MitID er afløser for NemID

25. oktober 2022
Nu er MitID ved at være på plads som den primære ID-løsning i Danmark

MitID er den nye ID-løsning i Danmark og afløser NemID. 

Efter den 31. oktober 2022 kan man ikke længere oprette MitID i sin bank, ligesom man heller ikke kan bruge NemID i banken eller til at godkende betalinger med kort på nettet.

Stadig NemID i Sorø

Man kan fortsat benytte NemID i Sorø Kommune og i alle andre offentlige selvbetjeningsløsninger samt i nogle private. Men MitID er nu den primære ID-løsning i Danmark.

Over en periode vil man opleve, at der vil blive færre og færre muligheder for at bruge NemID - og vil man gerne fortsat kunne betjene sig selv på nettet, så skal man have MitID.

Efter den 1. november 2022 kan man oprette MitID på følgende måder:

På MitID.dk - med sit NemID

I MitID appen - med sit pas

I Borgerservice - med gyldig legitimation

Derfor skal vi have MitID

MitID er udviklet for at opfylde behovet for en ny og fremtidssikker ID-løsning, som lever op til de nyeste internationale sikkerhedskrav.

MitID ruster det digitale Danmark til fremtidens digitale udfordringer og muligheder.

Her kan du læse mere om, hvordan du kommer i gang med MitID

Kontakt

Borgerservice

Tlf.: 57 87 60 00
borgerservice@soroe.dk 
ÅbningstiderMan-ons: 10.00-13.00
Tors: 10.00-17.00
Fre: 10.00-13.00
AdresseRådhusvej 8
4180 Sorø

CORONAVIRUS

Se aktuelle åbningstider og praktiske oplysninger her.