Bekæmp bjørneklo

10. april 2019
Den 1. juni skal første effektive bekæmpelse være gennemført.

Forår betyder tid til at bekæmpe kæmpebjørneklo på din ejendom. Den 1. juni skal første effektive bekæmpelse være gennemført jf. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Sorø Kommune.

Kæmpebjørneklo hører ikke hjemme i den danske natur og har ingen naturlige fjender. De 2-5 meter høje skærmplanter breder sig kraftigt og udskygger alle andre lavere planter. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo handler først og fremmest om at forhindre blomstring og frøsætning henover hele vækstsæsonen, da en enkelt plante i snit sætter 20.000 frø.

På Sorø Kommunes hjemmeside kan du finde kort over de registrerede forekomster af kæmpebjørneklo, og du kan læse mere om forskellige metoder til effektiv bekæmpelse her. Du kan også finde kommunens indsatsplan.

Sorø Kommune vil foretage kontrol på udvalgte steder efter den 1. juni, for at se om der er bekæmpet effektivt. Hvis det ikke er tilfældet, kan kommunen komme og bekæmpe planterne for ejers regning.

Har du spørgsmål til bekæmpelse af kæmpebjørneklo, eller ser du bjørneklo et sted, hvor den ikke bliver bekæmpet, så skriv til natur@soroe.dk. Du kan også give os oplysninger om det på appen "Tip kommunen".

2019 09 01 Bjørneklo Ung Plante

 

Kontakt

Teknik, Miljø og Drift

Tlf.: 57 87 60 00
natur@soroe.dk 
ÅbningstiderMan-ons: 10.00-13.00
Tors: 10.00-17.00
Fre: 10.00-13.00
AdresseRådhusvej 8
4180 Sorø