1

Borgmesterens forord

Det glæder mig at kunne indlede denne helhedsplan for Dianalund!

Udviklingsrådets bestyrelse og en lang række andre engagerede borgere fra området har lagt et stort stykke arbejde i planens tilblivelse. På den måde er det sikret, at der lokalt er opbakning og ejerskab til helhedsplanens indsatsområder og projekter, som undervejs desuden er ”prøvet af” på en større del af lokalbefolkningen via en borgerundersøgelse, forskellige interviews og et velbesøgt borgermøde.

Processen har båret præg af, at Dianalund - med DUR i spidsen - allerede var godt i gang med udviklingsarbejdet, da vi fra kommunens side søsatte arbejdet med helhedsplanen. Planlægningen har således taget afsæt i et stort stykke lokalt forarbejde, som har udgjort et fint fundament for planens igangsættelse af nye projekter og arbejde med en vision for byen mv.

Dianalund er en grøn og aktiv by med mange kvaliteter - ikke mindst i form af engagerede borgere og et erhvervs- og handelsliv, der vil deres by og deres lokalområde. Der er derfor meget godt at tage udgangspunkt i med det videre arbejde, og jeg vil gerne takke alle, der på forskellig vis har bidraget til helhedsplanens udarbejdelse. Jeg ser frem til at følge med i, hvordan planen og de økonomiske midler, vi fra kommunens side har afsat til dens realisering, kan gøre Dianalund til en endnu mere attraktiv by at bo, arbejde og drive virksomhed i!

Med venlig hilsen
Gert Jørgensen,
Borgmester

2

Udviklingsrådsformandens forord

Jeg kan stolt byde dig velkommen til helhedsplanen for Dianalund.

Denne plan er skabt i Dianalund af borgere, foreninger, erhverv og institutioner, der vil alt det bedste for Dianalund. Ånden i planen er fællesskab og fælles værdier. Vi vil skabe nogle steder, hvor vi kan mødes og skabe sammenhold i Dianalund - både unge som gamle.

Dianalunds nye vision:

Dianalund – en aktiv by med plads til mere!

Mere sammenhold, fællesskab, samarbejde og leg er bare nogle af de ord, vi har sat op, som dét vi vil have mere af. Tanken med visionen er, at du også skal finde ud af, hvad du vil gerne have mere af. For Dianalund har allerede det hele: Vi har et stærkt foreningsliv, vi har et erhvervsnetværk, der står sammen om at udvikle sig, og vi har et bredt udvalg af detailvarebutikker samlet i bymidten til gavn og glæde for os alle. Ikke mindst har vi en masse borgere, der gerne vil være med. Når vi holder møder eller beder om hjælp til arrangementer, er der altid masser, der står klar til at give en hånd med – Tak for dét og god fornøjelse med at læse dig igennem dette bud på den kommende udvikling i Dianalund!

Med venlig hilsen
Louise Sjøberg
Formand for Dianalund Udviklingsråd

3

Planforslaget i høring

Forslag til Helhedsplan Dianalund har været fremlagt i offentlig høring i perioden 5. juni – 5. juli 2016, og planen blev vedtaget endeligt på byrådets møde den 21. september 2016.

Følg med i fremdriften på helhedsplanens realisering på www.dianalund.dk

Helhedsplan Dianalund er udsendt af Sorø Kommune.

Planen er udarbejdet af Fagcenter Teknik, Miljø og Drift i samarbejde med styregruppen fra Dianalund, en række lokale arbejdsgrupper og chefkonsulent Carsten Blomberg Hansen fra DGI Faciliteter & Lokaludvikling.

Fotos er leveret af Sorø Kommune, DUR og arbejdsgrupperne.

Historiske billeder er leveret af Jørgen Mogensen.

Illustrationer er leveret af DGI Faciliteter & Lokaludviklings tegnestue.

Skitseoplæg for Borgerhuset er leveret af landskabsarkitekt Ellen Schelde.

Kontakt vedrørende helhedsplanen kan ske til:

Dianalund Udviklingsråd: Formand Louise Sjøberg, e-mail: formand.dur@gmail.com

Sorø Kommune: Planlægger Line Folsted Kallehauge, Fagcenter Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø

Tlf. direkte: 57 87 63 61, e-mail: lika@soroe.dk.

4

Lokalt engagement

Helhedsplan Dianalund er blevet til gennem en borgerdrevet proces, der har været forankret i Dianalund Udviklingsråd (herefter DUR). Processen tog sin begyndelse i januar 2015, hvorefter der blev etableret en styregruppe med repræsentanter fra DUR og øvrige aktører i lokalsamfundet Dianalund.

Lokale ildsjæle blev kontaktet og tilbudt en plads i styregruppen, som gennem projektet - sammen med Sorø Kommune - har været ansvarlige for tilblivelsen af helhedsplanen.

Arbejdet med helhedsplanen tog sin reelle begyndelse i april 2015, hvor det første styregruppemøde blev afviklet. Der har gennem processen været afviklet ti styregruppemøder frem til midten af maj 2016. På disse møder har alle relevante emner været behandlet, og beslutninger er truffet.

Processen har i størst muligt omfang været borgerdrevet, hvorved der er skabt basis for mest mulig borgerinddragelse. Dette blandt andet gennem en elektronisk borgerundersøgelse, hvor alle kunne deltage, og dertil en række arrangementer, interessentsamtaler og gruppemøder, hvor mindre grupper har deltaget i dialogen om fremtiden for Dianalund.

Tillige blev der i november måned 2015 gennemført et borgermøde med ca. 150 fremmødte borgere.

På mødet blev overordnede projektidéer fremlagt for de fremmødte, der tillige deltog i en dialog om fremtiden. I forhold til de væsentligste behov og ønsker var flertallet enige, og disse valg er efterfølgende blevet til konkrete indsatsområder.

Styregruppen havde i oktober 2015 inviteret to arkitekter på besøg. Målet var en byvandring og dialog om udfordringer og de fysiske muligheder. Dagen blev gennemført med dialog, vandring og efterfølgende konklusioner. Nogle uger senere fremlagde arkitekterne deres idéer, konkrete forslag og skitser på et styregruppemøde. Arkitekternes idéer og forslag skal betragtes som spændende inspiration og input til det kommende arbejde med at gøre Dianalund til en bedre by.

I alt 17 mennesker, heriblandt deltagere fra styregruppen, DUR og Sorø Kommune, kørte og gik sammen med arkitekt Bo Fisker og en assisterende arkitekt fra DGI Faciliteter & Lokaludvikling rundt i Dianalund og så på muligheder for udvikling. En række ting blev vendt på turen, herunder:

  • Sammenhæng mellem byens butikscenter, kulturcenter (Borgerhus) og det grønne område ved Ventemøllevej.
  • Har byens udtryk en samlet fortælling?
  • Er byen bundet sammen?
  • Hvordan fremtræder bymidten?
  • Hvordan skaber vi bedre forhold for gående og andre bløde trafikanter?
  • Er vore stisystemer optimale, og kan Bjørnevad Å åbnes med stier langs denne?
  • Kan de grønne områder ”fortælle” en sammenhængende historie?
  • Kan stationskvarteret optimeres?
  • Hvordan gøres butikscentret mere synligt?
  • Har ungdommen optimale udfoldelsesmuligheder?
  • Hvordan skabes der bedre forhold for motionister i uderummet?

Dette og meget andet blev drøftet i løbet af dagen. Om aftenen fortalte Bo Fisker om sine umiddelbare indtryk, og efterfølgende fremlagde han et oplæg med konkrete udviklingsidéer for styregruppen. Alt dette danner, sammen med andre input, baggrund for nærværende helhedsplan.

Som det fremgår andetsteds i helhedsplanen, er der etableret en række arbejdsgrupper, som løser forskellige opgaver, herunder beskrivelse af gruppens arbejde til indarbejdelse i nærværende helhedsplan. Dette arbejde vil fortsætte langt ud over projektets tidsramme, og nye idéer og grupper vil løbende opstå. Arbejdsgrupper er efter udarbejdelsen af Helhedsplan Dianalund underlagt DURs arbejde og organisation.

DGI Faciliteter & Lokaludvikling har gennem processen været konsulenter på opgaven og har, med udgangspunkt i erfaringer og værktøjer fra lignende opgaver rundt om i Danmark, medvirket til at skabe et godt grundlag for udviklingen i Dianalund. Mest af alt er resultatet blevet til på grund af de mange frivillige kræfter. Et konkret tal på antallet af frivillige timer i projektet findes ikke, men det vil næppe være en overdrivelse at antage et niveau på mere end 2.000 timer fordelt på mange aktive borgere.

Dianalund har en størrelse som gør, at det meste er muligt i forhold til at skabe en god, stabil og spændende dagligdag samt en inspirerende fritid for områdets mange borgere. Med helhedsplanen er der skabt en solid base for Dianalunds fremtidige udvikling.

4.1

Det viser borgerundersøgelsen

Nedenstående diagrammer viser et udsnit af resultatet af den elektroniske spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført i sommeren 2015. Resultatet af den samlede undersøgelse kan findes på DURs hjemmeside www.dianalund.dk.

Nedenstående grafer viser gennemsnittet af resultaterne fra borgerundersøgelsen. Der er svaret på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget uenig og 10 er meget enig.

Dianalund bys fremtoning

Handel / indkøbsmuligheder

Kultur / sport og fritid

Børn og unge

Seniorer og handicappede

Erhverv

4.1.1

Opsummering af borgerundersøgelsens resultater

Ud fra den elektroniske spørgeskemaundersøgelse kan det konkluderes, at borgerne i Dianalund generelt er godt tilfredse med Dianalund som by samt de forskellige aktiviteter og udbud, der findes i byen i dag.

