Byggesagens forløb

Byggesagens forløb kan groft inddeles i de tre faser ansøgningen, byggetilladelsen og ibrugtagningstilladelsen.

Vi kan starte med en forhåndsdialog, hvis du har behov for at få afklaret nogle forhold. Derefter udarbejder du projektet og sender ansøgningen om byggetilladelse.

Når vi har modtaget din ansøgning, får du en kvittering med oplysning om sagsbehandlingstiden, og besked om hvad du eventuelt mangler at fremsende. Sagsbehandlingstiden regner vi fra den uge, hvor vi modtager de sidste bilag til ansøgningen.

Dernæst behandler vi sagen, og derefter sender vi dig byggetilladelsen med vilkår, og du kan gå i gang med at bygge.

Når byggeriet er færdigt, skal du kontakte byggesagsbehandleren for at aftale et ibrugtagningssyn. På ibrugtagningssynet vil vi sammen med ejer, ansøger og eventuelt beredskabet gennemgå bygningen.

Herefter vil du modtage en ibrugtagningstilladelse, hvori det står, hvis der er mangler, som du skal udbedre/udføre, inden du må bruge byggeriet.

 

Kontakt

Teknik, Miljø og Drift

Tlf.: 57 87 63 40
byg@soroe.dk 
ÅbningstiderMan-ti: 10.00-13.00
Ons: Lukket.
Tors: 10.00-17.00
Fre: 10.00-13.00
AdresseRådhusvej 8
4180 Sorø

Læs mere om byggeri

Pjece om ukompliceret byggeri (enfamilieshuse, dobbelthuse med lodret skel, tofamiliehuse med vandret skel m.m.)

Pjece om kompliceret byggeri (etagebyggeri, dobbelthuse med vandret skel m.m.)