1

Ny Erhvervsstrategi 2023-2026

1.1

Forord

Sorø står stærkt som erhvervsvenlig kommune. Sådan skal det også fortsætte. Et erhvervsliv, der trives og vækster, har stor betydning for kommunen. Det betyder arbejdspladser, tilflytning og penge i kommunekassen, som kan bruges til at bygge og vedligeholde grundlaget for, at vores kommune er et godt sted at leve og bo.

Sorø Kommunes Erhvervsstrategi erstatter den tidligere Vækststrategi. Hvor Vækststrategien også omfattede bosætning, fokuserer Erhvervsstrategien fuldt og helt på, hvordan vi som kommune vil arbejde for yderligere at styrke det gode, lokale erhvervsklima. Vi skal fortsætte den gode dialog, vi har med kommunens virksomheder og sammen finde de gode løsninger og tiltag, som kan understøtte de eksisterende erhverv, tiltrække nye virksomheder samt understøtte de mange dygtige og visionære iværksættere, vi har i Sorø Kommune.

Det skal være nemt og inspirerende at drive virksomhed i Sorø Kommune. Derfor skal vi fortsætte med at skabe netværk og relationer både mellem kommune og virksomhed og virksomhederne imellem. Vi skal sikre et stærkt grundlag for fremtidens arbejdskraft gennem samarbejde mellem kommunens skoler og virksomheder samt samarbejde med bl.a. regionens uddannelsesinstitutioner. Og vi skal understøtte og inspirere kommunens erhvervsliv i arbejdet med grøn omstilling og bæredygtighed.

Erhvervslivet udgør et stærkt vækstpotentiale, som vi skal understøtte til fordel for kommunens fortsatte udvikling og økonomiske vækst. Her er Sorø Kommunes Erhvervsstrategi grundpillen, der sætter retningen for arbejdet de kommende tre år.

God læselyst.

 

Med venlig hilsen

Formand for Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget
Sofie Ullerup Torpegaard

1.2

Formål

Formålet med Erhvervsstrategien er politisk at sætte retningen for erhvervsområdet de kommende år. Med et klart afsæt i Kommunalbestyrelsens Vision og Planstrategi for 2023-2026 (Vision 2026), beskriver Erhvervsstrategien de fokusområder og indsatser – eksisterende som nye – som den politiske prioritering udmønter sig i.

Vision 2026 ligger i direkte forlængelse af Vision 2022, og derfor fortsætter den også med at måle de lokale visioner og ambitioner, som fastsættes i Visionen, op imod FN’s Verdensmål. Disse ambitioner og mål udmønter sig i fire temaer: 

  • Sammen om det gode hverdagsliv: Alle i Sorø Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv ud fra egne ressourcer.
  • Sammen om levende og bæredygtige lokalsamfund: Lokalsamfundene i Sorø Kommune skal udvikle sig med afsæt i egne kvaliteter og ressourcer – og samtidig som en del af et større fællesskab i Sorø
  • Sammen om det gode erhvervsklima: Det skal være nemt at være virksomhed i Sorø Kommune – og virksomhederne skal bidrage til den samlede udvikling af Sorø Kommune.
  • Sammen om styrket klimaindsats og biodiversitet: Sorø Kommune skal reducere CO2-udledningen med 70 pct. I 2030 og senest i 2050 være klimaneutral, og biodiversiteten skal styrkes.

 Temaerne er internt forbundet og integrerede. Den røde tråd i Vision 2026 er, at vi ikke kan lykkes uden et tæt samarbejde og et helhedsperspektiv på tingene. Vi er nødt til at se det som et samarbejde – kommune, borgere, foreninger og virksomheder – hvis vi skal lykkes med Visionen og dens mål for de kommende tre år.

Verdensmål: 3, 4, 7, 8, 9, 11, 12, 13, 15, 17

1.2.1

Bidrag ind i alle Visionens temaer

Da erhverv spænder bredt, dækker Erhvervsstrategien ikke kun tema 3: Sammen om det gode erhvervsklima, men bidrager ind i alle Visionens fire temaer.

I tema 1, sammen om det gode hverdagsliv, bidrager erhverv til det styrende mål, at alle 25-årige skal have gennemført uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse. Skole-Virksomhedssamarbejdet, som Sorø Erhverv er en del af, har netop dette som et af fokusområderne, og her arbejder vi tæt sammen med skoleområdet og UU-vejlederne.

I tema 2, sammen om levende bæredygtige lokalsamfund, bidrager erhverv til det mål, at vi sammen værner om og udvikler naturen, kulturen og historien om lokalsamfundene i Sorø. Inden for erhvervsområdet hører også detail og turisme og kulturinstitutioner, som netop er en bærende del af et attraktivt lokalsamfund, der byder på kulturelle oplevelser og levende bymidter.

