1

Borgmesterens forord

Helhedsplan Ruds Vedby - Ruds Vedby Bedre By! Sigtet med denne helhedsplan er at igangsætte en udvikling, der ikke alene forskønner de fysiske rammer i Ruds Vedby, men også understøtter det lokale engagement og byens liv.

Kommunen har i den seneste tid foretaget en række investeringer i Ruds Vedby, herunder en renovering af friluftsbadet samt udvidelsen af daginstitutionen Regnbuen med et vuggestueafsnit. Disse investeringer er med til at understøtte Ruds Vedby som en attraktiv bosætningsby.

Borgerinddragelse har været et meget væsentligt element i udarbejdelsen af Helhedsplan Ruds Vedby, da det er afgørende for at sikre, at der arbejdes med de rigtige områder og temaer. Desuden er den gennemgående borgerinddragelse med til at sikre, at borgernes ejerskab til helhedplanen videreføres, når helhedsplanprojekter skal realiseres. Det er ligeledes håbet, at helhedsplanen kan inspirere til igangsættelse af flere lokale borgerdrevne projekter, og at planen i den forbindelse kan udstikke en fælles retning for den fremtidige udvikling af Ruds Vedby.

Der skal lyde en stor tak til alle, der på forskellig vis har bidraget til udarbejdelsen af Helhedsplan Ruds Vedby. Jeg ser frem til at se frugten af borgernes engagement, når helhedsplanen realiseres.

Med venlig hilsen

Gert Jørgensen

Borgmester

2

Lokalrådsformandens forord

Formanden beskriver Ruds Vedby på følgende måde:

”Byen med udsigt og indsigt. Kom og vær med!
Det er her du kan leve med højt til loftet og luft under vingerne.”

”Ruds Vedby har det hele.
Lige fra slot og park til unik natur.
Svømmebassin i sommerlivet.
Idrætsforeninger der klør på med nye tiltag.
Klubber og foreninger blomstrer.
Skolen er kendt for sin innovative undervisning.
Mødesteder blomstrer med folkefest, festival og fornøjelser.
Gamle og nye traditioner følges ad og udvikles.
Solen skinner til flagfesten og juletræet tændes af brandmændene.
Danmarks ældste orangeri byder på events året rundt.
Et lokalsamfund der byder på nærhed, sammenhold og glæde”

”Nogen kan noget.
Ingen kan alt.
Sammen kan vi mere end vi tror.
Og det virker!”

Med venlig hilsen

Ingse Rasmussen

Formand for Ruds Vedby Lokalråd

Høring og vedtagelse

Forslag til Helhedsplan Ruds Vedby er fremlagt i offentlig høring i perioden 23. juni - 21. august 2015, og planen blev vedtaget endeligt på byrådets møde den 7. oktober 2015.

Følg med i fremdriften på helhedsplanens realisering på www.rudsvedbynyt.dk!

Helhedsplan Ruds Vedby er udsendt af Sorø Kommune.

Planen er udarbejdet af Fagcenter Teknik, Miljø og Drift i samarbejde med styregruppen fra Ruds Vedby, en række lokale arbejdsgrupper og chefkonsulent Carsten Blomberg Hansen fra DGI Faciliteter & Lokaludvikling.

Fotos er leveret af Sorø Kommune, Bent Thyge Thygesen og Ejnar Jensen - med undtagelse af fotos i afsnittet Ungeindsats, som er leveret af Annette Larsen.

Historiske billeder er leveret af foreningen Ruds Vedby Historie.

Illustrationer er leveret af DGI Faciliteter & Lokaludviklings tegnestue.

Skitser af forslag til bygningsforbedringer er leveret af Kathrine Dreyer og Svend Nyboe Andersen.

Nabohjælp-illustrationen er hentet på www.nabohjælp.dk/presse.

Kontakt vedrørende helhedsplanen kan ske til:

Ruds Vedby Lokalråd: Formand Ingse Rasmussen, tlf. 26 84 87 26.

Sorø Kommune: Planlægger Line Folsted Kallehauge, Fagcenter Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø, Tlf. direkte: 57 87 63 61, e-mail: lika@soroe.dk.

3

Lokalt engagement er vigtigt

Helhedsplan Ruds Vedby er blevet til gennem en borgerdrevet proces, som delvist har været forankret i Ruds Vedby Lokalråd. Processen tog sin begyndelse i foråret 2014, hvorefter der blev etableret en styregruppe med repræsentanter fra lokalrådet og øvrige aktører i Ruds Vedby. Lokale ildsjæle blev
kontaktet og tilbudt en plads i styregruppen, som gennem projektet - sammen med Sorø Kommune - har været ansvarlige for tilblivelsen af helhedsplanen.

Der har gennem processen været afviklet ni styregruppemøder, frem til starten af juni måned 2015. På disse møder har alle relevante emner været behandlet, og beslutninger er truffet.

Processen har i størst muligt omfang været borgerdrevet, hvorved der er skabt basis for mest mulig borgerinddragelse. Dette bl.a. gennem en borgerundersøgelse, hvor alle kunne deltage, og dertil en række arrangementer hvor mindre grupper har gennemført ”kaffemøder” med dialog om fremtiden for Ruds Vedby.

Tillige blev der i oktober måned 2014 gennemført et borgermøde med ca. 200 fremmødte borgere.

Overordnede projektidéer blev fremlagt for de fremmødte, der tillige deltog i en workshop om fremtiden. Her kom der flere hundrede forslag til forbedring og forandring. I forhold til de væsentligste behov og ønsker var flertallet enige, og disse valg blev efterfølgende til konkrete indsatsområder.

Styregruppen havde i november 2014 inviteret arkitekter på besøg. Målet var en byvandring og dialog om udfordringer og de fysiske muligheder. Dagen blev gennemført med dialog, vandring og efterfølgende konklusioner.

Nogle uger senere fremlagde arkitekterne deres idéer, konkrete forslag og skitser på et styregruppemøde. Arkitekternes idéer og forslag anses som spændende inspiration og input til det kommende arbejde med at gøre Ruds Vedby til en bedre by.

Som det fremgår andetsteds i helhedsplanen, er der etableret en række arbejdsgrupper, som løser forskellige opgaver, herunder beskrivelse af gruppens arbejde til indarbejdelse i nærværende helhedsplan. Dette arbejde vil fortsætte langt ud over projektets tidsramme, og nye idéer og grupper vil løbende opstå. Arbejdsgrupper er efter udarbejdelsen af Helhedsplan Ruds Vedby underlagt lokalrådets arbejde og organisation.

DGI Faciliteter & Lokaludvikling har gennem processen været konsulenter på opgaven og har med udgangspunkt i erfaringer og værktøjer fra lignende opgaver rundt om i Danmark medvirket til at skabe et godt grundlag for udviklingen i Ruds Vedby. Mest af alt er resultatet blevet til på grund af de mange frivillige kræfter. Et konkret tal på antallet af frivillige timer i projektet findes ikke, men det vil næppe være en overdrivelse at antage et niveau på omkring 2.000 timer fordelt på mere end 100 borgere.

3.1

Det viser spørgeskemaundersøgelsen

Nedenstående diagrammer viser et udsnit af resultatet af den elektroniske spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført i efteråret 2014. Resultatet af den samlede undersøgelse kan findes på Ruds Vedbys ”by-portal”: www.rudsvedbynyt.dk.

Graf: Styrkelse af liv og aktiviteter i Ruds Vedby

Graf: Målgrupper - hvilke grupper bør der særligt igangsættes/understøttes aktiviteter for i Ruds Vedby

graf: Byliv, grønne arealer og opholdspladser

graf: konkrete arealer/projektområder - hvor synes du det er vigtigt der kommer til at ske noget?

4

Strategi og indsatsområder

På baggrund af borgerundersøgelsen og de mange tilbagemeldinger fra borgermødet, konkluderedestyregruppen, at der var bred enighed i lokalbefolkningen i forhold til indsatsområder. Med afsæt i disse kunne Sorø Kommune i samspil med styregruppen udarbejde nærværende helhedsplan, som vil være fundamentet for det kommende arbejde i Ruds Vedby. Både borgerundersøgelsen og borgermødet viser tydeligt, at Ruds Vedbys borgere ønsker, at der skal arbejdes med de indsatsområder, der kort beskrives i den følgende tekst og er illustreret i diagrammet nederst på denne side.

Byfornyelse, som primært handler om hovedgaden og de andre større veje i Ruds Vedby. Dette i form af forskønnelse og forandring i forhold til en række faktorer. Tillige om styrkelse af områdets forbindelser og mødesteder, deres kvalitet og antal.

På borgermødet fremgik det tydeligt, at Vedbygaard har en ganske særlig betydning for byens borgere og byens identitet. Bygningerne og tilhørende arealer er væsentlige for lokalsamfundet. Der skal fremadrettet fortsat arbejdes på at bringe Vedbygaard i spil som en vigtig attraktion og brik i udviklingen af
Ruds Vedby, og forhåbentligt samtidigt finde en vedvarende løsning i forhold til bygningsmassen.

En overdækning af svømmebadet og flere nye aktiviteter ved skolen og hallen var manges ønske. Der arbejdes allerede nu med parkour og crossfit, og flere projekter vil givetvis komme til fremover. Desuden arbejder en gruppe borgere med et projekt, hvorigennem de vil forsøge at skabe et stisystem hele
vejen rundt om Ruds Vedby.

