på anden måde kan skaffes midler til.

 

 

Fordelingsoversigt for perioden 2016 - 2021

Priser og finansering (mio. kr.)        
Bolig- og bygningsfornyelse 2,1722 1,30 0,87 Grundejere
Miljøvejsanlæg i Hovedgaden 2,20 0,73 1,47 0
Nyt bytorv 1,20 0,40 0,80 Evt. en del
Motions- og aktivitetsplads 0,55 0,18 0,37 Evt. en del
Fornyelser ved Stationsvej 5,00 0,00 1,00 4,003
Bypark, projekt A, B og C 1,604 0,53 1,07 Evt. en del
Gadekær og ungdomshus mv. 1,35 0,45 0,90 Evt. en del
Udvikling af Stenlille Kulturhus 0,105 0,03 0,07 Evt. en del
Øvrige indsatsprojekter (uafklaret) - - - -
Samlet   3,62 6,55  

1 Statsrefusion, som kan tildeles i henhold til byfornyelsesloven.
2 Dette tilskud kommer oveni ”landsbypuljens” tilskud til fornyelse i 2014-2015 på 3,83 mio. kr. Grundejernes egenbetaling kan ikke beregnes, før de konkrete projekter og fordelingsnøglerne for tilskud til disse kendes.
3 Beløbet forventes dækket af Regionstog og tilskud fra Trafikministeriets pulje til kollektiv trafik i yderområder.
4 Beløbet er fratrukket 0,65 mio. kr., som er foreslået til indsats i byparkens områder A, B og C i perioden 2014-15.
5 Beløbet er fratrukket 0,25 mio. kr., som er foreslået til fornyelser i kulturhuset i perioden 2014-15

Om kalkulationer

Priskalkulationerne er udtryk for foreløbige vurderinger og skøn. Der tages forbehold for validiteten, da der ikke foreligger skitser eller konkrete projekter for de forskellige anlæg. Der indgår ikke kalkulationer vedrørende drift og vedligeholdelse af anlæg.

16.3

Puljer og fonde

En række fonde har til formål at bakke op om lokale fornyelser, bl.a.:

  • Støtte til landdistrikter med LAG-midler (Lokale AktionsGrupper)
  • Sjællandsprogrammet
  • Lokale- og Anlægsfonden
  • Trafikstyrelsens pulje til yderområder vedr. faciliteter for kollektiv trafik (2013-2017)
  • Nordea-Fonden og DBU´s pulje til multibaner
  • EU-program Aktive Unge (Projektstøtte til initiativer af unge mellem 16 og 30 år)
  • Realdania
  • A.P. Møller Fonden (A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kenney Møllers Fond til Almene Formål)
  • Sorø Bevaringsfond

Der vil ofte være gode oplysninger at hente på fondenes hjemmesider på internettet, herunder vedrørende fondenes formål, ansøgningsfrister og blanketter til begrundelse mv.

17

Bilag til Helhedsplan Stenlille

17.1

Idékatalog: Hvordan kan Stenlille også gøres bedre?

I dette bilag præsenteres en lang række idéer og forslag, der er fremsat i forbindelse med den borgerinddragelse, der er gennemført omkring helhedsplanens udarbejdelse. Selve planen rummer rigtig mange af de ønsker og forslag, der er kommet frem i løbet af processen, men nogle idéer er af forskellige grunde ikke omfattet af planen. Eksempelvis fordi der er tale om meget konkrete forslag til aktiviteter, eller fordi der er tale om omfattende anlægsinvesteringer uden for Stenlille by. Disse idéer rummer imidlertid megen god inspiration til, hvad der lokalt kan sættes i gang for at følge op på formålet med helhedsplanens udarbejdelse: At gøre Stenlille til en bedre by. Desuden afspejler forslagene, at der i Stenlille-området er mange idérige borgere, som gerne vil bidrage til at udvikle og forbedre deres by. Derfor er de mange idéer samlet i dette ”idékatalog”, som forhåbentlig kan inspirere områdets borgere til selv at arbejde videre med forskellige tiltag, f.eks. organiseret i mindre projektgrupper inden for konkrete temaer.

