I bilag IIa er opgjort hvor store mængder af de fokusmaterialer (mad-, pap-, papir-, plast-, metal-, glas-, træ- og restaffald samt stort og småt brændbart fra husholdninger), der var forudsat indsamlet mindst 50 % af med henblik på genanvendelse, der er blevet indsamlet siden 2010, og genanvendelsen er beregnet efter den hidtidige metode.

I figur 2.1. er vist udviklingen i genanvendelsen beregnet efter den hidtil gældende metode.

Figur 2.1. Udviklingen i genanvendelsesprocenten i perioden 2010-2020 for Sorø Kommune, beregnet efter bilag 5 i den hidtil gældende nationale affaldsplan (dvs. som andelen af en række nærmere definerede fokusmaterialer, der er indsamlet med henblik på genanvendelse).

Det ses, hvorledes genanvendelsen steg i 2015, hvilket skyldtes indførelse af udsortering af rent træ til genanvendelse på genbrugspladserne, og igen fra 2018, som følge af udrulning af nye ordninger for indsamlingen ved husstanden af seks genanvendelige fokusmaterialer, ud over restaffald. Dermed er målet for 2022, med 50 % genanvendelse så godt som nået.

I bilag IIb er opgjort de samlede mængder kommunalt affald, indsamlet i perioden 2017-2020, sammenholdt med basisåret 2014 (startåret for den hidtidige affaldsplan). Det er specifikt opgjort, hvor meget af det, der er husstandsindsamlet.

Kommunalt affald adskiller sig fra bilag 5-affaldet ved – ud over at omfatte de ovenfor anførte fokusmaterialer - så også at omfatte haveaffald, elektronikskrot og batterier samt husholdningslignende restaffald fra erhverv. Der foreligger endnu ingen officielle danske retningslinjer for, hvordan mængden af kommunalt affald skal beregnes, så dette er kommunens bedste bud p.t.

De mængder, der er indsamlet med henblik på genanvendelse, er korrigeret med de generelle tabsfaktorer, som Miljøstyrelsen har anvendt ved udarbejdelse af de to seneste affaldsstatistikker⁷, og bedste bud på genanvendelsesprocenten efter den nye beregningsmetode er angivet på baggrund heraf. For affaldstyper og fraktioner, hvor Miljøstyrelsen ikke har angivet tabsfaktorer, er anvendt bedste skøn.

I figur 2.2. er gengivet udviklingen i genanvendelsesprocenten, beregnet efter begge metoder, i periode 2017-2020, sammenholdt med basisåret 2014.

Figur 2.2. Udviklingen i genanvendelsesprocenten for kommunalt affald samlet set i Sorø Kommune i perioden 2017-2020, sammenholdt med basisåret 2014 og beregnet efter den hidtidige metode og den nye metode. Se teksten for nærmere forklaring.

Sorø Kommune udrullede nye ordninger i løbet af 2018, og de fik først fuld effekt i 2019. Faldet fra 2019 til 2020 skyldes det fortsatte fald i papirmængderne og en stigningen i mængden af stort og småt brændbart.

⁷ Affaldsstatistik 2018 og Affaldsstatistik 2019

Det ses i figur 2.3, hvorledes indførelsen af nye ordninger i løbet af 2018 førte til et kraftigt fald i mængden af restaffald, og at den samlede mængde af husstands- og kubeindsamlet affald har været faldende gennem den seneste affaldsplan-periode. Kubeindsamlet affald har været helt udfaset siden 2018, hvor de sidste kuber blev nedtaget. Nedgangen modsvares til dels af stigende genbrugspladsmængder, men de samlede mængder til forbrænding, målt som kg pr. husstand, er gået ned med 26,5 % siden 2014. Se nærmere herfor i bilag IIc.

Figur 2.3. Udviklingen i husstands- og kubeindsamlet affald og fordelingen på affaldstyper og - fraktioner. Angivet i kg/husstand/år

Under anvendelse af de CO2-ækvivalenter, som ifølge den nationale affaldsplans afsnit om klima angiveligt opnås ved genanvendelse af forskellige affaldstyper, er klimaeffekten af den reelle genanvendelse af de kommunale affaldstyper søgt beregnet, og de fremgår ligeledes af tabellerne i bilag IV, ligesom de er opsamlet i figur 5.1 i afsnittet om planens klimamæssige betydning. For affaldstyper og fraktioner, hvor den nationale affaldsplan ikke angiver CO2-ækvivalenter, er anvendt tilsvarende ækvivalenter fra den af DTU og SDU i 2011 udviklede vejledning om CO2- opgørelser i den danske affaldsbranche⁸ og for byggematerialers vedkommende de CO2- ekvivalenter, der kan udledes af SBI 2019:08⁹ , og for enkelte andre affaldstyper samt transport er anvendt de kilder, der fremgår af noterne i Tabel IV.1 (i Bilag IV)

