Kanoudlejning

18. november 2021
Du kan søge om tilladelse til kanoudlejning

Næstved, Sorø og Ringsted Kommuner bekendtgør hermed, at der kan søges tilladelser til udlejningsvirksomhed for sejlads på Susåen og Tystrup Bavelse Søerne.

For ansøgninger i sæsonen 2022-2027 er der en række krav, der skal være opfyldt for at komme i betragtning.

For at søge om tilladelser til udlejningsvirksomhed af fartøjer til langturssejlads skal ansøger blandt andet som minimum råde over 2 godkendte isætningspladser, 2 godkendte rastepladser og 3 godkendte lejrpladser. Bemærk, at de enkelte pladser kun kan tælles med én gang som enten raste- eller lejrplads.

For at søge om tilladelser til udlejningsvirksomhed af fartøjer til timesejlads skal ansøger blandt andet som minimum råde over en raste- og isætningsplads.

Ansøgningsmaterialet i sin helhed findes her:

Tilladelsesordning for udlejningsvirksomhed på Susåen 2022-2027

Ansøgningsskema til tilladelse til udlejning af fartøjer til timesejlads

Ansøgningskema til tilladelse til udlejning af fartøjer til langturssejlads 

Har du spørgsmål, kan du skrive til Næstved Kommune på natur@naestved.dk eller kontakt Sabine Meyer eller Michael Krogh på telefon 5588 6190.

Ansøgningen skal være Næstved Kommune i hænde senest søndag den 12. december 2021, og man forventer at have behandlet ansøgningerne senest 31. januar 2022.

 

Kontakt

Teknik, Miljø og Drift

Tlf.: 57 87 60 00
natur@soroe.dk 
ÅbningstiderMan-ons: 10.00-13.00
Tors: 10.00-17.00
Fre: 10.00-13.00
AdresseRådhusvej 8
4180 Sorø