Nedlukninger på Sandlyng

19. april 2021
For at hindre smittespredning lukkes dele af institutionen midlertidigt

En medarbejder på den integrerede institution Sandlyng Børnehus i Stenlille er testet positiv med COVID-19.

Da medarbejderen har været i bred kontakt med kollegaer og børn har Sorø Kommune i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed valgt at lukke dele af institutionen og sende en række af medarbejderne og en stor del af børnene hjem med henblik på selvisolation og test.

Det betyder, at alle stuer i vuggestuen samt en af institutionens tre børnehavestuer er lukket. Det vil de formentlig fortsætte med at være ind til på onsdag. Her forventes et antal af medarbejderne at have gen-nemført to tests. Hvis de tests er negative kan de vende tilbage til arbejdet.

Forældrene er underrettet.

For yderligere information

Børne- og Familiechef, Henrik Madsen, Sorø Kommmune, 2968 3193

Kontakt

KommunikationBrian Borg Andersen

Tlf.: 23 84 27 88
bban@soroe.dk 
AdresseRådhusvej 8
4180 Sorø

CORONAVIRUS

Se aktuelle åbningstider og praktiske oplysninger her.