Besvarelserne viser dog, at der bør fokuseres på at iværksætte kulturelle initiativer og samtidig sikre, at information om disse, når frem til borgerne. Ligeledes kan der med fordel rettes fokus på skoleområdet samt at skabe flere og bedre samlingssteder til børn og unge. Et sidste område, der udmærker sig, er seniorer og handicappede, hvor der mangler aktivitetstilbud – gerne af en karakter der forebygger ensomhed. At borgerundersøgelsen i vidt omfang afspejler tilfredshed med Dianalund ses i forbindelse med nærværende helhedsplan som et incitament til at gøre byen og eksisterende tilbud endnu bedre.

4.2

Det viser interessentundersøgelsen

Helhedsplanen arbejder med interessentundersøgelser, som en del af det datagrundlag, der senere udgør platformen for de projekter, der besluttes og understøttes. En arbejdsgruppe på fire personer blev nedsat, og efter en række overvejelser besluttede gruppen at invitere følgende grupper til samtale: Børn og unge, foreningslivet, Dianalund Centret, seniorerne og beboerforeningerne i byen.

Der blev efterfølgende gennemført samtaler, hvor de inviterede blev stillet en række spørgsmål og deltog i en generel dialog om deres interesseområde. Det var en let styret dialog, som havde til formål at give et billede af behov og ønsker i den pågældende gruppe. Disse data er herefter blevet sammenholdt med data fra borgerundersøgelsen, hvorved det er sikret, at alle har haft mulighed for at deltage.

Fremmødet var svingende, men møderne gav gode input til det videre arbejde.

4.2.1

Interessentundersøgelse – foreninger

Idrætsforeninger og netværk i Dianalund var inviteret til dialogmøde. Ikke alle kunne deltage, men følgende var repræsenteret: Badminton og øvrige brugere af hallen, løbeklubben, fodbold, DIF, gymnastik og skytteforeningen. Derudover deltog også medlemmer fra DUR.

Mødet blev indledt med et spørgsmål i forhold til udviklingsbehov. Mange spændende ting blev fremlagt bordet rundt, og herunder er oplistet nogle af de mange aktiviteter/behov/forslag:

  • Der mangler plads - Holberghallen mangler en hal B.
  • I Elmegårdshallen arbejdes der også sammen med gymnastikafdelingen om tilbuddet ”Idræt om dagen” for bl.a. ældre, med gymnastik, krolf, pensionistcykling m.m.
  • Der er tre fitnesscentre i byen, hvilket de repræsenterede foreninger vurderer, er tilstrækkeligt.
  • Fodbold arbejder med nye træningsformer og tiltag i forhold til streetfodbold.
  • Motion & Friluftsliv arrangerer løb og gang. Ønsker et stisystem til løb, gang, cross og måske cykling.
  • Gymnastik har flyttet springholdet til Holberghallen og laver ældregymnastik udendørs.
  • Skytteforeningen har mange medlemmer, 80-90. Udendørs er der otte riffel- og fem pistolbaner. Der er ni baner indendørs. Der mangler ledere, og faciliteterne er fyldte.
  • Fodbold ser frem til flere baner og meget gerne en kunstgræsbane. Afdelingen har mange medlemmer og mærker ikke tilbagegang.
  • Far og mor kunne lave noget andet, mens barnet spiller fodbold.

Medlemshvervning

I forhold til medlemssituationen var der en konstruktiv dialog om, hvordan der hverves flere medlemmer. Alle var enige om, at det skal være sjovt og attraktivt at være frivillig - måske kan engagementet belønnes med kurser og uddannelse.

Et tiltag kunne være et fælles udvalg på tværs af foreningslivet, som stod for rekruttering og lederudvikling. Der var en god stemning i forhold til forslaget, men ingen har i skrivende stund taget initiativet.

Der skal gøre en indsats i forhold til de ældre. Måske kunne man hente dem på adressen og køre dem hjem igen. Der kunne også gøres mere for at involvere flygtningene. Der kan opstå sprogvanskeligheder og andre forhindringer, men ikke større end de kan løses.

De unge ledere burde fejres noget mere - eksempelvis med ”Årets leder”-pris og lignende.

Fællesskabet på tværs

Fællesskabet på tværs af foreningslivet kunne være meget bedre. De forskellige grupper og foreninger burde tillige koordinere aktiviteter og hjælpe hinanden. Foreningslivet burde være bedre til at bruge hinanden på kryds og tværs, var der stort set enighed om.

Løbeklubben har været på besøg hos blandt andre petanqueholdet og det med stor succes. Forslag til koordinering og fællesskab:

  • Bedre koordinering af aktiviteter er ønskeligt.
  • Måske en fælles kalender og en person, der koordinerer aktiviteter og arrangementer.
  • Koordinering af kontingent og medlemskab, såsom et fælles aktivitetspas, har aldrig været debatteret.
  • Samarbejde på tværs af lokalsamfundene. Fodbold har gode erfaringer med dette. 

Faciliteter

I forhold til faciliteter er der generelt altid behov for mere. Gennem dialog i gruppen kom følgende punkter frem:

  • Et større fælles stisystem til løb, gang, cykling m.m.
  • Et aktivitetsområde hvor der kan trilles med dæk og gås på balancebom.
  • Mulighed for at skabe væresteder i forbindelse med borgerhuset og de omkringliggende områder. Det ser lidt trist ud nu.
  • Pinseskoven ved den gamle skovlade er åben efter fældning og kunne bruges som et samlingspunkt i forbindelse med skovaktiviteter.
4.2.2

Interessentundersøgelse – unge

I et samarbejde mellem Dianalund B&U Kultur og Holbergskolen blev der i 5.C i forsommeren 2015 arbejdet med helhedsplanen som emne. Eleverne tog udgangspunkt i nedenstående spørgsmål:

  • Hvad vil gøre Dianalund attraktiv at bo i som voksen?
  • Når du er voksen, og vil flytte tilbage til byen igen, hvad skal der så være?

Efter en uges temaarbejde præsenterede eleverne deres arbejde på Nettotorvet i Dianalund Centret.

Samtidig med deres præsentation gav de forbipasserende mulighed for at komme med deres svar og tanker om fremtidig udvikling af Dianalund. Der var ligeledes papir og farver, så de yngste kunne tegne deres idéer. Aktiviteten blev fremhævet på Dianalund B&U Kulturs Facebookside samt i Facebookgruppen ”4293 Dianalund”. Endvidere blev der sendt opfordring via skoleintranettet om at møde op.

Der var desværre ikke så stor respons fra de forbipasserende.

Eleverne selv var kommet frem til, at de gerne ville have et sted, der kunne skabe ramme for fællesskab og social aktivitet. Deres bud på en løsning for dette var en skater- og trampolinpark.

4.3

Projektlederuddannelse

Helhedsplanens styregruppe havde fra ultimo april 2015 til medio juni 2015 seks medlemmer tilmeldt et kursus i ”Praktiske planlægningsværktøjer”, som var tilbudt af Sorø Kommune og blev afviklet af DGI ved Lars Wagner. Kurset bestod af fire moduler à 3,5 time, med hjemmeopgaver mellem hvert modul.

Kommunens idé med denne projektlederuddannelse var at ruste de frivillige til bedre at kunne omsætte de gode idéer til virkelighed. Desuden var det en forhåbning, at kursusforløbet kunne bidrage til at styrke samarbejdet mellem de frivillige i de tre byer, Ruds Vedby, Dianalund og Stenlille.

På kurset arbejdede deltagerne med hver deres selvvalgte projekt, og kunne ved hjælp af diverse værktøjer komme ”fra idé til projekt mod handling”. Blandt de emner, der blev gennemgået og arbejdet med i forløbet, var: Definition af et projekt, gennemgang af projektmodeller, opgaveformulering, målhierarki, interessentanalyse, målbeskrivelse, SWOT, opmærksomhedspunkter, ressourcer, ressourcestyring, ledelse af opgaver, milepæle samt ekstern og intern kommunikation.

På kurset deltog også folk fra helhedsplansstyregrupperne i Stenlille og Ruds Vedby, og der blev herved delt erfaringer på tværs af grupperne/byerne og talt om at støtte hinanden og arbejde mere sammen i fremtiden.

Fra Dianalunds styregruppe deltog Louise Sjøberg, formand for DUR, med et projekt om DURs medlemshvervning op til borgermødet og opstart på helhedsplanen. Derudover deltog DURs Dianalund B&U Kultur-gruppe (Ditte Thygesen, Susanne Heide og Tina Larsen) med deres projekt om et aktivitetsområde i Dianalund, der kan fungere som samlingssted for unge, men også bruges af både børn og ældre. Endelig deltog Mette Skjoldan og Henriette Fosgerau, begge bestyrelsesmedlemmer i DUR, med henholdsvis et projekt om forskønnelse af Dianalund Centret og et netværk/kontaktredskab for alle byens foreninger, institutioner, klubber og grupper for at kunne udnytte kompetencer og frivillige bedre og drage fordele af hinanden.

Alle deltagende fik godt udbytte af kurset og er efterfølgende bedre rustet og har fået mange gode redskaber til at håndtere større projekter.

5

Strategi og indsatsområder

Dianalund er kommunens næststørste by, med en velfungerende dagligdag, herunder, skole, indkøb og erhvervsliv. Byen tilbyder en mangfoldighed, som tilgodeser de fleste behov og ønsker for det gode liv. I kommunens bymønster har Dianalund desuden status som centerby, fordi byen udgør den nordlige del af kommunens indkøbs- og servicecenter. En helhedsplan for Dianalund har derfor det bedst tænkelige afsæt for succes.

Borgerundersøgelsen viste også helt klart, at borgerne er meget tilfredse med deres liv. Faktisk så høj en tilfredshed, at man kunne tvivle på behovet for udvikling og forandring. Det viste sig dog ganske hurtigt at være en bekymring uden fodfæste i virkeligheden.

Med en forankring i DUR har basen og forankringen for helhedsplanprocessen været god. Gennem projektets forskellige faser har der været stort engagement, og på borgermødet viste borgerne stor opbakning til projektets indhold og elementer. Som også borgerundersøgelsen viste, var der egentlig kun to punkter, hvor der særligt blev efterspurgt forandring: Aktiviteter til unge og skoleområdet. Siden har kommunen igangsat en proces på skoleområdet, der tager hånd om denne udfordring.

