Denne handlingsplan er udarbejdet i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019 om miljøbeskyttelse og bekendtgørelse nr. 1686 af 18. december 2018 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter m.v.

Bekæmpelsen af rotter er i Sorø Kommune finansieret gennem et gebyr på ejendomsskatten. Det betyder, at borgere og virksomheder ikke skal betale yderligere for at få den kommunale rottebekæmpere til at bekæmpe rotter på ejendommen. Dog foranstalter og betaler grundejer for udbedring af de fejl og mangler på bl.a. bygninger, der måtte findes i forbindelse med bekæmpelsen.
Indtægter fra gebyret dækker udgifterne til forebyggende tiltag kommunen udfører, selve rottebekæmpelsen, og den tilhørende vagtordning, samt de øvrige udgifter ved rottebekæmpelsesopgaven, herunder administration og IT-system.
Selve rottebekæmpelsen varetages af Vej og Park teamet, hvor der fra 2022 forventes, at der skal bruges 4,5 årsværk på opgaven, så niveauet i opgaveløsningen kan løftes og flere opgaver kan løses, bl.a. i forbindelse med rottehandlingsplanen.
Derudover er det fra 2022 afsat et årsværk til administration af rotteområdet. Dette årsværk dækker over myndighedsarbejdet og varetages af Natur og Miljø teamet. Myndighedsarbejdet rummer en række forskellige opgaver, bl.a. det lovpligtige tilsyn med at bekæmpelsen og den indgåede bekæmpelsesaftale. Derudover er der sagsbehandling og håndhævelse på en række enkeltsager, kommunikation med og til borgerne, gennemførelse af projekterne i handlingsplanen med mere.

Der eksisterer ikke data for, hvor mange rotter der reelt findes i Sorø kommune, da dette i praksis er meget svært at undersøge. Antallet af anmeldelser af rotter kan dog give en god indikation af om bestandens størrelse er voksende eller faldende.
I Sorø Kommune har den generelle tendens tidligere været en stigning i antal anmeldelser af rotter, men de senere år, har der været et stabilt antal anmeldelser på ca. 2500 anmeldelser pr. år.

Undtagelsen er 2019, som var et usædvanlig vådt år, hvor der bl.a. blev anmeldt døde rotter i søerne. Det vurderes at en del rotter simpelthen er druknet og blevet skyllet ud af kloakkerne. Denne effekt er muligvis yderligere forstærket af, at den meget tørre sommer i 2018 har formindsket bestanden af rotter til 2019, hvilket i kombination har givet det meget lave antal anmeldelser af rotter i 2019.

Det er den generelle tendens i Danmark, at der kommer flere rotter, hvilket bl.a. kan skyldes klimaforandringer med mere vand og mildere klima, som giver rotterne bedre forhold. I 2020 er set flere anmeldelser i hele landet, især i foråret og sommeren, hvor vi normalt modtager lidt færre anmeldelser, hvilket formodes at skyldes coronanedlukningen, hvor folk var mere hjemme og derfor lagde mere mærke til hvad der foregik på deres matrikel. Tallet for 2020 skal måske derfor ses som et mere realistisk billede af hvor mange anmeldelser vi bør have årligt.

Tidligere havde Sorø Kommune et mål om at nedbringe giftforbruget. Fremadrettet vil fokus ligge på et mere smart forbrug af gift, bl.a. ved mere specifikke vurderinger af hvornår, hvor og eventuelt hvilke gifte, der bruges til den specifikke bekæmpelse.

Der er områder, hvor der helst ikke ses nogen brug af gift, da risikoen for sekundær forgiftning er høj, ligesom der er steder, hvor en kraftig gift, kan være nødvendig at bruge fra start.

I Danmark er der godkendt to typer af gift til bekæmpelse af rotter, hhv. antikogulanter og D-vitamin forgiftning. Begge typer af gifte kan påvirke andre dyr, herunder alle pattedyr og fugle. Antikoagulanterne opdeles i de svage og kraftige, hhv. 1. og 2. generations antikoagulanter. Antikaogulanterne ophobes i fødekæden (sekundær forgiftning). Der findes en modgift til antikoagulanterne. D-vitamin forgiftningen er pt. kun mulig via et middel – cholecalciferol. D-vitaminet ophobes ikke i fødekæden, men har ingen modgift og kan være dødelig også for større dyr, såsom hunde og mennesker.

