Ny borgerrådgiver på vej

22. december 2021
Ny borgerrådgiver tiltræder 1.2. og får også ansvar for databeskyttelse og whistleblowerordning.

 

Sorø Kommune er i gang med at ansætte en ny borgerrådgiver, som tiltræder 1. februar. Borgerrådgiverstillingen har stået ubesat siden i sommer.

 

Udover borgerrådgiverfunktionen kommer borgerrådgiveren også til at varetage opgaven som DPO eller databeskyttelsesrådgiver, og som ansvarlig for kommunens whistleblowerordning.

 

Midlertidig whistleblowerordning

Frem til 1. februar varetages den lovpligtige whistleblowerordning via en teknisk løsning, hvor henvendelser modtages i en mailpostkasse og derefter screenes af kommunens juridiske afdeling, som, hvis der er behov for det, indhenter en vurdering af behandlingen hos en ekstern advokat.

 

Centerchef for Kultur, Vækst og Demokrati, Stine Rich Hansen, siger:

 

- Det er selvfølgelig vigtigt, at vi har en velfungerende whistleblowerfunktion. Vi har etableret en ordning, hvor henvendelserne bliver set af en jurist, som så indhenter ekstern assistance i det omfang, det er nødvendigt. Når borgerrådgiveren tiltræder 1. februar, samles hele sagsbehandlingen her.

 

Opgaven som databeskyttelsesrådgiver vil frem til 1. februar ligge hos kommunens sikkerhedskoordinator. Databeskyttelsesrådgiveren har til opgave at rådgive kommunen om datasikkerhed og er kommunens kontaktled til Datatilsynet.

Kontakt

Kommunikation Signe Foersom

Tlf.: 57 87 60 19 / 23 83 46 17
sifo@soroe.dk 
AdresseRådhusvej 8
4180 Sorø

CORONAVIRUS

Se aktuelle åbningstider og praktiske oplysninger her.