Se aktuelle åbningstider og praktiske oplysninger her.
NemID privat
- NemID er det sikre log-in på internettet, hvad enten du skal en tur i netbanken eller hente oplysninger hos det offentlige.
- Du skal bruge dit pas eller kørekort.
- Du skal være fyldt 15 år.
Én adgangskode og et nøglekort
NemID består af et bruger-id, en adgangskode og et personligt nøglekort med en række nøgler (engangskoder). Både netbankerne, det offentlige og en lang række private virksomheder benytter NemID. Det betyder, at du kun skal huske én adgangskode, uanset om du vil besøge din netbank, tjekke skatteoplysninger eller handle i en netbutik, der har tilmeldt sig NemID.
Brug NemID fra flere computere
NemID er ikke låst til et apparat. Med nøglekortet i hånden har du mulighed for at få adgang til hele din digitale hverdag, fx sygehusjournal, ejendomsoplysninger, status på venteliste til vuggestue osv., og du kan sikkert gå på din netbank fra flere forskellige computere, tablets eller telefoner med netadgang – fx derhjemme, på arbejdet eller på biblioteket.
Bor du i udlandet?
Coronavirus-udbruddet kan få indflydelse på dig, som er udenlandsdansker og ønsker at få et NemID. Normalt kan du få straksudstedt et NemID ved personligt fremmøde i Borgerservice, mens du er på besøg i Danmark. Denne mulighed er nu reduceret, da nogle borgerservicecentrene har ændret processerne for personlig betjening midlertidigt. Ring derfor altid til dit ønskede udleveringssted, inden du evt. møder op.
Befinder du dig i udlandet og har brug for at få udstedt et NemID, er den normale proces, at du kan bestille NemID online på nemid.nu og hente en midlertidig adgangskode på en dansk repræsentation. Du skal fremvise dansk pas ved afhentning.
Forsendelsen af post til visse lande er dog i øjeblikket påvirket pga. grænselukningerne. Det betyder, at der kan være længere ventetid på, at dit nøglekort når frem. De danske repræsentationer kan også have ændret processerne for personlig betjening, og du bør derfor kontakte din lokale repræsentation for at høre om muligheden for personlig betjening.
Løb aldrig tør for nøgler med NemID Nøgleapp
NemID nøgleapp, der er en app til tablets og smartphones, er et digitalt og gratis supplement til dit NemID nøglekort. Det vil derfor være muligt at logge ind med NemID, uanset om postforsendelserne til det land, du er bosat i, er påvirket af den aktuelle situation, eller om din lokale borgerservice i Danmark har åbent.
Med nøgleappen behøver du ikke at lede efter nøgler på nøglekortet, og du løber aldrig tør for nøgler.
Når du vælger at bruge din NemID nøgleapp på hjemmesider og i applikationer (apps), får du en meddelelse på din smartphone eller tablet med en anmodning, som du godkender med et swipe.
Du kan anvende nøgleappen til at logge ind med alle de steder, hvor du normalt bruger dit NemID nøglekort, eksempelvis din netbank eller borger.dk.
Hent NemID nøgleapp
Du kan downloade NemID nøgleapp fra både App Store og Google Play
Husk at beholde dit nøglekort
Du får fx brug for nøglekortet, hvis du skal aktivere din nøgleapp på en ny enhed eller hvis din telefon løber tør for strøm.Selvom du har installeret NemID nøgleapp på din smartphone eller tablet, kan du stadig frit skifte mellem at bruge din nøgleapp eller nøglekort.
Få hjælp eller læs mere om nøgleappen:
Hvem kan bruge NemID?
Du kan få NemID, når du:
- er fyldt 15 år, dvs. er 15 år eller derover.
- har et dansk cpr-nummer.
- kan opfylde legitimationskravene.
Bemærk: Hvis du ikke har en fast adresse i folkeregistret, skal du oplyse en postadresse, som dine NemID-nøglekort kan sendes til.
Se krav til legitimation på nemid.nu.
Kan jeg kun bruge mit NemID til netbank og ikke på offentlige hjemmesider?
Hvis du har fået NemID via din bank, skal du knytte offentlig digital signatur til dit NemID, før du kan bruge NemID på offentlige og private tjenester.
Læs mere om at knytte offentlig digital signatur til dit NemID
Start bestilling af offentlig digital signatur til dit NemID:
Hvad er NemID?
NemID har siden 2010 været dit sikre login-in til digitale selvbetjeningsløsninger. MitID er dog godt i gang med at erstatte NemID. Alle NemID-brugere, der har behov for også fremadrettet at kunne benytte digitale selvbetjeningsløsninger, skal overgå til MitID.
NemID består af et personligt bruger-id, en adgangskode og et nøglekort med en række nøgler (engangskoder).
