Ekspropriation til cykelsti

24. marts 2021
Ekspropriation til dobbeltrettet cykelsti langs Tersløsevej

Sorø Kommune holder åstedsforretning torsdag den 22. april og fredag d. 23. april 2021 som forberedelse til anlæggelse af ny cykelsti mellem Tersløse og krydset Munke Bjergbyvej/Kalundborgvej.

Under åstedsforretningen besigtiges ejendommene, og omfanget af den påtænkte ekspropriation påvises over for ejere og brugere, der kan fremsætte bemærkninger, indsigelser m.v. til projektet.

Torsdag d. 22. april 2021
Åstedsforretningen påbegyndes kl. 8:30 ved lb.nr. 1, markareal overfor Holbergsvej 131, 4293 Dianalund

Forretningen fortsætter derefter på de øvrige berørte ejendomme efter tidsplanen.

Fredag d. 23. april 2021
Åstedsforretningen påbegyndes kl. 8:30 ved lb.nr. 8, markareal over for Tersløsevej 14, 4190 Munke Bjergby.

Forretningen fortsætter derefter på de øvrige berørte ejendomme efter tidsplanen.

Åstedsforretningen omfatter de ejere og brugere, der er nævnt i arealfortegnelsen.

Arealfortegnelse og kortmateriale m.v. samt tidsplanen for møderne på de berørte ejendomme er fremlagt til gennemsyn hos Sorø Kommune, Rådhusvej 8, 4180 Sorø i perioden 25. marts 2021 - 21. maj 2021.

Denne annonce tjener til underretning for enhver, der som ejer, bruger, panthaver, eller i anden egenskab har retlig interesse at varetage i anledning af ekspropriationen.

Kontakt

Teknik, Miljø og Drift

Tlf.: 57 87 60 00
trafik@soroe.dk 
ÅbningstiderMan-ons: 10.00-13.00
Tors: 10.00-17.00
Fre: 10.00-13.00
AdresseRådhusvej 8
4180 Sorø

CORONAVIRUS

Se aktuelle åbningstider og praktiske oplysninger her.