På borgermødet var der absolut størst interesse for at arbejde målrettet med en ungeindsats. Mange ønskede at arbejde med de unges betingelser og muligheder, og netop dette område udmærkede sig også som et fokusområde i borgerundersøgelsen. Dog viste det sig efterfølgende, at ikke så mange
havde lyst og kræfter til at tage del i denne indsats. Det er alligevel et af de væsentligste indsatsområder, og forankringen er nu placeret både hos indsatsen omkring ungdomsklubben, hvilket synes at være en god indgang til Ruds Vedbys unge borgere, samt indsatsen omkring aktivitetsarealet ved
skolen og hallen.

En fælles kommunikation og en platform, hvor alle nyheder og aktiviteter kan læses, var ligeledes et ønske. Dermed også en strategi for, hvorledes borgerne kommunikerer med hinanden på tværs af foreninger. Der arbejdes allerede nu på en bedre hjemmeside, hvor information om Ruds Vedby kan samles. Mange borgere meldte sig på borgermødet til fysisk omdeling af information, så husstandsomdeling vil måske være en del af fremtidens kommunikation og et supplement til hjemmesiden.

Det sidste - og måske det væsentligste - indsatsområde var borgerinddragelse. Der var mange interessante ønsker, men særligt emnerne ”nabohjælp og sikring mod tyveri” og ”borgerinvolveret fejring af lokalsamfundet” udmærkede sig.

På baggrund af de indkomne ønsker på borgermødet, blev helhedsplanudarbejdelsen organiseret således:

  Styregruppe

Alle førnævnte indsatsområder er en del af strategien for udvikling af Ruds Vedby i månederne og årene fremadrettet. Det er i den forbindelse vigtigt at huske, at borgerdrevet udvikling kun bliver til noget, hvis der er opbakning og hænder nok!

5

Vision for Ruds Vedby Bedre By

Styregruppen har under processen omkring helhedsplanens udarbejdelse løbende arbejdet med at formulere en vision for, hvordan man i Ruds Vedby vil arbejde for at nå målsætningen om at gøre Ruds Vedby til en bedre by. Formuleringen af visionen har i tråd med helhedsplanens udarbejdelse, løbende ændret form. Nedenstående formulering er styregruppens endelige vision for Ruds Vedbys udvikling.

”Ruds Vedby vil gennem frivillighed og en stærk kultur sikre en vækst, der placerer byen som Sorø Kommunes væsentligste i forhold til bosætning og livskvalitet.

Ruds Vedby er en transporteffektiv stationsby, og dermed et væsentligt element i fremtidens grønne miljøer, hvor borgerne i stor udstrækning skal kunne fravælge bilen, og vælge tog, bus og cykel som fuldgyldige alternativer.

Ruds Vedby er et åbent og imødekommende lokalsamfund, hvor muligheder og bosætning for borgere i alle aldre er en naturlig følge af den mangfoldighed, som foreningsliv og kulturarrangementer byder”.

Med afsæt i visionen arbejdes der i nærværende helhedsplan med følgende indsatsområder:

  1. Byfornyelse og -forskønnelse
  2. Forbindelser og mødesteder
  3. Vedbygaard
  4. Idræt og andre fysiske aktiviteter
  5. Ungeindsats
  6. Kommunikation og borgerinddragelse

Udover helhedsplanen findes der i Sorø Kommunes regi følgende overordnede planer af betydning for Ruds Vedby:

  • Sorø Kommuneplan 2013-2014
  • Lokal Agenda 21-handleplan 2013-2014
  • Vision og Planstrategi 2018
  • Trafiksikkerhedsplan 2013-2016
  • Plan for cykelstiprioritering 2009
6

En rummelig by med stærke rødder

6.1Et historisk overblik

Ruds Vedby

Som mange andre mindre byer har Ruds Vedby haft en storhedstid med blomstrende handel. Op gennem forrige århundrede fik Ruds Vedby en central plads i sjællændernes bevidsthed, fordi byen var svær at komme udenom. I Ruds Vedby mødtes to stærkt befærdede landeveje, SlagelseNykøbing S. og Sorø-Kalundborg. Selv om ryet som velrenommeret handelsby hører en svunden tid til, har Ruds Vedby stadig den livsvilje og det mod på livet, der gør, at vi i dag har så rigt et foreningsliv. Vi tror, det kommer af den kraft og nerve, der i gamle dage kendetegnede byen. Den er videreført i menneskene i byen og et bredt og aktivt foreningsliv.

Et blomstrende 20. århundrede

Ruds Vedby har haft sin egen valgkreds, hvor borgerne op gennem 1920’erne og 30’erne mødtes i krydset Rudsgade-Kalundborgvej-Slagelsevej. Her holdt rigsdagspolitikerne taler på hovedtrappen til den store bygning (Rudsgade 1), som dengang indeholdt købmand J. Geltzers købmandsforretning og
bryggeri.

Byen havde frem til 1970’erne et rigt handelsliv med hele fem købmænd, tre supermarkeder, inkl. en brugsforening og det kæmpestore supermarked på Sorøvej, tre slagtere, to bagere, en grovvarebutik, et savværk, tre pengeinstitutter, ni tankstationer, en skrædder, Herremagasinet og meget andet.

Fremhæves bør den meget aktive og dynamiske isenkræmmer Poul Dybdahl, som havde en meget velbesøgt isenkram på hjørnet af Rudsgade og Jernbanegade. I 1960’erne skænkede han Friluftsbadet til Ruds Vedby. Et andet af byens fyrtårne var manufakturhandlen i Rudsgade 20, en underafdeling af Magasin du Nord, som Johannes Elhauge senere drev et halvt århundrede frem til 1955. I 1973 købte Helga Larsen forretningen, som hun drev til 2003.

Falcks brand- og redningsstation har gennem mange år været en vigtig brik i bybilledet. Oprindeligt havde stationen til huse på Kalundborgvej 1, men i 1937 flyttede den til Birkevej 20, hvor den sidenhen blev ombygget til den station, der ses i dag.

 

Et mylder af foreninger

På trods af, at udviklingen vendte i Ruds Vedby og mange andre byer i 1970’erne, spirede virkelysten fortsat i byen. Der opstod et væld af nye foreninger, som har afspejlet egnens aktive sind.

Lokalrådet, som alle i byen gratis er medlem af, blev oprettet i 1986 som et talerør for byens interessegrupper over for offentlige myndigheder. Desuden fungerer lokalrådet som tovholder for traditionelle kulturelle begivenheder, såsom kirkekoncert, byforskønnelsesdag, flagfest, julestue med meget mere,
samt driften af byens flagallé. Ruds Vedby Lokalråd er det næstældste i Danmark og har været inspiration for mange andre lokalråd på egnen.

Ruds Vedby Idrætsforening blev stiftet den 24. februar 1903. I 1951 indviede man sportspladsen og året efter klubhuset. Ruds Vedby Garden blev stiftet i 1987. Dette tambourkorps, som gennem årene er blevet brugt ved mange lejligheder i og uden for Ruds Vedby, har opholdssted i egne lokaler på Skolegade 18. Ruds Vedby Historie opstod som forening den 29. juni 2005. Den begyndte at samle effekter i form af bøger, malerier, film, billeder og fortællinger, der tilsammen fortæller om Ruds Vedbys historie. Foreningen fik hurtigt 92 medlemmer. Borgspillet begyndte i 1988 og har siden været drevet af en flok kreative sjæle. Projektet var fra starten en blanding af frivillige lokale og professionelle kræfter. De opfører et af Danmarks smukkeste egnsspil på Ruds Vedbys amfiscene i den smukke Vedbygaard Park.

Kirken var oprindeligt en romansk kirke fra 1100-tallet og hørte under Vedbygaard, indtil Diakonissestiftelsen overtog Vedbygaard. Vedbygaard er byens vartegn. Slottets historie går ca. 700 år tilbage.

Vedbygaard har dels været krongods, hvor Dronning Margrethe Den 1. og Erik af Pommern har opholdt sig, og dels været ejet af Rud-slægten. Ejendommen ejes i dag af Diakonissestiftelsen.

 

Ruds Vedby som bosætningsby

Sidst i 1960’erne begyndte parcelhusudviklingen i Ruds Vedby med udstykningen af Fuglebakkeområdet syd for jernbanen, og senere en større udstykning mod nordøst på den anden side af jernbanen.

Byens indbyggerantal voksede, og der blev bygget ny skole, friluftsbad, idrætshal og børnehave, ligesom boligforeningen opførte et antal almennyttige boliger. Nogenlunde samtidig, og gradvist gennem de næste årtier, stagnerede erhvervs- og forretningslivet, som følge af den landsdækkende tendens,
der går mod koncentration i større enheder, men vel også som følge af, at der i de nærliggende byer Høng og Dianalund af fremsynede forretningsmænd blev anlagt store indkøbscentre, der i nogen grad trak købekraften fra de lokale detailvirksomheder.

Byen, der engang var handelsbyen i den daværende Dianalund Kommune, måtte genopfinde sig selv med en ny definition, nemlig som bosætningsby, med et attraktivt udbud af boliger af enhver art, samt et aktivt skole-, fritids-, forenings- og kulturliv, og det er hvad man som tilflytter møder i dag. Man møder dog også en hovedgade, hvis forhenværende status som forretningsstrøg tydeligt lader sig identificere, med en del ejendomme, der i nogen grad kunne trænge til et kvalitetsmæssigt løft, specielt hvad facader, tage og vinduer angår. Det er bl.a. det, helhedsplanen har fokus på, med tilbud til ejere
om støtte til renovering på favorable vilkår.