I bilag IIc er kortlagt de indsamlede mængder via genbrugspladserne i perioden 2017-2020, sammenholdt med basisåret 2014. I figur 2.4. er vist udviklingen i nogle aggregerede mængder, herunder de tre overhovedet mest dominerende, nemlig bygge- og anlægsaffald, haveaffald, samt stort- og småt brændbart affald.

⁸ CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche – en vejledning. Tilgængelig på DAKOFAs hjemmeside: https://dakofa.dk/vidensbank/energi-klima/co2-opgoerelser-i-den-danske-affaldsbranche-en-vejledning/
⁹ SBI 2019:08, Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus på klimapåvirkning. Forskning i det byggede miljø, Polyteknisk Boghandel og Forlag ApS 2019

Figur 2.4. Udviklingen i aggregerede mængder af affald, indsamlet på genbrugspladser i Sorø Kommune 2017-2020, sammenlignet med basisåret 2014. For fordelingen af 'Øvrige', se bilag IIc

Det ses at genbrugspladsmængderne har været stigende og især er vokset i 2019 og 2020. Det gælder i særlig grad beton & tegl og de brændbare fraktioner. Udsvingene i haveaffaldsmængderne er i vid udstrækning vejrbetingede. Stigningen i 2019 kan muligvis hænge sammen med den periodiske nedlukning af en genbrugsplads i Slagelse, ligesom stigningen i 2020 kan henvises til coronanedlukningen, hvor mange har brugt tiden på, at få ryddet ud i gemmerne.

En del af de indsamlede mængder indgår også i det ’kommunale affald’, som ligger til grund for beregningerne af genanvendelsesprocenterne efter såvel gamle som nye metode. Der er ikke beregnet genanvendelsesprocenter for genbrugspladsmængderne under ét, da der her samtidig er affaldstyper, som ikke indgår i de formelle beregningsmetoder (eksempelvis bygge- og anlægsaffald, der er opgjort særskilt, da fraktionen har sin egen målsætning, som også kan opnås ved opfyldning – en anden endelig materialenyttiggørelsesform, som ikke indgår i genanvendelsesbegrebet).

Genanvendt metal fra forbrændingsslagge fra husholdningsaffald

Når forbrændingsslaggen fra AffaldPlus’ affaldsenergianlæg oparbejdes til anvendelse til bygge og anlægsformål, sker der en samtidig udsortering af metaller fra slaggen.

Metaller, der udsorteres til genanvendelse fra forbrændingsslagge fra forbrænding af kommunalt affald, kan medregnes i opfyldelsen af den fremtidige genanvendelsesprocent.

Afatek, der ejes af AffaldPlus i fællesskab med de øvrige affaldsselskaber på Sjælland og Lolland-Falster, håndterer forbrændingsslagge fra AffaldPlus. Afatek har for 2019 og 2020 opgjort mængderne af metaller, der er udsorteret fra forbrændingsslaggen. Disse fremgår af bilag IId.

Beregningsmetoden for genanvendelsesbidraget fra metaller i slaggen fremgår af Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 7. juni 2019, nærmere betegnet i dennes bilag III.

Det skal bemærkes, at man ved beregningen skal sondre mellem den del af metallet i slaggen, der hidrører fra ’kommunalt affald’, og den del, der kommer fra erhvervsaffald, og at kun den del, der hidrører fra ’kommunalt affald’ må medregnes i genanvendelsesprocenten herfor, og at andelene skal dokumenteres ved stikprøveundersøgelser, der gennemføres hvert 5 år.

Sådanne stikprøveundersøgelser er endnu ikke påbegyndt, men i affaldsplanens bilag IId er foretaget et estimat af, hvor meget metal fra den del af forbrændingsslaggen, der må antages at hidrøre fra kommunalt affald, vil bidrage med til den samlede fremtidige genanvendelsesprocent.

