1

I - Indledning

Rotter er i Danmark kategoriseret som skadedyr, fordi de er spredere af forskellige sygdomme, herunder flere alvorlige sygdomme til mennesker og dyr, samt fordi de kan forårsage massive bygningsskader, med store økonomiske konsekvenser til følge. Derfor siger loven, at rotter skal bekæmpes.

Sorø Kommune har udarbejdet denne handlingsplan, med det formål at effektivisere og målrette forebyggelsen og bekæmpelsen af rotter. Herunder skal handlingsplanen være med til at synliggøre kommunens aktiviteter på området, og give den kommunale forvaltning mulighed for at vurdere om planens mål realiseres.

Sorø Kommune er forpligtiget, i henhold til rottebekendtgørelsen, til at udarbejde en rottehandlingsplan, der skal revideres minimum hvert tredje år.

1.1

I.I - Overordnede mål for rottebekæmpelsen i Sorø Kommune

Målet med rottebekæmpelsen i Sorø Kommune er at effektivisere og målrette forebyggelsen og bekæmpelsen af rotter, bl.a. ved en grundig indsats, hvor borgeren føler sig hjulpet fra anmeldelse til afsluttet bekæmpelse.

Yderligere ønsker Sorø Kommune at fortsætte arbejdet med en mere grøn og miljøvenlig bekæmpelse, ved et fortsat fokus på forebyggelse, dialog og brug af fælder fremfor kemiske bekæmpelsesmidler.

Succeskriterier for rottebekæmpelsen

  1. Borgeren skal føle sig hjulpet fra start til slut.
  2. Brug af kemiske bekæmpelsesmidler skal fortsat ikke være første valg til bekæmpelse.
  3. Responstider for første besøg på 24 timer og fem dage, for hhv. akutte og ikke akutte anmeldelser, overholdes ved mindst 90% af alle anmeldelser.
1.2

I.II - Lovgrundlag

Denne handlingsplan er udarbejdet i henhold til lovbekendtgørelse nr. 48 af 16. januar 2024 om miljøbeskyttelse og bekendtgørelse nr. 1336 af 1. januar 2024 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter m.v.

1.3

I.III - Tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen

Bekæmpelsen af rotter er i Sorø Kommune finansieret gennem et gebyr, der beregnes efter hvile i sig selv princippet. Det betyder, at borgere og virksomheder ikke efterfølgende bliver opkrævet yderligere for at få de kommunale rottebekæmpere til at bekæmpe rotter på ejendommen. Dog foranstalter og betaler grundejer for udbedring af de fejl og mangler på bl.a. kloak of bygninger, der måtte findes i forbindelse med bekæmpelsen.

Indtægter fra gebyret dækker udgifterne til de forebyggende tiltag kommunen udfører, selve rottebekæmpelsen, og den tilhørende vagtordning, samt de øvrige udgifter ved rottebekæmpelsesopgaven, herunder administration og IT-system.

Selve rottebekæmpelsen varetages af Vej og Park teamet, hvor der årligt bruges 4,5 årsværk på opgaven. Rottebekæmperne udfører al bekæmpelse på de anmeldelser der kommer ind, gennemfører de lovpligtige årligt tilsyn på specifikke ejendomme og andreopgaver, bl.a. i forbindelse med rottehandlingsplanen.

Derudover er der afsat et årsværk til administration af rotteområdet. Dette årsværk dækker over myndighedsarbejdet og varetages af Natur og Miljø teamet. Myndighedsarbejdet rummer en række forskellige opgaver, bl.a. tilsyn med den private bekæmpelse og den indgåede bekæmpelsesaftale med Vej og Park. Derudover er der sagsbehandling og håndhævelse på en række enkeltsager, kommunikation med og til borgerne, gennemførelse af projekterne i handlingsplanen med mere.

1.4

I.IV - Bekæmpelsen i praksis

Den kommunale rottebekæmpelse skal følge den til en hver tid gældende rottebekendtgørelse, Sorø Kommunes kravspecifikation til rottebekæmpelse, Sorø Kommunes handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter samt Miljøstyrelsens vejledninger.