6.2

Ruds Vedby i dag

Ruds Vedby tilbyder sine borgere, og potentielle tilflyttere, mange kvaliteter. Der forefindes to veludbyggede og velholdte parcelhuskvarterer, og prislejet er absolut i den konkurrencedygtige ende. Også lejeboliger forefindes, såvel privat som i boligforeningsregi, og herunder en afdeling for seniorer beliggende centralt i bymidten. Nyeste skud er et stort antal nybyggede lejeboliger på Smedelodden. Også attraktive andelsboliger forefindes, og her skal nævnes en kun få år gammel bebyggelse beliggende ved den gamle teglværksgrund i den vestlige del af byen, hvor de gamle lergrave meningsfuldt er indpasset som små søer i de grønne fællesarealer.

Byens skole ligger centralt tæt ved stationsområdet med idrætshal og friluftsbad som nabo, og med idrætsbaner og klubhus i umiddelbar nærhed. Her blomstrer idrætslivet, og særligt det nyrenoverede friluftsblad giver mulighed for aktiviteter, man normalt ikke vil finde i en by af vores størrelse.

Ruds Vedby Kirke og sognegård er beliggende i midten af den gamle by, tæt ved Vedbygaard, hvis velholdte park er offentligt tilgængelig. I parken er indrettet et udendørs amfiteater, der hvert år danner ramme om de traditionelle borgspil, med unikke stykker omhandlende egnens og byens historie. Gårdens over 100 år gamle orangeri er nyrenoveret, og drives af lokale kræfter i samarbejde med Vedbygaard. Kirken og dens menighed ønsker at være en naturlig del af lokalsamfundet, og sognegården benyttes således også af byens foreninger til møder og lignende, og i kirken afholdes hvert år en koncert, i samarbejde med byens lokalråd og borgspilsforening.

En attraktiv by skal selvfølgelig også kunne dække borgernes basale indkøbsbehov, og her har vi en velbeliggende Dagli’Brugs, en købmand og en selvstændig bagerforretning at benytte os af. Også et par specialforretninger forefindes, men ellers er udbuddet stort i de nærliggende butikscentre. På det
kulinariske område har vi en stor kinesisk restaurant i den gamle kro, ligesom der er en bodega samt et par grillbarer og cafeterier i byen. Selv om byen ikke som tidligere er hjemsted for større produktionsvirksomheder, er der faktisk en lille skov af mindre enkeltmandsvirksomheder indenfor stort set alle
håndværk. Så står du og mangler en murer, tømrer, elektriker eller blikkenslager, er han kun et telefonopkald borte.

Også infrastrukturen er værd af hæfte sig ved, og her kan vi specielt være tilfredse med at være stationsby på Høng-Tølløse banen, med forbindelser til og fra Slagelse, og forbindelse til hovedstaden via Tølløse. Banen og busruterne drives af Region Sjælland og er netop sikret overlevelse i dette forår, og
vi kan se frem til hurtige transporttider, når sporene mellem Ruds Vedby og Høng som planlagt renoveres. Banen og busruterne er specielt vigtige for en by som Ruds Vedby, med mange uddannelsessøgende unge, og transportbehov for de mange, som har deres udkomme udenfor byen, og måske helt inde i hovedstaden.

6.3

Planlagte udviklingsmuligheder

Både den gældende kommuneplan (Sorø Kommuneplan 2013-2024) og forskellige lokalplaner åbner en række muligheder for fortsat udvikling af Ruds Vedby. Dette i form af både boligudbygning og erhvervsudvikling, herunder detailhandel.

Nedenstående kort viser kommuneplanens arealudlæg til byformål/-udvikling i og ved byen. Som det fremgår, er der ret stor rummelighed til nye boliger omkring Skovvej i byens sydlige udkant (bl.a. i forlængelse af det nyere område Smedebakken, øst for Skovvej). Også ved Vedbygaard er der udlagt
et mindre areal til boligudbygning. Dette område, der i kommuneplanen betegnes RV.B 6, er ca. 8.000 m2 stort og vil f.eks. kunne lokalplanlægges til ca. otte parcelhus-/villagrunde.

Rammer for lokalplanlægning i Ruds Vedby - fra Sorø Kommuneplan 2013-2024

 

I relation til bosætning har Ruds Vedby haft en ganske pæn befolkningstilvækst over de senere år.

Nedenstående graf og tabel viser byens befolkningsudvikling i perioden fra 2008 til 2015, og som det fremgår er der over perioden som helhed sket en tilvækst fra 1.565 indbyggere til 1.716, svarende til godt 9,6 %

Indbyggertal pr. 1. januar de nævnte år. Kilde: Danmarks Statistik

I forhold til erhvervsudvikling har der i mange år været udlagt et stort areal ved Sorøvej og Jyderupvej i byens sydøstlige udkant. Området (hvor det gamle mødecenter ligger i den nordlige del) er privatejet og udlagt til ”grønne”/ikke-miljøbelastende virksomheder”. Der findes imidlertid (endnu) ingen lokalplan for området, og kommunen har heller ikke kendskab til aktuelle ønsker om at igangsætte dets udvikling.

I kommuneplanen er Ruds Vedby bymidte defineret som det pink centerområde på kortet, og inden for dette område åbner planen mulighed for, at der kan indrettes op til 1.000 m2 nyt butiksareal i eksisterende eller ny bebyggelse. Dette betyder bl.a., at der er kapacitet til etablering af en ny dagligvarebutik inden for området, hvis nogen skulle rejse et sådant ønske.

I forhold til detailhandel åbner kommuneplan desuden mulighed for, at det gamle teglværk mellem jernbanen og Slagelsevej (der i kommuneplanen betegnes RV.E 1) kan lokalplanlægges til butikker, der forhandler ”pladskrævende varegrupper”. Dette begreb, som er defineret i planlovens afsnit om
detailhandel, omfatter biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. I dette område vil der således kunne etableres op til 3.000 m2 butiksareal inden for den nævnte kategori af butikker.

I den gældende kommuneplan er der altså rummelighed til en fortsat udvikling af Ruds Vedby. Da det - inden for planlovens rammer - er kommunen/Byrådet, der står for såvel kommune- som lokalplanlægningen, er der desuden gode muligheder for lokal indflydelse på, hvor og hvordan udviklingen skal
finde sted.

6.4

Hvorfor flytte til Ruds Vedby?

Hubert Mørch, som bor med sin kone Noemy og sine to døtre i Ruds Vedby, beskriver oplevelsen af at flytte til Ruds Vedby således:

Hubert Mørch, som bor med sin kone Noemy og sine to døtre i Ruds Vedby, beskriver oplevelsen af at flytte til Ruds Vedby således:

7

Byfornyelse og -forskønnelse

I Ruds Vedby findes nogle ejendomme (særligt langs Kalundborgvej/Rudsgade/Sorøvej), der fremstår med et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. Det drejer sig om forholdsvis få ejendomme, men grundet deres centrale placering fylder de meget i oplevelsen af gadebilledet – både for byens borgere og for
gæster, der passerer igennem byen. Arbejdsgruppen, der har taget dette tema op, vil derfor arbejde målrettet med forbedring og forskønnelse af byens primære gadeforløb, hvilket primært vil sige Kalundborgvej/Rudsgade/Sorøvej, Slagelsevej samt Jernbanegade.

Der påtænkes igangsat indsatser, som i samspil vil give byens mest benyttede veje et forskønnende ’løft’. Det er tanken, at der skal arbejdes med forskønnelse af bygninger og gadebilledet som helhed.

Der vil derfor skulle arbejdes i flere spor med forskellige tidsperspektiver. Det vil sige, at resultatet af nogle indsatser vil kunne ses i gadebilledet inden for en kort tidshorisont, mens andre, mere langsigtede indsatser vil betyde en forskønnelse, som vinder mere og mere frem, som årene går.

Arbejdsgruppen omkring byfornyelse er etableret som en del af helhedsplansarbejdet, men det er intentionen, at den skal fortsætte sit virke, når Helhedsplan Ruds Vedby er udarbejdet og vedtaget.

Derved sikres det, at der også fremadrettet vil være fokus på byfornyelse og forskønnelse til glæde for både byens borgere og gæster. Denne kontinuerlige indsats vil også på sigt spille en vigtig rolle i forhold til Ruds Vedbys evne til at tiltrække nye borgere til byen.

For at nå de opstillede mål skal der arbejdes med to overordnede indsatser, der vil supplere hinanden.

Arbejdsgruppen igangsætter nedenstående indsatser.

7.1

Bygningsforbedringer

Forskellige muligheder for bygningsforskønnende tiltag vil blive undersøgt og forskellige løsningsmodeller for gadebilledet vil også blive afdækket (skærmende beplantning, byrumsinventar etc.). Der er indsamlet data om de forskellige ejendomme, og mulighederne for bygningsfornyelsesindsatser vil løbende bliver afdækket, herunder mulighed for renoveringer støttet af tilskud til bygningsforbedringer (Pulje til Landsbyfornyelse 2015). Gruppen har skitseret forslag til bygningsforbedringer for ejendomme placeret langs Ruds Vedbys større gader, som vurderes at have et særligt arkitektonisk potentiale.

Arbejdsgruppen har husstandsomdelt invitationer til alle husstande i Ruds Vedby, hvor Sorø Kommune inviterede til et informationsmøde om mulighederne for tilskud til bygningsforbedrende renoveringer, og arbejdsgruppen inviterede i juni 2015 til en Bygge- og Boligmesse i hallen. På messen gav lokale håndværkere og foreninger gode råd i forhold til eventuelle forestående bygningsrenoveringer.