17.2

Overordnet

Fokus på at give Stenlille et nyt, positivt ”brand”/nogle særlige kendetegn, f.eks.:

  • Fokus på sten pga. byens navn - f.eks. placere flotte sten ved indfaldsveje og i bymidten.
  • Opbygge en identitet som ”bogby” (herunder sælge brugte bøger og bruge overskuddet til aktiviteter for lokalområdets børn og unge.
  • Igangsætte særlige tiltag/aktiviteter for unge, der trækker et større opland end lokalområdet (f.eks. en skaterbane, som kan trække unge fra Ruds Vedby, Dianalund, Vedde og Nyrup mv.).
  • Etablere nogle gode og inspirerende, rekreative arealer, der kan ”sætte Stenlille på landkortet”/få udenbys borgere til at tage på udflugt til byen.
  • Satse på sportsaktiviteter i naturen og landlige omgivelser, hvor Stenlille har en force.
17.3

Forskønnelse af Stenlille

Renere og pænere by

Gøre Stenlille til en pænere by uden henkastet affald, glasskår og hundelort på fortove og veje - f.eks. ved at gennemføre oprydningsdage/”ren by-kampagner”. Affaldsopsamlere kan indkøbes og udlånes i den sammenhæng.

”Adoption” af vejstrækninger eller grønne arealer, hvor private eller sponsorer med jævne mellemrum opsamler henkastet affald.

Grundejere langs Hovedgaden kan opfordres til at holde deres grunde og bygninger i en bedre stand og informeres om gældende regler om skiltning/reklamer, bygningers fremtræden mv. Fælles indkøb af f.eks. maling, malergrej og andre materialer til istandsættelse kan evt. reducere udgifterne.

Tilbyde havearkitektrådgivning og tilplantning til udvalgte ejendomme i Hovedgaden og på Assentorpvej.

Nogle steder i byen (f.eks. langs Tjørntvedvej) er der behov for at beskære træer, som skærmer for gadebelysningen.

Værne om/undlade nedrivning af byens gamle og karakteristiske/bevaringsværdige bygninger.

Reducere/ændre transformatortårnet ved Hovedgaden 93.

Lad arbejdsløse pudse og male de mest trængende huse i området - måske som et aktiveringsprojekt i Jobcentrets regi.

Sætte flere lyskæder op omkring jul - ikke kun ved stationen, men også som guirlander imellem husene, på tværs af gaden.

Opstilling (og tømning/drift) af flere offentlige skraldespande og ”hunde-hømhøm-stativer” med poser, f.eks. som i Kalundborg.

Etablere en lastvognsparkering, så de store køretøjer kommer væk fra f.eks. Hovedgaden - f.eks. på den del af den tidligere genbrugsplads, der ikke længere bruges, og hvor belægningen kan tåle tunge vogne.

 

Anvendelse af tomme butikslokaler

Gøre noget for at tiltrække nye butikker med et vist niveau, både i form af endnu en dagligvarebutik og forskellige udvalgsvarebutikker - f.eks. en slagter, en tøjbutik eller en cykelsmed/-forretning.

Flere efterspørger etablering af en café, hvor man kan købe kaffe og kage mv. En (inter)net-café er et andet bud/en variant.

Der kan også arbejdes for at få liv i de tomme butikslokaler i Hovedgaden på anden vis, f.eks. via udstilling af amatørkunst, kunsthåndværk eller reproduktioner. Åbning af et egentligt lokalt galleri er også en idé.

En anden idé kunne være at lade lokale foreninger/grupper af borgere benytte nogle af de tomme lokaler, f.eks. til etablering af et ”stenværksted” som en fritidsaktivitet med en professionel stenhugger i spidsen - dette som en del af et nyt, lokalt fokus på sten med afsæt i bynavnet Sten-lille.