Det drejer sig for 2020 om ca. 1.320 ton metal for alle seks AffaldPlus-kommuner under ét, som vil bidrage med i størrelsesordenen 0,6 procentpoint til genanvendelse. Til sammenligning indsamledes samme år godt 11.000 ton metal via husstands- og genbrugspladsordningerne i de seks kommuner.

Kommunen har opgjort de mængder af erhvervsaffald, der anvises til, og behandles på, AffaldPlus anlægget detaljeret. Dvs. mængder til deponering og til forbrænding. De fremgår af bilag IIe, og udviklingen i perioden 2017-2020 sammenholdt med basisåret 2014 er vist i figur 2.5.

Det bemærkes, at de forbrændingsegnede mængder viser en kraftig stigning i 2020, som ikke umiddelbart lader sig forklare. Deponeringsmængderne har været stigende siden 2017, hvilket formodentlig skyldes et større fokus på forekomst af PCB og asbest i byggeaffald i de senere år

Figur 2.5. Udviklingen af mængderne af forbrændings- og deponeringsegnet affald samt biobrændse,l leveret til AffaldPlus’ behandlingsanlæg, fra erhverv i Sorø Kommune i perioden 2017-2020, sammenlignet med basisåret 2014.

Tabel 2.1.: Erhvervsaffald, ikke egnet til materialenyttiggørelse, som er behandlet på andet end AffaldPlus-anlæg 2017-2019. Kilde: ADS, Affaldsproduktion i Danmark fordelt på type og kommune (R020)

Mængderne af erhvervsaffald til genanvendelse, som kommunen ikke har ansvar for, og derfor ej heller skal sikre kapacitet til, er opgjort alene på basis af de offentligt tilgængelige data i Affaldsdatasystemet, som på opgørelsestidspunktet kun gik til og med 2019, og de er opsamlet i Bilag IIf. De mængder af erhvervsaffald, der er indsamlet via genbrugspladserne, lader sig ikke udskille fra husholdningsmængderne, og er opgjort under disse.

 I Figur 2.5. er vist udviklingen i udvalgte (største) mængder af sorteret erhvervsaffald, egent til materialenyttiggørelse, fra virksomhederne i Sorø kommune i perioden 2017-2019.

Det ses, at asfalt, bygge- & anlægsaffald samt uforurenet og forurenet jord udgør langt hovedparten, men også at madaffaldsmængderne synes at stige år for år. Det må tilskrives, at erhvervene, herunder formentlig butikscentre er begyndt at udsortere madaffald til bioforgasning.

Figur 2.5.: Udviklingen i udvalgte mængder af sorteret erhvervsaffald, egnet til materialenyttiggørelse, fra virksomhederne i Sorø kommune i perioden 2017-2019. Kilde: ADS, Affaldsproduktion i Danmark fordelt på type og kommune (R020). For alle mængder: Se Bilag IIf.

Kommunen har pr. 1. januar 2021 følgende indsamlingsordninger i form af henteordninger for husholdningsaffald:

• Restaffald: 14-dages afhentning. For enfamilieboliger sker indsamling i todelt 240-litersbeholder, opdelt 60/40, hvor restaffaldet opsamles i det store kammer. I flerfamilieboliger indsamles typisk i et-rums 660-liters firhjulsbeholdere.
  
  
• Madaffald: 14-dages afhentning. For enfamilieboliger opsamles samtidig med restaffald, i det lille kammer i beholderen. For flerfamilieboliger er benyttes til madaffald typisk en 400-litersbeholdere af hensyn til arbejdsmiljøet (grundet madaffaldets høje vægtfylde).
  
  
• Metal/glas/plast: afhentning hver 4. uge. I enfamilieboliger i det store kammer i en 240-liters todelt beholder, opdelt 60/40. I flerfamiliesboliger bruges typisk et-karmmer beholdere, dog varierer størrelsen på beholdere efter behovet, efter individuel aftale for affaldshåndtering.
  
  
• Pap/papir: afhentning hver 4. uge. I enfamilieboliger i det lille kammer i en 240-liters todelt beholder, sammen med metal/glas/plast, opdelt 60/40. For flerfamilieboliger indsamles pap/papir blandet og der kan tillige være en ekstra 660-liters beholder til ren pap. Den ekstra beholder til pap er efter individuel aftale.
  
  
• Småt elektronik: indsamles som pose-på-låg-ordning. Der er ved enkelte større samlede bebyggelser opsat bokse til denne fraktion.
  
  
• Bærbare batterier: som småt elektronik, men i særskilt pose. Der er ved enkelte større samlede bebyggelser opsat bokse til denne fraktion.