Tema 3, Sammen om det gode erhvervsklima, har et overordnet fokus på den grønne omstilling, samt at det skal være nemt at drive virksomhed i Sorø Kommune. Sorø Kommune er og vil fortsætte med at være en erhvervsvenlig kommune, og det skal nye såvel som kendte initiativer være med til at sikre. Igennem erhvervsstrategien vil vi beskrive de enkelte initiativer og indsatser, der understøtter målsætningerne i tema 3.

I tema 4, Sammen om styrket klimaindsats og biodiversitet lyder et af målene, at Sorø Kommune skal tænke og handle visionært for at opnå 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og CO2 neutralitet senest i 2050. Her skal Sorø Erhverv være med til at inspirere erhvervslivet til at bidrage til et forsvarligt forbrug og en effektiv ressourceudnyttelse, ligesom vi skal hjælpe virksomhederne i den grønne omstilling.

Pedersborg Sø med træer og huse i baggrunden

Mand sætter ladestik i elbil

1.3

Et stærkt erhvervsliv skaber vækst

I Sorø Kommune har vi længe vægtet den lokale erhvervsvenlighed højt. Et stærkt lokalt erhvervsliv, som oplever en høj grad af tilfredshed med den samlede service fra kommunen, er et afgørende parameter for vækst i kommunen.

Vi har tradition for at ligge i den bedste tredjedel af landets kommuner i mange af de analyser, der tager temperaturen på erhvervsklimaet i kommunerne. Og den kommunale erhvervsvenlighed og virksomhedernes oplevelse af kommunens erhvervsservice har stor betydning for tiltrækning og fastholdelse af virksomheder.

Virksomhedernes tilfredshed med kommunen og deres oplevelse af kommunens erhvervsservice hænger i høj grad sammen med, hvordan vi som kommune møder virksomhedernes henvendelser og behov.

Hvordan vi håndterer og prioriterer dialogen med dem, og hvor servicemindede vi er overfor dem. Sammen med et stærkt lokalt kendskab og gode relationer til virksomhederne er det alt sammen noget, som styrker det samlede lokale erhvervsliv, tiltrækning af arbejdskraft og potentielt også nye borgere.

1.3.1

Vækstcirklen

I Sorø Kommunes erhvervsenhed, Sorø Erhverv, har vi i mange år arbejdet med udgangspunkt i Vækstcirklen. Den visualiserer på en enkelt måde, hvordan et erhvervsliv i vækst har betydning for nye arbejdspladser, tilflytning, kommunekassen, daginstitutioner, skoler, pleje- og sundhedscentre samt den lokale detail og turisme – og ikke mindst tilfredse borgere.

2

Prioritering af erhvervsfremme i Sorø Kommune

Som Vækstcirklen illustrerer, er der sammenhæng mellem et stærkt lokalt erhvervsliv i vækst og positiv udvikling i lokalsamfundet. Det giver derfor også mening at skabe så gode vilkår for erhvervslivet, som det er muligt. Det er Sorø Kommunes erhvervsenhed, Sorø Erhverv, som, på tværs af kommunens fagcentre, arbejder på at sikre gode rammevilkår for og relationer til erhvervslivet. Det er blot en del af den lokale og basale erhvervsservice, som erhvervsfremmesystemet foreskriver skal tilbydes i alle landets kommuner. Hvordan denne udøves, er dog op til de enkelte kommuner.

Sorø Erhverv arbejder med mange forskellige erhvervsfremmeindsatser og aktiviteter for de erhvervsdrivende i kommunen. Der er dog nogle særlige fokusområder – både allerede eksisterende og nye – som prioriteres i Sorø Erhverv. Dels fordi det er noget, de erhvervsdrivende har givet udtryk for, giver stor værdi for deres virksomheder; dels fordi samfundstendenser nogle gange kræver en tidlig indsats og hjælp til omstilling.

Sorø Kommune er vurderet som den 15. bedste kommune i landet, når det handler om information og dialog mellem virksomheder.

Kilde: Lokal erhvervsvenlighed - Dansk Industri 2022.

2.1

Stærke netværk og relationer med virksomhederne og mellem virksomhederne

Et indsatsområde, der har eksisteret i Sorø Kommune i mange år, er et fokus på dialog og gode relationer til erhvervslivet. At skabe og pleje relationer styrker virksomhedernes muligheder for samarbejde og samhandel. Også på tværs af brancher og mellem små og større virksomheder. Samtidig er vi som kommune afhængig af at have en god relation med og et godt kendskab til de lokale virksomheder. Jo bedre en relation, desto bedre vilkår for et gunstigt samarbejde og en velvilje fra virksomhederne til at bidrage til kommunen.

Netværk, dialog og gode relationer til erhvervslivet understøtter Vision 2026, der har som mål, at virksomheder i Sorø Kommune skal opleve samarbejdet med kommunen som professionelt, samt at virksomhederne bredt set skal opleve Sorø Kommune som en erhvervsvenlig kommune med fokus på gensidigt samarbejde om den samlede udvikling af kommunen.

