Frakendt kørekort
- Hvis du har fået frakendt dit kørekort, kan du søge om at få det generhvervet ved at møde personligt op i Borgerservice og udfylde en ansøgning.
- Du kan enten indlevere ansøgningen direkte til kommunen eller via din kørelærer.
- Du behøver ikke at bo i den kommune, hvor du søger om generhvervelsen.
- Frakendelsen kan enten være en betinget frakendelse, en ubetinget frakendelse, et kørselsforbud eller en administrativ inddragelse af kørekortet, der f.eks. kan skyldes forhold med dit helbred.
- Du skal bestille tid, hvis du møder op i Borgerservice i forbindelse med generhvervelse af dit kørekort.
- Du skal bruge NemID
- Har du ikke Nemid, kan du oprette et brugerlogin
Hvis du har fået frakendt dit kørekort
Du kan få frakendt dit kørekort, hvis du ikke overholder færdselsreglerne. Frakendelsen kan enten være betinget eller ubetinget. Ved en betinget frakendelse må du stadig køre bil i prøveperioden, mens den ubetingede frakendelse betyder, at politiet inddrager dit kørekort, og du ikke længere må køre bil.
Generhvervelse af din førerret
Har du fået frakendt din førerret og gerne vil have den igen, skal førerretten generhverves. At generhverve betyder, at du kan få din førerret igen på visse betingelser. En betingelse er, at man består en kontrollerende køreprøve. En anden betingelse kan være at man skal gennemføre et kursus i alkohol/narko/trafik (ANT-kursus), hvis frakendelse fx skyldes spirituskørsel. Er din førerret frakendt for en betinget periode, skal du møde personligt op på et af landets kommuner - og medbringe:
- en udfyldt ansøgningsblanket, som du kan få udleveret, når du møder op i kommunen.
- dit kørekort af kreditkortmodellen eller gyldigt pas.
Hvis du hverken har et kørekort af kreditkortmodellen eller gyldigt pas, skal du medbringe en original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation samt billedlegitimation.
- dit brev vedrørende frakendelsen, hvor det fremgår, hvornår du skal til kontrollerende prøve.
Er din førerret blevet ubetinget frakendt, skal du møde personligt op på et af landets kommuner og medbringe:
- en udfyldt ansøgningsblanket, som du kan få udleveret , når du møder op i kommunen
- et gyldigt pas. Hvis du ikke har et gyldigt pas, skal du medbringe en original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation samt billedlegitimation.
- et vellignende foto, der lever op til de nyeste retningslinjer for foto til kørekort.
- Når Færdselsstyrelsen har godkendt din ansøgning, skal du huske at informere kommunen, så kommunen kan foretage den sidste kontrol af ansøgningen, før der kan bestilles en tid til en kontrollerende køreprøve.
- Færdselsstyrelsens vejledninger om dokumentationskrav og kørekortfoto (nyt vindue)
Betinget frakendelse af førerretten
Hvis du får frakendt din førerret betinget, har du dit kørekort i en tre-årig prøveperiode, hvis:
- du består en kontrollerende køreprøve, som består af en teori- og køreprøve.
- du ikke begår en ny trafikforseelse, som kan resultere i en frakendelse. Hvis du gør det, vil du miste dit kørekort ubetinget for en periode på mindst 6 måneder.
Hvis din førerret er blevet betinget frakendt pga. spirituskørsel efter den 1. september 2005 eller derefter, skal du tage et Alkohol, Narko og Trafik Kursus (ANT-kursus), inden du kan generhverve din førerret.
Ubetinget frakendelse af førerretten
Ubetinget frakendelse af førerretten betyder, at du skal aflevere dit kørekort til politiet. Du kan først få et nyt kørekort igen, når frakendelsestiden er udløbet, og du har bestået en kontrollerende køreprøve.