Det er forhåbningen at messen vil anspore byens borgere til at foretage forskellige bygningsforbedrende tiltag, der i samspil vil forskønne oplevelsen af Ruds Vedby.

Bygningsrenoveringerne skal naturligvis overholde de gældendende lokalplaner, herunder eksempelvis den bevarende lokalplan 2.06.B1-1996, som omfatter ejendomme langs Kalundborgvej, Rudsgade og Sorøvej. Bygningsforbedrende renoveringer støttet af tilskud fra puljen til Landsbyfornyelse forventes realiseret i årene 2015 og 2016.

Sådan kan der sættes ind:

  • Forbedringer, der er vigtige for bymiljøet og bygningskvaliteten, fremmes med offentlige tilskud.
  • Grundejerne tilbydes faglig dialog i forbindelse med bygningsrenoveringer.
  • Lokale ildsjæle kan være behjælpelige med at ansøge om midler fra puljen til Landsbyfornyelse.
  • Der kan oprettes et lokalt byforskønnelsesråd for at sikre, at der fremover fokuseres på renovering af bygningsmassen i Ruds Vedby.
7.2

Forskønnelse og begrønning af de primære gadeforløb

Arbejdsgruppen ønsker at tilføre grønne elementer til gadebilledet. I samspil med Sorø Kommune vil  arbejdsgruppen undersøge mulighederne for at indskrænke cykelsti og fortov på nogle strækninger for derved at kunne inkorporere grønne ”lommer”. Udover tilførsel af grønne elementer til gadebilledet, er
det tanken at arbejde med arealer, der støder op til de større gader.

Det er intentionen, at der skal udvikles et særligt kendetegn for Ruds Vedby. Et eksempel på et sådan kendetegn er arkitekterne fra DGI’s idé med farverige cafémøbler i forhaver og byens øvrige rum.

Effekten af farverige cafémøbler er vist på nedenstående illustration.

Sådan kan der sættes ind:

  • Plante træer i og langs gaderne.
  • Opstille robuste bænke og andet byrumsinventar.
  • Omdannelse af kørebane, cykelsti og fortove.
  • Forbedre trafiksikkerheden ved at rette fokus på gadens rolle som skolevej, gode cyklistforhold, fartdæmpende foranstaltninger og overgange.
  • Tilstræbe bedre vilkår for handicappede og ældre.
8

Forbindelser og mødesteder

Som i mange andre danske byer findes i Ruds Vedby en række formelle og uformelle mødesteder.

Ved arkitekternes besøg i november 2014 blev det pointeret, at det er vigtigt at sætte fokus på forbedring af eksisterende forbindelser og mødesteder, og tillige skabe nye, hvis behovet viser sig. På baggrund af en vandretur i Ruds Vedby, hvor borgere fra Ruds Vedby viste rundt i byen, udpegende arkitekterne forskellige zoner og mødesteder i Ruds Vedby, som er vist på nedenstående illustration. Arkitekterne anbefalede blandt andet, at der skabes bedre forbindelser mellem de forskellige mødesteder i kultur- og aktivitetszonerne.

Forskellige zoner og mødesteder i Ruds Vedby

Forskellige zoner og mødesteder i Ruds Vedby

Et af de uformelle mødesteder er området ved hallen og skolen, hvor både børn og voksne dagligt har deres gang. Med ”Street-It”-projektet (læs mere herom i afsnittet ”Idræt og andre fysiske aktiviteter”) erder allerede fokus på at udbygge dette område, så derfor fokuserer arbejdsgruppen primært på byens øvrige vigtige forbindelser og mødesteder.

8.1

Irmagrunden

Et af Ruds Vedbys centrale mødesteder er Rudsgade 18, som lokalt, med historisk reference, omtales som Irmagrunden. På arealet, der er ejet af Sorø Kommune, er der anlagt en naturlegeplads, som primært henvender sig til mindre børn. Pladsen benyttes som samlingspunkt ved forskellige arrangementer, herunder den årlige fejring af Grundlovsdag og juletræsarrangement. Det er arbejdsgruppens ambition, at Irmagrunden skal have et forskønnende løft og samtidig blandt andet udvides med flere legeredskaber samt borde og bænke.

Foruden at være et vigtigt mødested i byen fungerer arealet som en forbindelse mellem Rudsgade og Jernbanegade.

Sådan kan der sættes ind:

  • Arbejdsgruppen, der arbejder med forbindelser og mødesteder, anbefaler at arealet indhegnes ud fra et ønske om at gøre legepladen mere sikker i forhold til trafikken på Rudsgade.
  • Tilførsel af flere legeredskaber.
  • Opstilling af flere borde og bænke.
  • Forbedring af eksisterende belysning.
  • I umiddelbar forlængelse af Irmagrunden kan der mod Rudsgade opstilles et venteskur ved busstoppestedet.
  • Med henblik på at øge sikkerheden for fodgængere der, fra nord, passerer Rudsgade for at komme til Irmagrunden, foreslår arbejdsgruppen, at der etableres et fodgængerfelt over Rudsgade ved vejkrydset Rudsgade, Jernbanegade og Hovsøvej.
8.2

Ubebygget grund – Jernbanegade 10 B

Nord for Ruds Vedby Station findes et ubebygget areal, som arbejdsgruppen ønsker at bringe i spil, med henblik på at skabe en grøn plads samt en stiforbindelse til Rudsgade over Irmagrunden. Arealet er ejet af Sorø Kommune, men da det ikke støder direkte op til Irmagrunden, vil arbejdsgruppen afdække, om grundejerne af de mellemliggende grunde er interesserede i at samarbejde om etablering af en stiforbindelse.

Jernbanegade 10 B er markeret med orange og Irmagrunden med grøn

Sådan kan der sættes ind:

  • Etablering af stiforbindelse mellem stationsområdet og Rudsgade (forudsat at de private grundejere er villige til at bringe de nødvendige arealer i spil).
  • En plads til afvikling af kroket, kæmpeskak og lignende etableres.
  • Der opstilles borde og bænke.
  • Der etableres belysning på pladsen ved Jernbanegade 10 B samt langs stiforbindelsen (såfremt den etableres).
  • Træer og buske, der måtte være en hindring for etablering af pladsen og eventuelt stiforbindelsen, tilskæres eller fældes om nødvendigt.
8.3

Stationsområdet

Infrastrukturselskabet for Høng-Tølløsebanen, Regionstog, ejer en stor del af perronarealet ved Ruds Vedby Station, mens stationsbygningen er i privat eje. Arbejdsgruppen ønsker at skabe en stiforbindelse mellem stationsområdet og området ved skolen og hallen. Sorø Kommune ejer Skolegade 9, der er en mindre ubebygget grund, som borgerne i dag benytter til passage fra området ved skolen og hallen til stationsområdet.

Stationen og stationsområdet i sin helhed er et centralt mødested og en vigtig forbindelse, både internt i Ruds Vedby og i forhold til de øvrige stationsbyer på Høng-Tølløsebanen. Derfor er det arbejdsgruppens ambition, at der på sigt findes løsninger, som er med til at gøre området mere attraktivt og giver
en mere sikker nord-sydgående passage, på tværs af jernbanen. Der er endnu ikke truffet endelig beslutning om Høng-Tølløsebanens fremtidige drift. Når de fremtidige forhold er afklaret, kan en dialog med Infrastrukturselskabet for Høng-Tølløsebanen, ejeren af stationsbygningen samt øvrige interessenter indledes, med henblik på i fællesskab at afdække mulighederne for at iværksætte forbedrende tiltag i stationsområdet.

Sådan kan der sættes ind:

  • Når Høng-Tølløsebanens fremtid er afklaret, kan dialog med Infrastrukturselskabet for HøngTølløsebanen, Regionstog, indledes.
  • Der tilføres grønne elementer, eksempelvis i form af træer, buske og mindre græsflader, så arealet får en mere indbydende karakter.
  • Gang- og cykelstier gennem arealer markeres med en anden type belægning for at fremme anvendelse af sikre passager gennem området.
  • Robuste borde og bænke opstilles.
  • Der bør være offentlige toiletter tilgængelige – gerne indrettet i stationsbygningen.
  • Etablering af en fodgængerbro/-passage fra perronområdet over skinnerne til området ved Ruds Vedby Hallen og Ruds Vedby Skole for at øge færdselssikkerheden.
8.4

Ved Ruds Vedby Hallen

Som i mange danske byer er den lokale hal et at de væsentligste mødesteder i byen, hvor borgere mødes på tværs af aldersgrupper og interesser. Dette er også tilfældet i Ruds Vedby, og den umiddelbare nærhed til skolen betyder, at en stor del af byens borgere dagligt besøger området. Hallen har
været flittigt brugt i mange år, og derfor ønsker arbejdsgruppen at give hallen og det omkringliggende område et ”løft”. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at de midler, Byrådet har afsat til realisering af Helhedsplan Ruds Vedby, er anlægsmidler, hvorfor de som udgangspunkt ikke kan anvendes
til at afholde driftsudgifter. Dog er disse driftsopgaver en vigtig del af ønsket om at forbedre hallen, så derfor er de anført under ”Sådan kan der sættes ind”.

