Frivillig social aktivitet

12. maj 2021
Kommunens lokaler kan nu igen åbne for frivillige sociale aktiviteter.

Med den nyeste aftale om udmøntning af genåbning, er det igen blevet muligt at benytte kommunens lokaler til frivillige sociale aktiviteter. Aftalen er gældende fra d. 6. maj 2021, og kan findes her.

 

Ved brug af kommunens lokaler til frivillige sociale aktiviteter forventes det, at gældende retningslinjer overholdes, herunder:

  • Overholdelse af forsamlingsforbuddet på max. 25 personer indendørs. Der skal som minimum være 2 m2 (men gerne 4m2) pr. person.
  • Brug af mundbind, når man bevæger sig rundt på offentligt tilgængelige steder. Det gælder ikke, når man sidder ned.
  • Krav om at man er i besiddelse af et gyldigt coronapas.

 

Om coronapas

Ved deltagelse i frivillige sociale aktiviteter er der krav om at vise et gyldigt coronapas. Coronapasset skal vise om borgeren, der ønsker at deltage i foreningens aktiviteter, er færdigvaccineret, har overstået infektion eller er testet negativ inden for de seneste 72 timer. Børn under 15 år er undtaget.

Der er endnu ikke kommet nogen central udmelding fra myndighederne om, hvordan coronapasset skal kontrolleres i praksis. Vi kontrollerer derfor ikke, men vi appellerer til, at alle møder op med et gyldigt coronapas. Det gælder uanset om man er ansat, frivillig eller en borger, der gerne vil deltage i aktiviteten. Vi skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at politiet har en forpligtelse til at følge op på eventuelle anmeldelser vedrørende manglende overholdelse af retningslinjerne.

Sorø Kommune vil informere de relevante foreninger, når der foreligger konkrete vejledninger i forhold til brug og kontrol af coronapasset.

 

I denne pjece kan I orientere jer om de hygiejnemæssige forholdsregler ved ophold og adgang til Sorø Kommunes lokaliteter.

De steder, hvor aktiviteten udføres i fællesskab mellem medarbejdere og frivillige, aftales det parterne imellem, hvem der fx sørger for, at de nødvendige værnemidler er tilgængelige, og hvem der har ansvar for afspritning m.m.

 

Ved spørgsmål til ovenstående kan I kontakte:

Konsulent i sekretariatet i Center for Social og Sundhed, Stine Sletterød på mail: stsl@soroe.dk eller tlf. 29 47 48 66

CORONAVIRUS

Se aktuelle åbningstider og praktiske oplysninger her.