Motorvej

2.1.1

Netværksaktiviteter for erhvervsdrivende

Derfor har Sorø Erhverv fokus på aktiviteter, der bringer mennesker sammen og skaber mulighed for dialog. Her spiller faglige såvel som sociale netværk en betydelig rolle. Sorø Erhverv afholder store og mindre erhvervsarrangementer med enten faglige emner eller udelukkende for at facilitere, at virksomhederne kan mødes og skabe nye eller styrke deres lokale relationer.

Derudover driver Sorø Erhverv en række erhvervsfaglige netværk som er åbne for alle kommunens virksomheder og selvstændige. Fælles for netværkene er, at de giver plads til både faglige input og til relationer. Netværkene giver også Sorø Erhverv en stærk relation til store såvel som små virksomheder, som er essentiel for at bevare et godt samarbejde med de lokale virksomheder, og ”have fingeren på pulsen” i forhold til hvad der rør sig i kommunen. De netværk, vi driver, er:

Netværk for soloselvstændige

Vores netværk for solo-selvstændige er for virksomheder med op til to ansatte. Netværket består af tre grupper, som er sammensat på tværs af brancher og fag. De mødes én gang om måneden, hvor de skaber relationer og kendskab til hinandens fag og ydelser, uden at der er fokus på direkte salg. Netværket er en tryg ramme, hvor op- og nedture i ens virksomhed kan deles, og hvor man kan forvente god og konstruktiv sparring fra ens netværkskolleger og få svar på spørgsmål, som man ellers kun har sig selv at diskutere med.

Industrinetværk

Netværkets medlemmer arbejder inden for forskellige områder af industrien. Ud over at netværket giver mulighed for at møde andre lokale virksomhedsejere, giver det også mulighed for at få sparring på forskellige problemstillinger. Både problemstillinger som er særligt for industri- og produktionsvirksomheder men i høj grad også problemstillinger, som går på tværs af de fleste større virksomheder. Medlemmerne mødes cirka seks gange om året.

Oplevelsesøkonomisk netværk

Netværket dækker alt inden for oplevelsesøkonomi, detail og turisme. Den oprindelige tanke med netværket var at skabe et netværk for alle lokale aktører i området inden for oplevelsesøkonomi, der kunne styrke samarbejdet på tværs af brancher. Man skal ikke se hinanden som konkurrenter, men derimod kolleger, som man kan lære af og sparre med. Jo bedre vi kender hinanden, desto bedre går det os samlet set. Medlemmerne mødes cirka seks gange årligt.

Elev- og Lærlingenetværk

Lærlingenetværket i Sorø kommune var det første af sin slags i Danmark, da otte virksomhedsejere og ledere i foråret 2017 tog initiativ til at oprette et netværk for lærlinge. Fokus var på tiltrækning af arbejdskraft, at gøre det mere interessant for unge at tage en erhvervsuddannelse, brande firmanavnet over for lærlinge samt skabe sociale aktiviteter for lærlingene på tværs af brancher. Sidenhen har netværket skiftet navn til Sorø Erhverv Elev- og Lærlingenetværk for også at inkludere elever.

Arbejdsgruppen bag netværket består af Sorø Erhverv samt lokale virksomhedsejere og -ledere. Ifølge dem giver netværket dem et godt lokalt kendskab, og de giver deres elever og lærlinge mulighed for at få et godt kendskab til andre brancher og en god relation til måske kommende kolleger på en byggeplads eller i deres arbejdsliv.

Elev- og Lærlingenetværket er en del af Sorø Kommunes skole-virksomhedssamarbejde, som handler om at skabe og pleje relationer mellem skolerne og virksomhederne i kommunen. Lærlinge fra lokale virksomheder stiller desuden op i ”Lærlingeambassadørkorpset”. Her stiller virksomhederne deres lærlinge til rådighed for skolerne, hvor de kommer ud og fortæller skoleeleverne om deres egen vej til valg af erhvervsuddannelse og giver eleverne nogle praktiske øvelser.

"Sorø Erhverv har fokus på aktiviteter, der bringer mennesker sammen og skaber mulighed for dialog."

2.2

Stærkt grundlag for fremtidens arbejdskraft, der understøtter et rummeligt arbejdsmarked

En af de store udfordringer, Danmark står overfor de kommende år, er at skaffe virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Dette gælder såvel højtuddannede som faglærte.

Derfor vil Sorø Kommune fortsat arbejde med tiltrækning af arbejdskraft, både direkte og indirekte. Blandt andet er behovet for kvalificeret arbejdskraft en vigtig faktor for virksomhedernes fortsatte vækstmuligheder. Fuld beskæftigelse og anstændigt arbejde til alle er emner, vi som kommune vil arbejde med i et tæt samspil med de lokale virksomheder – og skolerne for at hjælpe de unge bedst muligt med at træffe det rette valg.

Jobcenter Sorø og Sorø Erhverv samarbejder på tværs af fagcentrene for at videndele om de enkelte virksomheders behov og arbejder for at lette processen, når en virksomhed mangler arbejdskraft. Desuden er der etableret en række tværkommunale indsatser, der søger at løfte og underbygge denne opgave.