Med nøglekortet i hånden har du mulighed for at få adgang til hele din digitale hverdag, fx sygehusjournal, ejendomsoplysninger, status på venteliste til vuggestue osv., og du kan sikkert tilgå din netbank på sikker vist fra både computer, tablet eller smartphone med netadgang – fx derhjemme, på arbejdet eller på biblioteket.
NemID fås også som applikation, NemID nøgleapp, til tablets og smartphone og er et digitalt og gratis supplement til nøglekortet. Med nøgleappen behøver du ikke at lede efter nøgler på nøglekortet, og du løber aldrig tør for nøgler.
MitID erstatter NemID
Den 31. oktober 2021 lukkede de danske banker ned for brugen af NemID. Det betyder, at du ikke længere kan bruge NemID til at komme ind i din net- eller mobilbank, og du kan heller ikke godkende kortbetalinger på nettet med NemID.
Over en periode vil du opleve, at der er færre og færre muligheder for at bruge NemID. Når NemID udfases på andre private og offentlige hjemmesider og selvbetjeninger, vil du ikke kunne bruge disse, før du har fået MitID. Har du NemID i dag, og vil du gerne fortsætte med at betjene dig selv på nettet, så skal du have MitID. Den endelige nedlukning af NemID sker den 30. juni 2023.
NemID for udenlandsdanskere
Bor du i udlandet og vil have NemID, kan du vælge at få straksudstedt NemID ved personligt fremmøde i borgerservice, eller du kan registrere dig online og hente den midlertidige adgangskode på en dansk repræsentation i udlandet.
Udenrigsministeriet pålægger et gebyr på 260 kr. (2022) for udleveringen, og du skal fremvise gyldigt dansk pas, når du henter den midlertidige adgangskode.
Er du på besøg i Danmark, kan du også vælge et udleveringssted i Danmark. Afhentning og straksudstedelse i Danmark er gratis.
Forny NemID
Du skal forny dit NemID hvert tredje år, og det får du automatisk besked om, når det er tid.
Du kan få besked på forskellige måder:
- når du logger på en offentlig eller privat hjemmeside med dit NemID, eller
- ved at du modtager en mail eller et brev om at forny dit NemID.
Hvis du har en nøgleviser, skal du være opmærksom på, at du skal bruge dit nøglekort, når du fornyer dit NemID, også selvom du plejer at bruge din nøgleviser, når du logger på med NemID.
Du kan læse mere i Digitaliseringsstyrelsens vejledning.
Hvad gør jeg, hvis jeg har mistet mit nøglekort?
Hvis du har mistet dit NemID nøglekort, kan du selv bestille et nyt på nemid.nu. Herefter spærres dit gamle nøglekort automatisk.
Kan jeg bestille ekstra nøglekort til NemID, hvis jeg fx skal ud at rejse?
Ja, på NemID.nu under selvbetjening kan du bestille op til tre ekstra nøglekort. Ved henvendelse i banken eller hos kommunens borgerservice kan du få udleveret op til ti ekstra nøglekort.
Må jeg give andre adgang til mit NemID?
NemID er din personlige signatur, og det betyder, at du ikke må give andre adgang til at bruge dit NemID.
Hvis du er under værgemål, skal din værge anvende sit eget NemID til at logge på den tjenesteudbyder (fx Skatteforvaltningen eller netbank), som du ønsker hjælp til.
Tjenesteudbyderen skal herefter give din værge mulighed for at vælge, om værgen agerer på egne vegne eller på vegne af dig.
Det er endnu ikke alle systemer, som tilbyder den mulighed, og det er op til den enkelte tjenesteudbyder, om det skal være muligt i netop deres løsning.
Anden adresse ved flytning til et andet land
Nye nøglekort bliver sendt til din folkeregisteradresse. Hvis du ønsker nøglekortet sendt til en anden adresse, fx fordi du flytter til udlandet, kan du selv anføre en alternativ adresse i selvbetjeningen på NemID.nu.
Hvis du benytter alternativ adresse, skal du huske at holde adressen opdateret, så nøglekort og evt. en midlertidig adgangskode sendes til den korrekte adresse.
NemID over 18 år
Har du oplevet, at der står 'ung under 18' på din digitale signatur, selvom du er over 18, er forklaringen formentlig den, at du har fået dit NemID, før du blev 18 år.
For at ændre det skal du gå ind på selvbetjening for NemID. Klik på 'Forny NemID' nederst i menuen til venstre og følg vejledningen. Vær opmærksom på, at du skal logge på igen, før ændringen er slået igennem.
Har du problemer med dette, kan du kontakte supporten hos NemID.
Kontakt
Tors: 10.00-17.00
Fre: 10.00-13.00
4180 Sorø