Der er derudover individuelle løsninger enkelte steder i kommunen.

Kommunen har pr. 1. januar 2021 en bringeordning i form af en genbrugspladsordning med mulighed for at aflevere godt 40 forskellige affaldstyper og -fraktioner til særskilt indsamling, herunder farligt affald og bygge- og anlægsaffald opdelt på affaldstyper.

Genbrugspladsordningen er også stillet til rådighed for erhverv, der opkræves et gebyr ved benyttelse, samt de faktiske behandlingsomkostninger ved aflevering af farligt affald.

Der er en vægtgrænse på køretøjer, der må benytte genbrugspladserne, på 3.500 kg.

Derudover har kommunen en indsamlingsordning i form af en bringeordning for medicinaffald m.v. i form af en såkaldt apotekerordning.

Kommunen har pr. 1. januar 2021 følgende anvisningsordninger med konkret benyttelsespligt for erhverv m.v. til AffaldPlus behandlingsanlægget for følgende affaldsfraktioner:

• Forbrændingsegnet affald, herunder husholdningslignende restaffald
• Deponeringsegnet affald

Derudover har kommunen anvisningsordninger for følgende ikke-genanvendelige affaldstyper og - fraktioner fra private og erhverv, hvor anvisningen generelt går til modtageranlæg, der er miljøgodkendt til at håndtere den givne affaldstype eller -fraktion:

• Ikke-genanvendeligt farligt affald
• Ikke-genanvendeligt PVC-holdigt affald
• Klinisk risikoaffald
• Imprægneret træaffald

Endelig har kommunen en anmelde- og anvisningsordning for jord, der er affald (i medfør af bekendtgørelsen herom).

Ikke-genanvendeligt affald fra erhverv, der ikke er omfattet af nogen af ovennævnte ordninger, anvises konkret.

Kommunen har som anført i afsnit 2.3. i dag indsamlingsordninger i form af henteordninger for rest- , mad-, papir-, pap-, hård plast-, metal- og glasaffald, de sidste tre i form af kombineret indsamling af metal/glas/hård plast, samt en indsamlingsordning for småt elektronik og batterier i form af en ’pose-på-låg-ordning’.

Kommunen agter i perioden 2021-2026 dels at ophøre med den kombinerede indsamling af metal, glas og plast, sådan som bekendtgørelsen foreskriver, dels at supplere med indsamlingsordninger i form af henteordninger for de resterende affaldstyper, som affaldsbekendtgørelsen pålægger kommunerne, nemlig blødt plast, mad- og drikkekartoner, tekstil samt farligt affald. Dette er planlagt implementeret i 2023. Sorø Kommune overvejer at inkludere indsamlingen af småt elektronik og batterier i farligt affald fraktionen fremadrettet.

Kommunen vil nøje tilrettelægge de nye ordninger ud fra det detailkendskab til affaldsstrømmene, som kommunen sammen med de øvrige AffaldPlus kommuner har opnået ved affaldsanalyser og ved fyldningsgradsundersøgelser.

På baggrund af dette og under hensyntagen til de muligheder for kombineret indsamling, bekendtgørelsen efterlader, samt under inddragelse af grundige markedsanalyser af afsætningsmulighederne for de resulterende fraktioner og affaldstyper - og endelig borgernes ønsker om letforståelige sorteringskrav og holdninger til beholderantal m.v., vil kommunen tilrettelægge de fremtidige indsamlingsordninger.

Sideløbende med høringsprocessen omkring nærværende affaldshåndteringsplan, vil kommunen således udarbejde separate forslag til konkrete affaldsordninger til planens realisering, og i den forbindelse sikre løbende borgerinddragelse.

Som anført i afsnit 2.3 har kommunen i dag en indsamlingsordning i form af en bringeordning til genbrugspladser med mulighed for borgere og erhverv for at aflevere godt 40 forskellige affaldstyper og -fraktioner til særskilt indsamling.

Heriblandt haveaffald, PVC-affald og imprægneret træ, hvorfor kommunen således allerede opfylder bekendtgørelsens krav om etablering af indsamlingsordninger herfor. Ligeledes er bekendtgørelsen krav om, at kommunen skal etablere en ordning for bygge- og anlægsaffald, som giver husholdningerne mulighed for at sortere i overensstemmelse med kravene til sortering i bekendtgørelsens, indfriet med genbrugspladsordningen, som opfylder disse betingelser.