Der er udarbejdet en kravsspecifikation, der fastsætter retningslinjerne for bekæmpelsen i Sorø Kommune. Disse retningslinjer er uddybet i håndbøger for hhv. myndighed og bekæmpere. Heri beskrives bl.a. hvordan et godt tilsyn udføres, både den første grundige årsagsafsøgning og de opfølgende tilsyn, samt hvordan bekæmpelsen kan udføres for at undgå unødigt brug af kemiske bekæmpelsesmidler. Håndbøgerne revideres løbende, efter behov, dog minimum en gang om året. Både kravsspecifikation og håndbøger er udarbejdet i samarbejde mellem myndighed og bekæmpere.

Pligt til at anmelde rotter

Enhver, der konstaterer rotteforekomst, skal straks anmelde dette til kommunen. Anmeldelse af rotteforekomst skal som udgangspunkt ske ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.

Grundejeres forpligtigelser

  • Renholde og rottesikre sin ejendom således, at rotters livsgrundlag begrænses mest muligt
  • Sikre at egen kloak og brønde er intakte
  • Efterkomme eventuelle krav fra kommunen vedrørende tiltag, som skal afhjælpe rotteproblemet

Kommunens forpligtigelser

  • Sætte den nødvendige rottebekæmpelse i gang så hurtigt som muligt
  • Bekæmpe rotter effektivt til problemet er løst
  • Finde årsagen til rotteforekomsten, så vidt det er muligt
  • Vejlede om forebyggelse
  • Håndhæve lovgivningen vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af rotter

Hvor hurtigt kommer vi ud?

Ved rotteanmeldelser skelnes mellem akutte og ikke akutte anmeldelser. De akutte anmeldelser er anmeldelser af rotter indendørs i beboelse samt inde som ude på institutioner, skoler, plejehjem, hospitaler og fødevarevirksomheder. De ikke akutte er alle andre anmeldelser.

På en akut anmeldelse vil Sorø Kommunes bekæmpere komme på tilsyn hurtigst muligt og indenfor 24 timer, også i weekender og på helligdage. Ikke akutte anmeldelser skal have første besøg indenfor fem dage. Sorø Kommunes rottebekæmpere forsøger dog altid at komme hurtigere end dette.

Hvordan bekæmper vi?

En god og effektiv bekæmpelse handler om grunding undersøgelse af årsagen til rottetilholdet, særligt ved 1. besøg, samt løbende dialog med borger omkring forebyggende tiltag, for at forhindre, at rottetilholdet kommer igen.

Med blik for en miljøvenlig bekæmpelse, vil der som udgangspunkt kun bruges fælder og andre metoder uden kemiske midler, hvor der er muligt. Det er en vurdering bekæmperen gør fra gang til gang, hvor det estimeres, hvor stort et tilhold af rotter der er tale om, samt hvad årsager til tilholdet er. Kemiske bekæmpelsesmidler bruges aldrig forebyggende.

Registrering af bekæmpelsen

Sorø Kommunes rottebekæmpere registrerer observationer, årsager til forekomst etc., efter hvert tilsynsbesøg, i kommunens IT-system, der automatisk videresender data til Danmarks Miljøportal.

Kommunikation med borgerne

Borgerne bliver løbende orienteret om bekæmpelsens forløb og bekæmpernes observationer. Dette sker via mundtlig dialog med tilstedeværende borger, igennem sms’er og med brev i postkassen ved borgers fravær.

Tilsyn med bekæmpelsen

Sorø Kommune udfører egenkontrol med bekæmpelsen, for at sikre, at bekæmpelsen lever op til gældende lovgivning, kravsspecifikation, vejledninger, handlingsplan med videre. Egenkontrollen er nærmere beskrevet i kravspecifikationen og håndbøgerne.

2

II - Status på bekæmpelsen

Overordnet set har Sorø Kommune i løbet af sidste handlingsplanperiode (2021-2024) formodet at øge kvalitet af bekæmpelsen, hvor vi nu har større fokus på at finde årsagen til rotteopholdene, samt at følge anmeldelserne helt til dørs samtidig med at vi har sænket forbruget af kemiske bekæmpelsesmidler.