En kok der hælder indhold fra en gryde ned i en form

2.2.1

Partnerskabsaftaler baner vejen for et rummeligt arbejdsmarked

For at sikre at alle – også borgere med funktionsnedsættelser – bliver inkluderet i arbejdsstyrken, har Sorø Kommune en partnerskabsaftale med mange virksomheder, der ønsker at påtage sig et socialt ansvar og ansætte borgere med særlige behov. Det gode samarbejde med virksomhederne er altafgørende for, at vi lykkes med at skabe et rummeligt arbejdsmarked, øge beskæftigelsen og trivslen for mennesker, der har sværere vilkår for at bide sig fast i arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Det er her, vi finder det rette match og dermed sikrer unikke og værdifulde medarbejdere til virksomhederne. Dette er et godt eksempel på, hvordan tema 1 i Vision 2026 om det gode hverdagsliv bliver omsat i praksis.

2.2.2

Skole-virksomhedssamarbejdet

Et andet initiativ, der har eksisteret i mange år i kommunen, er skole-virksomhedssamarbejdet. Dannelse og uddannelse af vores børn og unge er afgørende – både i forhold til at mestre sit eget liv og i forhold til at tage aktivt del i fremtidens samfund.

Skole-virksomhedssamarbejdet handler om at skabe og pleje relationer mellem skolerne og virksomhederne i kommunen. Eleverne får praksisnære erfaringer og oplevelser fra det virkelige liv, der hjælper dem med deres fremtidige valg af job og uddannelse. Samtidig får eleverne også øjnene op for de lokale virksomheder, hvilket giver virksomhederne en unik mulighed for at være i de unges bevidsthed, når de engang kommer ud på arbejdsmarkedet.

2.2.3

Klar prioritering i Vision 2026

Skole-virksomhedssamarbejdet har eksisteret i en del år, men bliver i Kommunalbestyrelsens Vision 2026 prioriteret ved at skulle videreføres og styrkes. Både med målet om, at alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse. Samt at udviklingen understøtter, at 90 pct. af alle 25-årige i Sorø Kommune i 2030 skal have gennemført en ungdomsuddannelse.

I Sorø Erhverv arbejder vi i tæt samarbejde med skoleområdet og UU-vejlederne for at styrke overgangene i børns og unges liv. Gennem samspil med det omgivende samfund, ikke mindst erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne, bidrager samarbejdet til, at de unge får mod på fremtiden og lyst til fortsat at udvikle deres kompetencer og bidrage til fremtidens samfund.

2.2.4

Fokus på de erhvervsfaglige uddannelser

I marts 2022 offentliggjorde Børne- og Undervisningsministeriet en rapport med tal, der viser, hvad eleverne vælger af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Den viser, at cirka hver femte elev, altså 20 pct., på landsplan vælger en erhvervsuddannelse – det samme tal som i 2019. På landsgennemsnit foreskrives det dog, at minimum 30 pct. af eleverne skal tage en erhvervsuddannelse i 2025.

I Sorø Kommune valgte 26 pct. af eleverne i kommunen dog allerede tilbage i 2019 en erhvervsuddannelse. I 2022 lå tallet på hele 29,6 pct. Men selvom vi ser ud til at være godt med i forhold til den nationale målsætning på 30 pct., forventes det, at vi som landkommune ligger et godt stykke over de 30 pct for at være med til at trække landsgennemsnittet op.

Ét er dog, hvor højt et antal der starter på en erhvervsuddannelse. Et andet, måske endnu vigtigere opmærksomhedspunkt, er, at der samtidig er et højt frafald fra lige netop erhvervsuddannelserne. En undersøgelse foretaget af EVA – Danmarks Evalueringsinstitut viser, at over 40 pct. af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse, dropper ud igen1. Der peges på områder som trivsel, relationer mellem elev og lærer samt overgange mellem folkeskole og uddannelse, som værende afgørende fokuspunkter, for at sikre et mindre frafald. Herudover viser en fremskrivning af ubalancer på arbejdsmarkedet, at Danmark kommer til at mangle faglært arbejdskraft allerede i 2030, samtidig med at der vil være en overvægt af ufaglærte og akademikere2

1 Elever, der trives dårligt, har større risiko for at droppe ud af deres erhvervsuddannelse | EVA

2 Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030 | Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (ae.dk)

En tømrerlærling saver et bræt med en maskine

2.2.5

En viden der ikke opnås fra skolebænken

Et godt samarbejde mellem skoler og virksomheder er derfor vigtigere end nogensinde. Det er her, de unge får lov til at snuse til fremtidige jobmuligheder. En viden, det er svært at tilegne fra skolebænken. Og hvad end forældrene er uddannede eller ej, er det sjældent et kendskab, de får med hjemmefra.

Det kræver, at de bliver præsenteret for den brede pallette af uddannelses- og jobmuligheder, der findes, i løbet af deres skolegang.

