1

Indledning

Beskæftigelsesplanen for 2023 skal give et overordnet bud på, hvordan Sorø Kommune vil håndtere den beskæftigelsesrettede indsats i 2023. Kerneopgaven for fagcenter Arbejdsmarked og Borgerservice består i at støtte borgeren i at finde den kortest mulige vej til selvforsørgelse, det vil sige at understøtte borgeren i at komme i job eller uddannelse og sikre mest muligt ejerskab og involvering i processen. Dette gøres med udgangspunkt i, at Sorø Kommune ønsker at behandle alle borgere med respekt, ligeværd og med en forventning om, at man bidrager til fællesskabet med de ressourcer, man er i stand til.

2

Arbejdsmarkedet generelt og i Sorø Kommune

Ledigheden har været historisk lav i 2022 med en høj beskæftigelse til følge. Ledigheden vurderes at være stigende i 2023, særligt som følge af de forværrede vækstudsigter, men også som følge af tilgangen af Ukrainere, der som udgangspunkt indregnes i bruttoledigheden.

Gennem 2022 har ledigheden ligeledes været på et lavt niveau i Sorø Kommune. Bruttoledigheden har været faldende frem mod andet kvartal 2022, og har i hele perioden ligget under lands- og regionsgennemsnittet. Dette er forsat ind i 2. halvår 2022, dog med en beskeden stigning i ledigheden.

Som det er gældende for udsigterne på landsplan, vil udsigten til en forværret samfundsøkonomi både nationalt og internationalt bidrage til en negativ udvikling for ledighedstallene i 2023.

Situation på arbejdsmarkedet indikerer derfor et fortsat styrket fokus på en målrettet opkvalificering og brug af virksomhedsrettede beskæftigelsesindsatser til de ledige borgere, så de hurtigt og effektivt kan vende tilbage til beskæftigelse eller uddannelse. De nuværende tendenser på arbejdsmarkedet skal ligeledes sikre, at de som før befandt sig på kanten af arbejdsmarkedet, får mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

3

Lokalpolitiske indsatsområder

Beskæftigelsesplan 2023 er bygget op omkring de udmeldte indsatsområder fra Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget og suppleret med de vejledende ministermål og input fra jobcenteret. Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget har valgt følgende indsatsområder for Beskæftigelsesplanen 2023:

  • Tværfagligt fokus og samarbejde på tværs af kommuner i forbindelse med rekruttering af fx faglært arbejdskraft (særligt velfærdsområderne) og uddannelse af ledig arbejdskraft bør være et fokusområde, herunder også fokus på jobrotation som værktøj til opkvalificering af både beskæftigede og ledige.
  • De ledige "på kanten" bør have særlig opmærksomhed, da det ofte er dem, der vender tilbage til ledighed, hvis konjunkturerne vender.
  • Effekter af indsatsen skal i højere grad være i fokus, særligt i forbindelse med brugen af de virksomhedsvendte redskaber.
  • Generelt fokus på fastholdelse på arbejdsmarkedet af både beskæftigede og ledige, herunder et særligt fokus på borgere med fysisk og psykisk handicap.

Nøgleordet for at lykkedes med indsatsområderne er et styrket fokus på samspillet mellem borger, virksomhed og jobcenteret både i og udenfor kommunen. Samspillet skal blandt andet resultere i, at arbejdsmarkedet i Sorø Kommune matches med den lokale arbejdskraft. Jobcenteret skal sikre uddannelse og opkvalificering til de ledige borgere, så virksomhedernes aktuelle behov for kvalificeret arbejdskraft kan imødekommes.

Samspillet skal ligeledes sikre, at jobcenteret i samarbejde med både borgerne og virksomhederne kan få etableret virksomhedspraktikker, jobrotation, løntilskud, fleksjob m.m. grundet de nye reformer på arbejdsmarkedet, som alle peger på en overvejende virksomhedsrettet indsats overfor den
enkelte borger.