2.1

II.I - Antal anmeldelser

Der eksisterer ikke data for, hvor mange rotter der reelt findes i Sorø Kommune, da dette i praksis er meget svært at undersøge. Antallet af anmeldelser af rotter kan dog give en god indikation af om bestandens størrelse er voksende eller faldende.

I Sorø Kommune har den generelle tendens frem til forrige handlingsplanperiode (2018-2021) været en stigning i antal anmeldelser af rotter, der stabiliserede sig på ca. 2500 anmeldelser pr. år frem mod 2020. Dette er i overensstemmelse med den generelle landstendens.

Antal anmeldelser af rotter pr år

 

2020

2021

2022

2023

Antal anmeldelser

2.687

1705

1706

1472

I sidste handlingsplanperiode har antallet af rotter været noget lavere. Fokus i perioden har været på forebyggelse og bedre dialog med borgerne, fremfor intens benyttelse af kemiske bekæmpelsesmidler, et fokus der efterhånden bliver mere og mere udbredt i hele landet. Tendensen for anmeldelser på landsplan har i samme periode også været færre rotteanmeldelser.

Derudover kan kraftige vejrudsving altid have en positiv eller negativ indflydelse på bestanden, f.eks. giver en meget mild vinter gerne flere rotter, mens en meget tør sommer giver færre rotter. Kraftigere vejrudsving er jo fænomener vi ser oftere og oftere med klimaforandringerne, hvilket kan gøre det sværere at forudse om de tiltag man planlægger, får den tiltænkte effekt.

2.2

II.II - Bekæmpelse med kemiske midler

Med sidste handlingsplan har fokus ligget på et mere smart forbrug af kemiske bekæmpelsesmidler, bl.a. ved mere specifikke vurderinger af hvornår, hvor og eventuelt hvilke midler, der bruges til den specifikke bekæmpelse. Med dette fokus er forbruget af kemiske bekæmpelsesmidler i Sorø Kommune faldet med over 90%, samtidig med at antallet af rotteanmeldelser er faldet.

I Danmark er der godkendt to typer af kemiske bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af rotter, hhv. antikoagulanter og D-vitamin forgiftning. Begge typer af kemiske bekæmpelsesmidler kan påvirke andre dyr, herunder alle pattedyr og fugle. Antikoagulanterne opdeles i de svage og kraftige, hhv. 1. og 2. generations antikoagulanter. Antikoagulanterne ophobes i fødekæden (sekundær forgiftning). Der findes en modgift til antikoagulanterne. D-vitamin forgiftningen er pt. kun mulig via ét middel – cholecalciferol. D-vitamin ophobes ikke i fødekæden, men har ingen modgift og kan være dødelig også for større dyr, såsom hunde og mennesker.

Ifølge rottebekendtgørelsen samt Miljøstyrelsens vejledning om bekæmpelse af rotter med kemiske bekæmpelsesmidler fra 2020, skal al bekæmpelse med kemiske midler, altid startes med en 1. generations antikoagulant, eller cholecalciferol. I enkelte tilfælde, kan dette fraviges, f.eks. ved større dyrebesætninger, hvor der må formodes at være rigeligt foder tilgængeligt for rotterne. Hvis det vurderes, at bekæmpelse med 1. generations antikoagulanterne ikke er effektiv efter 35 dage, skal bekæmperen vurdere om det skyldes resistens, eller andre årsager.

Resistens for kemiske bekæmpelsesmidler ses kun ved antikoagulanterne, da det ikke er muligt for rotterne at danne resistens for cholecalciferol. Resistens er arveligt hos rotter og er derfor ikke noget de kan spise sig til. Rotter kan dog spise sig til en meget høj tolerancetærskel for antikoagulanterne, hvilket kan sidestilles med resistens, da de i realiteten ikke kan nå at spise nok af den udlagte antikoagulant til at dø af det. Hertil kommer også, at hvor der med kemiske bekæmpelsesmidler er bekæmpet rotter, kan dette medføre en større population af resistente rotter, da kun disse har mulighed for at yngle.

