Få overblikket her
Byggegrunde til salg
Sorø ligger knap 1 time fra både København og Odense. Her er du tæt på motorvej og togforbindelser mod både øst og vest.
I Sorø Kommune er der udstykninger til gode priser. Med i købet får du adgang til væld af foreninger og fritidsmuligheder - flinke naboer og rammer til et trygt familieliv.
Se hvor der er grunde til salg på kortet nedenfor og find det sted, hvor dine boligdrømme kan blive til virkelighed. Alle grundene ligger tæt på skole, daginstitution, indkøb og ikke mindst smuk natur. Læs også mere om dine muligheder for bl.a. job og børnepasning via de grønne fold ud bokse under kortet.
På nuværende tidspunkt har Sorø Kommune grunde til salg på Skelbæklund i Dianalund.
Ultimo 2022 vil der komme grunde til salg på Pilegårdsudstykningen i Dianalund.
Hvis du er interesseret i at bo i netop dét område, kan du holde øje med, om nogle af de grunde, der er solgt fornylig, kommer i gensalg, eller om byens ejendomsmæglere har huse til salg i området - Link til Boligsiden.dk
Klik på kortet nedenfor for en nærmere præsentation af grundene.
Ring eller skriv, hvis du vil vide mere om området og dine muligheder for at bygge i Sorø Kommune.
Ring til bosætningskonsulenten Louise Sjøberg på 21807256
Find job i nærheden
Sorø er smørklatten på Sjælland. Ligemeget om du skal til Odense eller København, tager det kun 45 minutter med toget.
Rigtig mange borgere i Sorø Kommune pendler til arbejde i andre byer hver dag. Det er nemt, fordi motorvejen er lige om hjørnet, og togene kører hver halve time.
Find job i nærheden af Sorø Kommune.
Børnepasning
Løb ud og leg - her er der masser af plads.
Institutionerne i Sorø Kommune er kendetegnet ved masser af
plads - både inde og ude.
Der er pasningsgaranti i Sorø Kommune. Det vil sige, at vi
tilbyder en plads til dit barn indenfor tre måneder efter
opskrivning.
Når du skal vælge pasning til dit barn, kan du vælge mellem dagplejere, vuggestuer og børnehaver.
Sport og fritid
I Sorø Kommune har vi et levende og aktivt
foreningsliv.
Find
din forening og start til gymnastik, badminton, roning,
bmx, fodbold eller noget helt sjette.
Der er rig mulighed for at engagere sig i forskellige sportsaktiviteter både som udøver og som hjælper. Og der er altid plads til flere.
Overalt i Sorø Kommune er naturen tæt på. Gå på opdagelse i naturen: Find vandreruter og naturstier.
Hvad sker der i Sorø?
Der sker en masse i Sorø
Kommune. Vi har museer, biograf, restauranter, cafeer og barer. Vi
har et livligt foreningsliv og flere store events året igennem, som
fx Kyndelmisse, hvor Sorø Bymidte bliver iklædt et helt særligt
lys.
Se de forskellige kulturtilbud i Sorø Kommune, og tjek kulturkalenderen for at se, hvornår der sker noget nyt.
Meld flytning
Skal du flytte din adresse til Sorø Kommune, kan du anvende vores selvbetjeningsløsning på siden Meld flytning.
Kontakt
Tors: 10.00-17.00
Fre: 10.00-13.00
4180 Sorø
Sorø 2017 magasin
Læs magasinet Sorø 2017 og læs alt om hvad du kan opleve i Sorø