Miljøstyrelsen har udarbejdet en national resistensstrategi. Strategien fastsætter, at bekæmpelse med rottegift, altid skal startes med en 1. generations antikoagulant, eller cholecalciferol. I enkelte tilfælde, kan dette fraviges, f.eks. ved større dyrebesætninger hvor der må formodes at være rigeligt foder tilgængeligt for rotterne. Hvis det vurderes at bekæmpelse med 1. generations antikoagulanterne ikke er effektiv efter 35 dage, kan man udskifte giften med en 2. generations antikoagulant, dog ikke uden at have gennemgået Miljøstyrelsens resistenstjekliste (vedlagt som bilag).
Hvor der vurderes, at være færre end 5 rotter ved en anmeldelse, bør der som udgangspunkt blive bekæmpet med fælder, fremfor gift, jævnfør Miljøstyrelsens vejledning til forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Sorø Kommune deltog i 2005 i en landsdækkende resistensundersøgelse, gennemført af Miljøstyrelsen og det daværende Statens Skadedyrlaboratorium. Der er i perioden 1962-2015 fundet tilfælde af coumetetralyl resistens i Sorø Kommune og bromadiolon resistens i tidligere Dianalund og Stenlille kommuner. Bro-madiolon resistens i tidligere Dianalund Kommune blev igen konstateret i 2006. Dette stemmer overens med data fra Miljøstyrelsens Gis Kort, hvor der er observeret tilfælde af bromadiolon resistens omkring Ruds Vedby og i området nordøst for Dianalund, bl.a. nær Tersløse og Munke Bjergby. I 2021-22 gennemføres endnu en national resistensundersøgelse som Sorø Kommune deltager i, for at undersøge om der er problemer med resistens i kommunen.

Status for de seneste års giftforbrug er vist i følgende tabel:

INDSÆT TABEL HER!

Det særlig lave tal i 2019, skyldes det meget lave antal anmeldelser af rotter – se forrige afsnit.

Sorø Kommune har tidligere opsat 154 rottespærrer på kommunale ejendomme. Disse skal nu efterses og enkelte erstattes eller udskiftes. Derudover mangler der i Sorø Kommune, at blive tilbudt opsætning af rot-tespærrer på alle private, regionale og statslige institutioner, plejehjem, skoler og hospitaler. Dette skulle have været udført inden 1. januar 2021 og er lagt i budgettet for 2022.

Målet med rottebekæmpelsen i Sorø Kommune, er at nedbringe antallet af rotter i kommunen, ved en grundig indsats, hvor borgeren føler sig hjulpet fra anmeldelse til afsluttet bekæmpelse.

Yderligere ønsker Sorø Kommune at fremme en mere grøn og miljøvenlig bekæmpelse, blandt andet ved at udfase brugen af rottegift, hvor det er praktisk muligt.

Sorø Kommune er forpligtiget til, at gennemføre en effektiv bekæmpelse på alle forekomster af rotter i kommunen. Dette fungerer ved, at borgere, virksomheder og alle andre, kan anmelde rotter til kommunen online.

Den kommunale rottebekæmpelse skal følge den til en hver tid gældende rottebekendtgørelse, Sorø Kommunes handlingsplan for bekæmpelse af rotter og Miljøstyrelsens vejledninger. Retningslinjer for bekæmpelsen er fastsat i Sorø Kommunes håndbøger for kommunal rottebekæmpelse. Håndbøgerne revideres løbende, efter behov, dog minimum en gang om året.

Sorø Kommunes rottebekæmpere registrerer observationer, årsager til forekomst etc., efter hvert tilsynsbesøg, i kommunens eget IT-system, der automatisk videresender til rottereden ”Rottereden”, ved afslutning af sag.

Ved rotteanmeldelser skelnes mellem akutte og ikke akutte anmeldelser. De akutte anmeldelser er anmeldelser af rotter indendørs i beboelse samt inde som ude på institutioner, skoler, plejehjem, hospitaler og fødevarevirksomheder. De ikke akutte er alle andre anmeldelser.

På en akut anmeldelse vil Sorø Kommunes bekæmpere komme på tilsyn hurtigst muligt og indenfor 24 timer, også i weekender og på helligdage. Ikke akutte anmeldelser skal have første besøg indenfor fem dage. Sorø Kommunes rottebekæmpere forsøger dog altid, at komme hurtigere end dette.

Rotterne lever primært i kloakken, hvor de som udgangspunkt ikke udgør et problem. Ofte vil rotterne dog søge ud af kloakken, da de skal bruge tørre redepladser til deres unger. Rotternes vej op i lyset foregår ofte gennem defekte kloakker. Fejl, mangler og skader på kloakken kan dels forekomme på det offentlige kloaknet og dels på det private kloaknet.