Sådan kan der sættes ind:

  • Etablering af flere parkeringspladser langs hallen.
  • Udskiftning af vindskeder og sternbrædder, da de eksisterende er rådne.
  • Indkøb af nye borde og stole, da de nuværende vurderes udtjente.
  • Indkøb af nyt lydanlæg og højtalere, da det eksisterende ikke længere lever op til nutidens behov.
  • Loftsbelysningen i hallen bør udskiftes til mere energivenlige lysstofrør.
8.5

Søparken

Søparken, der tidligere har været byens plejehjem, ejes af Sorø Kommune og huser i dag blandt andet en række forskellige foreninger.

I hovedbygningen afholder pensionistforeningen bankospil og andre kulturelle og sociale sammenkomster. Foreningen Ruds Vedbys Historie har indrettet et lokale på førstesalen, hvor der er mulighed for at møde op og tilegne sig viden om Ruds Vedbys historie igennem tiderne, og Natteravnene, som
er en uafhængig organisation baseret på frivillige kræfter, benytter sig ligeledes af faciliteterne i Søparken. Udover førnævnte foreninger er to teaterforeninger at finde i Søparken - den tidligere omtalte forening for Ruds Vedby Borgspil samt Musikteateret Bravour, der sin korte levetid til trods, har ambitioner om at skabe nogle musikalske arrangementer og forestillinger på fuld højde med det, der produceres på professionelle teatre. Grundet disse ambitioner er Bravour midt i en spændende udviklingsproces, hvor flere og flere frivillige kræfter løbende kommer til.

Som ovenfor beskrevet danner Søparken rammen om en bred vifte af forskellige foreninger. Arbejdsgruppen, der arbejder med forbindelser og mødesteder, ser et potentiale i at arbejde for at skabe et bedre samspil mellem foreningerne. Dette kan samtidig skabe grobund for etablering af nye samarbejder, og måske vil nye foreninger opstå. Samarbejder på tværs af foreninger kan desuden medvirke til at udbrede kendskabet til og synligheden af de forskellige foreninger.

Sådan kan der sættes ind:

  • Oplysningskampagne der øger kendskabet til Søparken og de faciliteter, den rummer.
8.6

Det Gamle Posthus

Bygningen, der tidligere har fungeret som posthus, ejes og drives i dag af en forening med en bestyrelse på fem medlemmer. Der foregår dagligt en række forskelligartede aktiviteter i Det Gamle Posthus. Foreningen har i øjeblikket omkring 65 medlemmer, hvoraf de fleste er i aldersgruppen 50+. Foruden et årligt medlemskontingent på 200 kr. betaler brugerne 10 kr. pr. fremmøde.

En del af bygningen udlejes, og lejeindtægten bidrager sammen med medlemskontingenterne til drift og vedligeholdelse af bygningen.

I overensstemmelse med bestyrelsen for Det Gamle Posthus’ ønsker vil arbejdsgruppen gerne medvirke til at forbedre de fysiske faciliteter.

Sådan kan der sættes ind:

  • Arbejdsgruppen, der arbejder med forbindelser og mødesteder, anbefaler, at vinduer og hoveddør udskiftes, samt at en trappe til førstesalen flyttes til en mere hensigtsmæssig placering. Det er intentionen, at ejendommens arkitektoniske udtryk bevares.


Byfornyelseslovens § 38 a muliggør, at der - forudsat, at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning herom - kan ydes støtte til udgifter til istandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse beliggende i landsbyer og landdistrikter. Støtten kan ydes til istandsættelse af bygningens klimaskærm.

Sorø Byråd har ikke på nuværende tidspunkt truffet beslutning om mulighed for tilskud til forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse. Hvis foreningen er interesseret i at søge, og kan rejse den nødvendige medfinansiering, vil muligheden imidlertid kunne tages op politisk.

8.7

Øvrige mødesteder

Udover de forbindelser og mødesteder, som arbejdsgruppen har valgt at fremhæve som indsatsområder, findes der en lang række andre formelle og uformelle mødesteder i Ruds Vedby, herunder f.eks. friluftsbadet, Ruds Vedby Skole og udenomsarealer, Ruds Vedby Idrætsforenings klubhus og boldbaner, Fælleshuset (Klubben, dagplejen og Ruds Vedby Garden), spejderhytten, sognegården, Orangeriet, Vedbygaard og den tilhørende park.

8.8

Forbindelser

På sigt ønsker arbejdsgruppen at skabe bedre forbindelse mellem byens kultur- og aktivitetszoner, hvilket vil sige Ruds Vedbys nord-syd-akse. Det er ligeledes tanken, at der skal skabes en bedre forbindelse mellem området ved Ruds Vedby Idrætsforenings klubhus/boldbaner og området ved Ruds Vedby Skolen/Hallen/Friluftsbadet. Med et forskønnende løft af Irmagrunden og området ved Ruds Vedby Station sikres samtidig en bedre forbindelse til det rekreative område ved Vedbygård og Orangeriet.

Stiforbindelser

Udover stiforbindelser i selve Ruds Vedby by er der i relation til nærværende helhedsplan en gruppe borgere, der ønsker at etablere stiforbindelser, som giver adgang til omkringliggende rekreative arealer. Gruppen ønsker, at der anlægges en sti fra Kulbyvej og op langs Lersøen, hvor stien kobles på Sømarksvej i Ruds Vedby. Desuden ønsker gruppen en sti fra Jyderupvej langs et markskel, hvorefter stien føres ind i et skovareal. Flere af de arealer, der bringes i spil, er privatejede, hvorfor det indledningsvis skal afklares, om lodsejerne er villige til at stille disse arealer til rådighed for offentligheden.

Arbejdsgruppen, der arbejder med forbindelser og mødesteder anbefaler, at åen, der løber mellem Ruds Vedby Idrætsforenings boldbaner på den ene side og Ruds Vedby Skole og Friluftsbadet på den anden, rørlægges på en strækning. Dette med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem de
områder og mødesteder, der benyttes flittigt at byens borgere – i særdeleshed Ruds Vedbys unge borgere.

Der kan skabes den ønskede forbindelse ved at rørlægge eksempelvis 25-30 meter af åen samt fælde en del af træerne i det eksisterende plantebælte på samme strækning. Ved at anlægge en sådan passage mellem Ruds Vedby Skole/Friluftsbadet og Ruds Vedby Idrætsforenings boldbaner skabes en
naturlig sammenhæng mellem læring og fritid.

Rørlægning af åen og etablering af passage kan kun realiseres, hvis grundejere og relevante myndigheder kan godkende projektet.

Endvidere vil arbejdsgruppen arbejde for at etablere en direkte passage mellem Ruds Vedby Skole og Friluftsbadet, således at græsarealet bag skolen kan benyttes til forskelligartede aktiviteter.

9

Vedbygaard

Som tidligere nævnt spiller Vedbygaard en stor rolle i den lokale bevidsthed og for Ruds Vedbys identitet. Herregården, som er tilbage fra 1200-tallet, har jo også dannet baggrund for byens udvikling.

Dels har byens navn rødder i ejendommen og dens tidligere ejere, og dels har byen udviklet sig med udgangspunkt i området med kirken, slottet og parken.

Vedbygaards trefløjede hovedbygning er fredet og har været det siden 1918. Hovedbygningen ligger desuden på et voldsted, der er omgivet af en voldgrav og en vejdæmning, og hele dette anlæg er et fredet fortidsminde, der (i henhold til naturbeskyttelseslovens § 18) trækker en beskyttelseslinje med en radius på 100 meter som vist på nedenstående luftfoto. Formålet med beskyttelseslinjen (som indebærer et forbud mod at ændre arealets tilstand) er at bevare fortidsmindet som et fremtrædende kulturhistorisk landskabselement.

Fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring Vedbygaards fredede voldsted

Fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring Vedbygaards fredede voldsted

Både fredningen af selve slottet og beskyttelsen af det omkringliggende, fredede voldanlæg sikrer stedets enestående kulturhistoriske værdier. Samtidig giver beskyttelsen imidlertid også nogle udfordringer i forhold til at udvikle ejendommen og finde en fremtidig anvendelse af hovedbygningen, der desværre har stået tom, siden rekonvalescenthjemmet og livsmestringskurserne på stedet lukkede ned i 2013, fordi økonomien ikke kunne hænge sammen.

Udover de forskellige beskyttelseshensyn er Vedbygaard underlagt en stram fundats/fondsvedtægt, som udstikker rammerne for ejendommens anvendelse. Fundatsen har oprindeligt dannet grundlag for, at ejendommen i 1917 blev omdannet til rekonvalescenthjem, og da den er omfattet/beskyttet af fondslovgivningen, er den meget vanskelig at lave om.

Vedbygaards ejer, Diakonissestiftelsen på Frederiksberg i København, er imidlertid i god dialog med den ansvarlige statslige styrelse på feltet, Erhvervsstyrelsen, om mulighederne for at revidere fundatsen. Ligeledes arbejder Diakonissestiftelsen på andre måder på at få den fine gamle herregård bragt i
anvendelse igen, og stiftelsen sætter stor pris på lokalområdets interesse og omsorg for stedet.

Efter lukningen i efteråret 2013 var en ”delegation” fra Ruds Vedby således på besøg hos Diakonissestiftelsen med lokalrådets formand i spidsen for at drøfte Vedbygaards fremtid. Stiftelsen bekræftede ved denne lejlighed, at der fortsat kan gennemføres borgspil i parken, ligesom det fornemt renoverede
orangeri stadig kan danne rammen om forskellige aktiviteter.

