Om nødvendige merudgifter

Du kan søge om dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af dit barn, hvis udgifterne er en direkte følge af dit barns nedsatte funktionsevne eller indgribende og langvarige lidelse.
Familierådgivningen vurderer, i samarbejde med dig, om du opfylder betingelserne.
Herunder kan du læse lidt mere og klikke dig videre til ansøgningsblanket.

  • Der kan opstå mange og forskellige udgifter, når man forsørger et barn med særlige behov. Det kan f.eks. være udgifter til medicin, særligt udformet beklædning, handicaprettede kurser, særlig kost, ekstra vask m.m.
  • Merudgiftsydelse beregnes som en løbende månedlig ydelse eller som en enkeltudgift. Der foretages et skøn over dine samlede merudgifter 12 måneder frem i tiden. Der kan ydes tilskud, hvis de samlede udgifter overstiger minimumsgrænsen på 5044,00 kr. årligt (2020 takst).
  • Når du ansøger, foretager vi først en vurdering af, om dit barn tilhører målgruppen. Du vil blive inviteret til en samtale med en børnesagsbehandler. Vi beder dig om at beskrive dit barns funktionsnedsættelse/lidelse - og vi indhenter, med dit samtykke, relevante oplysninger fra andre fagpersoner.
  • Når du ansøger, vil vi også yde rådgivning og vejledning om evtuelle andre støttemuligheder.
  • Hvis dit barn er fyldt 18 år, kan I søge om dækning af merudgifter i fagcenter Social Service. Der gælder lidt andre betingelser ved dækning af merudgifter til voksne.
  • Hjælp til dig der har et barn med handicap.
  • Befordring i Region Sjælland

 

Kontakt

Børn og Familier

Tlf.: 57 87 60 00
familieraadgivningen@soroe.dk 
ÅbningstiderMan-ons: 10.00-13.00
Tors: 10.00-17.00
Fre: 10.00-13.00
AdresseRådhusvej 8
4180 Sorø