Husk at anmelde rotter!

11. oktober 2019
Rottebekæmpelse er vigtigt, så husk altid at anmelde rotter eller tegn herpå til kommunen.

Det er vigtigt at bekæmpe rotter, da de er smittespredere af farlige sygdomme. Derfor har du pligt til at indberette det til kommunen, hvis du opdager rotter eller tegn på herpå.

Det er vigtigt at huske, at pligten til at anmelde rotter gælder uanset, om du opdager tegn på rotter indenfor eller udenfor, eller om du finder tegn på rotter på et privat eller offentligt område. Ser du en rotte, skal du altid anmelde det til kommunen.

For at kunne få bekæmpet rotter, skal Kommunen orienteres om forekomsten af rotter. Herefter vil man få besøg af den kommunale rottebekæmper, der undersøger ejendommen og vurderer, om der er tale om en forekomst af rotter. Konstatere kommunens rottebekæmper rotter, starter bekæmpelsen af rotterne.

Du skal ikke betale for at få besøg af rottebekæmperen, fordi du allerede har betalt til den kommunale rottebekæmpelse via ejendomsskatten.

Kun autoriserede personer må bekæmpe rotter med kemiske midler. Dette indebærer, at der ikke længere kan udleveres rottegift til borgere.

Der er ofte mange rotter på fugle- og vildtfodringspladser. Disse steder bør derfor ofres særlig opmærksomhed. Vi gør desuden opmærksom på, at overfodring af fugle, eller andre vilde dyr, især på jorden, tiltrækker rotter.

Opsummering

  • Anmeld altid observerede rotter
  • Du har betalt til rottebekæmpelsen via ejendomsskatterne
  • Kun autoriserede personer må bekæmpe rotter med kemiske midler
  • Besiddelse af rottegift er forbudt

Har du opdaget rotter?

Opdager du rotter eller forhold, der giver mulighed for rotter, skal du anmelde det til Sorø Kommune. Anmeldelsen foretages på kommunens hjemmeside.

På kommens hjemmeside, kan du også læse meget mere om rotter, og hvad du evt. selv kan gøre for at begrænse rotters levemuligheder.

Kontakt

Teknik, Miljø og Drift

Tlf.: 57 87 60 00
teknik-miljoe@soroe.dk 
ÅbningstiderMan-ons: 10.00-13.00
Tors: 10.00-17.00
Fre: 10.00-13.00
AdresseRådhusvej 8
4180 Sorø