Udover at understøtte eleverne i deres valg af fremtidig uddannelse, ligger der en lige så stor opgave i at sikre, at de er klædt så godt på som muligt til at kunne gennemføre en uddannelse og senere varetage et job. Ligeledes skal vi sikre, at der er en god overgang mellem folkeskole og uddannelse. Igennem flere år, har vi i Sorø Kommune haft en følgegruppe for styrket udskoling og overgang til ungdomsuddannelse med repræsentanter fra ungdomsuddannelser, uddannelsesinstitutioner, folkeskoler og erhvervslivet. Formålet med følgegruppen er blandt andet at rådgive, inspirere til og kvalificere Sorø Kommunes indsatser og udvikling af disse i grundskolen og i samarbejdet omkring overgangen til ungdomsuddannelse, som kan skabe grundlag for, at de unge træffer de rigtige valg. Herudover udveksles viden og erfaringer med styrket udskoling og overgang til ungdomsuddannelser – som ligger i mange kommuner.

2.2.6

Social og økonomisk motivation

De lokale virksomheder, der deltager i skole-virksomhedssamarbejdet, påtager sig et stort og vigtigt samfundsansvar. De er med til at understøtte de unge i deres valg af job- og uddannelsesretning, når de stiller deres tid, viden og erfaring til rådighed for skolerne, som kan inddrage dem på forskellig vis i deres undervisning.

Samtidig er mange virksomheder bevidste om den fremtidige mangel på arbejdskraft, som de kigger ind i. Med Skole-Virksomhedssamarbejdet får virksomhederne mulighed for at vise deres branche og virksomhed frem for, hvad der måske er deres fremtidige medarbejdere.

2.3

Vi skal gøre det nemt at drive virksomhed i Sorø kommune

I Sorø Kommune har vi længe arbejdet for, at det skal være nemt at være virksomhed i Sorø Kommune. Virksomhederne skal stilles de bedst mulige rammevilkår og ydes en god service for at kunne drive deres virksomhed og dermed skabe arbejdspladser og vækst – til gavn for hele kommunen.

Med den nye Vision 2026 er der sat som mål, at virksomheder i Sorø Kommune oplever samarbejdet med kommunen som professionelt, samt at virksomhederne bredt set oplever Sorø Kommune som en erhvervsvenlig kommune med fokus på gensidigt samarbejde om den samlede udvikling af Sorø Kommune. For at opnå målene skal vi blandt andet samarbejde om at videreudvikle den kommunale virksomhedsservice – i fællesskab.

I perioden fra 2017-2021 er andelen af nye arbejdssteder i Sorø Kommune vokset fra 731 til 810, hvilket svarer til en stigning på 9,6 %. Dette ligger procentvis over Region Sjælland, der i samme periode er steget med 5,4 %. Landsgennemsnittet er på 6,6 %.

Kilde: Danmarks Statistik.

2.3.1

Tilfredse virksomheder der vil det gode samarbejde med kommunen

At videreudvikle og forbedre den kommunale virksomhedsservice på tværs af kommunens fagcentre, er også med til at sikre tilfredse virksomheder, samt ikke mindst virksomheder der vil det gode samarbejde med kommunen. Det være sig i forhold til jobcenterets ledige borgere, skole-virksomhedssamarbejdet og lignende.

Samtidig er en god virksomhedsservice også med til at skabe et godt omdømme af Sorø Kommune som en erhvervsvenlig kommune, med potentiale for tiltrækning af nye virksomheder.

2.3.2

Videreudvikling af den kommunale virksomhedsservice

Med kommunal virksomhedsservice forstås alle de fagområder, som virksomheder direkte eller indirekte kan være i kontakt og dialog med. Hvad end det er kontakt med et myndighedsområde, et system eller medarbejder, så skal virksomhederne opleve, at kommunen imødekommer deres henvendelse hensigtsmæssigt, kompetent og smidigt. Det vil sige med høj kvalitet og faglighed, i et letforståeligt sprog og en transparent arbejdsgang. Indsatserne er tværgående og kræver en solid og kontinuerlig tværfaglig indsats fra flere fagcentre.

En videreudvikling af den kommunale virksomhedsservice sker derfor ikke kun fra det kommunale erhvervskontor. Det kræver et stærkt samarbejde på tværs af fagcentre, da virksomhederne har kontakt med mange forskellige fagområder i kommunen. Ligesom det kræver, at vi har god dialog og gode relationer til erhvervslivet.

I Sorø Kommune har vi tradition for at arbejde på tværs af fagcentre og områder. Det gør vi blandt andet, når vi planlægger og gennemfører den årlige job- og uddannelsesmesse, inviterer til det årlige håndværkermøde eller udvikler og styrker skole-virksomhedssamarbejdet. Relationer og dialog varetages blandt andet via Erhvervsudviklingsrådet, forskellige erhvervsnetværk, bæredygtighedspanelet og senest en fokusgruppe for lokale håndværkere.