Fra 1. juli 2021 vil tekstil samt mad- og drikkekartoner, også kunne afleveres på genbrugspladserne, så borgerne har mulighed for at aflevere disse fraktioner til genanvendelse inden kommunen får opstartet de nye affaldsordninger i 2023.

Derudover påtænker kommunen ikke at etablere yderligere indsamlingsordninger, når der ses bort fra løbende tilpasninger af sorteringsmulighederne på genbrugspladserne, så de svarer til de til enhver tid gældende afsætningsmuligheder for affald, egnet til materialenyttiggørelse eller forberedelse for genbrug.

Kommunen har p.t. ikke planer om at etablere yderligere indsamlingsordninger i perioden 2027- 2033, medmindre der måtte komme lovkrav herom, ligesom kommunen løbende vil vurdere konkrete ønsker herom fra borgerne.

De 10 affaldstyper, der skal indsamles ved en henteordning for husholdninger, agter kommunen at håndtere som følger:

Restaffald:
Leveres – medmindre lovgivningen ændres på dette punkt¹⁰ - til de af AffaldPlus ejede og drevne affaldsenergianlæg i Næstved og Slagelse med henblik på forbrænding med energiudnyttelse og efterfølgende udsortering af metal til genanvendelse fra forbrændingsslaggen.

Madaffald:
Leveres – med mindre lovgivningen ændres på dette punkt¹¹ - til det af AffaldPlus ejede og drevne forbehandlingsanlæg i Næstved med henblik på udsortering af en biopulp til levering til biogasanlæg samt en restfraktion, der energiudnyttes på Næstved Affaldsenergianlæg.

Plastaffald:
Leveres til det af AffaldPlus ejede og drevne omlasteanlæg i Næstved med henblik på kvalitetskontrol, opbalning og transport til sorteringsanlæg med kapacitet til at udsortere minimum 60 % af plastaffaldet til materialegenanvendelse. Indtil videre er der kun et marked herfor i udlandet, men skulle det ændre sig, vil alternativerne blive løbende vurderet.

Mad- og drikkekartonaffald:
Kommunen overvejer p.t. at indsamle mad- og drikkekartoner kombineret med plastaffald, og det vil i så fald følge dette. Alternativt vil mad- og drikkekartoner blive tilført det af AffaldPlus ejede og drevne omlasteanlæg i Næstved med henblik på kvalitetskontrol, opbalning og transport til behandlingsanlæg. P.t. findes kun sådanne i udlandet, men skulle det ændre sig, vil alternativerne blive løbende vurderet.

Papiraffald:
Leveres til det af AffaldPlus ejede og drevne omlasteanlæg i Næstved med henblik på kvalitetskontrol og transport til behandlingsanlæg i udlandet. P.t. indsamles papiraffald kombineret med papaffald, men kommunen vil lade det indgå i sine overvejelser, om det mere hensigtsmæssigt kunne indsamles særskilt.

Papaffald:
Som papiraffald, idet der på omlasteanlægget dog for så vidt angår særskilt indsamlet papaffald også sker en opbalning med henblik på minimering af transportomkostningerne.

Glasaffald:
Leveres til den aftager, AffaldPlus til enhver tid måtte have indgået aftale med. P.t. således Danbørs, der videreformidler glasaffaldet til Reiling i Næstved.

Metalaffald:
Leveres til den aftager, AffaldPlus til enhver tid måtte have indgået aftale med. P.t. således Danbørs.

Tekstilaffald:
Leveres – medmindre lovgivningen ændres på dette punkt¹¹ - til det af AffaldPlus ejede og drevne forsorteringsanlæg i Næstved med henblik på udsortering til forberedelse for genbrug, materialegenanvendelse eller energinyttiggørelse. En mindre del af det tekstilaffald, der egner sig til forberedelse for genbrug, afsættes så længe dette er muligt via AffaldPlus’ genbrugsbutikker, mens langt størsteparten eksporteres til udlandet. Det samme gælder indtil videre for tekstilaffald til materialenyttiggørelse, mens tekstilaffald til energiudnyttelse energiudnyttes på Næstved Affaldsenergianlæg.

