Se aktuelle åbningstider og praktiske oplysninger her.
Lån lokaler, sale og haller
Herunder finder du et oversigtskort med steder, hvor der er mulighed for at låne lokaler, sale og haller i Sorø Kommune.
For at gøre det nemmere at finde et egnet lokale, kan du også søge på forskellige typer lokaler. Vær opmærksom på at samme lokation kan indeholde flere forskellige lokaletyper.
Aktivitetslokaler - er lokaler hvor der typisk er plads til lidt større forsamlinger i forbindelse med ex. foredrag, undervisning, interne kurser eller fritidsaktiviteter som ex. sang.
Mødelokaler - er typisk lidt mindre lokaler end aktivitetslokalerne, men der som minimum er adgang til borde og stole.
"Mødesteder" - er lokationer, hvor der er i visse tidsrum er adgang til at mødes, uden at man på forhånd skal lave en booking eller forudgående aftale og med mulighed for frit at samles. Det kan ex. være på biblioteket eller i Sorø Hallens åbne cafeteria-område.
Sale/haller - herunder gymnastiksale og multisale - er typisk steder, hvor der kan dyrkes diverse idræt og motionsaktiviteter.
Kultur- og borgerhuse - har typisk både mødelokaler og aktivitetslokaler. Kontakt det enkelte sted for nærmere detaljer.
OBS. Lokaletyperne er vejledende, da størrelse og udformning varierer og afhænger af det enkelte sted.
Overblik over lokaleoplysninger - ønskes et overblik over alle lokationer, der er tilgængelige via foreningsportalen, herunder de specifikke lokaleoplysninger.
Hvem kan låne lokaler?
Som forening og større sammenslutning har I mulighed for at låne kommunale lokaler til jeres aktiviteter. Nogle lokaler, baner, haller mv. skal I betale for. Det kommer an på aktiviteten.
Godkendte folkeoplysende foreninger - eller folkeoplysende aktiviteter - har mulighed for at låne faciliteter gratis.
For foreninger, der hører hjemme i kommunen, er det gratis at afholde turneringer, stævner, opvisninger, udstillinger og fester for foreningens medlemmer.
Har I spørgsmål i forhold til, hvilke regler der gælder for jeres forening eller aktivitetstype, bedes I kontakte fritidskonsulent Karin Heilesen: kahe@soroe.dk / tlf. 5787 6020
Priser
Hvis du skal afholde et større arrangement, har du mulighed for at leje en hal, gymnastiksal eller mødelokale mod betaling.
For foreninger, der hører hjemme i kommunen, er det gratis at afholde turneringer, stævner, opvisninger, udstillinger og fester for foreningens medlemmer.
Ved offentlige fester, koncerter, messer og lign. skal du betale halleje. Se prisliste.
Hvordan booker du?
De fleste af kommunes lokaler, sale og haller skal bookes via Sorø Kommunes bookingsystem via foreningsportalen. For at få adgang til bookingsystemet skal du oprettes som bruger - se hvordan her.
Er du ny bruger i en eksisterende forening, eller er I en ny forening, anmodes der om adgang fra forsiden af bookingsystemet.
Ønsker du at blive oprettet som borger/privatperson (ex. ved lån af lokale via skolen), skal du kontakte os: booking@soroe.dk / tlf. 57 87 60 20
I bookingsystemet er det muligt at booke lokaler til ex. møder eller haller/sale til ex. stævner og arrangementer. Du kan også booke enkeltstående træningstider. Ønsker du at booke faste ugentlige træningstider, skal du være opmærksom på Sorø Kommunes fordelingsregler.
Ønsker du at låne lokaler i Kultur- og borgerhuse, skal du kontakte det enkelte sted for nærmere detaljer. Du finder kontaktinformationerne via oversigtskortet eller i menuen herunder.
Kultur- og borgerhuse
I Sorø Kommune er der følgende kultur- og borgerhuse:
- Sorø Kultur & Fritidscenter
- Borgerhuset i Dianalund
- Stenlille Kulturhus
- Huset Vrangshøj i Fjenneslev
- Multihuset i Munke-Bjergby
- Slaglille Bjernede Foreningshus
Du skal kontakte det enkelte kultur- eller borgerhus for yderligere oplysninger om udlån af lokaler.