Projektets strategi og indsatsområder er helt naturligt fastlagt i forlængelse af det gode arbejde, der allerede foregår i DUR. Kommunikationen er herunder forankret i en gruppe, som eksisterede inden arbejdet med helhedsplanen. I denne gruppe udvikles nye og bedre distributionskanaler i forhold til
kommunikationen: Informationsfoldere, hjemmeside, Facebook m.m. 

Udover DURs eksisterende indsatsområder (Dianalund B&U Kultur, Kommunikation, Erhverv og Bosætning) har styregruppen, ud fra ønskerne fra borgerne, valgt følgende indsatsområder: Byfornyelse samt Motion og rekreative områder (se organisationsdiagrammet neden for).

Der er nedsat arbejdsgrupper inden for følgende indsatsområder: Byfornyelse samt Motion og rekreative områder. Alle grupperne er, gennem projektets styregruppe, tilknyttet DUR som organisation. Det er tanken, at grupperne i samarbejde med DUR skal tage initiativ til at realisere de projekter, der indgår i helhedsplanen, for derved at sikre den ønskede udvikling i Dianalund.

organisationsdiagram

Nærværende helhedsplan er stort set opbygget efter samme princip som vist i organisationsdiagrammet herover.

6

Vision for Dianalund

Styregruppen har under processen omkring helhedsplanens udarbejdelse løbende arbejdet med at formulere en vision for, hvordan man i Dianalund vil arbejde for at nå målsætningen om at gøre Dianalund til en aktiv by med plads til mere. Formuleringen af visionen har parallellet med helhedsplanens udarbejdelse løbende ændret form. Den endelige vision lyder:

Dianalund – en aktiv by med plads til mere!

Nedenstående er styregruppens udfoldede vision for Dianalunds udvikling.

  • I Dianalund skal vi turde satse på samvær og samspil mellem alle aldersgrupper.
  • Mennesker i Dianalund skal være bundet sammen af fælles oplevelser, og vi skal turde mødes på kryds og tværs af skel.
  • Dianalund skal være en by, der går forrest, når det handler om samhørighed, relationer og interaktion borgerne imellem. Vi skal være i en by, hvor der er rum, hjertevarme og plads til forskellighed til gavn for familier, foreninger, institutioner, erhverv og butiksliv.
  • Vi skal være en grøn by, både i tanke og miljø.
  • Vi skal insistere på at drive byen frem, så vi fortsat kan tiltrække nye borgere.
  • Det skal være et fælles ansvar, at Dianalund er en levende by og et godt sted at bo.
  • At være borger i Dianalund skal, også i fremtiden, fylde os med stolthed og glæde.

 

Omsat til praksis betyder dette, at vi skal søge at øge vores nuværende muligheder for udfoldelser ved at arbejde strategisk med følgende:

  • Byens rum skal omfavne, udvikle og tage hånd om borgernes behov - der skal være nok "legepladser" til folk i alle aldre.
  • Vi vil fastholde eksisterende borgeres tilknytning og samtidig udvide, ved at tiltrække nye familier til byen.
  • Byens institutioner skal uddanne og oplære både de kommende og de nuværende generationer, så borgerne kan møde verden og hverdagen på en kvalificeret og velrustet måde.
  • Det skal være attraktivt at investere i forretning i Dianalund, og borgerne skal sikres et bredt udvalg.
  • Byens forskellige var- og kendetegn skal styrkes, udbredes og profileres, så også "folk udefra", kender vore værdier.

Med afsæt i visionen arbejdes der i nærværende helhedsplan med følgende indsatsområder: Kommunikation, Erhverv, Bosætning, Byfornyelse samt Motion og rekreative områder.

Udover helhedsplanen findes der i Sorø Kommunes regi følgende overordnede planer af betydning for Dianalund:

  • Sorø Kommuneplan 2013-2024
  • Lokal Agenda 21-handleplan 2013-2024
  • Vision og Planstrategi 2018
  • Trafiksikkerhedsplan 2013-2016
  • Plan for cykelstiprioritering 2009
7

Dianalund før og nu

7.1

Et historisk overblik

Tersløse og Niløse er nogle af de ældste byer i Danmark. De er fra før danernes erobring af landet i år 2-400 e. Kr. Dianalund er til gengæld en af Danmarks yngste byer, idet den blev født den 22. december 1901 kl. 11:15, da det første tog, der var et damptog, rullede ind på stationen.

Kortet ovenfor viser Dianalunds centrale placering.

Indbyggertal fra 2015:
Skellebjerg sogn: 386
Niløse sogn: 706
Tersløse sogn (inkl. Dianalund): 4627
I alt: 5.719

Forskellige videoer og TV-indslag om
Dianalund kan findes på Dianalund Udviklingsråds hjemmeside:
www.dianalund.dk

Dianalund er i dag den 8. største by på Vestsjælland. Byens fødsel og vækst skyldes fire ting:

  • Jernbanen
  • Filadelfia
  • Rådhuset
  • Handelsliv (bl.a. butikscenter)

Jernbanen: Dianalund Station skulle betjene både Niløse og Tersløse og blev derfor lagt præcis midt imellem byerne på Tersløse mark. Omkring stationen groede byen op.

Filadelfia (Epilepsihospitalet): blev hurtigt en stor arbejdsplads og er stadig kommunens største.

Rådhuset: Fra 1966 til og med 2006 var Dianalund ”hovedstad” i kommunen Dianalund. Det medførte udvikling og arbejdspladser.

Dianalund Centret: etableredes i 1974 og blev hurtigt Vestsjællands næststørste butikscenter. Det har skabt mange arbejdspladser og megen handel. Desuden er der en lille snes butikker uden for centret.

Disse fire lokomotiver har genereret en række andre arbejdspladser og goder:

  • Sociale institutioner: Børneinstitutioner, skole, plejehjem, psykiatrihospital, hospice, væresteder og bofællesskaber.
  • Håndværksfirmaer.
  • Lægecenter.
  • Kulturelle aktiviteter og institutioner.

Alle disse ting gør, at mange er flyttet til Dianalund, og at Dianalund er en af de få byer i kommunen, som får flere indbyggere.

7.2

Dianalunds kultur

Omsorg: Dianalund er et sted, hvor vi tager hånd om hinanden. Her er rummelighed, ro og venlighed.

Vi er vant til ”skæve” eksistenser og har plads til forskellighed. Derfor har vi i dag Slusen, Hospice, Netværket, væresteder, Niløseholm, flygtningeskolen, flygtningecenter etc.

Mangeartet kultur: Få steder er kulturlivet så rigt som i Dianalund: 170 foreninger og grupper er hjemmehørende i vort område. Interesseområderne strækker sig fra det finkulturelle til det hobbybetonede. Mange af foreningerne kan findes på http://www.dianalund.dk/foreninger/ 

Særlige kulturtræk:

  • Menighedsarbejdet er mangfoldigt med mandecafé, før-konfirmation og babygudstjenester.
  • Tersløsegård er det eneste sted, hvor Holberg levede, der stadig eksisterer, og som rummer tre mindestuer og museale samlinger med tilknytning til Holberg.
  • Kunstnergården, der rummer 1.000 af kunstneren Lars Saltofte Larsens kunstværker, som vises i et autentisk miljø.
  • Borgerhuset, der rummer åbent bibliotek, arkiv og hele ni lokaler til foreningsbrug.
7.3

Hvorfor flytte til Dianalund?

Alt det, du ønsker, kan du få i Dianalund:

  • Børneinstitutioner
  • Skole
  • Indkøb
  • Arbejdspladser
  • Lægecenter
  • Tandlæger
  • Socialforsorg
  • Mange boligformer
  • Kulturelle oplevelser
  • Naturoplevelser
  • Hurtig transport til hovedstaden og byer på Sjælland samt Odense
  • Den geografiske beliggenhed
  • Ro, venlighed, omsorg og nærmiljø
  • Lokalt engagement

Natur

  • Åmosen er unik, både landbrugsmæssigt, arkæologisk og biologisk: Dyr og planter, der ikke kan trives andre steder, lever her. Den mest spændende del af mosen ligger i Niløse Sogn.
  • Tersløse Bøgeskov er en bynær urskov, velegnet til løb og spadsereture.
  • Kulebjerg Overdrev (Knoldebjerg) er et stykke ”svensk” natur, et urørt stykke overdrev.
  • Vaseskov er en meget lidt benyttet skov, men ligger tæt på byen.
  • Området omkring Tude Å syd for Tersløse er en åndfuld oase.
  • Byparken rummer fuglevildt, en naturlegeplads og en indhegnet hundeskov.

Transport
Dianalund ligger i centrum: Med jernbane og bus kan man hurtigt komme til de fire store byer i Vestsjælland, til København og til Odense. Fra motorvejsafkørslen tager det ikke længere tid (ca. 10 minutter) at køre til Dianalund end til f.eks. Frederiksberg ved Sorø.

Boligformer
I Dianalund og omegn er der boligformer for enhver smag:

  • Dianalund Boligforening råder over 470 almennyttige lejemål, mens Kildeparken, Karsholteparken etc. er andelsboligforeninger.
  • Ventemølleparken rummer ældreboliger.
  • I Skelbæklund-udstykningen er der skabt arkitektonisk sammenhæng mellem bygninger, natur og landskab.
  • Langs Stationsvej ligger der typiske stationsbyhuse.
  • Tåderup er en bevaringsværdig landsby.
  • Herudover findes der bindingsværkshuse, landbrug, almindelige parcelhuse og etagebyggeri.

Indkøb
I Dianalund ligger der ca. 50 butikker, heraf fire dagligvarebutikker. Desuden er der specialforretninger som bageri, guldsmed, farvehandel og tatovør.

Arbejdspladser
Filadelfia, hospice og plejehjem genererer mange stabile arbejdspladser. De mange mennesker gør, at der også er arbejde til håndværkere, og på Industri Vest findes specielle arbejdspladser som miljølaboratoriet Højvang og honningeksportøren Buckfast.

