Røgfri i en Covid-19 tid!

31. august 2020
Mange rygere har et stort ønske om at stoppe. Dette ønske ses styrket af prisstigningen på tobak og

En kommunal opgave der løftes i samarbejde med apotekerne

At hjælpe rygere i Sorø Kommune til at blive røgfri er højt prioriteret politisk og opgaven løftes i fællesskab imellem Sorø Sundhedscenter og apotekerne i Sorø, Stenlille og Dianalund.

"Covid 19 har fået mange til at genoverveje et rygestop, da rygere ser sig selv som særligt udsatte ved smitte, og vi oplever på Sorø Apotek større interesse for rygestopkurser. Det er derfor særligt meningsfuldt at kunne imødekomme de mange henvendelser og hjælpe de som måtte ønske det til at blive røgfri med vores rygestopkurser", udtaler Apoteker på Sorø Apotek Mads Haaning.

Fleksibilitet og tilgængelighed

Dette samarbejde ønsker at skabe størst mulig fleksibilitet og tilgængelighed til de rygere, der ønsker at stoppe.

Der tilbydes to rygestopkurser på henholdsvis Stenlille apotek med opstart i uge 38 og på Sorø Apotek med opstart i uge 44. Er man ikke til rygestopkurser, kan man altid få et individuelt forløb i Sorø Sundhedscenter.

Ligeledes viser undersøgelser, at en kombination af rygestopmedicin og rådgivning, er en succesfuld metode til at få personer, der ryger mere end 15 cigaretter om dagen, til at gennemføre og fastholde et rygestop. Når du vælger at følge et forløb, er der også mulighed for at få tilskud til nikotinprodukter.

Er fysisk fremmøde en udfordring, kan et individuelt forløb ligeledes tilbydes som telefonsamtale eller virtuelle samtaler.

Information og tilmelding

  • ønsker du at høre mere, kan du kontakte Sorø Sundhedscenter på tlf. 57 87 71 40 eller mail: sundhedscenter@soroe.dk
  • ønsker du at tilmelde dig et rygestopkursus på Stenlille apotek med opstart i uge 38. Tilmelding: tlf. 58 26 44 14 - Jeanette mail: stenlille@apoteket.dk
  • ønsker du at tilmelde dig et rygestopkursus på Sorø Apotek med opstart i uge 44. Tilmelding: tlf. 57 83 00 12 mail: soroe@apoteket.dk

Kontakt

Social og SundhedSorø Sundhedscenter

Tlf.: 57 87 71 40
sundhedscenter@soroe.dk 
ÅbningstiderTelefontid: Man-fre: 8.00-12.00
AdresseDr. Kaarsbergsvej 5
4180 Sorø