Regler for lån af lokaler og haller
Teknisk Servicemedarbejdere i hallerne
I aftentimerne på hverdage og i weekenderne efter behov cirkulerer en servicemedarbejder mellem hallerne i vinterhalvåret. Tidsrummet tilpasses i sommerhalvåret efter aktiviteterne. Der hænger telefonnummer til Halservice i alle haller. Halservice tilkaldes ved tekniske problemer. Ved større arrangementer såsom opvisninger, stævner o.l. vil der være en servicemedarbejder tilstede efter vurderet behov i samarbejde med den arrangerende idrætsforening eller kunde.
Elektronisk låsesystem
Der er indført elektronisk låsesystem i Sorø Hallen, Stenlille Hallen, Ruds Vedby Hallen, Pedersborg Hallen, Frederiksberg Hallen, Alsted Hallen og Holberg Hallen. Udstedelse af låsebrikker foregår i dagtimerne på kontoret i Sorø Hallen Ringstedvej 20 4180 Sorø. Du kan også vælge at få dem tilsendt med posten.
Hallernes åbningstider
Der er adgang til kommunes haller, sale og lokaler året rundt. For at få adgang skal du forud have godkendt din booking via Sorø Kommunes online foreningsportal. Du skal benytte en nøglebrik for at få adgang. Nøglebrikker udleveres i Sorø Hallen eller på den enkelte skole.
I bookingsystemet kan du orientere dig om de specifikke åbningstider for de enkelte haller, sale og lokaler, og hvilke tidspunkter der er mulige at booke.
I skolernes ferieperioder skal bookingen godkendes inden ferieperiodens opstart, så det er muligt at sikre adgang til de bookede haller, sale og lokaler. Vær opmærksom på, at der i skolernes ferieperiode ikke vil være planlagt service i haller, sale og lokaler (teknisk service, opsætning og nedtagning af bander, rengøring mv.).
Brug af hallerne
Hallerne er selvbetjente, det vil sige, at foreningerne selv står for opsætning og nedtagning af rekvisitter, net, mål o.a. Servicemedarbejderne opsætter og nedtager bander. Opsætning og nedtagning af rekvisitter sker indenfor den af foreningen tildelte tid. I de fleste haller hænger der et nøgleskab, hvori nøgler til lysanlæg, musikanlæg, redskabsrum o.l. hænger. Nøgleskabet åbnes med en låsebrik.
Brug af multisale og andre mindre lokaler - herunder faglokaler
Godkendte folkeoplysende foreninger har mulighed for at låne lokaler gratis til folkeoplysende aktiviteter. Ansvarlig bruger fra foreningen får udleveret adgangsbrik til lokalet. Den ansvarlige bruger skal sørge for at alle medlemmer respektere de lokale forhold. F.eks. at tage sko af. Adgangsbrikken er kodet til at slå alarmen fra i det lånte lokale i det bookede tidsrum. Det vil sige, at hvis man søger adgang til andre lokaler, vil alarmen blive aktiveret.
Hvis man oplever mangler i og ved lokalet skal der gives besked til Teknisk Service.
Teknisk Service vil sende en regning for udgifter som skyldes misbrug af lokalet. Det kan f.eks. være for ekstra rengøring, alarmudkald, reparationsudgifter (døre, låse, inventar)
Retningslinjer for rengøring
I forbindelse med større arrangementer kan der blive opkrævet et gebyr for den ekstra rengøring, som arrangementet måtte medføre.
Håndbold og harpiks
Foreningerne må bruge harpiks i Stenlille Hallen Hal 1, Sorø Hallen Hal 1, Holberg Hallen, Ruds Vedby Hallen og Frederiksberg Hallen Hal 1.
HUSK: Harpiks skal fjernes fra sko og hænder, inden banen forlades. Ved større stævner gives der også tilladelse til, at der må bruges harpiks i Pedersborg Hallen og Alsted-Fjenneslev Hallen.
Sorø Hallen - fordeling af omklædningsrum
Skal du bruge omklædningsrum i forbindelse med arrangementer, skal du aftale med halservice hvilke omklædningsrum, du kan disponere over.