Derfor er det vigtigt med et fortsat fokus på smart forbrug af kemiske bekæmpelsesmidler, en bedre forebyggelse og et højere brug af fælder. I Sorø Kommune er der pt. konstateret resistens overfor de tre mildeste antikoagulanter flere steder.

Status for de seneste års forbrug af kemiske bekæmpelsesmidler er vist i følgende tabel:

Tabellen viser et fald i brug af kemiske bekæmpelsesmidler pr. år i kilo. Tabellen viser et fald. I 2020 var forbruget på 1.891 kg, i 2023 var forbruget 115 kg.

3

III - Plan for kloakrottebekæmpelse og samarbejde med forsyningen

Rotterne lever primært i kloakken, hvor de som udgangspunkt ikke udgør et problem. Ofte vil rotterne dog søge ud af kloakken, da de skal bruge tørre redepladser til deres unger. Rotternes vej op i lyset foregår ofte gennem defekte kloakker. Fejl, mangler og skader på kloakken kan dels forekomme på det offentlige kloaknet og dels på det private kloaknet.

3.1

III.I - Offentlige kloakledninger

Hvis Sorø Kommune bliver opmærksomme på et problem i eller med forsyningens ledninger på et tilsynsbesøg kontaktes Sorø Forsyning, der foretager undersøgelser af ledningerne for fejl og mangler og udbedrer eventuelle skader.

I forsyningens ledninger bekæmpes rotterne af Sorø Forsyning ved brug af elektroniske fælder/spærrer med overvågning. Hvor det skønnes, at der er brug for bekæmpelse med kemiskekemiske bekæmpelsesmidler i kloakken, vil Sorø Kommunes rottebekæmpere kunne opsætte blokke med kemiske bekæmpelsesmidler i brønden.

Hvis der observeres store problemer med rotter i specifikke kloakerede områder, kan der udføres strategisk områdebekæmpelse i kloakken. Dette gøres typisk ved at omkranse et område med elektroniske fælder/spærrer indenfor kransen. Arbejdet udføres af Sorø Forsyning i samarbejde med Sorø Kommune.

Sorø Kommune og Sorø Forsyning afholder løbende møder, hvor aktuelle sager og indsatser vendes.

Rørledninger i tilknytning til vejafvanding ejes og vedligeholdes af Sorø Kommune. Fejl og mangler her indmeldes derfor til Vej og Park-afdelingen.

3.2

III.II - Private kloakledninger

Hvor der er mistanke om, at rotter på en privat ejendom stammer fra kloakken, undersøges kloaknettet på ejendommen. Det kan bl.a. gøres med røgprøver eller tv-inspektion af rørledningerne eller blot ved direkte observationer bl.a. i brønde, hvor man uden udstyr kan se, hvad defekten er.

Hvis der observeres fejl og mangler på de private rørledninger, får de private grundejere vejledning i, hvordan de kan vedligeholde kloakkerne, og de bedes om at få en autoriseret kloakmester til at udbedre defekter. Hvor der er startet en håndhævelsessag på en privat ejendom, er grundejer ansvarlig for, at den valgte kloakmester returnerer en færdigmelding på udført reparation til kommunen.

3.3

III.III - Rottespærrer

Sorø Kommune har opsat rottespærrer på alle kommunale, regionale og statslige institutioner, plejehjem, skoler og hospitaler, som kommunen er forpligtiget til ifølge rottebekendtgørelsen.

Hvor der er tale om en privat grund, har kommunen tilbudt opsætning først, da det er frivilligt for grundejer om de vil benytte tilbuddet. Sorø Kommune har opsat rottespærrer de steder, hvor tilbuddet er accepteret.

Kommunen skal efterfølgende servicere og vedligeholde rottespærrerne to gange årligt, en opgave der pt. ligger hos kommunens rottebekæmpere.