Ud over de lokalpolitiske indsatsområder, tager Beskæftigelsesplanen 2023 også udgangspunkt i, at jobcenterets tilgang til den beskæftigelsesrettede indsats vil fortsætte i de spor, der er lagt gennem de seneste år. Der vil således være fokus på at fastholde og udvikle indsatsen ud fra de tanker, der kendetegner indsatsen i dag om blandt andet en styrket virksomhedsrettet indsats for alle målgrupper samt arbejdet med en aktiv, individuel og jobrettet tilgang til borgerne. Hertil kommer en helhedsorienteret tilgang med indsatser på tværs og med inddragelse af såvel borgere, samarbejdspartnere og virksomheder.

De lokalpolitiske indsatsområder flugter de udmeldte mål fra beskæftigelsesministeren for 2023 – som er en videreførelse af målene for 2022. Ministerens mål er:

  1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling.
  2. Flere ledige skal opkvalificeres.
  3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende.
  4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse.
  5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.

Tilsammen giver ovenstående følgende 6 indsatsområder:

Indsatsområde #1 Virksomhederne skal sikres de nødvendige og kvalificerede medarbejdere.

Indsatsområde #2 Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende (Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse)

Indsatsområde #3 Borgere med handicap skal i beskæftigelse

Indsatsområde #4 Flere i beskæftigelse eller uddannelse, borgere tættest på arbejdsmarkedet (Jobparate kontanthjælpsmodtagere og A-dagpenge)

Indsatsområde #5 Flere i beskæftigelse eller uddannelse, borgere længst fra arbejdsmarkedet (Sygedagpenge, Jobafklaringsforløb, Ressourceforløb, Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og Ledighedsydelse)

Indsatsområde #6 Flere i beskæftigelse eller uddannelse (Uddannelseshjælp)

4

Politiske udspil på beskæftigelsesområdet – ny Hovedlov og ”Arnepension”

4.1

Hovedlov HOI

Et flertal af Folketingets partier har indgået aftale om en ny hovedlov, der skal sikre en mere enkel og sammenhængende indsats over for udsatte mennesker. Med aftalen samles lovgivning fra flere forskellige områder i en ny lov, som giver sagsbehandlere bedre mulighed for at finde løsninger på komplekse problemer i samarbejde med borgeren. Dermed kan kommunale sagsbehandlere tilbyde en samlet udredning og en samlet indsats på tværs af fagområder, så borgeren ikke behøver at navigere mellem social-, sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Loven træder i kraft sommeren 2023, således kommunerne kan opstarte dette arbejde frivilligt.

4.2

Arnepension

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 10. oktober 2020 en aftale om ret til tidlig pension. Retten til tidlig pension er baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen. Alderen for opgørelsen og antallet af år på arbejdsmarkedet vil følge med udviklingen i folkepensionsalderen.

Som led i aftalen blev det aftalt, at nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen samlet set skal tilvejebringe en besparelse på 300 mio. kr. i 2022, 750 mio. kr. 2023 og en årlig besparelse på 1,1 mia. kr. fra 2024 og frem inden for jobcentrenes samlede indsatsområde. Besparelserne skal blandt andet udmøntes ved, at kontaktforløbet for forsikrede ledige kan forenkles, og at a-kasserne får ansvaret for indsatsen i de første tre måneders ledighed fra 2024. Partierne ønsker med aftalen desuden at understøtte en omlægning af en del af indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering, i retning af ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud. Partierne er med aftalen også enige om at reducere administrationen i jobcentrene, hvilket bl.a. en udvidelse af muligheden for digitale samtaler i indsatsen kan bidrage til. Den økonomiske besparelse på jobcenterets drifts- og lønomkostninger beløber sig til 5,6 mio. kr.

5Virksomhederne skal sikres de nødvendige og kvalificerede medarbejdere

Indsatsområde #1

Det overordnede mål for den virksomhedsrettede indsats er at imødekomme virksomhedernes aktuelle behov for kvalificerede medarbejdere. Omvendt har jobcenteret ligeledes brug for virksomhederne med henblik på etablering af virksomhedspraktikker, løntilskud, fleksjob m.m. Et gensidigt samarbejde er derfor nødvendigt. Vejen til et sådant samarbejde sker gennem de virksomhedsrettede aktiviteter.

Der vil være fokus på at finde de ”rigtige” praktikker og løntilskudsansættelser til de ”rigtige” borgere, så virksomhedsaktiveringen kan hjælpe borgeren videre til en plads på arbejdsmarkedet og dermed gavne både borgeren selv og erhvervslivet.