Har du været frakendt i tre år eller mere, får du ”kun” kørekort til kategori B (alm. bil). Havde du flere kategorier i dit gamle kørekort, skal du til kontrollerende prøve i de kategorier, som du gerne vil have tilbage.
Hvis den ubetingede frakendelse er sket pga. spirituskørsel begået den 1. marts 2002 eller derefter, skal du også gennemføre et Alkohol, Narko og Trafik Kursus (ANT-kursus), før du får lov at gå op til den kontrollerende køreprøve.
Kontrollerende køreprøve
En kontrollerende køreprøve består af en teoriprøve og en praktisk prøve. Oftest er der ikke noget krav om, at du skal have taget køreundervisning, men det kan være en god idé at tage et par køretimer. Du kan kun få dit kørekort igen, hvis du består den kontrollerende køreprøve.
Du kan dog i særlige tilfælde blive fritaget fra kravet om at skulle bestå en kontrollerende køreprøve til en bestemt kategori af køretøj. For eksempel kan en person fritages for kravet om kontrollerende køreprøve på motorcykel, hvis personen ikke længere er i stand til at gå til kontrollerende køreprøve på en motorcykel (fx hvis personen er blevet handicappet, og derfor ikke længere fysisk er i stand til at føre motorcykel, men sagtens vil kunne føre bil med særligt installeret udstyr).
Du skal enten selv booke den kontrollerende køreprøve ved kommunen, eller igennem en kørelærer.
En kontrollerende køreprøve koster 890 kr. (2023) og dækker både den teoretiske og den praktiske køreprøve.
Læs mere om den kontrollerende køreprøve på Færdselsstyrelsens hjemmeside:
Kørselsforbud
Hvis du har fået kørselsforbud, skal du aflevere dit kørekort til politiet. Du kan først få dit kørekort tilbage, når du har gennemgået en særlig køreundervisning og bestået en kontrollerende køreprøve. Skyldes kørselsforbuddet spirituskørsel, skal du i stedet for særlig køreundervisning gennemgå et Alkohol, Narko og Trafik Kursus (ANT-kursus).
Særlig køreundervisning
Hvis du har fået kørselsforbud, skal du gennemføre en særlig køreundervisning hos en godkendt kørelærer, inden du går til den kontrollerende køreprøve. Den særlige køreundervisning tager fat i fire udvalgte dele af den almindelige uddannelsesplan, som man gennemgår til den almindelige køreprøve:
- trafikadfærd
- grundregler for bilkørsel
- manøvrer på vej
- særlige risikoforhold.
Undervisningen skal mindst omfatte otte lektioner af 45 minutter i teorilokale og mindst otte lektioner af 45 minutter i skolevogn. Undervisningen skal mindst strække sig over otte undervisningsdage.
Alkohol, Narko og Trafik Kursus (ANT-kursus)
Hvis du har fået kørselsforbud pga. spirituskørsel begået den 1. marts 2002 eller derefter, eller fået betinget eller ubetinget frakendelse af retten til at køre bil pga. spirituskørsel, skal du gennemføre et kursus i Alkohol, Narko og Trafik (ANT-kursus) for at få retten til at føre bil tilbage.
Hvis du vil klage
Hvis du vil klage over en kørelærer, skal du henvende dig til Dansk Kørelærer-Union.
Hvis du vil klage over køreundervisningen, skal du henvende dig til Ankenævnet for køreundervisning.
Hvis du vil klage over begrænsninger i gyldigheden af dit kørekort, skal du henvende dig til Færdselsstyrelsen.
Kontakt
Tors: 10.00-17.00
Fre: 10.00-13.00
4180 Sorø
Læs også
Hvad siger loven?
I bekendtgørelsen om kørekort finder du en mere detaljeret beskrivelse af reglerne for at tage kørekort.
Du kan læse mere om generhvervelse af kørekort i kørekortbekendtgørelsen.
Læs mere om deltagelse i alkolåsordningen.