7.4

Planlagte udviklingsmuligheder

Både den gældende kommuneplan (Sorø Kommuneplan 2013-2024) og forskellige lokalplaner åbner en række muligheder for fortsat udvikling af Dianalund. Dette i form af både boligudbygning og erhvervsudvikling, herunder detailhandel.

Boliger og befolkningstilvækst

Nedenstående kort viser kommuneplanens arealudlæg til byformål/-udvikling i og ved byen. Som det fremgår, er der ret stor rummelighed til nye boliger i Skelbæklund-området i byens nordvestlige udkant - både i den private og den kommunale del af udstykningen. Området ved Færøvej er til gengæld ved
at være udbygget, idet kommunen kun har otte ledige grunde tilbage i denne udstykning.

Det største, hidtil ubebyggede areal i/ved Dianalund, der er udlagt til boligudbygning, er ”Pilegårdstrekanten” sydøst for byen. Dette område, som tilhører Filadelfia og i kommuneplanen betegnes Di.B 5, er godt 17 ha stort og vil - afhængigt af tæthed og boligtype - f.eks. kunne lokalplanlægges til 250 boliger som en kombination af parcelhuse, rækkehuse og etageboliger.

Rammer for lokalplanlægning i Dianalund - fra Sorø Kommuneplan 2013-2024.

Dianalund har haft en ganske pæn befolkningstilvækst over de sidste 10 år. Grafen på næste side viser byens befolkningsudvikling i perioden fra 2006 til 2016, og som det fremgår, er der over perioden som helhed sket en tilvækst fra 3.763 indbyggere til 4.038, svarende til 275 personer og en stigning på
7,3 %.

Befolkningsudvikling i Dianalund. Indbyggertal pr. 1. januar de nævnte år. Kilde: Danmarks Statistik. Grafen viser at indbyggertallet er steget fra 3.763 i 2006 til 4.038 i 2016.

7.5

Erhverv

Der har over en årrække været et erhvervsområde under udvikling ved Industri Vest i byens nordvestlige udkant (benævnt Di.E 2 på kortet på forrige side). Området rummer allerede en række virksomheder inden for forskellige brancher, men kommunen har fortsat godt 60.000 m2 ubebygget
erhvervsjord til salg i området.

Lokalplanen for området tillader bl.a. let industri, værkstedsvirksomhed, engros-, lager-, transport- og servicevirksomhed. I området må der desuden etableres butikker, der forhandler ”pladskrævende varegrupper”. Dette begreb er defineret i planloven og omfatter biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler.

Dianalund Centret har i kommuneplanen status som Dianalunds bymidte (det pink område Di.C 2 på kortet). Centret har i dag et butiksareal på ca. 7.000 m2, og kommuneplanen åbner mulighed for, at dette areal kan udvides med op til 1.500 m2 nyt butiksareal i eksisterende eller ny bebyggelse.

Kommunen har udlagt dette areal for at understøtte den modernisering/strukturudvikling i forhold til bl.a. centrets dagligvarebutikker, der arbejdes med i disse år.

Den gældende lokalplan for Dianalund Centret (som er fra 1990) udstikker imidlertid ret snævre rammer for en udbygning af centret. Ved større udbygningsønsker inden for de arealmæssige rammer, der er afsat i kommuneplanen, vil det derfor være nødvendigt at revidere lokalplanen for Dianalund Centret.

I den gældende kommuneplan er der altså rummelighed til en fortsat udvikling af Dianalund. Da det - inden for planlovens rammer - er kommunen/Byrådet, der står for såvel kommune- som lokalplanlægningen, er der desuden gode muligheder for lokal indflydelse på, hvor og hvordan udviklingen skal finde sted.

8

Kommunikation

Udgangspunktet for kommunikations-/markedsføringsgruppens arbejde er først og fremmest at hjælpe DURs bestyrelse med at udbrede kendskabet til DURs arbejde samt at formidle udviklingsrådets budskaber. Gruppen blev etableret samtidig med, at DUR blev oprettet.

Når der skal formidles information til Dianalunds borgere, sker det via forskellige platforme, herunder på DURs hjemmeside (www.dianalund.dk) og DURs facebookside ”Dianalund – vi har brug for dig”. Ved konkrete arrangementer og events suppleres disse formidlingsveje med eksempelvis plakater, som ophænges forskellige steder i byen, samt uddeling af flyers/foldere.

Det er tanken, at hjemmesiden skal være det sted, hvor oplysninger om Dianalund samles. Samtidig er det tanken, at eksempelvis facebooksiden og flyers skal benyttes til kort og præcist at formidle information samt henvise til hjemmesiden, hvis der er behov for uddybende information. Hjemmesiden skal fremadrettet rumme mange forskellige informationer, og med afsæt deri ønsker kommunikationsgruppen, at hjemmesiden gøres mere brugervenlig og samtidig får et visuelt løft.

Markedsføring

Sideløbende med kommunikationsarbejdet arbejder gruppen med promovering og markedsføring af DUR og DURs arbejde. Inden gruppen blev involveret i arbejdet med helhedsplanen, har den blandt andet gennemført nedenstående markedsføringsinitiativer.

  • Udarbejdelse af logo
    Gruppens første opgave bestod i at udarbejde et logo, der kunne anvendes til alt markedsføringsmateriale og samtidig skabe genkendelighed i forhold til DUR. Valget faldt på ”det glade ansigt” – noget positivt.
  • Salg af medlemskaber i DUR
    Der blev produceret nøgleringe med en mønt i til indkøbsvogne, som blev foræret til de borgere, der købte et medlemskab i DUR. I øjeblikket har DUR ca. 750 medlemmer.
  • Workshop i butikslokale
    DUR fik lov til at låne Danske Banks gamle lokaler i Dianalund Centret. I den forbindelse inviteredes Dianalundborgerne til en form for workshop, som forløb over en periode på fem weekender. 
    Her kunne borgerne bl.a. skrive ”post it”-sedler med deres ønsker og drømme for byen. Også her var det muligt at købe medlemskab i DUR.

Kommunikationsgruppen har taget aktiv del i DURs generalforsamlinger, ligesom gruppen var medarrangør ved borgermødet om helhedsplanen.

Ved grundlovsfesten i Dianalund i 2015 havde kommunikationsgruppen en stand på festpladsen.

Standen var velbesøgt dagen igennem, og mange borgere blev ved den lejlighed inspireret til at melde sig ind i DUR.

9

Erhverv

Kommunikationsgruppen har taget aktiv del i DURs generalforsamlinger, ligesom gruppen var medarrangør ved borgermødet om helhedsplanen.

Ved grundlovsfesten i Dianalund i 2015 havde kommunikationsgruppen en stand på festpladsen.

Standen var velbesøgt dagen igennem, og mange borgere blev ved den lejlighed inspireret til at melde sig ind i DUR.

9.1

E-DUR

E-DUR er et netværk for erhvervsdrivende i Dianalund, hovedsageligt indenfor postdistriktet 4293 Dianalund.

Formålet med dette netværk i DUR-regi er at samle erhvervsvirksomheder for at skabe sociale relationer, udveksle erfaringer, opnå sparring og samarbejde samt ikke mindst at bidrage til udvikling af både det lokale erhvervsliv og Dianalund som helhed.

Erhvervsnetværket er organiseret som en gruppe under DUR, derved forkortelsen E-DUR. E-DURs styregruppe arbejder tæt sammen med DUR, og E-DUR indgår i DURs bestyrelse med to repræsentanter. Medlemslisten for E-DUR er på nuværende tidspunkt på ca. 40 personer/virksomheder, men
der er bestemt potentiale for flere.

E-DUR afholder en række arrangementer indeholdende faglig networking, foredrag, informationer og hyggeligt samvær. En del af arrangementerne er forbeholdt E-DUR medlemmer, mens andre er åbne for alle. Der afholdes typisk 6-8 arrangementer om året.

Det er hensigten, at udviklingen af både erhverv og Dianalund som helhed kan ske via samarbejde med alle i Sorø Kommune. E-DUR er derfor åben overfor samarbejde med både andet erhverv og detailhandel, borgere, kommunen, organisationer, institutioner, foreninger med flere.

9.2

Dianalund Centret

Dianalund Centret er et af de største indkøbscentre i Vestsjælland. I dag rummer centret tre dagligvarebutikker, 18 udvalgsvarebutikker, tre restauranter, et fitnesscenter og et pengeinstitut. Udenfor Dianalund Centret, men i Dianalund by, ligger en dagligvarebutik, 5-7 udvalgsvarebutikker, et fitnesscenter og to restauranter.

Historie

Dianalund Centret blev etableret i 1974 på en grund, der dengang lå i den sydlige udkant af Dianalund by i en afstand på ca. en km. til det gamle centrum. I dag er byens centrum flyttet til området, hvor butikscentret ligger sammen med Borgerhuset. Grunden, som centret blev etableret på, var byens sportsplads. Rådhuset i den nyoprettede Dianalund Kommune var opført i området fem år tidligere.

Rådhuset er i dag Borgerhuset.

Apoteket blev den første butik, der åbnede, og tre måneder senere kom en slagterbutik til. Denne indgik senere i et supermarked på 800 m2. Derefter åbnede tre udvalgsvarebutikker, og to år efter åbnede SuperBrugsen. Det, at der var to supermarkeder, gav en positiv udvikling, så flere af byens udvalgsvarebutikker flyttede ned i centret. I 1986 gav det fornyet interesse at etablere sig her, da Aldi kom til. I alt 31 butikker var her i 1986, og centret var udbygget. Interessen blev forstærket med etablering af Fakta, mens det første supermarked lukkede, og inden for et år blev der rokeret, så Netto fik
etableret sig. I en årrække var der således fire dagligvarebutikker i centret, men i 2012 flyttede Fakta til Dr. Sells Vej i den gamle bydel.

