Smitte på Mølleparken

07. maj 2021
På plejecentret Mølleparken er en medarbejder og en beboer testet positive for COVID-19.

Der er i går torsdag konstateret smitte med COVID-19 hos en medarbejder og en beboer på Plejecenter Mølleparken i Dianalund.

 

Mølleparkens ledelse har straks orienteret beboere og pårørende på det pågældende afsnit og valgt at afskærme afsnittet for gennemgang.

 

De øvrige beboere og pårørende bliver også orienteret direkte om, at der er konstateret smitte med COVID-19 på plejecentret, og at der bliver taget de nødvendige forholdsregler for at bremse smittespredningen.

 

Som en del af smitteopsporingen er to medarbejdere identificeret som nære kontakter. De er hjemsendt med henblik på test og selvisolation.

 

Styrelsen for Patientsikkerhed er involveret og bistår med råd og vejledning i forbindelse med opsporing af nære kontakter og med de forholdsregler, Mølleparken nu tager.

 

I går, torsdag, fik alle beboere og medarbejdere foretaget en test. Beboerne i det afsnit, hvor smitten er konstateret bliver testet igen lørdag, og alle beboere testes desuden igen mandag.

 

For yderligere oplysninger:

Annette Homilius, Social- og Sundhedschef, Sorø Kommune, 5125 5184

CORONAVIRUS

Se aktuelle åbningstider og praktiske oplysninger her.