Hvor det kan hjælpe bekæmpelsen, kan opsættes en rottespærre midlertidigt eller (i sjældne tilfælde) fast, på kommunens regning. Dette sker efter en konkret vurdering i den enkelte sag og vil ikke være den typiske fremgangsmåde, da det er grundejers ansvar at vedligeholde egen kloak.

4

IV - Plan for tilsyn med privat bekæmpelse

Det er kommunens ansvar at føre tilsyn med, at den private bekæmpelse af rotter, sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Privat bekæmpelse af rotter må jævnfør reglerne først påbegyndes, når der er konstateret en rotteforekomst, og denne er anmeldt på ejendommen til Sorø Kommune, f.eks. gennem Danmarks Miljøportal.

Brug af kemiske bekæmpelsesmidler må kun ske af R1- eller R2-autoriserede personer.

  • R1-autorisation: En person, som er autoriseret af Miljøstyrelsen efter reglerne i rottebekendtgørelsen, til erhvervsmæssig forebyggelse og bekæmpelse af rotter.
  • R2-autorisation: En person, som er autoriseret af Miljøstyrelsen efter reglerne i rottebekendtgørelsen, til bekæmpelse af rotter ved brug af visse kemiske bekæmpelsesmidler på egen

 

Selvom det er kommunens pligt at føre tilsyn med den private bekæmpelse, kan kommunen ikke få udleveret en liste over R2-autorisede bekæmpere i kommunen, pga. GDPR-reglerne, da disse autorisationer er bundet op på den autoriseredes CPR-nummer og ikke virksomhedens CVR-nummer. Derfor føres tilsyn med disse udelukkende hvor Sorø Kommune bliver opmærksom på, at der foretages R2-autoriseret bekæmpelse.

4.1

IV.I - Tilsyn med bekæmpelsen

Tilsynet vil blive udført som enten et fysisk eller et administrativt tilsyn.

Det administrative tilsyn bliver udført ved opslag i Danmarks Miljøportal. Her vil der blive fulgt op på notitser om f.eks. forkert brug af kemiske bekæmpelsesmidler, bekæmpelse der ikke er afsluttet efter 50 dage etc.

Det fysiske tilsyn vil blive udført på steder med aktiv bekæmpelse ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag. På steder uden aktiv bekæmpelse vil der blive udført stikprøvetilsyn.

Sorø Kommune udarbejder løbende en plan for kommende tilsyn, bl.a. ud fra statistik trukket fra Danmarks Miljøportal, samt ud fra henvendelser fra borgere og kommunens bekæmpere.

Eksempler på forhold der kan undersøges i forbindelse med tilsyn:

  • Brug af kemiske bekæmpelsesmidler
  • Brug af fælder
  • Tilfredsstillende opfølgning
  • Korrekt afslutning
  • Korrekt digital registrering
4.2

IV.II - Ved mangelfuld privat bekæmpelse

Hvis Sorø Kommune konstaterer, at en privat rottebekæmpelse ikke efterlever reglerne eller ikke er effektfuld, kan kommunen overtage bekæmpelsen af rotter på den specifikke ejendom. Dette for at sikre, at kommunen overholder sin forpligtelse om at sikre en effektiv bekæmpelse af rotter jf. rottebekendtgørelsen.

Hvor Sorø Kommune observerer ulovlige forhold fra de private bekæmperes side, kan kommunen vælge at indskærpe gældende lovgivning for virksomheden.

Yderligere vil Sorø Kommune i tilfælde af grov eller gentagen forsømmelighed fra private bekæmpere, anmelde dette til Miljøstyrelsen og Kemikalieinspektionen, med henblik på at fratage vedkommendes autorisation. Sorø Kommune vil i særligt grelle tilfælde overveje politianmeldelse.

Hvor der er tale om ikke autoriseret bekæmpelse med kemiske midler, vil Sorø Kommune indsamle de ulovligt udlagte midler og indlede en dialog med grundejer. I tilfælde af grov eller gentagen ulovlig brug af kemiske midler, vil Sorø Kommune anmelde dette til Kemikalieinspektionen.