På grund af bygningsanlæggets uafklarede fremtid kan Diakonissestiftelsen derimod ikke på den korte bane stille arealer til rådighed for nye tiltag, selvom der f.eks. er lokal interesse for, og midler til, at igangsætte en renovering af det gamle ishus i parken, tæt ved amfiscenen. Men forhåbentlig er den
tomme hovedbygning kun et overgangsfænomen. I hvert fald er det Diakonissestiftelsens håb og forventning, at der opnås en afklaring på den fremtidige anvendelse inden udgangen af 2015. I mellemtiden må Ruds Vedbys borgere og andre med et hjerte, der banker for Vedbygaard, væbne sig med tålmodighed. Der hersker imidlertid ingen tvivl om, at mange Ruds Vedby-borgere vil bakke op om nye initiativer, der kan vække slottet til live igen.

10

Idræt og andre fysiske aktiviteter

10.1

Ruds Vedby Idrætsforening

Ruds Vedby Idrætsforening er en af byens ældste foreninger med sin start i 1903. Foreningen havde sin storhedstid fra halvtredserne og frem til årtusindskiftet. Sidste store opblomstring af klubben startede omkring 2010, hvor en række af klubbens medlemmer fik sat så meget fokus på foreningen, at
DGI Midt- og Vestsjælland kårede foreningen som årets idrætsklub.

Ruds Vedby Idrætsforening er paraplyorganisation for en række aktiviteter: Ballroom-fitness, cirkeltræning, dans, gymnastik, hensynstagende motion, kroket, stavgang, fodbold, håndbold og badminton. Rammen om denne række af aktiviteter er Ruds Vedby Hallen og Ruds Vedby Sportsplads.

Klubhuset, som blev bygget af medlemmerne i 1951-1952, huser 5-6 aktiviteter, som i alt anvender lokalerne i 7-8 timer ugentligt, samt fodbolden som har sin egen del af bygningen. På boldbanerne trænes 11-12 timer ugentligt, og weekenden er ofte rammen om turneringskampe. En række af Ruds
Vedbys andre mødesteder er i dag multifunktionshuse. Skal Klubhuset forsat eksistere, må foreningen også foretage denne transformation og være åben for ikke idrætslige aktiviteter og være innovator indenfor nye idrætslige områder.

Ruds Vedby Sportsplads er en af byens to store "grønne lunger" med sine tre fodboldbaner og udenomsarealer. En løbe-/gangsti rundt om fodboldbanerne vil øge aktiviteten på området væsentligt. Byens mange motionsløbere vil her have et udgangspunkt for deres aktiviteter. Ruds Vedby Hallen er rammen om et af Danmarks største indendørsfodboldstævner, og i dette stævne reflekteres Ruds Vedbys storhedstid som en aktiv handelsby. At dette stævne i dag er Ruds Vedby Fodbolds største aktiv skyldes ikke mindst erhvervslivets store støtte.

10.2

Motions- og aktivitetsplads: Street-It

Ruds Vedby står uden gode anlægsmæssige rammer for børn og unge hvad angår streetaktiviteter, herunder parkour og skating. Der er et rigt foreningsliv i byen, men en stor andel af de unge er ikke interesserede i det traditionelle idrætsliv. De vil hellere være herre selv, eksperimentere og prøve nye
grænser - samtidig med at de kan være sammen og konkurrere indbyrdes.

En del af byens unge har under Ruds Vedby Idrætsforening dyrket spring-gymnastik i mangel af organiseret gadeidræt, men deres primære interesse er at dyrke parkour og andre streetaktiviteter. Derfor tog Ruds Vedby Idrætsforening i 2012 kontakt til SSP Sorø for at drøfte, hvad der kunne støtte op
omkring de unges ønsker om streetaktiviteter. Sammen tog Ruds Vedby Idrætsforening, SSP og en gruppe unge til Parkour-Parken Ørestaden på Amager, Projekt By og Havn for at lade sig inspirere af de nye anlæg, der er skudt op her. Siden har Ruds Vedby Idrætsforening og nogle af byens unge
arbejdet for at etablere et anlæg.

Til arbejdet med Helhedsplan Ruds Vedby er der afsat midler til udvikling af Ruds Vedby ud fra en borgerdreven proces og prioritering. I dette regi er to borgergrupper gået sammen om at understøtte projekt ”Street-It Ruds Vedby”. Herudover er der flere aktører, som støtter op omkring projektet.

Street-It-anlægget placeres centralt i Ruds Vedby på et grønt areal i tilknytning til Ruds Vedby Skole, Ruds Vedby Hallen og friluftsbadet. Der kommer mange familier, børn og unge her i løbet af året, til skole og fritidsaktiviteter, samt under arrangementer i friluftsbadet. Placeringen er samtidig central for
de fleste børns og unges daglige færden i Ruds Vedby - og der er hermed sikret en åben, tilgængelig og bred brug af anlægget. Skolen ser i særdeleshed også stor værdi i et sådant anlæg i dagligdagen og til brug for særlige arrangementer, temaer og aktiviteter. På samme måde er området centralt for
SSP og Natteravnene i området, og SSP vil tilrettelægge arbejde omkring anlægget og dermed være med til at understøtte de unges sunde aktiviteter på anlægget.

Primære samarbejdsparter:

  • ”Ungegruppen” under Helhedsplan Ruds Vedby (borgergruppe)
  • Ruds Vedby Idrætsforening og ”ungegruppe” under Ruds Vedby Idrætsforening
  • Sorø Kommune ved Ung Sorø og SSP Sorø

Opbakning og støttende samarbejdsparter:

  • Ruds Vedby Skoles bestyrelse
  • Natteravnene i Ruds Vedby
  • Kalundborg Idrætsforening
  • Sorø Gymnastik Efterskole
  • Ruds Vedby Lokalråd
10.3

Crossfit

En af arbejdsgrupperne ønskede i første omgang at etablere et fitnesscenter i Ruds Vedby. Modsat det tidligere fitnesscenter i Ruds Vedby var tanken, at det nye fitnesscenter skulle drives af frivillige kræfter som en forening.

Efter et besøg i et fitnesscenter i Dianalund blev konklusionen imidlertid, at et fitnessprojekt i Ruds Vedby i stedet bør understøtte og supplere dette. Fokus vil derfor blive rettet mod at etablere crossfitfaciliteter. Crossfit er en træningstype, hvor der trænes bevægelser frem for enkelte muskler, hvilket betyder at øvelserne træner kroppen som en helhed. Crossfit foregår oftest i et højt intensitetsniveau.

Eksempler på crossfitredskaber er traktordæk, reb, sandsække og store, tunge bolde. Det er intentionen, at crossfitfaciliteterne skal være for alle andersgrupper og ambitionsniveauer. Dog er der særligt fokus på at appellere til de unge.

Med skiftet fra fitnesscenter til crossfitfaciliteter kobles projektet på Street-It projektet. Crossfitfaciliteterne vil således bliver etableret i tilknytning til de øvrige aktiviteter på arealet ved Ruds Vedby Skole.

11

Ungeindsats

Junior- og Ungdomsklubben i Ruds Vedby er beliggende i området med Ruds Vedby Skole. Klubben råder over tre lokaler, et lille køkken og en gang. Derudover er der en lille have med en bålplads, som benyttes, når der er mulighed for det. Det er et stort ønske, at den var overdækket, da den så ville blive benyttet hele året uanset vejr og vind. Haven benyttes også til forskellige boldspil og hygge på græsplænen.

Ungdomsklubben (unge fra ca. 13–18 år) har åbent hver mandag, onsdag og torsdag aften fra 18.30 – 21.30. Der er åbent fra 1. september til 30. april.

Juniorklubben (SFO 2) holder til samme sted og er åben efter skoletid og til kl. 17.00, undtagen fredag, hvor der er åbent til kl. 16.00. Juniorklubben er åben på alle skoledage.

Der er pr. marts 2015 indmeldt 43 i juniorklubben og 67 i ungdomsklubben.

Tre aftener om ugen er der tætpakket i ungdomsklubben, som er et af byens vigtigste samlingssteder for de unge. Her mødes de unge for at snakke, spille pool, bordtennis, pc-spil, brætspil og meget andet. Der er også et kreativt rum, hvor der er plads til kunstneriske udfoldelser, og klubben har en bar, hvor der kan købes sodavand, slik og toast. Vigtigst er, at der altid er mulighed for at få en snak med en voksen, der gerne vil lytte og give råd, vink og vejledning, når tingene bliver for svære for de unge.

Det er et meget bredt udsnit af byens ungdom, der kommer i ungdomsklubben. Medlemmerne er vidt forskellige og med meget forskellige interesser og baggrunde, men de passer alle sammen ind i Klubben. Der bor også unge flygtninge i byen, og de er naturligvis også velkomne i Klubben. Klubben vil gerne hjælpe til med at integrere dem i byen. Dags dato er der én ung flygtning, som er meget glad for at komme i klubben.

Klubben har ikke alle dage været så velbesøgt, som den er i dag. For to år siden satte en snes unge, mest knallertfyre af ”den hårde type” på op til 21 år, et vist præg på klubben. I forlængelse af udskiftning i Klubben medarbejderstab i 2013 og 2014 blev der imidlertid igangsat udvikling af en ny klubkultur, der viste sig at skulle ændre på forholdene. De nye medarbejdere så for sig, at børnene gennemgik hele processen fra SFO over juniorklub til ungdomsklub her i byen. Det hele begyndte på Ruds Vedby Skole, hvor klubmedarbejderne tog kontakt til børnene, som kort efter begyndte at dukke op i Klubben.

