Bedre tilbud til demente

28. februar 2019
Nye og forbedrede tilbud til demente og deres pårørende i Lynge og Dianalund

Dagcentertilbuddet til demente på Lynge Plejeboliger udvides, og et nyt tilbud åbnes på Blomstergården i Dianalund

Flere og bedre dag- og aflastningstilbud for borgere med demens har længe været et stort ønske fra pårørende til demente. Nu er det med støtte fra Sundhedsstyrelsens pulje "Flere og meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre med demens" blevet muligt at imødekomme de pårørendes ønske, i hvert fald indtil udgangen af 2019.

Det betyder, at det eksisterende dagcentertilbud for på Lynge Plejeboliger for seks personer med demens fra kl. 9-14 på hverdage, nu udvides til otte personer og med åbningstid frem til kl. 16. Desuden åbnes der et tilsvarende tilbud på Blomstergården i Dianalund med plads til tre personer alle hverdage fra kl. 10-16.

Derudover starter et helt nyt tilbud op, hvor der bliver mulighed for at tilbyde dag- og aftencenter til mennesker med demens på hverdage fra kl. 15-21, og weekender fra kl. 9-21 enten på Blomstergården eller i Lynge.

Demenskoordinator Susanne Kjelkvist siger:

- Vi er meget glade for at kunne tilbyde den her fleksibilitet og frihed. Friheden består i, at de pårørende har mulighed for at booke fra dag til, når behovet opstår og i det antal timer, der er brug for.

Der vil blandt andet være varierende aktivitetstilbud i løbet af dagen, om f.eks. motion, sang, oplæsning og spil.

 

Dementtilbud

Kontakt

Social og SundhedSorø Sundhed og Omsorg

Tlf.: 57 87 66 00
sundhedogomsorg@soroe.dk 
ÅbningstiderMan-tors: 8.00-15.30
Fre: 8.00-15.00
AdresseRådhusvej 6, 1. sal
4180 Sorø