I årene fra 1974 blev der ikke gjort noget nævneværdigt ved bygningerne, så centret virkede efterhånden slidt. I 2003-2004 blev der derfor dannet et selskab bestående af butiksejerne, som fik navnet Torvet A/S. Dette dannede rammerne for en fælles investering, så bygningerne fremtrådte med ensartede facader og en fælles overdækning. Den samlende investering beløb sig til 14 mio. kr. Det gav et løft i besøgene og en omsætning ud over byens indbyggere. Centret tiltrækker fortsat handlende fra et stort opland, men ligesom i mange andre byer har effekten af finanskrisen og den stigende internethandel kunnet mærkes.

Fremtiden

Der arbejdes fra centrets side med stor energi på at få sat en udvikling i gang omkring dagligvarebutikkerne, der alle har en interesse i at udvide deres butiksareal. Det er fødevarebutikkerne, som er den bærende kraft i centret, og derfor skal de tre nuværendes arealbehov finde sit ”nødvendige” leje. Med til centret hører også de veldrevne udvalgsvarebutikker, og samtidig er det et ønske, at centret i stigende grad kommer til at indgå i en dynamisk sammenhæng med Borgerhuset og de omkringliggende arealer, da disse forskellige funktioner vil kunne drage fordel af hinanden.

På arkitektdagen blev det drøftet, hvordan Dianalund Centrets facade kan forskønnes. Med afsæt i dette valgte DGI-arkitekterne i forbindelse med en intern faglig temadag at bruge forskønnelse af Dianalund Centret som en case. Temadagen udmøntede sig blandt andet i de idéer til facadedesign, som
indgår i ovenstående facadecollage.

Faciliteter og anlæg omkring Dianalund Centret har også betydning for, hvordan dette fremtræder og understøtter byens liv. Et eksempel herpå er det store - og ret slidte - skakbræt ud for Sparekassen. I helhedsplanens høringsperiode har Dianalund Skakklub fremsat forslag om, at dette areal renoveres.
Klubben er ofte til stede med kæmpe brikker på skakbrættet ved særlige arrangementer i centret.

Renovering af arealet er i udgangspunktet en (kommunal) drifts-/vedligeholdelsesopgave, hvor midlerne, der er afsat til helhedsplanen, er møntet på udvikling/nye projekter. Derfor gav forslaget anledning til en principiel drøftelse i helhedsplanens styregruppe. Konklusionen blev, at et projekt som det
pågældende vil blive godt modtaget, hvis det udvides med et ”udviklingsaspekt” (i det konkrete tilfælde f.eks. ved at der anskaffes brikker til både skak og kryds & bolle, som centrets kunder og andre besøgende i området kan låne i en af de nærliggende butikker i centrets åbningstid).

10

Bosætning

DUR har i 2014 forholdt sig til bosætning i Sorø Kommune, idet DUR i forbindelse med Sorø Kommunes høring om Udviklings- og Planstrategi 2014 fremsendte en udtalelse om bosætning indeholdende konkrete forslag til en bosætningskampagne og introduktion af nye borgere. Et tiltag fra DUR for at
understøtte kommunens vision for bosætning.

I strategien skriver Sorø Kommune om bosætningen:

”Vision og Planstrategiens afsæt er Sorø Kommunes vision ”Plads til børn og hele familien”. Visionens overordnede mål er en Sorø Kommune, der er båret af vækst og fremdrift, og som sagtens kan kaldes den mest attraktive bosætningskommune i Danmark. Der er tale om en vision for bosætning, der positionerer Sorø Kommune som kommunen, der giver børnene plads, fordi de fortjener det, og fordi dét er indgangen til de ressourcestærke børnefamilier, som vi ønsker at tiltrække til Sorø Kommune”.

I tiden efter 2014 og frem til begyndelsen af 2016 har bosætningsgruppen under DUR aktivt taget kontakt til og afholdt møder med Sorø Kommune, dels politikere og dels administrationen, idet bosætningsgruppen gerne har villet bidrage til realisering af kommunens bosætningsstrategi. Konkret har
bosætningsgruppen senest foreslået fyraftensmøder afholdt på udvalgte større arbejdspladser med henblik på at skabe opmærksomhed på at bo i Sorø Kommune overfor de medarbejdere, der dagligt pendler ind i kommunen.

Bosætningsgruppen finder det fortsat relevant at iværksætte en række initiativer, med henblik på at promovere salg af grunde i byen, herunder i Færøvej-udstykningen (en traditionel og næsten udbygget kommunal udstykning i det sydvestlige hjørne af Dianalund, hvor kvarteret er bygget op med mindre boliggrupper på små lukkede boligveje) samt i Skelbæklund-udstykningen (en privat og kommunal udstykning, som ligger i den nordvestlige del af Dianalund med skov mod nord/nordvest). De to udstykninger er ligeledes omtalt i afsnittet Planlagte udviklingsmuligheder på side 16.

Bosætningsgruppen finder det relevant, at der snarest muligt tages hul på planlægning og udstykning af et nyt område med traditionelle parcelhusgrunde i Dianalund. 

11

Byfornyelse

En arbejdsgruppe har interesseret sig for Dianalund Centret, Borgerhuset og de grønne arealer vest for dette (som DGI-arkitekterne på arkitektdagen gav kælenavnet ”Folkeparken”) samt forbindelsen herimellem. Da Dianalund Centret er privat område, og da en anden gruppe arbejder med etablering
af et aktivitetsområde på de nævnte grønne arealer, har byfornyelsesgruppen fortrinsvis haft fokus på Borgerhuset og forbindelsen mellem de tre områder.

11.1

Det Røde Bånd

Det Røde Bånd er tænkt som en markeret forbindelse mellem de tre aktivitetscentre i bymidten – Dianalund Centret, Borgerhuset og Folkeparken – sådan som det fremgår af nedenstående skitse, hvor Folkeparken dog ikke kan ses.

Luftfoto med markering af Det Røde Bånd.

På sigt foreslås et bygningsgennembrud ved den sorte streg i centrets vestlige ende. Her er der i dag et tomt butikslokale. Med dette gennembrud vil der blive en direkte forbindelse fra centret til Borgerhuset og de omkringliggende grønne arealer, og parkeringsarealerne ved Borgerhuset vil umiddelbart kunne bruges af Dianalund Centret. Det rødskraverede område på luftfotoet er tænkt som en markering på Sømosevej, der viser, at der her er krydsende fodgængere. Denne markering kan laves som en 5 cm høj hævet flade i rød asfalt. 

Det Røde Bånd gennem området påtænkes lavet som røde fodspor eller felter/prikker, hvor der langs båndet skal være bænke og en infotavle, der oplyser, hvad der kan opleves langs ruten.

Arbejdsgruppen er i dialog med de private aktører i centret og ved, at man her påtænker at forskønne nordfacaden, inspireret af de forslag, der blev fremsat i forbindelse med arkitektdagen (læs mere herom på side 4). Der er blandt centrets aktører opbakning til idéen med Det Røde Bånd, og de aktuelle udviklingsinitiativer i centrets regi er i øvrigt omtalt på side 21-22.

Arbejdsgruppen har en vision om to indgange til Folkeparken via Det Røde Bånd. Disse indgange kan markeres med porte gennem det eksisterende buskads.

Byfornyelsesgruppen har som nævnt koncentreret sig om Borgerhusets omgivelser og har her taget udgangspunkt i et skitseoplæg, som landskabsarkitekt Ellen Schelde i 2013 udarbejdede for midler fra kommunens udviklingspulje.

Arbejdsgruppen ønsker hele projektet gennemført, men har opstillet følgende, prioriterede liste:

  1. Overgang over Sømosevej, fodspor på belægning, pergola, opstamning af træer.
  2. Østvendt terrasse ved bibliotek.
  3. Cykelskure inkl. løsning for affald.
  4. Indendørs foyer inkl. reetablering af toiletter i kælder.
  5. Indendørs aula og sydterrasse.
  6. Vandkunst.
  7. Terrasse ved køkken.
  8. Krolfbane.

Ellen Scheldes plantegning fra oplægget til udvikling af Borgerhuset suppleret med ovenstående nummerering.

Byfornyelsesgruppen har desuden følgende ønsker:

  • At der plantes træer langs Per Degns Vej, ligesom der er på Karsholtevej og til dels Ventemøllevej, således at de store veje får et fælles præg, og således at det signaliseres, at Dianalund er en grøn by ved skoven.
  • At der opsættes samtalebænke langs Det Røde Bånd for at styrke forbindelsen og gøre den til et mødested.
  • At der opsættes en infotavle med bl.a. et bykort i Dianalund centrum.
  • At der i Dianalund centrum/ved Det Røde Bånd opsættes en infoskærm med søgefunktion for oversigt over foreninger, arrangementer og lignende.
  • At Sømosevej fra Dr. Sells Vej til Ventemøllevej forskønnes.

Det overordnede mål med projektet er at synliggøre og styrke byens centrum, at forskønne det og gøre det mere attraktivt for alle aldersgrupper.

I det følgende beskrives forandringerne i og ved Borgerhuset ud fra ovenstående prioriteringsliste.

1. Overgang over Sømosevej, fodspor på belægning, pergola, opstamning af træer samt gadebelysning
Overgangen over Sømosevej er den på kortet skraverede firkant, hvis funktion er at synliggøre forbindelsen og samtidig vise, at der her er gående trafik på tværs af kørebanen.

Pergolaen (se skitsen øverst på næste side) laves i galvaniseret stål i moduler, der har forskellige bredder og højder, således at det ikke bliver en lang lige gang, man går igennem, men at der er oplevelser for øjet. Her kan stå kunst og i perioder måske sælges smykker og andre småting. Pergolaen adskiller den gående og kørende trafik, hvilket ikke sker i dag, og pergolaen er i sit udgangspunkt vedligeholdelsesfri.

Træerne nord for bygningen – nuværende og eventuelle nye – opstammes, så der bliver kig ind til Borgerhuset. Gelænderet ved handicaprampen syd og vest for bygningen erstattes af et pænere og vedligeholdelsesfrit gelænder. To gadelamper opsættes ved den nordlige indkørsel til Borgerhuset.
Målet med dette delprojekt er at skabe en dynamisk sammenhæng mellem indkøbscentret og kulturcentret (Borgerhuset), at adskille den gående og kørende trafik omkring Borgerhuset, at skabe en naturlig vej til Borgerhuset, at give mulighed for indkig på Borgerhusets interessante arkitektur,
at gøre indkørslen til Borgerhuset tryg og at forskønne området.