Der er lagt meget arbejde og mange timer i at få medlemstallet op, men det er hele arbejdet værd. De unge sætter stor pris på det, og de fortæller tit, hvor glade de er for klubben. Medlemstallet er steget meget over det sidste år, i kraft af medarbejdernes store arbejde og engagement og børnenes og de unges respons.

I dag bruger børn og unge Klubben som et centralt mødested, selv om pladsen er trang. Klubben ligger imellem Ruds Vedby Gardens og dagplejens lokaler, og det er et stort ønske hos klubmedarbejderne, at der bliver fundet andre og større faciliteter til byens børn og unge.

Klubben betyder meget for de unges fællesskab, og der er stor opbakning fra forældrene. Derfor er det vigtigt, at der som en del af helhedsplanen arbejdes på at finde en løsning på behovet for udvidelse af faciliteterne. Ellers er der risiko for, at de unge mister interessen for at være i Klubben. Der bliver andre steder i Ruds-Vedby arbejdet målrettet på at udvikle fitness, skater- og parkourbaner, men det centrale samlingssted vil stadig være Klubben.

Klubbens pladsmangel er blevet drøftet i helhedsplanens styregruppe i forbindelse med planens udarbejdelse, og kommunens repræsentanter i gruppen har på den baggrund båret problemstillingen videre til dem, der på Rådhuset har ansvaret for administration af kommunens ejendomme. I denne enhed er der de sidste par år blevet arbejdet med, hvordan anvendelsen af de kommunale bygninger kan optimeres, så de økonomiske midler til drift og vedligeholdelse bruges fornuftigt og rækker så langt som muligt.

Arbejdet foregår inden for rammerne af en ejendomsstrategi under overskriften ”Mindre – men bedre plads”, og denne overskrift afspejler, at øvelsen i vidt omfang går ud på at udnytte eksisterende bygningsarealer bedre (f.eks. flere dage om ugen eller flere timer i døgnet) fremfor eventuelt at udvide bygningsmassen.

Ejendomsstrategien har været behandlet politisk ad flere omgange, og i forhold til denne helhedsplan var timingen så heldig, at problemet med Klubbens pladsmangel blev bragt i spil, netop som endnu en behandling af strategien var under opsejling. Derfor har Byrådet faktisk allerede besluttet, at mulighederne for at afhjælpe Klubbens pladsproblemer skal tages op. 

På Byrådets møde den 29. april 2015 blev der således nikket til den nyeste version af ”Areal-, Ejendoms- og Anvendelsesstrategi 2014-2016” (som strategien officielt betegnes), og her står der følgende i afsnittet ”4.7.2. Tiltag 2016 og frem” på side 28:

Ruds Vedby skole og SFO2/ungdomsklubben

I forbindelse med igangværende proces vedrørende helhedsplaner for byudvikling i Stenlille, Ruds Vedby og Dianalund er der fremkommet ønsker fra borgerne om at udvide de fysiske rammer for SFO2/ungdomsklubben i Ruds Vedby. Ønsket har baggrund i, at ungdomsklubben har haft en betydelig medlemsfremgang de seneste år og derfor oplever pladsmangel.

Det indstilles, at der i samarbejde med de relevante fagcentre og brugere udarbejdes løsningsmuligheder for optimeret anvendelse af de kommunale bygninger i det pågældende område, f.eks. skolen, hallen og friluftsbadet.

Om alt går vel, skulle Klubbens problemer med pladsmangel derfor blive sat på dagsordenen i den kommunale ejendomsadministration inden for en overskuelig fremtid, og som det fremgår af citatet fra ejendomsstrategien vil dem, der bruger bygningerne i området (herunder Klubbens medarbejdere), blive involveret i processen.

Arbejdsgruppen, der arbejder med mødesteder og forbindelser, har allerede drøftet hvilke løsninger, der kan være på problemet. Gruppen peger på en rokade, der vil give Klubben mere plads ved, at Ruds Vedby Garden flytter fra deres nuværende lokaler og over i det tidligere fritidshjem, der i dag fungerer som base og mødested for byens dagplejere. Den foreslåede rokade skulle desuden indebære, at dagplejens aktiviteter flyttes til daginstitutionen Regnbuen på Rosenvænget 4, som er ved at blive udvidet med et vuggestueafsnit.

Umiddelbart muliggør udbygningen af Regnbuen imidlertid ikke, at dagplejen rykker ind. Derfor vil der formentlig skulle tænkes i andre og flere baner, når kabalen skal lægges. Under alle omstændigheder vil arbejdsgruppens oplæg til lokalerokade blive taget med i betragtning, når kommunens ejendomsansvarlige sætter processen i gang.

12

Kommunikation og borgerinddragelse

Som indledningsvist beskrevet tilkendegav mange borgere på borgermødet i efteråret 2014, at borgerinddragelse vægtes højt.

Da udarbejdelsen af helhedsplanen begyndte, var kommunikation og borgerinddragelse fordelt på to separate arbejdsgrupper, men da borgermødet var afholdt og spørgeskemaundersøgelsen afsluttet, besluttede de to arbejdsgrupper, at den fremadrettede borgerinddragelses- og kommunikationsindsats burde anskues som én samlet koordineret indsats. Derfor blev de to arbejdsgrupper slået sammen til én gruppe, der arbejder med både kommunikation og borgerinddragelse.

12.1

Kommunikation

Arbejdsgruppen ønsker at styrke og udbygge den eksisterende kommunikationsindsats i Ruds Vedby og har på den baggrund fastlagt en overordnet kommunikationsstrategi. Der vil primært blive arbejdet på at styrke følgende tre eksisterende kommunikationsplatforme: Avisen Dagbladet/Sjællandske, hjemmesiden www.rudsvedbynyt.dk samt Facebook.

Der er desuden indledt et samarbejde med ugeavisen Ugebladet Vestsjælland med henblik på, at der oprettes en fast rubrik, hvor nyheder, kommende arrangementer og lignende vil blive annonceret.

Ruds Vedby Lokalråd driver hjemmesiden www.rudsvedbynyt.dk, men der er i arbejdsgruppen enighed om, at der mangler en elektronisk platform, hvor information og nyheder om foreninger i Ruds Vedby er samlet. For at kunne rumme disse nye tiltag, arbejdes der på lancering af en ny og udbygget version af hjemmesiden, der samtidig får et nyt design. Der er bevilget helhedsplansmidler til etablering af den nye hjemmeside, og Ruds Vedby Lokalråd har påtaget sig at drive hjemmesiden og afholde de dertil knyttede omkostninger.

Som et naturligt supplement til hjemmesiden vil information parallelt bliver delt på facebooksiden ”Ruds Vedby - Bedre By”. Det er tanken, at kommunikationen via Facebook skal være mere dynamisk end hjemmesiden.

Gruppen vil løbende tage stilling til, om der er behov for at benytte andre kommunikations- og formidlingsformer, herunder frivilligt organiseret husstandsomdeling af invitationer eller lignende.

 

12.2

Borgerinddragelse

Ruds Vedby er kendetegnet af aktive borgere, der hvert år gennemfører en række arrangementer, herunder Grundlovsfejringer, Ruds Vedby Borgspil, juletræsarrangement på Irmagrunden og den nyligt tilkomne Hovsa Festival i Vedbygaards park. Frivillighed og stor lokal opbakning er vigtige fællesnævnere for alle disse arrangementer.

Arbejdsgruppen ønsker at forbedre og udbygge eksisterende initiativer, men påtænker ligeledes at iværksætte nye tiltag. I tråd med de ønsker, der blev bragt til torvs på borgermødet, arbejdes der for nærværende med at iværksætte en nabohjælpsindsats samt nytænke lokalrådets årligt tilbagevendende kåring af Årets Hus i Ruds Vedby.

Årets Hus

Tidligere har kåringen af Årets Hus i Ruds Vedby ligget i lokalrådets regi, men i forbindelse med Helhedsplan Ruds Vedby, hvor hele byen inddrages i mange forskellige tiltag, har lokalrådet besluttet, at alle borgere i Ruds Vedby kan indstille et hus til at blive Årets Hus. Hidtil har det primært været huse i
hovedgaden, der er blevet kåret, som Årets Hus i Ruds Vedby, men fremover kan byens borgere indstille huse i hele Ruds Vedby. Ved indstilling skal det naturligvis begrundes, hvorfor netop dette hus fortjener at blive hædret som Årets Hus i Ruds Vedby.

Nabohjælp

Med afsæt i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politis indsats for at nedbringe antallet af indbrud i Sorø Kommune foranledigede politiet såkaldte tryghedsvandringer i Ruds Vedby, Dianalund og Stenlille med henblik på at vurdere, om der er særlige lokale forhold, som gør det nemt for indbrudstyve at husere.

Foruden politiet deltog medlemmer af lokalrådet og en repræsentant fra Sorø Kommune i tryghedsvandringen i Ruds Vedby.

På baggrund af denne vandring i Ruds Vedby konkluderede politiet, at der er en række forhold, der med fordel kan ændres for at gøre det sværere for indbrudstyvene at operere. Det handler bl.a. om at undgå høje hække/beplantning og plankeværker, idet disse ofte betyder, at indbrudstyve let kan operere uden at blive set.

Arbejdsgruppen har efterfølgende igangsat et projekt, der skal munde ud i etablering af Nabohjælp rundt om i de enkelte kvarterer, gader og veje. Dette sker i samarbejde med Sydsjællands- og LollandFalsters Politi og Sorø Kommune. Arbejdsgruppen har i den forbindelse holdt et informationsmøde for byens borgere, hvor blandt andre politiet deltog. I forlængelse af mødet er etableringen af nabohjælpsordninger gået i gang.