For fortsat at fastholde et fælles udgangspunkt for et samarbejde på tværs af kommunens fagcentre er der nedsat en arbejdsgruppe med relevante medarbejdere. Med udgangspunkt i udvalgte tværfaglige indsatsområder, skal den være med til at sikre videndeling om tendenser i erhvervslivet samt en kontinuerlig og god virksomhedsservice på tværs af kommunen.

2.4

Vi vil bæredygtighed og den grønne omstilling

Med et fortsat udgangspunkt i FN’s Verdensmål prioriterer Kommunalbestyrelsen i deres Vision 2026 en vigtig dagsorden, som ikke kun har betydning lokalt. Når vi bruger FNs Verdensmål som katalysator og drivkraft bag vores målsætninger i Visionen, har det i høj grad også betydning på nationalt og internationalt niveau, da de på sigt er med at sikre en bedre fremtid for de kommende generationer.

Inden for klima og miljø, gør vi det blandt andet, når Kommunalbestyrelsen i sætter et mål i Vision 2026 om, at Sorø Kommune skal tænke og handle visionært for at opnå 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og CO2- neutralitet senest i 2050.

2.4.1

Grøn omstilling i erhvervslivet

Da et enigt Byråd, som nogle af de første i landet, vedtog at tage udgangspunkt i udvalgte Verdensmål og lade dem være fundamentet i Vision og Planstrategien for 2022, blev det startskuddet for lokalt politisk fokus og opbakning til den grønne omstilling – både for borgere, foreninger og for erhvervslivet.

Inden for erhvervslivet blev det mere og mere tydeligt, at de stod overfor en omstilling fra mere konventionelt tænkende, til nu at skulle tænke mere grønt, cirkulært og bæredygtigt i deres forretning, hvis de ville eksistere i fremtiden. Både fordi kunderne kommer til at efterspørge en grøn profil, men også fordi fremtidens medarbejdere i højere grad efterspørger det.

2.4.2

En ”skal-opgave” for virksomhederne

På erhvervsområdet har vi igennem de sidste mange år arbejdet for at gøre virksomhederne mere bevidste om - samt anspore til - at arbejde med grøn omstilling, cirkulær økonomi og bæredygtighed. Som kommune har vi en klar interesse i at være med til at understøtte virksomhederne i en omstillingsproces, som er så vital. Ikke kun for virksomhedernes overlevelse, men også for vores samfund som helhed. Hvis ikke virksomhederne begynder at tænke mere bæredygtighed og grøn omstilling ind i deres forretning, er der stor sandsynlighed for, at de om blot få år ikke eksisterer længere. Uanset branche kigger kunder og investorer i stigende grad efter produkter og ydelser, der er bæredygtige. Enten i deres produktion eller i virksomhedens ageren over for deres omverden. De virksomheder, som ikke går ind i arbejdet med grøn omstilling, må derfor forvente en reduceret markedsadgang og dermed en lavere omsætning og indtjening.

Det er altså ikke et spørgsmål for virksomhederne, om de synes, det er en god idé eller ej. Det er en ”skal- opgave”, som vi som kommune skal gøre, hvad vi kan for at understøtte dem i.

Grøn boks med hvid skrift med teksten Verdensmål 13 Klimaindsats

2.4.3

Sorø Erhvervs Bæredygtighedspanel

I november 2020 tilsluttede Sorø Kommune sig sammen med 45 andre kommuner sig DK2020 og påbegyndte arbejdet med klimahandleplaner. DK2020-partnerskabet stiller en fælles metode til rådighed for, at kommunerne kan udvikle sammenlignelige klimaplaner med et ambitionsniveau, der lever op til Paris-aftalen. Kommunernes arbejde understøttes af Concito og Sjællands Klimaforum – et sekretariat med den kommunalt finansierede klimakoordinator og medarbejdere fra Region Sjælland. De bistår med viden om metode, faglige valg og rammen for DK2020-planernes udarbejdelse.

I ovenstående arbejde er der fokus på, at partnerskaber og fælles udvikling er nøglen til at komme i mål. Der lægges derfor op til en inddragelse af såvel borgere som virksomheder.

I 2021, på initiativ fra Sorø Erhverv, blev Sorø Erhvervs Bæredygtighedspanel etableret, med det formål at skulle udgøre koblingen mellem Sorø Kommune og erhvervslivet. Panelet skal fremkomme med forslag og idéer til, hvorledes erhvervslivet i Sorø Kommune kan bidrage til målsætning om CO2 reduktion i DK2020- planen. Panelet består af en bred repræsentation af vores lokale erhvervsliv.