2. Terrasse ved den tidligere hovedindgang
Den gamle hovedindgang benyttes i dag kun som flugtvej. Den gamle hovedtrappe fjernes, og skråningen beplantes med planter som de, der står nord for den nuværende hovedindgang – dog under hensyntagen til, at flugtvejsfunktionen skal opretholdes. Området foran den gamle hoveddør indrettes til en terrasse. Desuden skal det blik, der udgør taget på halvmuren ud fra bygningen, udskiftes.

Målet med dette delprojekt er at fjerne den gamle hovedtrappe og dermed undgå, at udefrakommende ikke kan finde hovedindgangen, samt almindelig vedligeholdelse og forskønnelse af østfacaden.

3. Cykelskure inkl. løsning af affald
De eksisterende cykeloverdækninger vest for bygningen erstattes af tre moduler, som dem pergolaen er lavet af, men dog overdækkede. Affaldscontainerne placeres andetsteds, f.eks. på hjørnet af parkeringspladsen og Sømosevej eller ved den nordlige indgang til Folkeparken ud mod tilkørselsvejen.

I tilknytning til den nye cykelparkering - eller et andet synligt og velbesøgt sted i det centrale Dianalund - kan der desuden etableres en plejestation for cyklister (med f.eks. en pumpe og en infotavle med cykelruter). En sådan station kan medvirke til, at flere vælger cyklen fremfor bilen, ligesom den vil være attraktiv for både lokale og cykelturister udefra.

Målet med dette delprojekt er at skabe tilfredsstillende cykelparkering, således at flere vil cykle til Borgerhuset, samt at skabe en både fysisk og visuel forbindelse mellem pergolaen og hovedtrappen, samt almindelig forskønnelse af vestfacaden. Det er samtidig tanken, at denne forskønnelse skal medvirke til at skabe en mere tydelig markering af hovedindgangen.

4. Indendørs foyer og retablering af toiletter i kælder
Den gamle hall/foyer til rådhuset bruges ikke i dag. Den skal gøres aktiv ved, at der opsættes caféborde og en kaffeautomat, styret af en forretning i Dianalund Centret. Udenfor på den etablerede terrasse kan man så om sommeren sidde og drikke kaffe. Her kan man læse i en avis, bog eller et magasin, man har lånt i biblioteket. Det er ligeledes tanken, at der skal opsættes en scanner samt et overvågningssystem i biblioteket, og et overvågningskamera skal sættes op. De nedlagte toiletter i underetagen skal samtidig genetableres.

Målet med dette delprojekt er at skabe et cafémiljø på biblioteket og i Borgerhuset, samt at udnytte den østlige del af Borgerhuset bedre. Samtidig tilgodeses det store behov for at adgang til toiletter i den del af Borgerhuset.

5. Indendørs aula og sydterrasse
Aulaen kendes også som bibliotekets indendørs gårdhave. Denne er i dag forfalden og genskabes efter en tegning, som Ellen Schelde har lavet. Sydterrassen får ny belægning og permanente solstole.

Målet for dette delprojekt er at skabe et æstetisk smukt indtryk af Borgerhuset set fra syd, når man kommer ind i bygningen, samt at renovere nedslidte områder. Med projektet vil der blive skabt et attraktivt sydvendt opholdsareal i tilknytning til Borgerhuset.

6. Vandkunst
Ved indkørslen til Borgerhuset fra Ventemøllevej placeres en vandkunst for på den måde at markere byens centrum og indkørslen til Borgerhuset. Vandkunsten er for indeværende ikke nærmere beskrevet, men placeringen gør, at den skal have et vist volumen.

7. Terrasse ved køkken
Terrassen ud for køkken og kantine er nedslidt, og beplantningen trænger til fornyelse. Dette renoveres med afsæt i Ellen Scheldes oplæg.

Målet med dette delprojekt er at renovere et nedslidt område og skabe et smukt udsyn fra køkken og kantine.

8. Krolfbane
På det grønne areal syd for Borgerhuset etableres en krolfbane. Her kan udgangspunktet for motionsstier også etableres. Samtidig skal arealet kunne bruges i forbindelse med grundlovsfesten og eventuelle andre folkefester.

Målet med dette delprojekt er at give mulighed for en anden form for motion, uden at det forringer områdets mulighed for at lave folkefester.

12

Motion og rekreative områder

Den elektroniske borger- og interessentundersøgelse viser, at der efterspørges mødesteder i Dianalund – især for byens børn/unge og seniorerne – samt rekreative aktivitetsområder for borgere i alle aldre. I forbindelse med helhedsplanarbejdet har fire arbejdsgrupper på forskellig vis taget initiativ til at udvikle nye og understøtte eksisterende aktiviteter/områder. Under den overordnede overskrift Motion og rekreative områder arbejder de fire grupper med følgende projekter: Aktivitetsområde (”Folkeparken”), Fitness og motion, Hundeskov og Kunstgræsbane. Disse initiativer vil være med til at gøre Dianalund mere attraktiv set i et bosætningsperspektiv.

12.1

Aktivitetsområde

Den eksisterende arbejdsgruppe Dianalund B&U Kultur under DUR har i forbindelse med helhedsplanen igangsat projektet ”Aktivitetsområde for alle aldre”.

Sorø Kommune har en vision om at blive Danmarks bedste kommune at bosætte sig i for børnefamilier. I forbindelse med helhedsplanens elektroniske borgerundersøgelse i 2015 gav mange udtryk for, at der mangler tilbud til de unge, der ikke er tilknyttet en forening, samt flere legepladser. Kommunens vision og ønskerne fra borgerundersøgelsen mener arbejdsgruppen at kunne imødekomme ved at skabe et bredt og attraktivt tilbud i form af et aktivitetsområde med mangfoldige muligheder til børn, børnefamilier, unge og voksne i Dianalund. Herved kan der skabes et sted, hvor de unge ”bare kan mødes”, et sted hvor store som små kan komme og udfolde sig aktivt, samtidig med at det også er indbydende at mødes over en kop medbragt kaffe, imens ungerne leger.

Det er vigtigt for sammenholdet i en lille by som Dianalund, både for voksne imellem, men i den grad også for børnene og de unge, at der er steder, hvor de kan mødes på tværs af køn, alder, interesser, social baggrund m.m. På sådant et samlingssted vil der være mulighed for at komme med sine venner, men også for at møde nye.

Placeringen ønskes ved Ventemøllevej på arealet imellem Ventemøllegården og Borgerhuset og er tænkt ud fra praktiske forhold (let tilgængelighed, synlighed og adgang til toiletter). Derudover vil denne placering skabe sammenhæng og synergi i forhold til Borgerhuset og Dianalund Centret, da arealet
ligger i den ene ende af ”Det Røde Bånd”, der samler byens centrum.

DGI-arkitekternes inspirationsoplæg (scenarie 1) udarbejdet på baggrund af arkitektdagen.

Et sådant område vil bidrage til at skabe en puls i centrum, der både vil kunne ses og mærkes, når man kommer igennem byen, også for fremtidige tilflyttere og handlende. Det er vigtigt, at et sådant område ikke placeres ”skjult”, men at det netop bliver synligt og let tilgængeligt. Blandt andet kører mange børn og unge kører forbi på deres vej til og fra skole.

I udformningen af området skal det tilstræbes, at redskaberne er multifunktionelle, samt at de henvender sig til et bredt publikum. Eksempelvis skal skaterbanen kunne bruges til løbecykel, rulleskøjter, skateboard, løbehjul, kørestol osv. (området skal generelt være tilgængeligt for fysisk handicappede).

Aktivitetsområdet kan indeholde følgende:

  • Multiboldbane
  • Skaterbane
  • Legeplads herunder trampoliner
  • Fitnessredskaber/parkour (evt. kombineret med løbesti)
  • Opholdsarealer med borde og bænke
  • Klatrevæg
  • Scene

Området kan etableres i etaper, men projektet skal tænkes/planlægges som en helhed.

DGI-arkitekternes inspirationsoplæg (scenarie 2) udarbejdet på baggrund af arkitektdagen.

Arbejdsgruppen har talt med flere af byens idrætsforeninger, motionister og en idrætslærer på skolen, som alle giver udtryk for, at de vil kunne anvende et sådant område med stor glæde. Idrætslæreren kan se mange muligheder i at benytte området som et supplement i idrætsundervisningen.

I Dianalund mangler der faciliteter, der kan benyttes, uden at man er med i en forening - dette vil et aktivitetsområde gøre muligt. Derudover er det vigtigt for børn og unge i byen at have et område at mødes i, der bidrager til fornuftig aktivitet.

Den aktuelle kommunale vinkel på projektet

Arealet vest for Borgerhuset tilhører Sorø Kommune, hvor man politisk er positivt stemt over for de lokale ønsker om at anvende arealet til forskellige aktiviteter, der henvender sig til et bredt udsnit af Dianalunds borgere. Grunden har imidlertid en meget central beliggenhed, som også gør den værdifuld i forhold til andre vigtige udviklingstiltag, der fremadrettet måtte vise sig nødvendige. Fortsætter de senere års befolkningstilvækst i byen, kan der f.eks. om nogle år blive behov for at udvide den kommunale institutionskapacitet i Dianalund, og her vil det pågældende areal være oplagt at tage i betragtning.

I dag er hele grunden (matrikel 18ks på nedenstående luftfoto) således også omfattet af en lokalplan, der udlægger den til institutionsformål. Lokalplanen blev udarbejdet i 2009 for at muliggøre en udbygning af institutionen Lundebo nord for Ventemøllevej på begge sider af vejen. Det pågældende udbygningsprojekt er siden blevet ændret, så pt. er der ikke planer om en udbygning af Lundebo på arealet.

