Se aktuelle åbningstider og praktiske oplysninger her.
Servicemål for henvendelser
Hvad kan du som borger forvente?
En mindre kommune som Sorø har tilsvarende en mindre administration på myndighedsområderne. Det kan skabe flaskehalse ved sygdom, ferie, og når der kommer mange henvendelser til det samme område på én gang. Tilgængelighed og svarfrister kan derfor være forskellige fra afdeling til afdeling, men de er fastsat for at sikre den mest effektive og hurtige borgerbetjening og sagsbehandling på det pågældende område.
Hvis du benytter digital selvbetjening på soroe.dk
Vi har åbent døgnet rundt på nettet, så det er et godt sted at starte, når du leder efter svar på et spørgsmål, eller skal ansøge om en ydelse. Hvis du har brug for hjælp til at benytte vores digitale selvbetjeningsløsninger, kan du ringe til kommunen på tlf. 57 87 60 00 og bestille en tid med en medarbejder i Borgerservice, som kan hjælpe dig videre.
Hvis du ringer
Målet er, at 90 % af alle telefonopkald til kommunens hovednummer tages med det samme i Callcenteret inden for åbningstiden, så du undgår ventetid. 10 % kan altså risikere en kort ventetid. Callcenteret bestræber sig derudover på at afklare mindst 30 % af borgerhenvendelserne med det samme. Kan Callcenteret ikke besvare dit spørgsmål, sender de dig videre til den, som kan. Generelt bestræber vi os på, at man får et venligt og imødekommende menneske i røret i første forsøg, og havner du det forkerte sted, hjælper vi dig på rette vej.
Ringer du direkte til en bestemt medarbejder, som er forhindret i at tage telefonen, har vedkommende sørget for, at en kollega besvarer dit opkald. I nogle tilfælde vil du blive stillet om til en telefonsvarer, men det kan give dig en bedre service at kunne lægge en telefonsvarerbesked, end at blive stillet om til en medarbejder, som ikke har fagligheden til at besvare netop dit spørgsmål. Lægger du en besked hos en sagsbehandler, bliver du ringet op senest næste hverdag.
Hvis du sender en e-mail eller besked via Digital Post
Hvis du skriver en e-mail til kommunens hovedadresse soroekom@soroe.dk eller til en af kommunens afdelinger, får du et automatisk kvitteringssvar med det samme.
Skriver du via Digital Post eller direkte til en medarbejder, vil vedkommende svare så hurtigt som muligt, max. inden for 10 arbejdsdage. Er medarbejderen væk på grund af sygdom eller ferie, vil du få besked om, hvornår medarbejderen kan træffes, hvem du ellers kan henvende dig til, eller medarbejderen har sørget for, at e-mailen sendes videre til en anden.
Du kan opleve, at vi besvarer din e-mail med Digital Post, hvis du har en digital postkasse. Det vil ske, hvis vi skal skrive om fortrolige eller følsomme personoplysninger.
Hvis din henvendelse resulterer i en sagsbehandling, hvor der skal træffes afgørelse, varierer svarfristerne afhængigt af sagens emne. Målet er at overholde alle tidsfrister for afgørelser. Hvis ikke, informerer vi om forsinkelsen og om årsagen til den. Alle sager vil inden for 10 arbejdsdage være besvaret med information om evt. mangler ved ansøgningen og en vurdering af sagsbehandlingstiden.
Se oversigten over frister for afgørelser på forskellige typer af sager.
Hvis du sender et brev
Når vi har modtaget dit brev med posten, svarer vi inden for 10 arbejdsdage. Enten et endeligt svar, eller information om sagens videre forløb.
Rådhuset modtager post fra Post Danmark en gang om ugen (hver fredag), og herefter bliver den fordelt til de forskellige afdelingers postrum. Denne arbejdsgang kan forhale svarhastigheden, derfor vil du til hver en tid få en hurtigere og bedre service ved at henvende dig via digitale selvbetjeningsløsninger eller Digital Post, hvor det er muligt.
Se også oversigten over frister for afgørelser på forskellige typer af sager.
Hvis du møder personligt op på Rådhuset
Du kan forvente, at personalet tager imod på en imødekommende og lyttende måde og vil vejlede med helheden for øje.
Har du et ærinde i Borgerservice, skal du bestille tid. Du kan bestille tid via siden tidsbestilling eller ringe til kommunens callcenter på tlf. 57 87 60 00.
Målet er, at mindst 90 % af borgerne skal være tilfredse med den personlige betjening.
Kontakt
Tors: 10.00-17.00
Fre: 10.00-13.00
4180 Sorø