Netværk rammer plet

05. april 2018
Nye netværk for solo-selvstændige giver værdifuld sparring og gode kontakter for små virksomheder

- Som selvstændig sidder man tit mutters alene og bøvler med tingene. Hvis man arbejder i en større virksomhed, kan man gå ud til kaffemaskinen eller vandkøleren, hvis man har brug for at vende en problemstilling med en kollega, men den mulighed har man ikke som selvstændig. Derfor er netværket et spændende initiativ, som jeg regner med kan give mig rigtig meget, siger Daniel Schultz Madsen.

Netværket er tværfagligt, så her kan fotografen møde alt fra webdesignere til terapeuter. Og det er en stor fordel, mener Daniel Schultz Madsen.

- Det er godt at få andre øjne på tingene. De andre i netværket har andre uddannelser og andre kompetencer. Det giver en anden indsigt. Som selvstændig har man ikke råd til at købe ydelser, hver eneste gang man har et lille spørgsmål om et eller andet, så her er det godt, at man kan få lidt hurtig sparring i netværket, siger han.

Sorø Erhverv driver nu tre netværk for solo-selvstændige. Medlemmerne beslutter selv, hvor ofte de vil mødes, og hvilke emner de vil tale om. Alt fra "hvordan skaffer jeg nye kunder" eller "hvordan holder jeg fri, når jeg har fri" til de nye regler om håndtering af persondata er emner, som kan tages op.

Solo-selvstændige, som er interesserede i at komme med i et netværk, kan kontakte Sorø Erhverv på erhvervsservice@soroe.dk.

 

soloselvstændige

Foto:

Daniel Schultz Madsen (i den bordeaux trøje) og øvrige deltagere i netværket for solo-selvstændige.

 

Kontakt

Laila B. Carlsen, erhvervschef, Sorø Kommune, 20 26 50 81.

 

Kontakt

Laila Haunstrup Bregner CarlsenErhvervschef

Tlf.: 57 87 60 35, Mobil: 20 26 50 81
Email: lbc@soroe.dk 
ÅbningstiderMan-ons: 8.00-15.30
Tors: 8.00-17.00
Fre: 8.00-13.30
AdresseRådhusvej 8
4180 Sorø

CORONAVIRUS

Se aktuelle åbningstider og praktiske oplysninger her.