Som nævnt kan det imidlertid ikke udelukkes, at der på sigt kan blive behov for andre former for kommunalt institutionsbyggeri på grunden. Derfor er kommunen heller ikke umiddelbart indstillet på at aflyse lokalplanen eller lade den erstatte af en ny lokalplan for et aktivitetsområde. En ny lokalplan vil nemlig være nødvendig, hvis der på arealet skal etableres nye store anlæg af permanent karakter, som må forventes at trække mange mennesker til.

Den aktuelle kommunale vinkel på projektet er på denne baggrund, at man gerne stiller arealet til rådighed for aktiviteter af midlertidig karakter, men at der ikke skal foretages store og potentielt ”spildte” investeringer i arealet. Arbejdsgruppens udfordring bliver derfor at tænke i nogle løsninger, der ikke
løber op i så store udgifter og/eller evt. nogle anlæg, der uden store meromkostninger kan flyttes til andre lokaliteter, hvis det om nogle år måtte vise sig, at aktivitetsområdet må vige for andre formål.

Samtidig er der politisk velvilje overfor at bringe plænen syd for Borgerhusets parkeringsplads (der har en størrelse på ca. 1.800 m2) i spil til forskellige, mere permanente aktiviteter/anlæg, under forudsætning af, at det sker under behørig hensyntagen til boligejendommene syd for arealet.

I forhold til midlertidig anvendelse af arealet vest for Borgerhuset til forskellige aktiviteter kan arbejdsgruppen eventuelt hente inspiration fra nogle af de store omdannelses- og udviklingsprojekter, der i disse år foregår forskellige steder i landet, f.eks. på Carlsberg i Valby og i projektet ”Køge Kyst”.

12.2

Fitness og motion

Med afsæt i et ønske om at udvikle et område, hvor borgere kan mødes på tværs af alder og interesser og som samtidig kan danne ramme for en række forskellige fysiske aktiviteter, er der etableret en arbejdsgruppe, som vil udvikle et fitness- og motionsforløb i Dianalund by.

Arbejdsgruppen ønsker at inspirere Dianalundborgere, små som store, til mere motion og aktivitet i naturen. Dette gøres ved at etablere mindre trænings- og aktivitetspladser - primært omkring sportspladsen ved Holbergskolen samt i Byparken og evt. på Filadelfia - der bliver forbundet af ruter.

Projektet skal give børn, voksne og ældre mulighed for bl.a. at træne styrke, kondition, balance og stabilitet samt fremme mere bevægelse og motion i hverdagen, så sundhed og velvære bliver en naturlig del af livet.

Aktivitetspladserne skal være indbydende og let anvendelige, redskaberne funktionelle og nemme at vedligeholde.

Øvelserne skal være for alle - de skal være simple og gøres forståelige via plancher og brochurer. Redskaberne må gerne være brugbare for flere typer af øvelser/aktiviteter.

Hvem får gavn af projektet?

Udover at børn, voksne og ældre kan bruge faciliteterne privat i deres fritid, forestiller arbejdsgruppen sig, at f.eks. skolen, og foreningerne, som er tilknyttet området omkring Holberghallen, f.eks. fodbold, håndbold, tennisklub, petanque og løbeklub, kan få glæde af redskaber, ruter og aktiviteter. Det er således forhåbningen, at aktiviteterne vil blive attraktive for flest mulige borgere.

Begrundelse: Forskning i hjerte-/kar- og kræftsygdomme, slidgigt, osteoporose m.m. viser i stigende grad, at daglig motion er en vigtig faktor i forebyggelsen af disse folkesygdomme. Børns læring, udvikling og koncentrationsevne påvirkes i positiv retning af fysisk udfoldelse. I en tid, hvor børn, unge og voksne bruger meget af deres dag på en stol foran en skærm, er det vigtigt, at det nære bymiljø byder på inspiration og muligheder, for at borgere kan træne/lege sig til mere daglig aktivitet. En investering, i et projekt som dette vil derfor være en investering, som kan være med til at nedbringe udgifter til sygdomsbehandling og personlig pleje i fremtiden.

Realisering

  • Tilladelser søges i forhold til lokalplaner, eksempelvis for Byparken.
  • Etablering af aktivitetspladserne.
  • Udarbejdelse af grafik, plancher, instruktion og brochure over gang-/løbestier samt øvelser og vejledning.

Arbejdsgruppen har hentet inspiration i bl.a. Høng Bevægelsespark. Det er ikke tanken at lave en park magen til, men samlet set i samme størrelsesorden, fordelt over flere steder.

Projektet forventes gennemført i delprojekter, efterhånden som finansiering kan skaffes. Dertil kommer udgifter til vedligehold og evt. instruktionsdage ved professionel instruktør.

Arbejdsgruppen forventer at søge tilskud ved hjælp af fundraising, frivilligt arbejde (evt. via Elefantgården i Sorø) og sponsorater af lokale håndværkere.

Placeringer

Trekantsområdet ved tennisbanerne (gammel legeplads) bag Holberghallen. Dette område får følgende tema: Balance og stabilitet.

Der tænkes i: Balancetræning med stub og bræt, Tarzanbane, forhindringsbane: F.eks. stubbe, gå på line, reb og overliggere à la slyngetræning, armgang, ribber i træ og metalrør. Stabilitetstræning.

Byparken (i nærheden af legepladsen) får følgende tema: Træning. Der tænkes i: Styrketræning: Fitnessredskaber primært i træ. Dødløft og squat, push up, mave-/rygtræner, armhævninger udført i bjælker/planker med beslag.

Simpel trappe på bagsiden af kælkebakken i Byparken. Tanken bag er, at en trappe både kan bruges til børn og voksne med deres kælke om vinteren og til trappetræning generelt. 

Ruter

I samarbejde med DURs gruppe Dianalund B&U Kultur, der planlægger faciliteter såsom legeplads, skaterbane mv. ved Borgerhuset, skal de tre steder, altså Byparken, Holberghallen og Borgerhuset (evt. fire med Filadelfia i forbindelse med 2020-planen*), forbindes via afmærkede og opmålte ruter, så der kan gås/løbes fra sted til sted.

*Det skal tænkes med ind, at Filadelfia er ved at lave en 2020-plan, der bl.a. går ud på at visse områder ved Filadelfia skal bruges rekreativt.

Det er tanken, at ruterne kunne tage udgangspunkt i Kløversti-konceptet med forskellige rutelængder (se: http://www.friluftsraadet.dk/kløverstier).

Kløverstierne er et landsdækkende stikoncept, der skal få danskerne til at genopdage deres egen by eller lege turister i resten af landet. En Kløversti består af fire ruter, der alle udgår fra en centralt placeret Kløverstipæl. Hver af de fire ruter har en bestemt længde og farve.

Undervejs på ruterne er der små historier eller informationer fra lokalområdet. Det kunne i Dianalund f.eks. være Holbergs museum (Tersløsegaard), Filadelfias Museum, kirken på Filadelfia eller et sagn fra gamle dage. På denne måde lærer man sit lokalområde bedre at kende, samtidig med at man får
motion.

Aktivitetsdage på stier og redskaber

En vigtig del i at inspirere borgere til at bruge faciliteterne er, at der laves aktivitetsdage med personer, som kan instruere i øvelserne, hjælpe borgere med specielle behov i at tilrette øvelser, måle kondital m.m., og at der er kontaktpersoner, som man kan henvende sig til ved spørgsmål eller problemer med
redskaber.

12.3

Hundeskov

Efter henvendelse til den tidligere Dianalund Borgerforening og efterfølgende underskriftindsamling, blev Hundeskoven ved Dianalund Bypark officielt indviet i august 2014. Kommunens repræsentant sagde ved åbningen af parken, at vedligeholdelse og pleje skulle brugerne selv stå for. Efterfølgende har brugerne konstateret, at arealet om sommeren næsten er ufremkommeligt pga. højtvoksende ukrudt, og om vinteren er meget mudret pga. regn/vand.

Arbejdsgruppen ønsker på denne baggrund at forbedre hundeskovsområdet, således at brugerne kan færdes uden at blive mudret til, samt komme til og fra uden risiko for brækkede eller forstuvede lemmer. Det er tanken at gøre hundeskoven mere attraktiv for både indenbys og udenbys brugere, og derved bidrage til at gøre Dianalund til en mere attraktiv bosætningsby.

Arbejdsgruppen ønsker at tilføre hundeskoven følgende:

  • Gangstier
    Gruppen ønsker at etablere en gangsti fra lågen i vest til lågen i øst, evt. med en lille sløjfe undervejs. Stien etableres med stabilgrus eller med flis.
  • Trappe
    Idet den østlige låge findes oven for en ca. 5 m lang bakke/skrænt, ønsker gruppen at etablere en trappe, da bakken/skrænten bliver meget glat og mudret i vådt vejr. Trappen udføres i træ, hvor idéen er, at hele trappen bæres af 6-8 stolper, så eventuelle jordskred pga. rindende vand ikke vil ødelægge trappen.
  • Læskur
    Da det kan være meget blæsende på det åbne areal, ønsker gruppen at opføre et læskur, både pga. blæsten, men også så man kan komme i tørvejr, hvis en byge pludselig skulle vise sig. 
12.4

Kunstgræsbane

Sport og kulturelle aktiviteter er, som i de fleste andre byer, samlings- og omdrejningspunkter for mange af Dianalunds borgere. Byen huser mange forskellige idrætsforeninger, og mange af disse benytter Holberghallen, der er beliggende ved Holbergskolen. 

Mange borgere i byen ønsker at få hallen udvidet, da der er pres på haltiderne for de forskellige foreninger. I hallen spilles blandt andet divisionshåndbold. Omkring Holberghallen er der græsbaner til fodbold, tennisbaner, petanquebaner, et noget medtaget atletikområde samt en grusbane til fodbold. 

Arbejdsgruppen arbejder på at få etableret en kunstgræsbane i området, til gavn for byens børn, unge og aktive voksne. En kunstgræsbane vil kunne forlænge udesæsonen for byens idrætsforeninger, være et aktiv for Holbergskolens elever samt give mulighed for aflastning til Holberghallens brugere.

