Opdag tegn på rotter

11. november 2022
Du kan ofte selv observere om du har rotter på din ejendom.

Der er mange forskellige tegn du kan være opmærksom på. Se nogle af de typiske tegn hér: 

Udendørs: 

  • Pludseligt opståede huller i jorden på ca. 5-12 cm. uden jordbunke, også ved kloakbrønde. 

  • Nedsunkne fliser - eventuelt med rottegange under fliserne. 

  • Pludselig opståede grusbunker i skure/carporte/legehuse eller andre udhuse. 

  • Løbespor kan være lavet af rotter, når de gentagne gange har bevæget sig i en fast rute for eksempel langs huset, i bedet eller under hegn/hæk til nabo. 

  • Der kan være samlet forråd eller gnavet hul i poser med græsfrø, frugt, nødder, fuglefrø eller lignende. 

Indendørs: 

  • Cylinderformede ekskrementer på ca. 0,5 cm tykke og ca. 1,5-2 cm lange   

  • Gnavemærker i døre, vinduer, frugt i frugtskål eller huller i skraldeposen i køkkenet. 

  • Huller i isolering, eventuelt isoleringsmaterialer trukket ud af væggen. 

  • Katte/hundefoder i skålen forsvinder hurtigere end normalt. Det kan være en rotten som stjæler maden. 

  • Lugt af rotter, som er en sødlig og ram lugt og minder om lugten af svinestald. 

  • Mørke fedtaflejringer på bl.a. vægge og paneler, hvor rotten færdes. 

  • Kradse- og pibelyde fra skunkrum, lofter og vægge kan også være rotter. 

 

Husk at anmelde rotter: 

Observerer du nogle af de ovenstående tegn på rotter skal du melde det til kommunen, på kommunens hjemmeside. Det er kommunens pligt at bekæmpe rotter, og da det allerede er betalt over ejendomsskatten, vil du ikke få en ekstra regning for rottebekæmpelsen. 

 

Mere information: 

Her på hjemmesiden kan du finde flere gode råd til rottesikring, kommunens handlingsplan, lovgivningen og anden information.   

 Læs også mere på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Kontakt

Teknik, Miljø og Drift

Tlf.: 57 87 60 00
teknik-miljoe@soroe.dk 
ÅbningstiderMan-ons: 10.00-13.00
Tors: 10.00-17.00
Fre: 10.00-13.00
AdresseRådhusvej 8
4180 Sorø

CORONAVIRUS

Se aktuelle åbningstider og praktiske oplysninger her.