Indretning af et tomt butikslokale til bytning af hjemmedyrkede urter og blomster og til kurser i f.eks. økologisk havedyrkning er også en idé.

 

Løft af eksisterende butikker

Nogle af de eksisterende specialbutikker kan med fordel ”friskes op” – også indvendigt/i deres udstillingsvinduer.

 

Medtagne erhvervsejendomme

Rydde op på eller nedrive den tidligere forkromningsfabrik på Tjørntvedvej (Kermo Chrom).

Anvende den tidligere gummifabriks grund til grønt område/rekreativt areal med træer, borde og bænke samt faciliteter for unge som f.eks. klatrevæg og skater- eller volleyball-bane. Andre foreslår etablering af en solcellepark eller en dagligvarebutik på grunden. Det sidste vil dog ikke kunne lade sig gøre pga. planlovens bestemmelser om detailhandel.

17.4

Styrkelse af liv og aktiviteter i Stenlille

Diverse tiltag

Etablere et lokalt fødevarefællesskab på Tvingsmosegård jord (beliggende på Sorøvej 23, lige nord for Stenlille) med økologisk og biodynamisk grøntsags-, bær- og frugtproduktion, der nok vil kunne forsyne Stenlille med godt halvdelen af indbyggernes behov. En produktion, der kan etableres som en socialøkonomisk virksomhed med anslået 10-15 nye, lokale arbejdspladser og mulighed for skånejob af forskellig karakter og frivillig, rekreativ indsats.

Markedsplads/torvedag med grøntsager og blomster mv. i weekenderne, f.eks. omkring stationen.

Etablere cykel-, motions- og løbeklub(ber), som er gode til at lave reklame for sig selv.

Afprøve/åbne mulighed for flere sportsgrene i hallen, f.eks. ethjulet cykel. Det kunne også være fint, hvis man kunne gå til dans i Stenlille.

Genetablere en køkken- og cafeteriafunktion i Stenlillehallen med mulighed for anvendelse som selskabslokale. Projektet kan evt. gennemføres via etablering af en social virksomhed.

Åbne kulturhuset til bredere/uorganiseret anvendelse (f.eks. et par gange om ugen), til bl.a. hyggesnak, brætspil og andet uformelt samvær for byens borgere.

Tilrettelægge og gennemføre flere aftenskoletilbud, f.eks. kurser om have, mindre husvedligeholdelsesopgaver, tai chi/qi gong og sund mad samt foredragsaftener med spændende temaer.

Herunder kunne kommunens sundhedscenter ”stille op” med forskellige sundhedsfremmende tilbud med fokus på at forebygge misbrug af alkohol og stoffer samt forebygge fedme m.v.

Styrke Stenlille-festivallen, der er et stort samlingssted for byen, men er i fare.

Gøre børnepasningsordningerne mere fleksible, herunder ved at etablere pasning af syge børn - f.eks. som et beskæftigelsesprojekt i Jobcentrets regi.

Købe den nedlagte SPAR-forretning med henblik på etablering af en form for aktivitetshus/værksted drevet af personer i flexjob/aktivering og aktive pensionister. Personerne skulle stå for det daglige med de unge, der kommer og hygger med deres cykler og knallerter eller andet. Byens borgere kunne evt.
aflevere forskellige materialer og effekter på stedet - ting som er for gode at smide på genbrugspladsen, og som kan sættes i stand og sælges. Indtægterne herfra kunne gå til projektet med de unge og til værktøj, husleje og løn. De samme mennesker kunne også vedligeholde byens legepladser samt offentlige
borde og bænke rundt om i byen.

Afholde ”spis-sammen-dage”, holde folkefest i Hovedgaden, arrangere ture, hvor borgere møder/ser lokale arbejdspladser (f.eks. DONG's gaslager, vandværket og rensningsanlægget) og lave motions- og bevægearrangementer, der er åbne for alle (f.eks. inspireret af Sorøs ”Lørdag i hallen”.