Farligt affald:
Kommunen har p.t. ikke lagt sig fast på indsamlingsformen for farligt affald. Skulle overvejelserne ende med indsamling i dertil indrettede miljøkasser til fælles håndtering, etablerer AffaldPlus en omlastefacilitet for tømning og klargøring af kasserne, mens det farlige affald viderehåndteres af Alfa Specialaffald, og det affald, der måtte være forbrændingsegnet, tilføres Næstved Affaldsenergianlæg med henblik på energiudnyttelse og efterfølgende udsortering af metal til genanvendelse fra forbrændingsslaggen.

Have- parkaffald:
Leveres – medmindre lovgivningen ændres på dette punkt¹¹ - til Næstved Biobrændsel, som er AffaldPlus’ anlæg til udsortering af den vedholdige del til energiudnyttelse på flisfyrede kraftvarmeværker (fremover udelukkende Sorø Bioenergi). Den ’bløde’ del afsættes til markkompostering – dvs. tilføres og nedpløjes ubehandlet på landbrugsjord. Den nationale affaldsplan forvarsler indførelse af miljøbetingede grænseværdier for sådan anvendelse, som – alt afhængig af niveauet for disse – vil kunne være en udfordring for afsætningen.

Øvrigt genanvendeligt affald fra Genbrugspladser:
Hvad angår de mere end 40 affaldstyper og -fraktioner, der indsamles på genbrugspladserne, afsættes de af AffaldPlus på de til enhver tid gældende markedsvilkår, idet dog forbrændings- og deponeringsegnet affald så længe det er lovgivningsmæssigt muligt behandles på egne anlæg herfor, ligesom en del af det affald, der egner sig til forberedelse for genbrug, så længe det er lovgivningsmæssigt muligt, afsættes via AffaldPlus genbrugsbyggemarked, genbrugsbutikker og markeder.

Øvrigt affald:
Hvad angår det affald, kommunen ikke konkret indsamler, men anviser til behandling, anvises forbrændingsegnet affald – medmindre lovgivningen ændres på dette punkt¹⁴ - til behandling på AffaldPlus’ to affaldsenergianlæg og det deponeringsegnede affald anvises til deponering på AffaldPlus’ to deponeringsanlæg. Øvrigt affald anvises til modtageanlæg, der har miljøgodkendelse til at håndtere det pågældende affald.

¹⁰ Den nationale affaldsplan anfører, at det i planperioden vil blive pålagt kommunerne at udbyde deres forbrændingsegnede affald. Det forudsætter lovændringer, og tidsplanen herfor er ukendt.

¹¹ Den nationale affaldsplan anfører, at det i planperioden vil blive pålagt kommunerne at udbyde behandlingen af deres genanvendelige affald. Det forudsætter lovændringer, og tidsplanen herfor er ukendt. Det anføres, at der vil blive indført en 5-årig overgangsordning, hvor eksisterende anlæg kan videreføres.

¹⁴ Den nationale affaldsplan anfører, at kommunernes anvisningsret (og pligt) for forbrændingsegnet affald fra erhverv, vil blive ophævet i planperiode. Det forudsætter lovændringer, og tidsplanen herfor er ukendt.

Kommunen har ikke planer om at ændre på håndteringsformerne i perioden 2027-2033 medmindre lovgivningen til den tid måtte kræve noget andet, eller der måtte opstå nye håndteringsformer, der er miljø-, klima- og ressourcemæssigt mere fordelagtige.

Som beskrevet under afsnit 4.3.1.

Som beskrevet under afsnit 4.3.2.

AffaldPlus råder over to deponeringsanlæg i hhv. Faxe og Slagelse kommuner:

Faxe Miljøanlæg (FAM): Restkapacitet på 1,1 mio. m³.

Forlev Miljøanlæg (FOM): Restkapacitet på 0,235 mio. m³.

Sammenlagt er der således en deponeringskapacitet på 1,335 mio. m³, hvilket svarer til det samme antal ton (1 ton deponiaffald fylder således som tommelfingerregel 1 m³ efter udlægning og kompaktering), og med de aktuelt 11-13.000 ton (heraf lige godt halvdelen asbest), der deponeres om året, og som forventes at holde sig på dette niveau til 2033, er der teoretisk tilstrækkelig deponeringskapacitet for AffaldPlus-kommunerne i 100 år frem i tiden.

Det skal bemærkes, at deponeringsmængderne er faldet drastisk de senere år (således fra 22.000 ton i 2011 til 13.000 ton i 2020), men at dette fald ikke kan forventes at fortsætte i samme takt. Faldet skyldes således især øget vejledningsindsats på genbrugspladserne. Der forventes ikke yderligere reduktioner, da især erkendelsen af forekomsten af PCB og andre farlige stoffer i byggeog anlægsaffaldet taler for, at deponeringsmængderne vil stige en anelse pr. indbygger.

