Der er mange folkeoplysende og kulturelle foreninger i Sorø Kommune, som tilbyder aktiviteter til børn og voksne.
Oplev kulturen
Siden er under ombygning - vi beklager rodet :-)
Er du til teaterforestillinger under åben himmel, svingende
jazztoner eller kunstudstillinger?
I Sorø Kommune har vi et blomstrende kulturliv med oplevelser for
både store og små - både til hverdag og fest.
- Her kan du se aktuelle arrangementer og aktiviteter.
Arrangementer og aktiviteter i kommunen:
Kunst, musik og teater
I Sorø kommune er der mange kunstnere og kunsthåndværkere - amatører som professionelle. Du kan besøge dem på deres gallerier, se kunstværker i bybilledet, eller læse mere om dem på deres egne hjemmesider. En gang om året inviterer vi til Kunst i Pinsen, hvor kunstnere og kunsthåndværkere åbner dørene for alle interesserede.
På de lokale spillesteder Kulturcafé Ludvig og Vesthhuset er der rig mulighed for at høre musik inden for flere genrer, og har du lyst til at prøve kræfter med din egen sangstemme, kan du gå til kor hos Chorus Soranus og Sorø Underholdningskor.
Er du til teater, har du både mulighed for at se færdige teaterstykker, eller selv at være aktiv. Sorø Teater, Holbergteatret og Ruds Vedby Borgspil opfører hvert år friluftsforestillinger, hvor amatører spiller en stor rolle.
Deudover er der en lang række kulturelle foreninger:
- Kunstnergruppen de 12 soranere
- Chorus Soranus
- De Glade Sangsvaner
- Familie og Samfund
- Filadelfias teaterforening
- Folkekulturværkstedet Broby gl. Skole
- Foreningen Norden
- Havehistorisk Forening
- Historisk Samfund for Sorø Amt
- Holbergteatret
- Jul i Sorø
- Kunstnergården
- Liv i Stenlille
- Ruds Vedby Borgspil
- Ruds Vedby Garden
Har du lyst til at vide lidt mere om de mange kunstværker, der står i det offentlige rum, kan du læse mere i folderen over kunst i det offentlige rum.
![]() |
![]() |
![]() |
Lokalhistoriske arkiver og kultur- og borgerhuse
I Sorø kommune har vi tre lokalhistoriske arkiver, hvor du kan søge efter egnshistorie, se film og dvd'er eller få oplysninger fra kirkebøger og protokoller gemt på mikrofilm. Du kan også finde information i de topografiske samlinger, i de personalehistoriske samlinger og i arkiverne, der indeholder brochurer, avisudklip, arkivalier og folkefortællinger.
Du kan læse mere på de lokalhistoriske arkivers egne hjemmesider:
- Lokalhistorisk arkiv for Sorø og omegn
- Lokalarkivet i Dianalund for Niløse, Ruds Vedby, Skellebjerg og Tersløse sogne
- Lokalhistorisk arkiv Stenlille.
På alle 3 arkiver er der mange frivillige, som blandt andet
hjælper med at registrere arkivalierne.
Der er også en del lokalhistoriske foreninger, som arbejder
med den lokale historie:
- Lille Anes Venner
- Pedersborg Sogns Lokalhistoriske forening
- Ruds Vedby Historie
- Lokalhistorisk Forening for Lynge sogn (Ka du huske)
- Gl. Sorø Amts Arkæologiforening
- Lokalhistorisk forening for Niløse, Ruds Vedby, Skellebjerg og Tersløse sogn.
Beslægtede foreninger:
- Sorø Bevaringsforening (Bygningskultur)
- Havehistorisk Forening for Sorø og Omegn (Havehistorie).
- Sorø Museumsforening (arbejder med lokalhistorie, arrangerer foredrag, udarbejder artikler og er desuden ejer af Sorø Museums matrikel og bygninger)
Kultur- og borgerhuse:
I Sorø Kommune er der i øjeblikket fem kultur- og borgerhuse, hvor borgerne mødes, og hvor der foregår en masse spændende aktiviteter:
- Multihuset i Munke-Bjergby
- Dianalund Borgerhus
- Huset Vrangshøj i Fjenneslev
- Stenlille Kulturhus
- Sorø Kultur- & Fritidscenter.
På de enkelte kultur- og borgerhuses hjemmesider kan du læse mere om aktuelle aktiviteter, arrangementer og mulighed for at låne lokaler.
![]() |
![]() |
![]() |
Sorø Bibliotek og Sorø Musiske Skole
Sorø Bibliotek har afdelinger i Sorø og Dianalund. Her kan du blandt andet:
- Låne bøger, musik, film og spil-
- Gratis bruge internettet enten på en af bibliotekernes computere eller på din egen bærbare.
- Se udstillinger og deltage i aktiviteter for børn og voksne.
- Deltage i gratis kurser i hverdags IT og få hjælp med at oprette NemID.
Du finder adresser, åbningstider, information om arrangementer og meget andet på Bibliotekets hjemmeside.
Sorø Musiske Skole tilbyder undervisning i musik, kunst og teater for børn og unge.
På Sorø Musiske Skole er det den musiske dannelse, der er vigtig. Det er ikke at uddanne kommende musikere, skuespillere eller kunstnere, men at give alle elever et fundament, så den musiske dimension åbnes op - både som udøver, lytter, tilskuer og betragter.