 

Grønne/rekreative områder

Videreudvikle de grønne/rekreative arealer ved Slettebjerggård-området - f.eks. etablering af yderligere beplantning, der kan styrke dyrelivet, samt opstilling af bænke langs stien og etablering af en badesø, evt. med en lille, tilhørende sauna. Fokus på at værne om det store moseareal og det eksisterende dyreliv.

Etablering af en større sø på det laveste sted i mosen er også en idé, da en sådan både kunne styrke områdets naturmæssige og rekreative kvaliteter, samtidig med at den kunne fungere som regnvandsbassin ved større regnskyl. Desuden kunne den jord, der graves af, bruges til bl.a. en kælkebakke og
insektvolde i området.

Gøre området omkring vandværkssøen mere brugbart. 

Kampagne og/eller skiltning, der minder hundeejere om, at deres hunde skal holdes i snor.

Etablere en kunstgræsbane til fodbold.

 

Særligt for børn/unge

Istandsætte den gamle del af skolen, som generelt er meget nedslidt - evt. ved at involvere lokale frivillige.

Istandsætte og forbedre/udvikle de eksisterende legepladser ved hhv. Rødtjørnevej (Mølleborgen) og bag bageren (ved Enghaven) - begge beliggende på kommunalt ejet areal.

Etablere ”åben spejderhytte” med aktiviteter for børn og unge i byen. Vil formentlig kræve, at der ansættes mindst én spejderleder, og at området omkring spejderhytten (bag hallen) bliver udstyret med nødvendigt udstyr.

Etablere en kælkebakke, f.eks. ved vandværket.

Etablere og vedligeholde en dirtjump-/mountainbike-bane i Nordskoven, evt. i regi af en ny klub til formålet.

Genindføre halinspektør-funktionen i Stenlille Hallen for at muliggøre uorganiserede aktiviteter og samvær for de unge, når hallen ikke benyttes. Vil forventeligt begrænse hærværk i/på bygningerne.

Indføre ordninger med frivillige natteravne og evt. mentorer, som kan være med til at tage hånd om byens unge.

Gøre en større indsats for at børnene går længere i skole og i højere grad synes, det er attraktivt at tage en uddannelse.

Styrke fritidslivet for de af byens unge, der ikke interesserede i sport, spejder eller boglige fag, som pt. er det eneste, der tilbydes. Det kan f.eks. være fotokurser med rundture i byen og omegnen, animationsfilm-værksted, spilleklub, musikundervisning, syning/design, kunst-relaterede aktiviteter (en graffitivæg, skulpturer, maleri osv.). Aktiviteterne kan både etableres i ungdomsskole-regi og i privat regi/med hjælp fra frivillige voksne og ældre medborgere.

Forholdet mellem ældre og unge kunne endvidere styrkes via forskellige projekter, f.eks. pensionister, der tilbyder lektiehjælp til børn, og unge der tilbyder sig som besøgsven eller hjælpere til pensionister.

Fælles projekter med istandsættelse/indretning af f.eks. et ungdomshus er også en idé.

”Opgradere” det kommunale ungdomsklubtilbud, så der holdes åbent mere end to dage om ugen, og så dem, der ikke kan betale, alligevel kan bruge klubben.

 

Større projekter

Opføre en svømmehal i Stenlille.

Genåbne biblioteket.

Genåbne genbrugspladsen.

Genåbne den tidligere børnehave ved Møllegårdsvej.

Etablere et plejehjem.

Etablere en biograf.

 

Bosætning og erhvervsudvikling

Etablere en ”velkomstkomité”, der tager godt imod/”inkluderer” tilflyttere.

Gøre en indsats for at få gang i salget af byggegrunde i Stenlille.

Satse på at få bygget rækkehuse på gummifabriksgrunden, om så man næsten skal forære grunden væk. Derved vil man kunne få ressourcestærke tilflyttere, samtidig med at man sparer ressourcer til vedligeholdelse af grunden.