Kommunen råder gennem sit fælleskommunale affaldsselskab, AffaldPlus, over to affaldsenergianlæg i henholdsvis Næstved og Slagelse.

AffaldPlus’ bestyrelse har i 2020 som led i kapacitetstilpasningen og under hensyntagen til varmeforsyningsforpligtelserne indgivet ansøgning om nedlukning af Slagelse Affaldsenergianlæg i 2030.

Den såkaldt tekniske kapacitet (den mængde, som anlægget er godkendt til at brænde under givne forudsætninger, som affaldets nedre brændværdi og uden lukketid til vedligehold) er på Næstved Affaldsenergianlæg 155.000 ton/år og på Slagelse Affaldsenergianlæg 48.000 ton/år.

Med den forhøjede nedre brændværdi, affaldet har opnået som følge af udsorteringen af ca. 20.000 ton madaffald om året, og under hensyntagen til årligt vedligehold m.v. er den faktiske, og praktisk mulige, kapacitet på hhv. ~130.000 ton/år på Næstved affaldsenergianlæg og ~40.000 ton/år på Slagelse Affaldsenergianlæg, altså sammenlagt ~170.000 ton/år frem til 2030.

Det skal sammenholdes med en samlet forbrændt mængde kommunalt affald af 80.330 ton (dvs. restaffald fra husholdninger samt forbrændingsegnet affald fra genbrugspladserne) i 2020 samt 44.320 ton erhvervsaffald, som kommunerne indtil videre har anvisningsforpligtelser for (i alt 124.650 ton). Se i øvrigt tabel 4.2.

Tabel 4.2. Forbrændte mængder i 2017-2020 på AffaldPlus’ to affaldsenergianlæg opdelt på kommunalt affald (restaffald + forbrændingsegnet affald fra genbrugspladser), erhvervsaffald (som kommunerne har anvisningsforpligtelser overfor) og importeret affald, sammenholdt med den faktiske kapacitet

Med henblik på at opfylde varmeforsyningsforpligtelserne og for at sikre en økonomisk optimal udnyttelse af forbrændingskapaciteten importeredes i 2020 yderligere 42.500 ton affald.

Det skal bemærkes, at mængderne af erhvervsaffald til forbrænding, som kommunerne indtil videre har anvisningsforpligtelser overfor, i 2020 lå relativt lavt – formentlig på grund af nedsat erhvervsaktivitet som følge af Covid-19-pandemien.

Erhvervsaffaldsmængderne de foregående år har ligget på mellem 45.700 og 65.200 ton.

Ved fuld erhvervsaffaldsmængde (65.200 ton/år) og med uændrede mængder af kommunalt affald (80.330 ton/år) vil kapacitetsbehovet i 2030 ligge på i størrelsesordenen 145.530 ton, eller altså 15.500 ton over den faktiske kapacitet som til den tid vil være 130.000 ton.

Som det fremgår af afsnit 4.3. forventes nærværende affaldsplan imidlertid at føre til en reduktion af behovet for forbrændingskapacitet, der forventes at matche den faktiske kapacitet i 2030.

Udrulningen af de nye indsamlingsordninger, som er fastsat i affaldsbekendtgørelsen, vil forudsætte indkøb af indsamlingsmateriel og en øget indsamlingsintensitet (flere tømninger pr. år pr. husstand).

Indsamlingsomkostninger udgør i forvejen i størrelsesordenen 3/4 af de samlede omkostninger ved henteordningerne, og de vil vokse yderligere, også fordi markedsudviklingen tegner til væsentlig øgning af omkostningen pr. tømning.

Hertil kommer omkostninger til håndtering af de nye affaldstyper (blød plast, mad- og drikkekartoner, tekstil og farligt affald), der alle vil være dyrere end den nuværende håndtering som restaffald.

Omkostningerne ved håndtering af blødt plastaffald og mad- og drikkekartonaffald til reel genanvendelse er således i størrelsesordenen faktor tre gange dyrere end den aktuelle håndtering som restaffald og farligt affald 10-11 gange dyrere, mens omkostningerne ved håndtering af tekstilaffald til forberedelse for genbrug og reel genanvendelse er vanskelige at forudsige, da markedet særligt for så vidt angår resttekstil til reel genanvendelse er umodent/fraværende, og under alle omstændigheder vil blive overmættet som følge af generelle krav til indsamling og genanvendelse på europæisk plan.

