Klimacafé

Dette er ikke blot en klimacafé, det er din mulighed for at gøre noget!

Kom til klimacafe og få praktiske løsninger, konkrete værktøjer og et lokalt fællesskab, hvor vi sammen finder veje til at forbruge mindre, reparere mere og tænke nyt. Vi mødes fire gange i løbet af året, og mellem caféerne håber vi, at du vil øve dig derhjemme sammen med en lille gruppe fra dit nærområde.

Det praktiske: hvordan tilmelder jeg mig?

Klimacaféerne er gratis, men vi vil gerne vide, hvor mange der kommer.

Tilmeld dig hos Pauseriet kreacafé

Se mere på Pauseriets hjemmeside

Du vælger selv, hvor meget du vil engagere dig, men vi håber, at du vil være med til at mødes med din gruppe et par gange mellem caféerne. Det er dér, forandringen virkelig sker!

Vi glæder os til at se dig – og til at gøre en forskel sammen!

Hvor og hvornår

Torsdag den 27. marts, kl. 19-21

Sted: Pauseriet Kreacafé, Storgade 40a, 4180 Sorø

Det sker

Vidste du, at det mest bæredygtige tøj er det, du allerede har? Jane Ibsen Piber vil dele sine bedste tips til at minimere tøjspild og skabe en garderobe, der holder.

  • Lær, hvordan du skiller dig af med overflødigt tøj uden at spilde ressourcer.
  • Få inspiration til at bytte og dele tøj frem for at købe nyt.
  • Mød din lokale gruppe, så I sammen kan arrangere en tøjbytteaften eller garderobetjek før næste café.

Mellem klimacaféerne kan du fx:

  • Holde en tøjbytteaften med din gruppe.
  • Rydde op i din garderobe og prøve en minimalistisk 'capsule wardrobe'.
  • Dele erfaringer om impulskøb og hvordan de kan undgås.

 

 

Workshop med Gyda Petersen fra UngSorø

D. 8. maj følger vi op med klimacafé #2 i rækken af fire klimacaféer om tøjspild, tøjreparationer og kreative alternativer til at upcycle det tøj, du allerede har.

Denne gang handler det om at reparere og bevare tøjet:

✔️ Reparatør Gyda Petersen fra Ung Sorø vil inspirere til måder du kan reparere dit yndlingstøj og forlænge tøjets levetid.

✔️ Tag eventuelt et stykke tøj med, som du gerne vil reparere og få vejledning til det i den efterfølgende reparationscafé.

Program:

  • Lokal organisator Signe Schrøder præsenterer ideen bag klimacaféerne og fortæller om Grønne Nabofællesskaber
  • Inspirationsoplæg ved Gyda Petersen (Ung Sorø):
    • Gyda vil inspirere til hvordan du bliver en bevidst forbruger og kan spotte tøj af god kvalitet. Hun vil også fortælle om craft psykologi og de store mentale fordele ved at lave håndarbejde.
    • Som oplæg til reparationscaféen vil Gyda præsentere to eksempler på reparationsteknikker, hvor du kan lære at lave synlige reparationer af fx en hullet trøje eller bukser eller en usynlig reparation af din yndlingsstriktrøje.
  • Reparationscafé og snak i grupper: Du vælger en af reparationsteknikkerne som Gyda har præsenteret og tager en sludder med din gruppe om hvordan vi kan 
  • Opsummering

📅 Klimacaféen afholdes d. 8. maj, kl. 19-21 i Pauseriet kreacafé, Storegade 40a.

Læs mere om programmet og book din plads til klimacaféen på Pauseriets hjemmeside: Klimacafé nr.2 | Pauseriet kreacafé

Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser.

Oplæg om bevidst forbrug ved Jane Ibsen Piber

Afholdes d. 12. juni kl. 19-21.

Til den tredje klimacafé d. 12. juni i Pauseriet Kreacafé vil reparatør Gyda Petersen tage os igennem et inspirationsoplæg om upcycling af tøj. Upcycling går ud på at bruge aflagt tøj til kreative syprojekter. Fx hvordan man forvandler en slidt t-shirt til noget andet.

Gyda vil også fortælle om de forskellige værktøjer der er inden for håndarbejde, så vi alle kan blive klogere på hvad man egentlig kan bruge dem til  

 

Til den efterfølgende workshop kan du vælge mellem tre projekter:

  • at arbejde på et upcyclingsprojekt som Gyda tager med
  • at lave et mood board til dit eget upcyclingsprojekt
  • at reparere på dit eget medbragte reparationsprojekt – måske det du sad med til klimacafé #2?

 

Du kan også få inspiration til at:

  • Tilføje kreative detaljer, der gør tøjet unikt.
  • Spare penge ved at upcycle dit tøj i stedet for at købe nyt.

 

Tilmeld dig via linket: 
Tidspunkt: 12. juni kl. 19-21
Workshop med Gyda Petersen fra UngSorø
Pauseriet Kreacafe, Storgade 40a, Sorø

Læs mere om programmet og book din plads til klimacaféen på Pauseriets hjemmeside: Klimacafé nr. 3 | Pauseriet kreacafé

Klimacaféerne er udviklet i samarbejde med lokal organisator Signe Schrøder fra Grønne Nabofællesskaber og initieret af Klima og Miljøudvalget.

Tænk, hvis vi kunne gøre forbruget til en sjælden gæst i vores liv? Her samler vi op på alt, vi har lært – og fejrer vores rejse mod en mere bæredygtig hverdag.

Mere info om tid og sted følger.

Det sker

  • Inspiration til DIY-projekter og kreative måder at lave ting selv.
  • Erfaringsudveksling – hvad har været let, og hvad har været en udfordring?
  • Fælles fejring – måske med en klimavenlig dessertbuffet?

 Mellem klimacaféerne kan du:

  • Lave små syprojekter – f.eks. stofposer, servietter eller pudebetræk af genbrugsmaterialer.
  • Tage et billede af alt det nye tøj, du IKKE har købt!
  • Planlægge, hvordan I vil fortsætte jeres fællesskab efter de fire caféer.