5

V - Indsatsområder

For at opnå de overordnede mål har forvaltningen udarbejdet en række indsatser.

5.1

1 - Den effektive bekæmpelse

Sorø Kommune er forpligtiget til at gennemføre en effektiv bekæmpelse på alle forekomster af rotter i kommunen. Dette fungerer ved, at borgere, virksomheder og alle andre, kan anmelde rotter til kommunen.

Udover den daglige drift og tilsyn, har Sorø Kommune fokus på følgende indsatser for at forbedre effektivitet af bekæmpelsen:

Indsatser

  1. For at fortsætte de gode resultater fra sidste handlingsplan, vil der fortsat være fokus på en styrket årsagsafsøgning i opstarten af alle rottesager. Det er derfor vigtigt, at der afsættes rigeligt tid til alle 1. tilsyn, og at der gøres de relevante undersøgelser her f.eks. røgprøver, sporing eller gennemgang med rottehund.
    1. Der kan herunder gøres forsøg med en grundig natovervågning med vildkamera i f.eks. lader, for at kortlægge rotternes bevægelse i laden, så den efterfølgende bekæmpelse kan fokuseres bedre.
  2. For at sikre en ensartet bekæmpelse og et godt samarbejde, vil de administrative medarbejdere løbende deltage i fællestilsyn med rottebekæmperne og køre en halv arbejdsdag med alle bekæmperne en til to dage om året.
  3. For at højne bekæmpelsesniveauet og sikre, at alle rottemedarbejdere er opdateret på lovgivningen, nyeste metoder og lignende, vil der gennemføres efteruddannelse eller workshops og deltagelse i erfagrupper på tværs af landet.
  4. I sager hvor det skønnes nødvendigt, f.eks. hvor en udsat borger har rotter i boligen, vil rottemedarbejderne søge at samarbejde på tværs af forvaltningerne.
  5. Det er et tilbud til andre fagområder i kommunen, at de administrative medarbejdere kommer og holder et oplæg om rotter, forebyggelse og bekæmpelse, for at sikre en bedre forståelse af hvordan vi kan hjælpe hinanden og borgerne.
  6. Der kan gøres forsøg med natskydning af rotter i meget store populationer. Her er ikke tale om en erstatning for forebyggelse og bekæmpelse, men et supplement, hvor man i opstarten af en bekæmpelse får banket antallet af rotter hårdt ned, så der lettere kan gøres en effektiv bekæmpelse efterfølgende.
5.2

2 - Den gode kommunikation og dialog

Når det drejer sig om forebyggelse og bekæmpelse af rotter er den gode dialog, konstruktiv kommunikation og samarbejde mellem borgerne og den kommunale rottebekæmpelse en altafgørende forudsætning for en effektiv indsats.

Derfor har Sorø Kommune fokus på følgende indsatser:

Indsatser

  1. Sorø Kommune skal jf. bekendtgørelsen to gange årligt sørge for, at kommunens borgere får orientering om, at konstaterede rotteforekomster, skal anmeldes. Dette gøres generelt med en artikel i avisen, en facebookopdatering samt en nyhed på Sorø Kommunes hjemmeside i foråret og efteråret.
    • Mindst en kampagne i handlingsplanperioden, vil være en større kampagne, hvor et aktuelt emne tages op i kampagnen. Der kan overvejes flere medier til brug ved denne større kampagne.
  2. Sorø Kommune udarbejder informationsfoldere, om emner der er relevante for borgerne. Det vurderes løbende hvilke emner, der er relevante, ligesom de allerede eksisterende foldere ligger tilgængelige på kommunens hjemmeside og opdateres efter behov.
  3. Da bekæmperne har megen direkte kontakt med borgerne, vil bekæmperne, som en del af indsats 1.3, blive tilbudt minimum et kursus i handlingsplanperioden, til at styrke dialogen i borgermødet. Kurset kan f.eks. handle om kommunikation eller konflikthåndtering.
  4. Sorø Kommune tilbyder ejer-, bolig- og kolonihaveforeninger, et aftenmøde med en af kommunens rottemedarbejdere, hvor foreningen kan få generel information om forebyggelse, samt konkrete forslag til forebyggende indsatser på den specifikke ejendom.
    • Kendskab til dette tilbud vil blive bredt ud i en af de halvårlige kampagner i handlingsplanperioden
  5. Sorø Kommune tilbyder vejledning, samt fælles gennemgang af ejendom til nye R2-autoriserede, hvis de ønsker hjælp til opstart af egen bekæmpelse.
5.3