Endelig vil de aktuelt svigtende priser på genanvendelige materialer i det hele taget påvirke økonomien i indsamlingsordningerne negativt i bred forstand, herunder ikke mindst genbrugspladsordningen.

Et foreløbigt skøn viser, at de samlede årlige omkostninger for en typisk husstand, efter udrulningen af de nye ordninger, vil beløbe sig til størrelsesordenen ca. DKK 3.500,-/år.

Miljøministeriet har i en opgørelse beregnet, at ordningerne ville kunne gennemføres for en meromkostning på DKK 50,-/husstand om året, men efter det oplyste er det under forudsætning af, at der opstår et marked for afsætning af de genanvendelige materialer til positive priser, ligesom der er regnet med situationen ved planperiodens udløb, hvor materiel må anses for fuldt afskrevet.

Eftersom kommunen ikke har planer om yderligere ordninger m.v. i perioden, forventes planen ikke at have økonomiske konsekvenser her – når bortses fra, at eventuelle ændringer i markedsforholdene for genanvendelige materialer til den tid kan have betydning i såvel positiv som negativ retning.

Gennem det fælleskommunale affaldsselskab AffaldPlus påregner kommunen i perioden 2021- 2026 at investere i en udvidelse af omlastningsfaciliteterne for genanvendeligt affald i Næstved. Dette med henblik på at kunne kvalitetskontrollere og afsætte de nye og øgede mængder af husstandsindsamlet affald, egent til materialegenanvendelse, herunder plast- og mad- og drikkekartonaffald. Om nødvendigt vil der ligeledes blive etableret faciliteter for omlastning af farligt affald fra husstandsindsamlingen i tilknytning hertil.

De samlede omkostninger forventes at ligge i størrelsesordenen DKK 2 mio.

I AffaldPlus’ samlede plan for genbrugspladser ligger også en plan om at sammenlægge to mindre genbrugspladser i Fuglebjerg og Dalmose til én stor og tidssvarende plads.

Derudover påtænkes ingen investeringer til renovering, ombygning eller etablering af nye anlæg, når bortses fra almindelig vedligeholdelse, ligesom etablering af en ny genbrugsplads ved Korsør til erstatning for to eksisterende vil være tilendebragt ved planens vedtagelse.

I 2021 forventes Sorø Bioenergi færdigbygget. Anlægget er finansieret via kommunelån og vil ikke have en indflydelse på kommunens affaldsrelaterede økonomi, da anlægget finansieres via fjernvarmeafgifterne.

Kommunen har for indeværende ingen planer om at foretage yderligere investeringer til renovering, ombygning eller etablering af nye anlæg i perioden 2027-2033, med mindre yderligere lovkrav måtte nødvendiggøre det.

Dog må forudsiges omkostninger til nedrivning af Slagelse Affaldsenergianlæg, der påregnes lukket i 2030. Opsparing hertil vil indgå i takstberegningerne i årene op til nedlukningen, og vil derfor kunne påvirke forbrændingsomkostningerne.

Kommunen vil, i det omfang lovgivningen tillader det, fastholde et højt engagement inden for forberedelse til genbrug, herunder indsamle, forberede og afsætte genbrugelige produkter, komponenter og materialer gennem de etablerede butikker og markeder i regi af AffaldPlus.

Derudover vurderes udrulningen af nye ordninger for indsamling af i alt 10 affaldstyper som henteordninger ved husstanden at bidrage til øget reel genanvendelse af husholdningsaffaldet, hvortil skal lægges den planlagte øgede indsats for at få borgerne til at udsortere mere genanvendeligt affald fra ’småt brændbart’.

Kommunens plan om at sikre, at det affald, der ikke kan forberedes for genbrug eller reel genanvendelse i stedet sikres anden endelig materialenyttiggørelse eller energiudnyttelse, er ligeledes i overensstemmelse med affaldshierarkiet.

Det samme gælder kommunens plan om at sikre det affald miljømæssigt forsvarligt deponeret, som kun er egnet hertil, og som bør trækkes ud af den cirkulære økonomis materialekredsløb.

Eftersom kommunen ikke agter at ændre væsentligt på forholdene i denne periode i forhold til den foregående, er det kommunens vurdering, at planens foranstaltninger også i denne periode vil være i overensstemmelse med affaldshierarkiet.