Du kan købe et medlemskab til Sorø Musiske Skole. Medlemskabet er ens for alle, hvilket betyder, at det er samme pris, hvad enten du går til musik, kunst eller teater. Udover undervisning i det fag eller instrument, du har valgt, giver medlemsskabet adgang til diverse workshops og begivenheder, temauger, deltagelse i koncerter, forestillinger, udstillinger og mulighed for at spille i et af skolens orkestre efter basisskolen.
![]() |
![]() |
![]() |
Events
I Sorø Kommune er der flere større events, som tilbyder
spændende kulturelle oplevelser.
I januar kan du se Sorø i et helt nyt lys, når Kyndelmisse
forvandler de grå og triste vinterfarver til et magisk lyshav. Her
kan du nyde de smukke lysinstallationer i Akademihaven, gå på
opdagelse på steder, der ikke normalt er åbne for publikum, prøve
sjove aktiviteter hos byens institutioner og foreninger eller få
varmen hos de lokale spisesteder.
Kyndelmisse er en æstetisk oplevelse, som du ikke finder magen til
andre steder. Så på med vanten, og kom ud og oplev Sorø fra en
helt anden side.
Hvis du godt kan lide gamle klassiske biler, skal du kigge forbi Sorø den 5. juni på Grundlovsdag. Her arrangeres der hver år Klassisk Køredag, hvor bymidten bliver fyldt af smukke gamle biler. Temaet for 2018 er Film og Biler, og traditionen tro vil bymidten summe af glade mennesker og sjove aktiviteter.
Sommer, solskin og god musik. Uge 30 er blevet synonym med jazz i
Sorø Kommune, og hvert år genlyder kulturinstitutioner, spise- og
spillesteder af muntre jazztoner. Mere end 100 jazzmusikere
fra ind- og udland har spillet til Sorø
Jazzfestival, der er kendt for sin høje kvalitet, variation og
evne til at parre jazzorkestrene med spillestederne på skønneste
vis.
Er du til klassisk musik i smukke omgivelser, arrangerer Sorø
Internationale Musikfestival Klassisk i Sorø hver sommer i august. Her kan
du vælge mellem et flot program af klassiske koncerter af høj
kvalitet med kor, musikere og solister fra ind- og udland.
Koncerterne foregår i Sorø Klosterkirke, Sorø Akademis festsal og
andre spændende steder i byen.
Kulturkalender:
Som du kan se, er der mange spændende arrangementer og oplevelser på kulturområdet i Sorø Kommune. Der findes ikke en samlet kalender over alle arrangementerne, men følger du linkene nedenfor, er der helt sikkert inspiration til mange sjove og lærerige oplevelser:
![]() |
![]() |
![]() |
Kulturpris
Hvert år uddeler Kultur og Fritidsudvalget en Kulturpris.
Prisen går til en person, en gruppe eller institution, der har gjort en særlig indsats eller været nyskabende på det kulturelle område.
Prisen kan ikke søges, men uddeles på baggrund af en indstilling.
Motiverede indstillinger sendes til Kultur og Fritidsudvalget inden den 1. september. Ansøgningen skal sendes til meti@soroe.dk
Kulturprisen udgør 5000 kr.
Tidligere prismodtagere:
- 2020: Gamle køretøjer i Stenlille
- 2019: SUP - Sorø Ungdomsprojekt
- 2018: Billedkunstner Soli Madsen
- 2017: Lørdag i Hallen
- 2016: Kyndelmisse
- 2015: Sorø Jazzfestival
- 2014: Bogcafeen i Stenlille Kulturhus
- 2013: Kunstnergaarden i Dianalund
- 2012: Helge Torm
- 2011: Kirsten Ernst
- 2010: Sorø Kultur og fritidscenter
- 2009: Liv i Stenlille for Stenlille Festivalen.
- 2008: Museumsdirektør Ea Stevns Matzon
- 2007: Ruds Vedby Borgspil
Den mobile landsbyscene
Har du eller din forening brug for en mobil scene til jeres udendørs arrangement? Så har I mulighed for at leje den mobile landsbyscene.
Den mobile landsbyscene er en overdækket mobil scene, som lejes ud til foreninger, ildsjæle, teaterfolk, musikere og andre ildsjæle i Kalundborg, Odsherred, Holbæk og Sorø Kommuner.
Transport, opstilling og nedtagning af scenen foretages af Dragsholm Brandværnsforening.
Læs mere på den mobile landsbyscenes hjemmeside
Sorøs Grønne Scene
I hjertet af Sorø Bymidte - midt mellem Sorø Bibliotek og Sorø Kunstmuseum finder du et smukt byrum, der indbyder til både leg og afslapning.
Byrummet, der har fået navnet Sorøs Grønne Scene, er en sand oase hvor man både kan udforske de såkaldte "kuriositeter" der både tæller en tidsramme, spejlvæg, observatoriehvælving, dansesø og camara obscura, men også sætte sig ned og nyde en kop kaffe eller en is.
Gårdrummet er tegnet af STED By- og landskabsarkitekter og er etableret med støtte fra:
Lokale og Anlægsfonden, Lorentz Jørgensen, LAG - Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne, Købmand Sven Hansen og hustru Ina Hansens Fond og Sanstone.
Kontakt
Tors: 10.00-17.00
Fre: 10.00-13.00
4180 Sorø