Sorø Kommune deltager i en række tværkommunale samarbejder. Samarbejdet skal forebygge, at virksomhederne render spidsrod mellem forskellige jobcentre, når de ønsker at rekruttere kvalificerede medarbejdere. Eksempler på samarbejder, er:

  • Jobservice Danmark - Jobservice Danmark er en hotline, der fungerer som én indgang for virksomheder, der har behov for hjælp til rekruttering, opkvalificering eller fastholdelse af medarbejdere.
  • Work in Denmark.
  • Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland (JRS) – Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland skal fremme center for Arbejdsmarked og Borgerservice samarbejde om at rekruttere borgere til virksomheder på tværs af kommunegrænserne. I dagligdagen er dette det vigtigste samarbejde.

Samlet set skal indsatserne bl.a. resultere i:

  • Partnerskabsaftaler og etablering/udvidelse af virksomhedsnetværk.
  • Opkvalificeringsfokus – brug af puljer til målrettede uddannelsesaktiviteter.
  • Håndholdt indsats for borgere med psykisk/fysisk handicap med henblik på både fastholdelse og etablering af ordinær ansættelse.
  • Job-Cafe der synliggør jobåbninger (og giver ledige borgere mulighed for, at have dialog omkring disse åbninger).
  • Ordinære timer – småjob, praktik, socialt frikort, sæsonarbejde og løntilskud.
  • Øge antallet af pladser på private virksomheder til særligt fleksjobbere, borgere i løntilskudsjob samt aktivitetsparate og sygemeldte borgere i virksomhedspraktik.
6Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende (Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse)

Indsatsområde #2

Målet med Sorø Kommunes integrationspolitik er, at flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende og at alle børn og unge har mulighed for medbestemmelse i det danske samfund med mulighed for udvikling og læring samt mulighed for deltagelse i et aktivt fritids- og foreningsliv. Tilknytning til arbejdsmarkedet og hurtig inklusion i dagligdagen; i daginstitutioner, skoler, boligområder og fritidsliv er afgørende for en vellykket integration på lige fod med kommunens andre borgere.

Fokus skal primært være koncentreret om, at bosiddende samt nyankomne udlændinge får en aktiv start og så hurtigt som muligt kommer i arbejde – primært via en kombination af danskundervisning og tilknytning til en arbejdsplads fx ved job med løntilskud, virksomhedspraktik eller nyttejob.

ovedelementerne i integrationsprocessen – danskuddannelse, tilbud om beskæftigelse og opkvalificering – skal så tidligt som muligt i introduktionsperioden kombineres i intensive fuldtidsforløb. Sproget er en vigtig forudsætning for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Hertil kommer repatrieringsindsatsen, som skal ses i tilknytning til integrationsindsatsen, der ydes over for udlændinge der bor i Danmark, og kan have et ønske om at vende tilbage til deres tidligere hjemland eller opholdsland.

Der har gennem de seneste år været arbejdet med langtidsledigheden med fokus på kvinderne. Her har ledigheden været relativt højere, i forhold til gruppen af mænd. Gennem målrettede indsatser med fokus på småjobs og virksomhedspraktikker er det lykkedes, at nedbringe langtidsledigheden for kvinder de seneste år. Indsatserne vil fortsætte i 2023.

I 2022 har der været et stort fokus på hele situationen omkring Ukraine. For Sorø Kommune har det helt konkret betydet, at kommunen dels har haft fokus på forsørgelse og beskæftigelse til de ukrainere, vi har modtaget, dels selve planlægningen for modtagelse af ukrainerne med blandt andet boligplacering, familieindsats mv. Det vurderes, med udgangspunkt i den aktuelle situation, at indsatsen vil fortsætte gennem 2023.