3 - Tilsynspligtige ejendomme

Sorø Kommune skal jf. rottebekendtgørelsen, en gang årligt mellem oktober og februar, føre et forebyggende tilsyn på alle tilsynspligtige ejendomme for at undersøge, om der er forekomst af rotter. Konstateres rotter, igangsættes bekæmpelse heraf.

Kommunen ajourfører én gang årligt, en liste over de tilsynspligtige ejendomme efter Miljøstyrelsens anvisninger. Denne liste indeholder jf. rottebekendtgørelsen, som minimum alle erhvervsejendomme med:

  • Dyrehold
  • Primærproduktion af fødevarer og foder til dyr
  • Opbevaring af foderstoffer til dyr
  • Opbevaring af planteprodukter, som efterfølgende anvendes til produktion af fødevarer til mennesker

 Kommunen kan vælge at udvide listen med flere ejendomme end de ovenstående, hvis det vurderes nødvendigt, for en forsat effektiv bekæmpelse af rotter.

Indsatser

  1. Alle hobbydyrehold, der er registreret i det centrale husdyrbrugsregister, inkluderes i listen, da risikoen for rotter på private hobbybrug må formodes at svare til de erhvervsdrivende landbrugs.
  2. Som en del af indsats 1.1 skal bekæmperne på de årlige tilsyn, udover at undersøge selve ejendommen og dens bebyggelser for rottetilhold, undersøge nærliggende arealer, hvor det vurderes der kan være rotteforekomst f.eks. ved vildfodringspladserne, åer og søer.
    • Vi vil undersøge muligheden for at lave en del af undersøgelsen ved hjælp af droner og evt. lave forsøg med dette.
5.4

4 - Fødevarevirksomheder

Mange fødevarevirksomheder har egen sikringsordning ved private bekæmpelsesfirmaer. En sikringsordning er en kontrakt mellem f.eks. en fødevarevirksomhed og et rottebekæmperfirma, hvor rottebekæmperfirmaet skal foretage en grundig bygningsgennemgang mhp. forebyggelse. Kontrakten kan suppleres med en aftale om bekæmpelse af rotter. Hvor der ikke er en kontrakt om bekæmpelse, bekæmpes rotter af Sorø Kommune efter anmeldelse heraf.

Bekæmpelse på fødevarevirksomheder skal iværksættes uden ugrundet ophold inden for 24 timer, uanset om det er indendørs eller udendørs.

Indsatser

  1. Sorø Kommune vil gennemføre en kampagne på take away restauranter med fokus på rottesikring og affaldshåndtering.
    • Der kan udarbejdes informationsfoldere med gode råd målrettet til take away restauranter.
    • Der kan gennemføres opsøgende besøg, hvor Sorø Kommune indbyder til dialog og tilbyder fælles gennemgang af stedet, hvor der gives konkrete forslag til rottesikring heraf.
5.5

5 - Bekæmpelse uden brug af kemiske midler

Bekæmpelse med kemiske bekæmpelsesmidler er typisk den mest brugte metode til at bekæmpe rotter udendørs, men desværre har data fra DTU vist, at en stor del af vores rovfugle og mårdyr, har fået sekundær forgiftning, da antikoagulanterne ophobes i fødekæden. Der er pt. et andet produkt på markedet, som ikke ophobes i fødekæden, men til gengæld har direkte dræbende effekt på bl.a. rovfugle og mårdyr, hvis de indtager det.

For at hindre påvirkning på andre dyr end rotter, ønsker Sorø Kommune at undgå brug af kemiske bekæmpelsesmidler for så vidt muligt.

