Hvem skal have kulturprisen

08. september 2020
Hvem skal have dette års kulturpris?

Har du en god ide til hvem, der skal have dette års kulturpris? Så send os et par ord, hvor du fortælller, hvorfor lige netop den person, forening eller kulturaktør fortjener at få prisen i 2020.

  

Lidt om Sorø Kommunes kulturpris:

Hvert år uddeler Kultur og Fritidsudvalget en Kulturpris. Prisen går til en person, en gruppe eller institution, der har gjort en særlig indsats eller været nyskabende på det kulturelle område.

Prisen kan ikke søges, men uddeles på baggrund af en indstilling.

 

Har du gode ideer?

Har du oplevet en god koncert, set en spændende udstilling, eller gør din lokale kulturforening en helt særlig indsats lige der, hvor du bor, så tøv ikke med at fortælle Kultur og Fritidsudvalget, hvem du synes fortjener, at få en særlig anerkendelse. 

Indstillingen til dette års kulturpris  skal sendes til kulturogfritid@soroe.dk senest den 1. oktober.

Så vil Kultur og Fritidsudvalget udvælge, hvem der skal have prisen på deres møde den 4. november 2020. 

 

Tidligere prismodtagere:

  • 2019: SUP - Sorø Ungdomsprojekt
  • 2018: Billedkunstner Soli Madsen
  • 2017: Lørdag i Hallen
  • 2016: Kyndelmisse
  • 2015: Sorø Jazzfestival
  • 2014: Bogcafeen i Stenlille Kulturhus
  • 2013: Kunstnergaarden i Dianalund
  • 2012: Helge Torm
  • 2011: Kirsten Ernst
  • 2010: Sorø Kultur og fritidscenter
  • 2009: Liv i Stenlille for Stenlille Festivalen.
  • 2008: Museumsdirektør Ea Stevns Matzon
  • 2007: Ruds Vedby Borgspil

CORONAVIRUS

Se aktuelle åbningstider og praktiske oplysninger her.