Hvis Sorø Kommune bliver opmærksomme på et problem i eller med forsyningens ledninger på et tilsynsbesøg, så kontaktes forsyningen. Sorø Forsyning A/S foretager straks undersøgelser af ledningerne for fejl og mangler og udbedrer eventuelle skader.

I kloakforsyningens ledninger bekæmpes rotterne af Sorø Kommune og Sorø Forsyning A/S i samarbejde, efter en konkret vurdering af behovet. Sorø Forsyning A/S bruger kun fælder til bekæmpelsen, da det
kræver en R1-autorisation, at bekæmpe med gift. Hvor det skønnes, at der er brug for bekæmpelse med gift i kloakken, vil Sorø Kommunes rottebekæmpere opsætte gift i brønden.

Hvis der er mistanke om at rotter, på en privat ejendom, stammer fra kloakken, undersøges kloaknettet på ejendommen. Det kan bl.a. gøres med røgprøver eller tv-inspektion af rørledningerne, eller blot ved direkte observationer bl.a. i brønde, hvor man uden udstyr kan se hvad defekten er.

Hvis der observeres fejl og mangler på de private rørledninger, får de private grundejere vejledning i, hvordan de kan vedligeholde kloakkerne, og de bedes om at få en autoriseret kloakmester til at udbedre defekter. For at sikre, at kloakdefekter udføres af autoriserede kloakmester er grundejer ansvarlig for, at kloakmester returnerer en færdigmelding på udført reparation til kommunen.

Rørledninger i tilknytning til vejafvanding ejes og vedligeholdes af Sorø Kommune.

Sorø Kommune tillader privat rottebekæmpelse af personer, som har en R1- eller en R2- autorisation inden for kommunens grænser:

• R1-autorisation: Autorisation til erhvervsmæssig forebyggelse og bekæmpelse af rotter.
• R2-autorisation: Autorisation til at bekæmpe rotter ved brug af visse kemiske bekæmpelsesmidler (den svageste gift) på egen erhvervsejendom.

Dog skal følgende begrænsninger efterleves til enhver tid:

• Den private rottebekæmpelse skal følge den til en hver tid gældende rottebekendtgørelse, Sorø Kommunes handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter samt Miljøstyrelsens vejledninger.
• Den private rottebekæmpelse må i Sorø Kommune kun bruge midler med aktivstofferne coumatetralyl og chlorophacinon til kemisk bekæmpelse af rotter.

Det kan i enkelte tilfælde accepteres at der benyttes midler med aktivstoffet bromadialon. Dette er udelukkende ved bekæmpelse på større dyrehold, hvor der er andet foder let tilgængeligt for rotter, f.eks. på rideskoler og i svindestalde. Denne vurdering skal der redegøres for ved indberetning af brug i rottere-den.

Det er således IKKE tilladt for den private bekæmpelse at bruge midler med følgende aktivstoffer; defi-nacuom, brodifacoum, flocoumafen, difethialon og cholecalciferol.

Vurderer den private bekæmpelse, at der er behov for bekæmpelse med midler med et af disse aktiv-stoffer, skal den private bekæmpelse overdrage bekæmpelsen til Sorø Kommune.

Det er fortsat tilladt at benytte fælder, rottehund og andre lovlige ikke kemiske metoder til bekæmpelsen.

• Når en borger er blevet R2-autoriseret, til at bekæmpe rotter ved brug af visse kemiske bekæmpelsesmidler på egen erhvervsejendom, skal den R2-autoriserede skriftligt informere Sorø Kommune om at autorisationen er opnået.
• Privat bekæmpelse kan først påbegyndes, når følgende er opfyldt:
  • Der er anmeldt rotter på ejendommen til Sorø Kommune, f.eks. gennem rottereden.
  • Den R2-autoriserede bekæmper, har yderligere skriftligt underrettet Sorø Kommune om, at de selv foretager bekæmpelsen på egen erhvervsejendom.

Hvis Sorø Kommune konstaterer, at en private rottebekæmpelse ikke efterlever reglerne eller ikke er effektfuld, kan kommunen overtage bekæmpelsen af rotter. Dette for at sikre, at kommunen overholder sin forpligtelse om at sikre en effektiv bekæmpelse af rotter jf. rottebekendtgørelsen.

Yderligere vil Sorø Kommune i tilfælde af grov eller gentaget forsømmelighed fra private bekæmpere, anmelde dette til Miljøstyrelsen, med henblik på at fratage vedkommendes autorisation. Sorø Kommune vil i særligt grelle tilfælde overveje politianmeldelse.