Samlet set skal indsatserne bl.a. resultere i:

  • Flere flygtninge skal i virksomhedsrettede tilbud, herunder kommunale virksomhedspraktikker som middel til at opnå integrationslovens krav om hurtig igangsætning af virksomhedsrettet aktivering og forhåbentlig selvforsørgelse.
  • Fortsat samspil med frivillige – sikre en god start og introduktion til det danske samfund og Sorø Kommune.
  • Flere målrettede indsatser overfor kvinder, så flere bliver selvforsørgende.
  • Alle får en aktiv og tværfaglig indsats.
  • Flest mulige opnår sproglige kompetencer som indgang til arbejdsmarkedet eller uddannelse.
  • Fortsat brug af Integrationsgrunduddannelsen (IGU)
7Borgere med handicap skal i beskæftigelse

Indsatsområde #3

Målet om at holde fokus på at få flere personer med både fysisk/psykisk handicap i arbejde, er helt i tråd med den gældende handicappolitik i Sorø Kommune. Det overordnede mål for Handicappolitikken i Sorø Kommune er at ligestille alle borgere med funktionsnedsættelser med øvrige borgere i kommunen med henblik på, at de kan leve livet på egne præmisser og sikres mulighed for fuld deltagelse i alle aspekter af samfundslivet.

Jobcenteret skal understøtte, at borgere med handicap har samme muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet, som borgere uden handicap. Jobcentret vejleder derfor både borgere og virksomheder om mulighederne for at kompensere mennesker med handicap i erhverv, og har fokus på, at disse muligheder benyttes. Jobcentret kan desuden understøtte inklusion og fastholdelse af borgere med handicap på arbejdsmarkedet gennem blandt andet de handicapkompenserende ordninger, der findes i lov om kompensation til handicappede i erhverv og lov om aktiv beskæftigelsesindsats. De handicapkompenserende ordninger kan både søges af borgere i ordinært job, borgere i fleksjob og af virksomheder.

I 2022 har Jobcenteret lavet en strategi for, hvordan kommunen bedst hjælper borgere, der har et handicap i job eller uddannelse. Strategien er blevet til 8 strategiske pejlemærker, der skal spille ind i en ambitiøs beskæftigelsesindsats for borgere, der har et handicap. Pejlemærkerne skal medvirke til at styrke samarbejdet med borgerne selv, med virksomhederne og med medarbejdere på tværs i kommunen, i forhold til at lave den bedst mulige indsats.

De 8 strategiske pejlemærker er:

  1. Viden skaber muligheder: Vi har den nødvendige viden om handicapkompenserende ordninger og handicaps
  2. Åbenhed og identifikation: Vi tør italesætte funktionsnedsættelser og se på muligheder og ressourcer sammen med borgeren
  3. Samskabelse: Vi går i dialog med borgeren og vores øvrige samarbejdspartnere og arbejder efter et fælles mål
  4. Vi følger med udviklingen: Vi forholder os proaktivt til den nyeste viden og erfaringer på beskæftigelsesområdet for borgere med et handicap
  5. Vi går forrest: Der er politisk og ledelsesmæssig opbakning til en ambitiøs beskæftigelsesindsats på handicapområdet
  6. Tidlig indsats: Vi har et særligt fokus på at hjælpe alle unge at få en god overgang til voksenlivet– det gælder også unge med en funktionsnedsættelse
  7. Specialiseret viden: Vi støtter op om Handicapnøglepersonens opgaver og muligheder for at samarbejde
  8. Det rette match: Vi klæder vores virksomheder på til at modtage, rekruttere og fastholde medarbejdere med et handicap

Samlet set skal indsatserne bl.a. resultere i:

  • Flere borgere med et handicap kommer i job.
  • Udbredelse af viden om de handicapkompenserende ordninger til relevante medarbejdere – handicapnøglepersonens opgaver. Det samme gælder for borgere og virksomhederne.
  • Deltage i kurser om de kompenserende ordninger udbudt af specialfunktionen Job og handicap for de medarbejdere, hvor det er relevant.
  • Deltagelse i regionale netværk med andre nøglepersoner
8Flere i beskæftigelse eller uddannelse, borgere tættest på arbejdsmarkedet (Jobparate kontanthjælpsmodtagere og A-dagpenge)

Indsatsområde #4

Strategien i forhold til de jobparate borgere er den tidlige og aktive jobrettede indsats. I kontaktforløbet er der et stærkt fokus på, at den enkelte har en aktiv og bred faglig såvel som geografisk jobsøgning. Dette skal sikre, at de jobparate borgere fortsat vender hurtigst mulig tilbage til arbejdsmarkedet. Der vil være fokus på en styrket formidling af konkrete job til borgerne fra både sagsbehandlerne og jobkonsulenterne.

