Socialrådgivere på skoler
- Hos Distriktsrådgiveren kan forældre, børn og unge få hjælp til at håndtere forskellige problematikker, lige fra mobning, ensomhed og skilsmisse - til vold og misbrug.
- Rådgivningen kan være en enkelt samtale eller et samtaleforløb.
- Hvis Distriktsrådgiveren vurderer, at du og din familie har brug for yderligere rådgivning eller behandling, vil han/hun hjælpe med at henvise dig til det rigtige sted.
Hvad kan du få hjælp til?
Hvem er distriktsrådgiverne?
Distriktsrådgiveren er professionelt personale fra Børn og Familier, Sorø Kommune.
Hensigten med tilbuddet er først og fremmest at give børn, unge og familier et uforpligtende og forebyggende tilbud om hjælp. Håbet er, at mange problemer kan afhjælpes inden de vokser sig store.
Hvis problemet er for omfattende for den åbne rådgivning, eller hvis det kræver en specialviden, som vi ikke har, får du råd om, hvor du så skal henvende dig.
Familierne skal selv kunne arbejde med problemerne mellem samtalerne - det forudsætter en høj grad af erkendelse og motivation.
Holbergskolen, Sorø Privatskole, Ventemøllegården, Troldehaven, Dagplejen i Dianalund
- Camilla Berg Andersen
- tlf. 51 24 99 63
Stenlille Skole, Sandlyng, Naturbørnehuset, Dagplejen i Stenlille, Ruds Vedby Skole, Regnbuen, Dagplejen i Ruds Vedby
- Nedda Madsen
- tlf. 20 53 55 22
Pedersborg Skole, VillaVillakulla
- Lene Malograr
- tlf. 21 16 70 51 - tirsdag, onsdag og torsdag
Pedersborg Skole, Magdalene Haven
- Lena E. Andersen
- tlf. 24 95 78 21
Borgerskolen, Frederiksberg Skole, Holberghaven, Krongården, Grønnegården, Dagplejen i Syd
- Melisa Tihic
- tlf. 21 16 70 79
Borgerskolen, Alsted-Fjenneslev Børnehus
- Kitna Jørgensen
- tlf. 21 51 09 97
For voksne
Du kan henvende dig om lige netop det, du finder vanskeligt, f.eks:
- Børns udvikling.
- Konflikter med teenagere, ofte i relation til alkohol, sex og komme-hjemtidspunkter.
- Uenighed om børneopdragelse.
- Dit barn trives ikke.
- Mit barn har overtaget styringen.
- Evige diskussioner om mad og sengetider.
- Særlige problemer ved at være forældre til delebørn.
- Ved pludselig sygdom/skilsmisse/dødsfald.
- Mange skænderier i familien.
- Parforholdsproblemer.
For børn og unge
Du kan henvende dig om lige netop det, du har problemer med, f.eks.:
- Ensomhed.
- Mobning eller problemer i skolen.
- Konflikter med dine forældre.
- At du føler dig usikker, har triste tanker eller er utilfreds med dig selv.
- At du ikke har nogen voksne at snakke med.
- Skræmmende oplevelser, som du ikke kan slippe og som giver angst, søvnløshed, hovedpine eller andet fysisk ubehag.
- At du måske tvivler på, om der er en mening med at leve.
- Bekymringer om dine kammeraters eller andres problemer eller levevis.
Længere rådgivningsforløb
Hvis I har problemer i familien, og I har brug for dybdegående rådgivning eller et behandlingsforløb, så kan socialrådgiveren:
- henvise til Familiehuset med henblik på et egentlig behandlingsforløb for familien
- henvise til psykologbehandling
- evt. starte en relevant støtteordning til familien og barnet/den unge
Det vil kræve kontakt til en børnesagsbehandler, at der bliver lavet en børnefaglig undersøgelse, og at I selv ønsker at modtage hjælpen.
Børnefaglig undersøgelse
Den børnefaglige undersøgelse tager udgangspunkt i:
- barnets/den unges udvikling og adfærd
- familieforhold
- skoleforhold
- sundhedsforhold, herunder f.eks. alkoholforbrug eller stofmisbrug
- fritid og venskaber
Undersøgelsen skal afklare problematikken og mulighederne hos barnet/den unge, familien og netværket. Ud over oplysninger fra barnet/den unge og familien inddrages fagfolk, der allerede kender barnets/den unges og familiens forhold - f.eks. pædagoger eller lærere.
Det kan også blive nødvendigt at foretage en læge- og/eller psykologundersøgelse.
Kontakt
Tors: 10.00-17.00
Fre: 10.00-13.00
4180 Sorø
Mere info
Novavi Ung Revers
Ung Revers tilbyder gratis hjælp til børn og unge under 25 år, som er vokset op i familier med misbrug.
Du finder kontaktoplysninger på de enkelte afdelinger hos Novavi Ung Revers.