Placering af kunstgræsbane

I forlængelse af/neden for det nuværende Dianalund Stadion, adskilt af en ca. 2,5-3 meter høj og 8-10 meter bred skrænt, ligger grusbanen, der i sin tid blev brugt flittigt som vintertræningsbane. Banen er - inklusiv en græsbræmme omkring selve grusbanen - 125,5 meter lang og 88 meter bred. Det eksisterende grusbaneanlæg fremstår i dag slidt, ujævnt og med mange græs- og ukrudtstotter. Under regn og i våde perioder er banen meget svær at spille på, da de eksisterende dræn ikke virker optimalt. 

Banen er på tre sider indrammet af hegn, beplantning, træer og buskads. Fra Sømosevej er der adgang til grusbanen med køretøj via en port, der også trænger til at blive udskiftet og forsynet med ordentligt låsebeslag. Arbejdsgruppen foreslår, at der placeres en ny kunstgræsbane på dette areal.

Kort der viser placering af kunstgræsbane.

Kunstgræsbanen skal udnyttes fuldt ud, og det er vigtigt at der kan opmærkes til flere typer baner.

Arbejdsgruppen foreslår, at der kan opmærkes til 11 mandsbane, 8 mandsbaner og/eller 5 mandsbaner. Skitsen på næste side viser opmærkning af en 11-mandsbane.

Tegning der viser placering af kunstgræsbane.

Som det fremgår at ovenstående skitse, er det tanken, at der anlægges en trappe mellem det eksisterende stadion og den nye kunstgræsbane. Ved foden af denne trappe lægges elefantriste, så græs fra øvrige baner ikke trædes med ind på kunstgræsbanen.

Den nu udvidede skrænt gensås med græs, og der plantes træer, med tilpas mellemrum til at kunne skabe skygge. Da skrænten er forholdsvis høj og giver et godt udsyn over hele området, er det nærliggende at skabe gode sidde- og ligge-faciliteter her.

Der opsættes et nyt, to meter højt hegn, der ved målområderne forhøjes til fire meter, hvilket vil være en god og effektiv ramme om det nye anlæg. Hegnet skal have” bold-henter-huller” seks steder.

Mulige synergier

I forbindelse med banens etablering vil der være arealer ”ledige” på langsiderne og i enderne af banen. Disse steder vil der være mulighed for eksempelvis at etablere udendørs fitness, pannabaner, basketballbane, løbebane, klatrevæg og lignende.

Skrænten, som i projektet er foreslået som et græsområde, hvor folk sidder i skygge under træer, kunne omdannes til et mere bastant siddeområde og blive et ”amfiteater”, hvor folk kan se udendørs teater eller lignende.

Økonomi

Den ønskede kunstgræsbane koster ca. 3,5 millioner kroner at anlægge. Heraf har arbejdsgruppen for nærværende tilsagn, tilkendegivelser og sponsorater på 2 millioner. Det er intentionen at nedsætte et udvalg, som skal arbejde med inddragelse af frivillige samt tilvejebringe de resterende midler til projektet. Arbejdsgruppen og Sorø Kommune har aftalt, hvordan kunstgræsbanens fremtidige driftsomkostninger skal håndteres. Det er vurderingen, at det via bl.a. lokalsamfundet (græsaktier, sponsorater, events mv.) og evt. støtte fra DBU kan lykkes at få det samlede projekt realiseret.

13

Økonomi og realisering

Realisering af helhedsplanen beror på aktiv opfølgning med kommunal indsats, private grundejeres engagement samt lokale borgeres indsats. Samtidig vil det økonomiske grundlag for at gennemføre nogle af projekterne afhænge af tilskud fra puljer og fonde og/eller offentlige tilskud fra EU, stat og kommune.

I de tilfælde, hvor projekter ikke kan gennemføres uden bidrag fra private og ikke-statslige puljer og fonde, vil ansøgninger fra foreninger, projektgrupper og andre lokale ildsjæle være afgørende - ligesom det lokale engagement og initiativ i forhold til formulering og realisering af projekter generelt er en afgørende forudsætning for helhedsplanens realisering.

Kommunen vil så vidt muligt bakke op om pulje- og fondsansøgninger vedrørende midler til helhedsplanens indsatsområder, og helhedsplanen vurderes at kunne underbygge gode argumenter for puljeog fondstilskud. Samtidig er de økonomiske midler, som Byrådet har bevilget til helhedsplanens realisering, i vidt omfang tænkt som en løftestang til at rejse netop pulje- og fondsmidler, så flest mulige af de ønskede projekter kan realiseres. I betragtning af de store beløb, det vil kræve at realisere planens visioner, må der dog naturligvis prioriteres i forhold til de enkelte projekters omfang, kvalitet og udførelsestidspunkt.

Håbet er, at Helhedsplan Dianalund kan komme til at fungere som en dynamo for lokalsamfundet, der på samme tid udstikker en kurs og - via de formulerede indsatsområder, etablerede arbejdsgrupper og afsatte kommunale midler - medvirker til en udvikling af byen i den ønskede retning. Helhedsplanen er ikke et juridisk bindende dokument for Sorø Kommune, men det er Byrådets ambition, at der kommer til at ske mærkbare og synlige tiltag inden for de fleste af planens indsatsområder i løbet af 6-8 år.

Der er stor forskel på, hvor langt de involverede arbejdsgrupper er med at definere konkrete projekter, og derfor er det på nuværende tidspunkt også vanskeligt at vurdere hvor mange midler, der bør reserveres til de forskellige indsatsområder. Desuden har der i processen omkring helhedsplanens udarbejdelse været indsatser/projektidéer oppe, som ikke er nået så langt, at de er kommet med i selve planen (f.eks. i forhold til kulturelle aktiviteter og kunst i byrummet).

Dette skal imidlertid ikke afskære de pågældende idéer fra at tage form inden for rammerne af lokale projektgrupper og komme i betragtning til medfinansiering fra de midler, kommunen har afsat til at føre helhedsplanen ud i livet. Derfor er der også i nedenstående oplæg til fordeling af midlerne sat et ganske pænt beløb af til projekter, der understøtter helhedsplanens vision og formål uden at falde inden for et af den aktuelle plans indsatsområder eller være formuleret som en konkret projektidé.

Sorø Kommune har indtil videre afsat 5,33 mio. kr. til helhedsplanen, hvoraf 200.000 kr. er brugt i forbindelse med planens udarbejdelse (eksempelvis til honorering af konsulenterne fra DGI).

13.1

Forslag til fordeling og prioritering af kommunale midler

Helhedsplanens styregruppe foreslår følgende, vejledende fordeling - og dermed prioritering - af de kommunale midler, der er til rådighed til realisering af helhedsplanen:

Kommunikation 0,10 mio. kr.
Erhverv 0,10 mio. kr.
Bosætning 0,10 mio. kr.
Byfornyelse/Borgerhuset samt Det Røde Bånd 1,40 mio. kr.
Aktivitetsområde 1,40 mio. kr.
Fitness og motion 0,80 mio. kr.
Hundeskov 0,05 mio. kr.
Kunstgræsbane 0,50 mio. kr.
Andre indsatsområder og projekter, som understøtter planens vision og formål 0,68 mio. kr.
Samlet 5,13 mio. kr.

Som tidligere omtalt vil lokale arbejdsgrupper i relation til helhedsplanen være underlagt DUR, når planen er vedtaget og planens ”proces-styregruppe” er nedlagt. Dette betyder blandt andet, at nye arbejdsgrupper, der ønsker kommunal medfinansiering af projekter fra ovennævnte midler, i første omgang skal henvende sig til/ansøge DUR. Herefter bringer DUR de udfoldede projektidéer/ansøgninger videre til Sorø Kommune, som udviklingsrådet bakker op om, og som vurderes at understøtte helhedsplanens vision og formål.

Der kan ikke bevilges tilskud til projekter, der er igangsat ”på forventet efterbevilling”. Alle tilskud forudsætter således Sorø Kommunes forudgående godkendelse efter principper fastlagt i forbindelse med helhedsplanens endelige vedtagelse i Byrådet.

Sorø Kommune er underlagt Lov om kommunernes styrelse, hvilket bl.a. betyder, at det generelt er et vilkår, at kommunen ikke kan yde tilskud til anlægsinvesteringer på privat grund, medmindre der foreligger en særlig lovhjemmel dertil (som f.eks. byfornyelseslovens muligheder for offentlige tilskud til renovering af private ejendomme).

13.2

Andre tilskudsmuligheder

Kommunens pulje til særlige udviklingsaktiviteter for lokalråd

DUR kan - i lighed med kommunes øvrige lokalråd - søge tilskud fra kommunens pulje til særlige udviklingsaktiviteter. I 2016 var der ansøgningsfrist først i januar, og de indkomne ansøgninger blev behandlet politisk i marts. Udgangspunktet for den politiske prioritering af ansøgninger er, at de netop skal være forankret i en lokal helhedsplan/udviklingsplan.

I 2016 rummede puljen til særlige udviklingsaktiviteter 634.700 kr., mens der i 2017 forventes afsat 532.900 kr. Puljen kan søges én gang årligt, og fristen (først på året) slås op på kommunens hjemmeside, hvor der også kan læses mere om puljen og mulighederne for at søge tilskud fra den.

Puljer og fonde
En række puljer og fonde har til formål at bakke op om lokale fornyelser, bl.a.:

  • Støtte til landdistrikter med LAG-midler (Lokale Aktions Grupper)
  • Lokale- og Anlægsfonden
  • Trafikstyrelsens pulje til yderområder vedr. faciliteter for kollektiv trafik (2013-2017)
  • Nordea-Fonden
  • Realdania
  • A.P. Møller Fonden (A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kenney Møllers Fond til Almene Formål)

Der vil ofte være gode oplysninger at hente på fondenes hjemmesider på internettet, herunder vedrørende fondenes formål, ansøgningsfrister og blanketter til begrundelse mv.