I 2023 vil fokus ligeledes være på en virksomhedsrettet indsats og/eller tiltag for opkvalificering.

Specielt med udgangspunkt i anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, hvor indsatserne i højere grad skal bestå af virksomhedsrettede tilbud, ordinære løntimer og ordinær uddannelse. Gennem opkvalificering sikres, at borgerne kan varetage nye funktioner inden for samme fagområde eller blive omskolet til nye brancher og fag. 

Uddannelsesordninger målrettet ledige omfatter forskellige uddannelsestyper, fx korte jobrettede AMU-kurser, erhvervsuddannelser og forberedende voksenuddannelse (FVU). Ordningerne med uddannelsesløft, hvor dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere får mulighed for, at få bevilget dele af eller en hel erhvervsuddannelse, hvis de enten er ufaglært eller faglært med en forældet uddannelse fortsætter som et fokusområde i 2023.

Langtidsledigheden vil fortsat have et skærpet fokus i 2023. Gennem 2022 er den samlede andel faldet over hele landet og det seneste år, er den faldet med 61% i Sorø Kommune. Tendensen ser ud til at kunne fortsætte grundet den nuværende gunstige situation på arbejdsmarkedet, som giver mulighed for at få de borgere, som er et stykke væk fra arbejdsmarkedet, tilbage igen. Dette skal sikres gennem en fortsat intensiveret indsats, hvor fokus er på de virksomhedsrettede værktøjer samt opkvalificering/uddannelse.

Samarbejdet med a-kasserne vil fortsat være tæt, specielt med ændringerne for a-kassernes rolle, hvor de ”overtager” dele af indsatsen for udvalgte grupper af de forsikrede ledige de første tre måneder som følge af forenklingsreformen. A-kasseforsøget fortsætter til udgangen af 2023.

Samlet set skal indsatserne bl.a. resultere i:

  • Kortest mulig forsørgelsesperiode for jobklare borgere.
  • Nedbringelse af langtidsledigheden.
  • Målrettet opkvalificering og kompetenceløft af ufaglærte.
  • Bred og aktiv jobsøgning med udgangspunkt i ABC-strategien.
  • Konkrete job i alle samtaler.
  • Brug af virksomhedsrettet aktivering.
9Flere i beskæftigelse eller uddannelse, borgere længst fra arbejdsmarkedet (Sygedagpenge, Jobafklaringsforløb, Ressourceforløb, Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og Ledighedsydelse)

Indsatsområde #5

En fortsat indsats i 2023 bliver at understøtte langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, fx gennem jobrettede samtaler, målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Arbejdet med at finde job på få timer ugentligt til denne målgruppe er et vigtigt parameter. Det er derfor vigtigt, i dialogen med virksomhederne, at have fokus på mulighederne for job på deltid eller job med et lavt timetal, herunder det sociale frikort, som kan tilgodese de borgere, som er et stykke væk fra arbejdsmarkedet.

Der arbejdes ligeledes målrettet med borgere i ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Indsatsen vil fortsat blive intensiveret for at sikre, at flere får et målrettet aktiveringstilbud og at tilbuddene medfører progression for den enkelte og således kan bringe borgeren tættere på selvforsørgelse. Det er målet at se en markant øgning i brugen af ordinære løntimer i forbindelse med virksomhedstilbud.

Der er med Lov om Bedre Ressourceforløb indført indsatsgaranti efter 6 måneder, hvilket blandt andet skal medvirke til, at sikre progressionen i borgernes sager. Det er også indført, at borgerne har ret til en personlig jobformidler, hvor fokus er at sikre, at der tales job helt fra start af en borgersag.

Med samme udgangspunkt har jobcenteret gennem de sidste par år arbejdet med at nedbringe antallet af borgere på sygedagpenge og jobafklaringsforløb, herunder afkortning af de gennemsnitlige sygedagpengeforløb, ved at fokusere på en tidlig samt forebyggende indsats. Fokus vil derfor fortsat være på delvise raskmeldinger, herunder styrket samarbejde med virksomhederne samt afklarende praktikker. Hertil kommer et behov for større grad af gennemstrømning og progression i forløb for borgere i jobafklaring. Dette kan også afhjælpes med en mere målrettet virksomhedsvendt indsats.