”Brande”/markedsføre Stenlille som en stationsby med velfungerende togforbindelser - bl.a. ved at sikre, at ejendomsmæglere har kendskab til - samt materiale om - muligheder og tog-tider (f.eks. at der er halvtimesdrift i myldretider) samt arbejde for billigere togbilletter og en enkelt sen(ere) aftenforbindelse til København, så man kan foretage familiebesøg og/eller benytte det københavnske natteliv.

Arbejde for bedre internetforbindelse i Stenlille og omegn til gavn for både private borgere og erhvervsvirksomheder.

Etablere/satse på et erhvervsområde, der kan give nye arbejdspladser og derigennem tiltrække nye indbyggere/unge familier.

Støtte etablering af nye virksomheder og butikker ved at tilbyde en lav husleje.

Arbejde for etablering af detailhandel tættere ved landevejen (Sorøvej).

 

Dialog og formidling

Oprette et internetforum (evt. i form af en Facebook-gruppe) til opslag om/formidling af lokale - herunder spontane - aktiviteter, f.eks. basketball-kamp søndag kl. 14, afholdelse af privat loppemarked i haven eller fællesspisning ved bålpladsen lørdag aften for alle, der har lyst.

Udarbejde en ”Stenlille-avis”, der kan informere om kommende aktiviteter og andre Stenlille-nyheder og dermed hæve informationsniveauet i byen. Den kan evt. udarbejdes i et samarbejde mellem unge og ældre borgere. Dette gør man f.eks. i Christianshavns Beboerhus, hvor det er med til at ryste borgerne sammen på tværs. Avisen/folderen kan husstandsomdeles af frivillige og/eller ligge i de lokale butikker.

Styrke og synliggøre/promovere samt evt. udbygge den nuværende opslagstavle på arealet mellem Røde Kors-butikken og jernbanen.

Tilføre Stenlille.dk (Stenlille Handels- Håndværker og Borgerforenings hjemmeside) flere ressourcer, f.eks. i form af et frivilligt ”journalist-korps”, der kan formidle lokale nyheder på siden.

Bruge Kulturhuset som samlingssted for informations- og borgermøder samt dialog mellem politikere og borgere for at skabe større nærhed til politikerne i byrådet. Evt. etablere et egentligt lokalråd som en paraplyorganisation for de lokale foreninger m.fl.

 

Anbefalinger i forhold til proces, involvering og lokalt engagement

De lokale foreninger (herunder Kulturhuset) kan med fordel gøre mere ud af at informere om sig selv og deres aktiviteter for derigennem at involvere/aktivere flere i lokalområdet.

Koncentrere indsatsen, så der opnås synlige resultater, fremfor flere mindre og næsten usynlige ændringer.

Derfra hvor indsatsen igangsættes bør der være planer for, hvordan indsatsen kan trækkes videre ud i byen. Dette kan evt. ske med delvis frivillig arbejdskraft/arbejdsweekender eller lignende. Brugsen kan f.eks. mobilisere frivilligt arbejde ved at uddele grillpølser og sodavand, hvis man fejer fortov og parkeringsplads og planter blomster. Tiltag der ikke behøver at koste det store, men som kan have en psykologisk effekt.

Igangsætte projekter, der er synlige i bybilledet, og som involverer flere aldersgrupper.

Lokalt engagement kan kun fremmes ved, at borgerne mødes naturligt og er sammen (ved f.eks. gadefester, underholdning og på lokale samlingssteder) og derigennem får forståelse for, at byen skal bruges og udvikles.

Foreninger bør tage godt imod folk, der gerne vil hjælpe, i stedet for som nu, hvor det kan være svært at blive accepteret, hvis man ikke er "indfødt".

Bakke op om foreningerne, bl.a. ved at de tilføres flere kommunale midler, så de engagerede frivillige kan bruge energien på at skabe gode aktiviteter og oplevelser. Det kan være slidsomt og demotiverende for frivillige at bruge energi på at skaffe midler fremfor at skabe aktiviteter.