En lille pige sidder i et grøntsagsbed sammen med en kvinde, der rækker hende nyopgravede gulerødder

2.4.4

Bæredygtighedsguide

Ansporet af et kraftigt ønske fra Sorø Erhvervs Bæredygtighedspanel, vedtog Kommunalbestyrelsen, i forbindelse med Budget 2023, at afsætte midler til et halvt årsværk til bæredygtighedsguide/-konsulent. Konsulenten skal som en del af Sorø Erhverv og i tæt samspil med Sorø Erhvervs Bæredygtighedspanel    udbrede lysten og evnen hos virksomhederne til at udpege og implementere bæredygtighedstiltag samt bidrage til nedbringelse af vores CO2 aftryk.

Bæredygtighedskonsulenten bliver den bærende del i kommunens arbejde med at understøtte virksomhederne i den grønne omstilling, og skal således blandt andet bistå de enkelte virksomheder i at identificere indsatsområder med størst muligt miljømæssig og økonomisk indvirkning. Herudover skal konsulenten være i stand til at anvise eventuelle tilskudsordninger på området samt stå for at afholde workshops, temaarrangementer mv.

2.5

Vi vil iværksætterne

Iværksættere, der vælger at starte egen virksomhed, er i høj grad med til at skabe vækst i samfundet og sikre innovation. Typisk giver de plads til en ny medarbejder, dér hvor de før har arbejdet. Og samtidig skaber de en mulighed for, at deres nystartede virksomhed, er med til at generere flere arbejdspladser – måske ikke fra start men med tiden.

I Sorø Kommune vil vi gerne støtte de borgere, der ønsker at etablere egen virksomhed. Hjælp og vejledning til iværksættere er en vigtig del af den lokale og basale erhvervsservice. Sorø Erhverv tilbyder alle, der går med tanker om at starte egen virksomhed, samtaler, som giver dem viden om, hvad der skal til for at være selvstændig og at afklare, om det er en levevej for dem.

To gange årligt afholder Sorø Erhverv i samarbejde med en nabokommune, syv ugers dybdegående iværksætterkurser, hvor deltagerne får viden og konkrete redskaber til at komme godt fra start som selvstændig. Efterfølgende får alle deltager tilbud om at komme med i netværk for solo-selvstændige, som giver dem mulighed for at få skabt lokale, professionelle såvel som sociale relationer samt en platform hvor de kan få sparring med ligesindede om de udfordringer, der kan være i forbindelse med opstart af egen virksomhed

"I Sorø Kommune vil vi gerne støtte de borgere, der ønsker et etablere egen virksomhed. Hjælp og vejledning til iværksættere er en vigtig del af den lokale og basale erhvervsservice."

2.6

Vi vil styrke væksten på landet

I Visionens tema 2 sammen om levende og bæredygtige lokalsamfund lyder et af de styrende mål, at vi sammen værner om og udvikler naturen, kulturen og historien i lokalsamfundene i Sorø Kommune. Sorø Kommunes enestående natur og kulturelle oplevelser byder på oplevelser og rekreative muligheder for alle og har stort potentiale til at tiltrække turister. Det skal være nemt at etablere og udvikle turismeerhvervet. Som kommune understøtter vi initiativerne ved at gøre den enkelte virksomheds mål til udgangspunkt for løsninger i Sorø Kommune. Det er det vi kalder at løse kerneopgaven. Derfor har vi løbende fokus på vigtigheden af at finde og skabe tværgående løsninger - både på tværs af den kommunale organisation og i samspil mellem den kommunale organisation, borgere, virksomheder, foreninger, andre kommuner og øvrige relevante aktører. Det skal sikre de bedste vilkår for iværksættere og erhvervsdrivende, der tager initiativ til at tiltrække mere liv på landet.

I Sorø Erhverv driver vi som omtalt ’oplevelsesøkonomisk netværk’. Det har til formål, at de mange forskellige virksomheder inden for detail, hotel- og restaurationsbranchen, kulturinstitutioner, fødevareforretninger, små gårdbutikker og lign. lærer hinanden kende. Og ikke mindst lærer at henvise til hinanden og se hinanden som samarbejdspartnere i stedet for konkurrenter. Et bredt kendskab til hinanden er en gevinst for hele området, da det er med til at tiltrække turister.

Sorø Erhverv afholder desuden flere årlige informationsmøder om LAG (Lokale Aktionsgruppe). LAG Nordvestsjælland er en forening, der på flere planer arbejder på at skabe liv og vækst i landdistrikterne i Nordvestsjælland. De uddeler efter ansøgning projektstøtte til både erhvervs- og almennyttige formål. I alt er der hvert år lidt over 4 mio. kr. fra Plan- og Landdistriktspuljen til uddeling. LAG-ordningen er unik, fordi den både kan støtte virksomheder og foreninger, og lokalkendskabet sikrer ’fingeren på pulsen’ i forhold til såvel udfordringer som potentialer i de forskellige lokalsamfund.