I Sorø Hallen findes i alt 11 omklædningsrum, som det er muligt at benytte i forbindelse med særarrangementer. De resterende 3 omklædningsrum i kælderen under hal 3 friholdes til andre aktiviteter i og ved hallen.
Kontakt altid halservice hvis du skal afholde et stort arrangement, så der kan blive lavet konkrete aftaler om afviklingen af arrangementet. Du kan finde kontaktoplysningerne nedenfor.
Sorø Hallen - cafeteria
Hvis du i løbet af en træningsdag bliver småsulten, kan du købe lidt mundgodt i cafeteriet. Cafeteriet har åbent mandag til fredag kl. 17-20 og weekenden i følge aftale. I cafeteriet kan du købe lidt godt, hvis du er småsulten. Du kan også bestille servering til et møde.
Hvis foreningen har et særarrangement, f.eks. et stævne i en weekend, skal foreningen, senest 8 uger inden afvikling af et booket særarrangement, lave en skriftlig aftale med forpagteren om, hvilken service/forplejning der ønskes. Kontakt til cafeteriaet v/Karianne Andersen: cafek4180@gmail.com / tlf. 42 83 60 27
Kontaktpersoner
Koordinerende Teamleder Bygninger: Mikael Gangsted: miga@soroe.dk / tlf. direkte: 5787 6390 / mobil: 2945 9014
Halservice tilkaldes på tlf. Tlf. 5787 6390
Henvendelser vedrørende reservation af haller og sale samt låsesystemet sendes til booking@soroe.dk eller på Tlf.: 5787 6390
Henvendelser vedrørende lokaletilskud, Sorø ordningen mv. rettes til Fagcenter Kultur og Fritid: Fritidskonsulent Karin Heilesen: tlf. 5787 6020 / kahe@soroe.dk
Fordelingsregler og sæsonbooking
Fordelingsreglerne for Sorø kommunes idrætsfaciliteter skal sikre en gennemskuelig fordelingsproces med klare prioriteringer. Ud fra dette regelsæt skal det være klart og forståeligt for alle foreningerne i Sorø kommune, hvorledes lokaletildelingen foregår.
Retningslinjerne skal sikre bedst mulig udnyttelse af idrætsfaciliteter ved en dynamisk fordeling i løbet af sæsonen. I årets løb får nogle foreninger fremgang i deltagerantallet, mens andre får nedgang. Nye foreninger kommer også til.
Kultur- og Fritidsudvalget har den overordnede kompetence på området, idet udførslen af opgaven dog er overladt til forvaltningen. Faciliteterne stilles til rådighed for mange forskellige brugere - fx. foreninger, folkeskoler, institutioner, ældreidræt, voksenundervisning med videre.
Reglerne indebærer, at den enkelte forening/brugergruppe ikke nødvendigvis har ret til at få samme tid og facilitet, som de havde i den foregående sæson. Ved hver ansøgningsrunde fordeles tiderne efter de gældende prioriteringsregler.
Såfremt tildelte tider ikke benyttes, vil disse blive annulleret og kan tildeles andre foreninger, der måtte have behov. Det påhviler foreninger og andre brugere at indmelde eventuelle ubenyttede timer til forvaltningen, så herefter vil sikre, at de stilles til rådighed for andre.
Læs mere om regler for timefordeling
Der findes også sæskilte regler for tildeling af tider på kunstgræsbaner
Den mobile landsbyscene
Har du eller din forening brug for en mobil scene til jeres udendørs arrangement? Så har I mulighed for at leje den mobile landsbyscene.
Den mobile landsbyscene er en overdækket mobil scene, som lejes ud til foreninger, ildsjæle, teaterfolk, musikere og andre ildsjæle i Kalundborg, Odsherred, Holbæk og Sorø Kommuner.
Transport, opstilling og nedtagning af scenen foretages af Dragsholm Brandværnsforening.
Læs mere på den mobile landsbyscenes hjemmeside
Kontakt
Tors: 10.00-17.00
Fre: 10.00-13.00
4180 Sorø
Driftsjournal og instruks
Lokaler, der er indrettet og godkendt til mere end 150 personer, skal føre en driftsjournal.
Du skal udfylde driftsjournalen, inden du holder et arrangement.