Borgere på ledighedsydelse vil blive mødt med en aktiv jobrettet indsats, som kan forbedre og støtte borgeren i vejen til et fleksjob. Dette kan bl.a. ske gennem målrettede intensive samtaleforløb med fokus på job og anvendelse af virksomhedsrettede tilbud. For fleksjobberettigede borgere, der allerede er i enten fleksjob (på få timer) eller i en virksomhedspraktik, arbejdes der kontinuerligt med mulighederne for, at borgerne kan øge arbejdstiden i timer og opgaver.

Det er målet, at jobskabelsen skal blive mindst lige så effektiv som den har været igennem de seneste år, og ledigheden i gruppen skal ned på et niveau, hvor vi højest ligger på landsgennemsnittet.

Jobcenteret skal sikre, at de borgere, hvis arbejdsevne varigt er nedsat i et sådant omfang, at de ikke kan forsørge dig selv ved almindeligt arbejde eller ved et fleksjob, bliver afklaret til eksempelvis en indstilling til en førtidspension.

Samlet set skal indsatserne bl.a. resultere i:

  • Sikre større kommunal tværfaglighed i opgaveløsningen.
  • ”Snusepraktikker” som introduktion til fx nye brancher.
  • Brug af samarbejdsmodellen, tværgående initiativer og koordinerende sagsbehandler.
  • Få borgere i ressourceforløb og jobafklaringsforløb tættere på arbejdsmarkedet bl.a. ved at stille skarpt på progression i den tværfaglige indsats, og samtidig sikre en målrettet virksomhedsvendt indsats.
  • Øge antallet af borgere med ordinære løntimer.
  • Lavere ledighed blandt gruppen af fleksjobvisiterede.
  • Afklaring af de borgere, der ikke længere kan være en del af arbejdsmarkedet.
10Flere i beskæftigelse eller uddannelse (Uddannelseshjælp)

Indsatsområde #6

Ungeindsatsen er et højt prioriteret indsatsområde både nationalt og lokalt, og det er derfor vigtigt at have en samlet strategi for området. Unge mennesker har mange forskellige problemstillinger og behov. Ungeindsatsen i Sorø er organiseret ud fra, hvad der bedst understøtter den unge i uddannelse eller beskæftigelse.

Det er afgørende, at de unge understøttes ind i deres voksenliv, påbegynder og gennemfører en uddannelse og opnår det bedst mulige grundlag for et videre liv som selvforsørgende. Fokus vil ligeledes være på etablering af beskæftigelsesrettede forløb for de unge, der ikke skal den direkte uddannelsesvej.

Med aftalen om bedre veje til uddannelse og job, som trådte i kraft 1. august 2019, har kommunerne fået det fulde ansvar for at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse samt koordinere den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.

Unge team Sorø blev etableret i august 2019 med sagsbehandlere fra Børn og Familier samt Social Service – udover uddannelses- og erhvervsvejledere fra UU samt beskæftigelsesmedarbejdere fra Jobcentret. Formålet med den sammenhængende kommunale ungeindsats er, at den unge og den unges forældre møder kommunen som én samlet instans på tværs af de mange bagvedliggende kommunale kompetencer og opgaver.

Strategiske og langsigtede mål for ungeindsatsen

  • I 2030 skal mindst 90 pct af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
  • I 2030 skal andelen af unge op til 25 år uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked være halveret.
  • I 2025 skal mindst 30 pct af en ungdomsårgang søge en erhvervsuddannelse som førsteprioritet lige efter 9./10. klasse.

Det overordnede mål for Unge Team Sorø er derfor at bidrage til at sikre:

  • At alle unge under 25 år får den nødvendige støtte til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
  • At alle unge på 25 år enten har gennemført en uddannelse, er i uddannelse eller i arbejde.

