Nyt gebyr for jordflytning

30. maj 2022
Grundet nye regler skal kommunen opkræve gebyr for jordflytninger og øvrigt erhvervsaffald.

Pr. 1. januar 2021 er der kommet nye regler, som medfører at kommunen skal fastsætte og opkræve gebyr hos virksomheder, der anmelder jordflytning, samt ved konkrete anvisninger af øvrigt erhvervsaffald.

 

Gebyret dækker kommunens omkostninger i forbindelse med anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord, som er erhvervsaffald, og ved konkrete anvisninger af øvrigt erhvervsaffald, som ikke allerede af anvist i kommunens regulativ for erhvervsaffald. Gebyret afspejler tidsforbruget ved sagsbehandlingen.

 

Sorø Kommunes kommunalbestyrelse har på deres møde d. 18. maj 2022 godkendt følgende takster:

 

Jordflytning for erhverv:

  • Grundgebyr: 396 kr.
  • Timepris: 565 kr. - Der opkræves 141,25 kr. pr. påbegyndt 15 minutter

Anvisninger af øvrigt erhvervsaffald:

  • Grundgebyr: 287 kr.
  • Timepris: 565 kr. - Der opkræves 141,25 kr. pr. påbegyndt 15 minutter

Grundgebyrerne omfatter de første 25 minutters sagsbehandling inkl. afslutning, samt fakturering.

 

Gebyret træder i kraft pr. 1. juni 2022. Gebyret opkræves, når kommunen har godkendt anmeldelsen af jordflytningen.

 

Har du spørgsmål til dette, kan du skrive til jord@soroe.dk

Kontakt

Teknik, Miljø og Drift

Tlf.: 57 87 60 00
jord@soroe.dk 
ÅbningstiderMan-ons: 10.00-13.00
Tors: 10.00-17.00
Fre: 10.00-13.00
AdresseRådhusvej 8
4180 Sorø