Indsatser

  1. Sorø Kommune vil som udgangspunkt ikke bekæmpe rotter med brug af kemiske midler og derfor vil andre metoder blive afsøgt først.
  2. Sorø Kommune vil fortsætte indsatsen med opsætning af rovfuglekasser og supplere indsatsen med opsætning af siddepinde til rovfugle.
5.6

6 - Kommunale genbrugspladser

Store mængder affald er attraktivt for rotter, og der kan derfor potentielt være gode forhold for rotter på vores genbrugspladser i Dianalund, Stenlille og Sorø.

I sidste handlingsplanperiode er det undersøgt, om der er problemer med rotter på kommunens genbrugspladser. Der er ikke et generelt problem, men der ses ofte rotteaktivitet ved haveaffaldet.

Indsatser

  1. Sorø Kommune vil udarbejde informationsskilte, der kan sættes op ved haveaffaldsområderne, der informerer om borgerens pligt til at anmelde, hvis der observeres rotter og at madaffald, såsom overskudsfrugt, ikke skal til haveaffald, da det tiltrækker rotter.
    • Ved tømning af haveaffaldspladsen, vil Sorø Kommune tilbyde at stille rottehunde til rådighed, til fangst af de bortløbende rotter.
5.7

7 - Vildtfodringspladser

Sorø Kommune foretager kun rottebekæmpelse ved vildtfodringspladser efter anmeldelser.

Der er i sidste handlingsplanperiode søgt at kortlægge de vildtfodringspladser, der forefindes i kommunen. Det har dog ikke været muligt at gennemføre denne kortlægning, da mange af dem ligger meget skjult og langt fra de steder der er anmeldt rotter.

Ofte ses problemer med rotter ved vildtfodringspladser, da det der er tænkt som mad til vilde fugle, rådyr, m.m., kan tiltrække rotter, og medvirke til etablering af et permanent rottetilhold. Dette især da der sjældent er menneskelig aktivitet til at forstyrre rotterne.

I 2023 har Sorø Kommune udarbejdet en informationsfolder med tips til indretning og brug af vildtfodringspladser, så risikoen for rotter mindskes.

Indsatser

  1. Sorø Kommune vil udbrede kendskabet til folderen f.eks. gennem jagtmagasiner og lignende, samt løbende opdatere den, bl.a. med nye billeder.
  2. Folder om vildfodringspladser uddeles i løbet af handlingsplanperioden én gang til ejerne af tilsynspligtige ejendomme, som en del af det års tilsynskampagne.
5.8

8 - Ikke-erhvervsmæssigt dyrehold

Udendørs dyrehold, såsom høns og kaniner, giver ofte anledning til rottetilhold, da dyreholdene er som en åben buffet for rotter. Nogen steder slår rotten sig ned i selve dyreholdet, andre steder i nærområdet, til stor gene for naboerne til dyreholdet.

Dyrehold kan som udgangspunkt rottesikres og dette er også borgerne pålagt at gøre, jf. Sorø Kommunes forskrift for ikke-erhvervsmæssige fuglehold, rottebekendtgørelsen samt bekendtgørelse om regulering af visse miljøaktiviteter.

Færdige hønsegårde og –huse, samt kaninindhegninger, der sælges bl.a. i byggemarkeder, er sjældent rottesikrede og skal derfor sikres yderligere. Dette er de færreste opmærksomme på.

For at mindske risikoen for rottetilhold ved dyrehold, har Sorø Kommune udarbejder letforståeligt informationsmateriale om reglerne og rottesikring. Informationsmaterialet ligger på hjemmesiden og bliver udleveret af bekæmperne, hvor der er rottetilhold ved dyrehold.

Indsatser

  1. Sorø Kommune vil gennemføre en kampagne for at udbrede kendskab hos borgerne om problematikken med rotter ved dyrehold, samt viden om hvad der kan gøres forebyggende
    • Ved afholdelse af møder med ejer-, bolig- og kolonihaveforeninger, som nævnt i indsats 2.4, kan der være fokus på rottesikring af dyrehold i haven.