Tidligere havde Sorø Kommune et mål om at nedbringe giftforbruget. Fremadrettet vil fokus ligge på et mere smart forbrug af gift, bl.a. ved mere specifikke vurderinger af hvornår, hvor og eventuelt hvilke gifte, der bruges til den specifikke bekæmpelse.
Der er områder, hvor der helst ikke ses nogen brug af gift, da risikoen for sekundær forgiftning er høj, ligesom der er steder, hvor en kraftig gift, kan være nødvendig at bruge fra start.
I Danmark er der godkendt to typer af gift til bekæmpelse af rotter, hhv. antikogulanter og D-vitamin forgiftning. Begge typer af gifte kan påvirke andre dyr, herunder alle pattedyr og fugle. Antikoagulanterne opdeles i de svage og kraftige, hhv. 1. og 2. generations antikoagulanter. Antikaogulanterne ophobes i fødekæden (sekundær forgiftning). Der findes en modgift til antikoagulanterne. D-vitamin forgiftningen er pt. kun mulig via et middel – cholecalciferol. D-vitaminet ophobes ikke i fødekæden, men har ingen modgift og kan være dødelig også for større dyr, såsom hunde og mennesker.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en national resistensstrategi. Strategien fastsætter, at bekæmpelse med rottegift, altid skal startes med en 1. generations antikoagulant, eller cholecalciferol. I enkelte tilfælde, kan dette fraviges, f.eks. ved større dyrebesætninger hvor der må formodes at være rigeligt foder tilgængeligt for rotterne. Hvis det vurderes at bekæmpelse med 1. generations antikoagulanterne ikke er effektiv efter 35 dage, kan man udskifte giften med en 2. generations antikoagulant, dog ikke uden at have gennemgået Miljøstyrelsens resistenstjekliste (vedlagt som bilag).
Hvor der vurderes, at være færre end 5 rotter ved en anmeldelse, bør der som udgangspunkt blive bekæmpet med fælder, fremfor gift, jævnfør Miljøstyrelsens vejledning til forebyggelse og bekæmpelse af rotter.
Sorø Kommune deltog i 2005 i en landsdækkende resistensundersøgelse, gennemført af Miljøstyrelsen og det daværende Statens Skadedyrlaboratorium. Der er i perioden 1962-2015 fundet tilfælde af coumetetralyl resistens i Sorø Kommune og bromadiolon resistens i tidligere Dianalund og Stenlille kommuner. Bro-madiolon resistens i tidligere Dianalund Kommune blev igen konstateret i 2006. Dette stemmer overens med data fra Miljøstyrelsens Gis Kort, hvor der er observeret tilfælde af bromadiolon resistens omkring Ruds Vedby og i området nordøst for Dianalund, bl.a. nær Tersløse og Munke Bjergby. I 2021-22 gennemføres endnu en national resistensundersøgelse som Sorø Kommune deltager i, for at undersøge om der er problemer med resistens i kommunen.
Status for de seneste års giftforbrug er vist i følgende tabel:
INDSÆT TABEL HER!
Det særlig lave tal i 2019, skyldes det meget lave antal anmeldelser af rotter – se forrige afsnit.