Lokalplan SK67 er vedtaget

14. april 2021
Ny lokalplan for det tidligere rådhusområde i Stenlille er endeligt vedtaget.

Kommunalbestyrelsen har i henhold til planlovens § 27 vedtaget Lokalplan SK 67 endeligt.

Lokalplanen giver mulighed for at det tidligere rådhusområde fremover kan anvendes til boliger og erhverv.

Der er ikke foretaget ændringer i forbindelse med den endelige vedtagelse i forhold til det offentliggjorte planforslag.

Planens retsvirkninger

Lokalplanens endelige vedtagelse er også annonceret i Sorø Avis den 14. april 2021. Efter denne annoncering må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre kommunen har meddelt dispensation hertil efter planlovens regler.

Klagevejledning

Alle, der har en retlig interesse i lokalplanen, kan klage over dens endelige vedtagelse til Planklagenævnet inden 4 uger fra denne offentliggørelse, dvs. senest den 12. maj 2021 inden midnat. Det er kun retlige spørgsmål, der kan påklages.

Hvis du ønsker at klage, skal klagen indsendes digitalt til Sorø Kommune via Planklagenævnets Klageportal hos Nævnenes Hus.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Sorø Kommune i Klageportalen. Klagenævnet opkræver et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1800 kr. for virksomheder/foreninger, før en klage behandles. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det.

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Sorø Kommune på e-mail: plan@soroe.dk, der herefter videresender anmodningen til Planklagenævnet. Nævnet træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Kontakt

Teknik, Miljø og Drift

Tlf.: 57 87 60 00
plan@soroe.dk 
ÅbningstiderMan-ons: 10.00-13.00
Tors: 10.00-17.00
Fre: 10.00-13.00
AdresseRådhusvej 8
4180 Sorø

CORONAVIRUS

Se aktuelle åbningstider og praktiske oplysninger her.