Optakt til Folkemøde Sorø

13. juni 2019
Invitation til organisationer, lokalråd og frivillige om at deltage i optakt til Folkemøde Sorø

Er du med i en forening, et lokalråd, en organisation eller laver frivilligt arbejde? Så inviterer Sorø Kommune til møde som optakt til Folkemøde Sorø i august.

 

Hvornår

Onsdag den 19. juni 2019 kl. 18.00-20.00

Hvor

Dianalund Borgerhus, Sømosevej 44, 4293 Dianalund

 

Der bydes på sandwich fra "Henrik Slagter" fra Dianalund samt lidt drikkelse.

Tilmelding senest den 18. juni på mail partnerskaber@soroe.dk

 

Hvordan sikrer vi os, at dagen vitterligt bliver et FOLKEmøde? Hvad vil I gerne tage med hjem fra Folkemøde Sorø?

Det har I mulighed for at give udtryk for på dette optaktsmøde!

Vi vil lytte og notere jeres ideer ned, så Folkemøde Sorø kommer til at afspejle jeres vision. Der vil være en ordstyrer, der skaber en overordnet struktur for mødet, men ellers er det jer, der byder ind med forslag til, hvad der skal ske på Folkemøde Sorø.

Vi glæder os til at høre jeres input, og håber at vi sammen kan skabe et livligt og frugtbart folkemøde til gavn for alle.

Kom og bland dig!

Hvis du har spørgsmål inden optaktsmødet, kan du skrive til partnerskaber@soroe.dk eller ringe til Pernille Andersen på tlf.: 21 53 24 66

 

Om Folkemøde Sorø

Et enstemmigt Byråd har besluttet at iværksætte et Folkemøde i Sorø Kommune lørdag den 17. august kl. 11.00-17.00 på Store Plads på Sorø Akademi.

Formålet er at styrke samarbejdet mellem kommune og lokalsamfund via debatter, foredrag og underholdning, og dermed særligt arbejde med FN's mål 17 'Partnerskaber for handling'.

Folkemødet skal gerne afspejle det rige erhvervs, forenings- og frivillighedsliv, vi har i alle landsbyer.