I Unge Team Sorø er det altid den unges aktuelle situation, udfordringer og behov, der er styrende for den indsats, som iværksættes, ud fra viden om, hvilke kompetencer der efterspørges på arbejdsmarkedet. Indsatserne er differentierede, så de imødekommer de særlige behov, der knytter sig til de meget forskellige grupper af unge. Og det særlige ved at Ungeteamet har samlet kompetencer på tværs af fagligheder, understøtter i særdeleshed den tværfaglige tilgang. ”Det er opgaven, som sætter holdet” om den unge. Og konkret betyder det, at vi inddrager relevante ressourcepersoner i samarbejdet, fx SSP, PPR, grundskolerne, uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet m.fl. De unge og deres forældrene vil møde kommunen som én samlet instans – og oplever en koordineret indsats fra kommunen.

Samlet set skal indsatserne bl.a. resultere i:

  • Færrest mulige unge på offentlig forsørgelse.
  • Flest mulige unge gennemfører en ungdomsuddannelse.
  • Styrke kendskabet og brugen af skole/virksomhedssamarbejdet.
  • Tidlig indsats: Vi har et særligt fokus på at hjælpe alle unge med at få en god overgang – det gælder også unge med en funktionsnedsættelse.
  • En fortsat styrket indsats for de unge med fokus på at få flere interesseret i erhvervsuddannelserne samt at fastholde udviklingen i søgningen til erhvervsuddannelserne, og herigennem at fastholde og nå det fastsatte mål i 2025 om at 30% af de unge skal søge en erhvervsuddannelse.
  • En styrket indsats med Unge-virksomhedssamarbejde med fokus på at:
    • at få etableret flere fritidsjob i hele Sorø Kommune, særligt med fokus på at kommunens unge mellem 13 og 17 år, og med særligt fokus på sårbare eller potentielt sårbare unge, så de får (bedre) kontakt til arbejdsmarkedet,
    • at få etableret fritidsjob/sabbatårsjob (i Virksomheden Sorø Kommune), og af den vej få motiveret de unge til områder, hvor der er udfordringer med at rekruttere medarbejdere fx SOSU-området, pædagogområdet (tværfagligt perspektiv),
    • Øget antal af praktik- og elevpladser.
11

Baggrund for målene i Beskæftigelsesplanen

Udover de 6 indsatsområder i Beskæftigelsesplanen 2023 består planen også af en række mål, som skal sikre, at der kan måles og følges op på resultaterne for de 6 indsatsområder. Dette gøres ved at sammenligne Sorø Kommunes resultater på beskæftigelsesområdet med resultaterne fra landets øvrige kommuner gennem benchmarking.

I 2018 introducerede Beskæftigelsesministeriet landets kommuner for et nyt benchmarking-værktøj.

Værktøjet benchmarker kommunerne ved at se på, hvor mange borgere den enkelte kommune har på offentlig forsørgelse og sammenholder det med det antal, man kan forvente, at kommunen vil have på baggrund af dens rammevilkår. Værktøjet og opfølgningen er besluttet som en del af Forenklingsreformen, der trådte i kraft i 2020. I omfanget af offentligt forsørgede indgår:

  • Arbejdsløshedsdagpenge: Arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse og arbejdsmarkedsydelse.
  • Kontanthjælp mm.: Kontanthjælp, uddannelseshjælp, Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, revalidering og forrevalidering samt Ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse.
  • Sygedagpenge: Sygedagpenge og jobafklaringsforløb.

Målene for Beskæftigelsesplanen 2023 tager udgangspunkt i de væsentligste indikatorer fra ministerens benchmarkingværktøj. Førtidspension og fleksjob er ikke medtaget som målepunkter i benchmarkingen.

12

Oversigt over mål

Beskrivelse af mål Hvad måles der på Hvordan måles der Frekvens
Antallet af personer på ydelsen skal reduceres. Sorø
kommune må maksimalt have en andel af befolkningen svarende til gennemsnittet for RAR Sjælland.
  • Dagpenge
  • Sygedagpenge
  • Jobafklaring
  • Kontanthjælp
  • Uddannelseshjælp
  • Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
  • Ledighedsydelse
  • Ressourceforløb
Der måles på andel af
befolkningen på de anførte ydelser. Målingen kommer fra Jobindsats.dk
Kvartalsvis via
udviklingsaftalen med Arbejdsmarkeds
og Erhvervsudvalget.

Ud over de i oversigten viste mål, vil andre politiske mål komme til, når arbejdet med en ny udviklingsaftale for Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget påbegyndes. Målene vil knytte sig til de indsatsområder, Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget har udpeget.