13

Økonomi og realisering

Realisering af helhedsplanen beror på aktiv opfølgning med kommunal indsats, private grundejeres engagement samt lokale borgeres indsats. Samtidig vil det økonomiske grundlag for at gennemføre nogle af projekterne afhænge af tilskud fra puljer og fonde, offentlige tilskud fra EU, stat og kommune.

I de tilfælde, hvor projekter ikke kan gennemføres uden bidrag fra private og ikke-statslige puljer og fonde, vil ansøgninger fra foreninger, projektgrupper og andre lokale ildsjæle være afgørende - ligesom det lokale engagement og initiativ i forhold til formulering og realisering af projekter generelt er en afgørende forudsætning for helhedsplanens realisering.

Kommunen vil så vidt muligt bakke op om pulje- og fondsansøgninger vedrørende midler til helhedsplanens indsatsområder, og helhedsplanen vurderes at kunne underbygge gode argumenter for puljeog fondstilskud. Samtidig er de økonomiske midler, som Byrådet har bevilget til helhedsplanens realisering, i vidt omfang tænkt som en løftestang til at rejse netop pulje- og fondsmidler, så flest mulige af de ønskede projekter kan realiseres. I betragtning af de store beløb, det vil kræve at realisere planens visioner, må der dog naturligvis prioriteres i forhold til de enkelte projekters omfang, kvalitet og udførelsestidspunkt.

Håbet er, at Helhedsplan Ruds Vedby kan komme til at fungere som en dynamo for lokalsamfundet, der på samme tid udstikker en kurs og - via de formulerede indsatsområder, etablerede arbejdsgrupper og afsatte kommunale midler - medvirker til en udvikling af byen i den ønskede retning. Helhedsplanen er ikke et juridisk bindende dokument for Sorø Kommune, men det er Byrådets ambition, at der sker mærkbare og synlige tiltag inden for de fleste af planens indsatsområder i løbet af de kommende 6-8 år.

Der er stor forskel på, hvor langt de involverede arbejdsgrupper er med at definere konkrete projekter, og derfor er det på nuværende tidspunkt også vanskeligt at vurdere hvor mange midler, der bør reserveres til de forskellige indsatsområder. Desuden har der i processen omkring helhedsplanens udarbejdelse været indsatser/projektidéer oppe, som ikke er nået så langt, at de er kommet med i selve planen (f.eks. etablering af et erhvervsnetværk).

Dette skal imidlertid ikke afskære de pågældende idéer fra at tage form inden for rammerne af lokale projektgrupper og komme i betragtning til medfinansiering fra de midler, kommunen har afsat til at føre helhedsplanen ud i livet. Derfor er der også i nedenstående oplæg til fordeling af midlerne sat et ganske pænt beløb af til projekter, der understøtter helhedsplanens vision og formål uden at falde inden for et af den aktuelle plans indsatsområder eller være formuleret som en konkret projektidé.

13.1

Forslag til fordeling og prioritering af kommunale midler

Helhedsplanens styregruppe foreslår nedenstående vejledende fordeling og dermed prioritering af de midler, Byrådet har afsat til realisering af helhedsplanen.

Bygningsforbedringer under ”Pulje for Landsbyfornyelse” (hertil kommer et statstilskud på 2,3 mio. kr.). 1,53 mio. kr.
Byfornyelse og -forskønnelse 1,00 mio. kr.
Forbindelser og mødesteder 2,00 mio. kr.
Idræt og andre fysiske aktivitete 1,00 mio. kr.
Ungeindsats 0,25 mio. kr.
Kommunikation og borgerinddragelse 0,25 mio. kr.
Vedbygaard 0,00 mio. kr.
Andre indsatsområder og projekter, som understøtter planens vision og formål 0,83 mio. kr.
Samlet 6,86 mio. kr.

Som tidligere omtalt vil lokale arbejdsgrupper i relation til helhedsplanen være underlagt Ruds Lokalråd, når planen er vedtaget og planens ”proces-styregruppe” er nedlagt. Dette betyder blandt andet, at nye arbejdsgrupper, der ønsker kommunal medfinansiering af projekter fra ovennævnte midler, i første
omgang skal henvende sig til/ansøge lokalrådet. Herefter bringer lokalrådet de udfoldede projektidéer/ansøgninger videre til Sorø Kommune, som rådet bakker op om, og som vurderes at understøtte helhedsplanens vision og formål.

Der kan ikke bevilges tilskud til projekter, der er igangsat ”på forventet efterbevilling”. Alle tilskud forudsætter således Sorø Kommunes forudgående godkendelse efter principper fastlagt i forbindelse med helhedsplanens endelige vedtagelse i Byrådet.

Sorø Kommune er underlagt Lov om kommunernes styrelse, hvilket bl.a. betyder, at det generelt er et vilkår, at kommunen ikke kan yde tilskud til anlægsinvesteringer på privat grund, medmindre der foreligger en særlig lovhjemmel dertil (som f.eks. byfornyelseslovens muligheder for offentlige tilskud til renovering af private ejendomme).

13.2

Andre tilskudsmuligheder

Kommunens udviklingspulje for lokalråd

Ruds Vedby Lokalråd kan - i lighed med kommunes øvrige lokalråd - søge tilskud fra kommunens særlige udviklingspulje. I 2015 var der ansøgningsfrist midt i april, og de indkomne ansøgninger blev behandlet politisk i maj. Udgangspunktet for den politiske prioritering af ansøgninger er, at de netop
skal være forankret i en lokal helhedsplan/udviklingsplan.

I 2016 rummer udviklingspuljen 623.575 kr., mens der i 2017 og videre frem er afsat 523.575 kr. om året. Fremover vil puljen kunne søges én gang årligt, og fristen (først på året) slås op på kommunens hjemmeside, hvor der også kan læses mere om udviklingspuljen og mulighederne for at søge tilskud fra den.

Tilskud efter byfornyelsesloven

Byfornyelsesloven giver kommuner mulighed for statstilskud til fornyelser i nedslidte områder i mindre byer som Ruds Vedby. Målet er at gøre byerne attraktive for bosætning og styrke grundlaget for private investeringer. Overordnet er der to forskellige ordninger/puljer i lovens regi, som det vil være relevant at søge midler fra, når helhedsplanen søges realiseret.

Dels er det muligt at søge tilskud til bygningsfornyelser, hvor staten bidrager med 60 pct. af kommunens udgifter, når der gives tilskud til istandsættelse og nedrivning af boliger i byer med mindre end 3.000 indbyggere. Vedrørende de konkrete tilskud til grundejerne er der forskellige satser afhængigt af anvendelse og ejer/lejer-forhold.

For at understøtte kommunernes indsats på dette område har regeringen med ”Vækstplan DK” afsat 400 mio. kr. over to år som en særlig ”Pulje til Landsbyfornyelse”. Heraf er der reserveret 2,30 mio. kr. til Sorø Kommune til anvendelse i 2015-16.

Puljen forudsætter, at Sorø Kommune bidrager med 40 pct. for at kunne få det reserverede beløb udbetalt. I kommunens budget for 2015 er der derfor afsat ca. 1,53 mio. kr. til Ruds Vedby til formålet, således at der vil kunne anvendes én årspulje i byen på samlet ca. 3,83 mio. kr.

Puljemidlerne er rettet mod anvendelse til nedrivning eller istandsættelse af nedslidte boliger, og kan også anvendes til at fjerne skrot og affald fra boligejendomme. I Ruds Vedby kan puljemidler også anvendes til nedrivning af private erhvervsbygninger, hvor erhvervet er ophørt. Endelig kan kommunen opkøbe ejendomme med sigte på istandsættelse eller nedrivning.

Puljemidlerne skal anvendes inden for 1½ år fra tildelingen af statsmidlerne.

Herudover er det i forhold til byfornyelsesloven muligt for kommunen at søge om tilskud til såkaldt områdefornyelse. Denne ordning åbner mulighed for en bredere indsats, som kan være af både fysisk, kulturel og social karakter med sigte på en synergieffekt. Bygningsforbedringer, trafikforanstaltninger,
miljøfremme, pladser og socialt aktiverende foranstaltninger indgår ofte.

I forhold til områdefornyelse er den enkelte kommune ikke på forhånd sikret en del af en den statslige beløbsramme til formålet. Tilskud fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter beror således på ministeriets prioritering af modtagne områdefornyelsesprogrammer, som skal beskrive, hvad kommunen
sammen med lokale kræfter ønsker gennemført inden for fem år.

Hvor store bidrag fra staten og kommunen, der vil være påkrævede, vil bero på et konkret områdefornyelsesprogram. Statens tilskud kan højst udgøre 1/3 af kommunens udgifter til områdefornyelsen.

Puljer og fonde

En række fonde har til formål at bakke op om lokale fornyelser, bl.a.:

  • Støtte til landdistrikter med LAG-midler (Lokale AktionsGrupper)
  • Sjællandsprogrammet
  • Lokale- og Anlægsfonden
  • Trafikstyrelsens pulje til yderområder vedr. faciliteter for kollektiv trafik (2013-2017)
  • Nordea-Fonden
  • Realdania
  • A.P. Møller Fonden (A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kenney Møllers Fond til Almene Formål)

Der vil ofte være gode oplysninger at hente på fondenes hjemmesider på internettet, herunder vedrørende fondenes formål, ansøgningsfrister og blanketter til begrundelse mv.