Skole-virksomhedssamarbejde

Sorø Kommune ønsker at sikre fremtidens arbejdskraft, og hjælpe de unge med at udforske og vælge mellem de erhvervs- og uddannelsesmuligheder, der findes. Derfor prioriterer vi det gode samarbejde mellem kommunens folkeskoler og kommunens private såvel som offentlige virksomheder højt.

 

Hvad er skole-virksomhedssamarbejde?

Skole-virksomhedssamarbejdet handler om at skabe og pleje relationer mellem skolerne og virksomhederne i kommunen. Eleverne får praksisnære erfaringer og oplevelser fra det virkelige liv, der hjælper dem med deres fremtidige valg af job og uddannelse. Samtidig får eleverne også øjnene op for de lokale virksomheder, hvilket giver virksomhederne en unik mulighed for, at være i de unges bevidsthed, når de engang kommer ud på arbejdsmarkedet. Se et eksempel nedefor 

7. årgang på Pedersborg Skole besøger Hørkram

 

I samarbejde med UU Sorø - Ungevejledningen og skoleområdet arrangerer Sorø Erhverv dialogmøder mellem virksomheder og skoler samt den årlige job- og uddannelsesmesse for kommunens 7. og 8. klasser.

 

Virksomhedsportalen

Vi tilbyder også, at virksomheder kan blive en del af Virksomhedsportalen, som er en platform, hvor virksomheder kan tilbyde sin ekspertise og faglige viden til skoler i Sorø Kommune. Du kan læse mere her.

 

Elev- og lærlingenetværket

For virksomheder, som har elever og lærlinge, afholder vores Elev- og lærlingenetværk en række årlige arrangementer. Dem kan du kan læse mere her.

 

Skal din virksomhed også være med i skole-virksomhedssamarbejdet?

Kontakt erhvervskonsulent Ditte Christensen på telefon 21551843 eller mail dpc@soroe.dk

 

Kontakt

Laila Haunstrup Bregner CarlsenErhvervschef

Tlf.: 57 87 60 35, Mobil: 20 26 50 81
Email: lbc@soroe.dk 
ÅbningstiderMan-ons: 8.00-15.30
Tors: 8.00-17.00
Fre: 8.00-13.30
AdresseRådhusvej 8
4180 Sorø