Gæs på en græsplæne   Et stort publikum ser på ballet i Akademihaven i Sorø   Kunstinstallation i neonfarver i Akademihaven i Sorø

2.7

Destination Sjælland

Destination Sjælland er destinationsselskabet for Sjællands Vestkyst, som dækker kommunerne Holbæk, Kalundborg, Slagelse og Sorø.  Selskabet har til formål at udvikle turismen og markedsføre destinationen, som paraplyorganisation for turisterhvervene og de fire kommuner. Selskabets mission er gennem stedsudvikling, netværk, forretnings- og produktudvikling samt kommunikation at fremhæve de fire kommuners mange kvaliteter.  Dette sker i samarbejde med turismeerhvervet, hvor de opdyrker nye og attraktive oplevelsessammenhænge i blandt andet Sorø Kommune.

Publikum ved bålmadsfestivalen Food On Fire ser på kokke, der laver mad. Fotograf Jakob Vind

3

Sorø Kommunes erhvervsstruktur og organisering

Med kun 45 minutter til København og Odense og 90 minutter til Sydsverige og Trekantsområdet har Sorø Kommune en central placering, som gør det til et attraktivt og godt sted at drive virksomhed og at bosætte sig.

3.1

Sorø Erhverv: Virksomhedernes indgang til kommunen

Som kommunalt erhvervskontor er Sorø Erhverv sat i verden for at være bindeled mellem kommunen og det lokale erhvervsliv og understøtte virksomhedernes udvikling og vækst. Vi står for det, der kaldes den lokale/basale erhvervsservice og yder sparring og vejledning om opstart og drift af virksomhed til alle kommunens virksomheder, selvstændige og iværksættere. Vi afholder flere årlige erhvervsarrangementer som med et aktuelt og oplysende indhold giver virksomhederne mulighed for at tilegne sig ny viden, kompetenceudvikling samt at udvide deres lokale netværk.

Lokale relationer og netværk vægtes højt, og Sorø Erhverv driver derfor forskellige erhvervsnetværk inden for oplevelsesøkonomi, industri, for solo-selvstændige samt med fokus på elever og lærlinge.

3.1.1

Stærkt, tværfagligt samarbejde mellem fagcentrene

Erhvervsområdet rækker ind i flere forskellige fagcentre, og der er således et tæt samarbejde mellem Sorø Erhverv og flere af kommunens andre fagcentre. Sorø Erhverv modtager en del henvendelser fra virksomheder, som har brug for hjælp til eksempelvis at få en flexjobber, rekruttering af nye medarbejdere, spørgsmål angående opsætning af skilte, udvidelse af erhvervsareal mm. Her fungerer Sorø Erhverv som én indgang til kommunen, hvor vi hjælper dem videre til medarbejdere i de forskellige fagcentre med de rette kompetencer.

Også Skole-virksomhedssamarbejdet er et tværfagligt samarbejde mellem flere afdelinger. Her arbejder Sorø Erhverv tæt sammen med Fagcenter Børn & Familier og UU-vejledere. Formålet med skole- virksomhedssamarbejdet er at hjælpe de unge med at udforske og vælge mellem de erhvervs- og uddannelsesmuligheder, der findes, og på længere sigt, være med til at sikre fremtidens arbejdskraft.

3.2

Sorø Erhvervsudviklingsråd

Sorø Erhvervsudviklingsråd spiller en vigtig rolle på erhvervsområdet og har til formål at være Kommunalbestyrelsens rådgivende organ.

Det fungerer som idéudvikler og sparringspartner i spørgsmål om f.eks. erhvervsudviklingspolitik, nye kommunale indsatsområder og udvikling af erhvervsfremmetiltag og er ligeledes bindeled mellem kommunen og kommunens virksomheder. Erhvervsudviklingsrådet er med til at understøtte, at der fortsat er fokus på at optimere og forbedre virksomhedernes rammevilkår.

Medlemmerne kommer fra et bredt udvalg af forskellige brancher og fra virksomheder med bred geografisk spredning i kommunen. Det består af cirka 10-12 lokale virksomhedsejere/-ledere. Rådet mødes cirka seks gange årligt.

3.2.1

Særlige fokusområder for Sorø Erhvervsudviklingsråd

Selvom vi har en lov, der tilskriver, at de regionale erhvervshuse skal tilbyde specialiseret erhvervsservice, har vi om noget brug for at den lokale erhvervsservice bibeholdes.

Der er fortsat behov for en enhed, der er med til at drive erhvervsudviklingen i kommunen, sætte fokus på tiltrækning af arbejdskraft og nye virksomheder og meget andet. Uden virksomheder – ingen penge i kassen.

I Rådet er de særligt optaget af at: 

  • sikre, at vi fortsat har en stærk, lokal erhvervsfremmeenhed, som med sin lokale forankring har oparbejdet et stærkt kendskab og gode relationer til virksomhederne.
  • bibeholde den service og pleje af virksomhedernes interesse, de yder.
  • dialogen mellem virksomheder og kommunen som helhed forbedres. Vi ønsker os, en kultur på kommunen, der er moderne tænkende og positivt indstillet over for virksomheder såvel borgere. Hvor man ser det positive i de muligheder, der En samlet enhed, hvor vi får tingene til at ske.