Hvem kan blive vaccineret?
Sundhedsstyrelsen har fastsat målgruppen, der får tilbudt vaccination mod covid-19 og influenza, til:
Borgere over 65 år – alle borgere i denne gruppe har modtaget brev om vaccination via Digital Post eller fysisk brev i perioden fra den 10-26. september 2024
Borgere under 65 år, som har en kronisk sygdom
Personer med svær overvægt (BMI >35)
Personer med andre alvorlige sygdomme eller tilstande, som medfører, at influenza eller covid-19 udgør en alvorlig sundhedsrisiko, f.eks. personer med svær psykisk lidelse, Downs syndrom eller svært misbrug
Gravide i 2. eller 3. trimester
Personer i samme husstand som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt eller børn i øget risiko for alvorlig influenza eller covid-19
Borgere under 64 år inviteres IKKE via digital post eller fysisk brev. De vil være selvvisiterende og skal selv booke deres vacciner på enten Region Sjællands booking tlf.: 70204233 hverdage mellem kl. 9-14 eller via vacciner.dk.
Borgere i disse grupper skal angive på tro og love, at de er i målgruppen.
Sådan bliver du vaccineret
Det anbefales, at man får begge vacciner på én gang.
Du skal bestille tid til vaccinationen på vacciner.dk.
Hvis du har brug for hjælp til at bestille tid til vaccination, kan du ringe til din region. Region Sjællands booking tlf.: 70204233 hverdage mellem kl. 9-14.