Sorø Kommune har modtaget en ansøgning om etablering af et minivådområde på Bastbjergvej 3.
Formålet med et minivådområde er at fjerne kvælstof og fosfor fra drænvand, idet minivådområder er et virkemiddel, som skal bidrage til at reducere udledningen af næringsstoffer.
Etablering af anlægget indebærer en regulering af drænsystemet, som er at betragte som et privat vandløb, og etableringen kræver derfor tilladelse i henhold til vandløbslovens § 17.
Sorø Kommune skal derfor offentliggøre projektet inden der kan meddeles en tilladelse.
Derudover forventer kommunen på baggrund af en VVM-screening at træffe afgørelse om, at der ikke er pligt til at udarbejde en særlig miljøvurdering, da projektet ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. miljøvurderingsloven.
Du kan læse projektbeskrivelsen og udkast til VVM-afgørelse ved at klikke på nedenstående links:
Projektbeskrivelsen
Udkast til afgørelse om ikke-VVM med bilag
Hvis du har du har spørgsmål til projektet kan du kontakte Fagcenter Teknik, Miljø og Drift på e-mail vanloeb@soroe.dk.
Oplysninger eller eventuelle indsigelser imod projektet og VVM-afgørelsen skal indgives skriftligt til vandløbsmyndigheden - Fagcenter Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø eller på e-mail til vandloeb@soroe.dk senest den 1. juli 2025.