I 2022 blev der åbnet for muligheden for, at kommunerne fremover må indsamle de genanvendelige affaldsfraktioner hos erhverv, såfremt disse svarer til en almindelig husholdnings i art og mængde.
Kommunalbestyrelsen i Sorø Kommune har netop godkendt et nyt regulativ for erhvervsaffald til høring, der kan understøtte dette, så virksomheder i kommunen kan benytte ordningen fra 1. oktober 2023, hvor der rulles ny ordning ud i hele kommunen til alle husstande.
Der er også andre ændringer i regulativet i forhold til det gældende. Dette er nærmere beskrevet i referatet for kommunalbestyrelsesmødet.
Før regulativet endeligt kan vedtages, skal det i høring, hvilket det er nu. Vi vil derfor opfordre til, at alle virksomheder læser forslaget igennem og kommer med de input der melder sig.
Læs høringsmaterialet:
Udkast til det nye erhvervsaffaldsregulativ
Oversigt over mulige beholdere og tømmefrekvenser
Regulativet er i høring indtil d. 24. juni 2023.
Spørgsmål og høringssvar kan sendes til affald@soroe.dk