Sorø Kommune skal jf. rottebekendtgørelsen, en gang årligt mellem oktober og februar, føre et forebyggende tilsyn på alle tilsynspligtige ejendomme for at undersøge, om der er forekomst af rotter. Konstateres rotter, igangsætte bekæmpelse heraf.

Kommunen ajourfører en gang årligt, en liste over de tilsynspligtige ejendomme, efter Miljøstyrelsens anvisninger, som rottebekæmperne fører det forebyggende tilsyn efter. Denne liste indeholder jf. rottebekendtgørelsens § 2 punkt 15, som minimum alle erhvervsejendomme med:

• Dyrehold
• Primærproduktion af fødevarer og foder til dyr
• Opbevaring af foderstoffer til dyr
• Opbevaring af planteprodukter, som efterfølgende anvendes til produktion af fødevarer til mennesker

Kommunen kan vælge at udvide listen med flere ejendomme end de ovenstående, hvis det vurderes nødvendigt, for en forsat effektiv bekæmpelse af rotter.

Sorø Kommune har valgt, ud over ovenstående, at inkludere hobbydyrehold, da det vurderes, at risikoen for rotter på private hobbybrug svarer til de erhvervsdrivende landbrugs. Sorø Kommune har i medtaget hobby-dyrehold, som er registreret i det centrale husdyrbrugsregister.

Langt de fleste fødevarevirksomheder har egen sikringsordning ved private bekæmpelsesfirmaer, og de få, som ikke har, kører alene med bekæmpelse via anmeldelser. En sikringsordning er en kontrakt mellem f.eks. en fødevarevirksomhed og et rottebekæmperfirma, hvor rottebekæmperfirmaet skal forebygge og eventuelt bekæmpe rotter, for fødevarevirksomheden.

Hvor Sorø Kommune skal foretage bekæmpelsen, iværksættes denne uden ugrundet ophold inden for 24 timer, uanset om det er indendørs eller udendørs.

Menneskelig aktivitet, såsom picnic og fuglefodring, medfører ofte mere affald, og dermed mere foder til rotterne. Dette bevirker, at rotterne tiltrækkes områder, hvor mennesker færdes. I parker og andre grønne områder, er der tillige forholdsvis roligt om aftenen og natten, hvor rotterne er mest aktive, hvilket igen med-virker til, at rotterne ofte tager ophold her.

Bekæmpelse med gift er typisk den mest brugte metode til at bekæmpe rotter udendørs, men desværre har data fra DTU vist, at en stor del af vores rovfugle og mårdyr, har fået sekundær forgiftning, da
antikoagulanterne ophobes i fødekæden. I efteråret 2020 kom der en anden type gift på markedet, som ikke ophobes i fødekæden, men til gengæld har direkte dræbende effekt på bl.a. rovfugle og mårdyr. For at hindre giftpåvirkning på dyrene i vores grønne områder, ønsker Sorø Kommune, at undgå brug af gift disse steder.

Store mængder affald er attraktivt for rotter, og der kan derfor potentielt være gode forhold for rotter på vores genbrugspladser i Dianalund, Stenlille og Sorø. Vi kender ikke omfanget af problemer på genbrugspladserne og ønsker undersøgt om der er et problem, og i givet fald hvor stort problemet er.

Der er indgået sikringsordning på to af genbrugspladserne, men der er ikke modtaget anmeldelser fra nogen af pladserne de senere år. Dette er dog ingen garanti for, at der ikke er rotter.

Sorø Kommune har hidtil kun foretaget aktiv rottebekæmpelse ved vildtfodringspladser efter anmeldelser.

Der er i kommunen ikke overblik over hvor mange vildtfodringspladser, der findes eller hvor der i øvrigt fodres vilde dyr som bl.a. fugle og rådyr.

Hvad der er tænkt som mad til vilde fugle, rådyr, m.m., kan tiltrække rotter, og medvirke til etablering af et permanent rottetilhold.

Udendørs dyrehold, herunder fugle, giver ofte anledning til rottetilhold, da dyreholdene er som en åben buffet for rotter. Nogen steder slår rotten sig ned i selve dyreholdet, andre steder i nærområdet, til stor gene for naboerne til dyreholdet.

Dyrehold kan som udgangspunkt rottesikres og dette er også borgerne pålagt at gøre, jf. Sorø Kommunes forskrift for ikke-erhvervsmæssige fuglehold, samt bekendtgørelse om regulering af visse miljøaktiviteter.

Færdige hønsegårde og –huse, samt kaninindhegninger, der sælges bl.a. i byggemarkeder, er sjældent rottesikrede og skal derfor sikres yderligere. Dette er de færreste opmærksomme på.