Badevand

  • Badesæsonen løber fra 1. juni til 15. september. I denne periode bliver der jævnligt udtaget vandprøver til vurdering af badevandskvaliteten. Badepunktsflaget er udelukkende hejst i badesæsonen.
  • I Sorø kommune er der 3 badesteder med Badepunktsflag. Strandene ligger ved Frederikskilde ved Tystrup sø samt Skjolden og Parnas ved Sorø sø.
  • Badepunktsflaget er en ny nordisk mærkning af strande, som tildeles badesteder, der giver en oplevelse af at komme ud i naturlige og uspolerede omgivelser, og som har en høj badevandkvalitet og badesikkerhed. Du kan læse om badestederne i badevandsprofilerne for Parnas og Skjolden ved Sorø Sø og Tystrup Sø.
  • Badevandskvaliteten ved strandene i Sorø Kommune er udmærket, hvilket svarer til tre ud af tre stjerner på skalaen. Her kan du finde badevandsanalyser for badestederne ved Parnas, Skjolden og Tystrup Sø

Udmaerket Badevandskvalitet

Varsling om dårlig badevandskvalitet

Kraftig regn kan forårsage udledning af spildevand til Sorø Sø. Forureningen vil være kortvarig - maks to-tre dage.

Algeopblomstring efter en længere varmeperiode kan også forringe badevandskvaliteteten.

Hvis badevandskvaliteten bliver for ringe til badning pga. alger eller akut forurening, vil vi varsle det på skiltene ved badestederne og her på hjemmesiden om badevand

Hvis du opdager forurening af badevandet, så kontakt os.

Baderåd ved algeforekomst

Alger kan være giftige. Overhold derfor altid baderådene:

  1. Undgå at bade, når vandet er så uklart, at du ikke kan se dine egne tæer, når du går ud i vandet.
  2. Undgå at bade i bræmmer af sammenskyllede alger.
  3. Lad aldrig småbørn soppe og lege i alger, der er skyllet sammen ved bredden.
  4. Lad ikke hunde bade i og husdyr drikke af søvand, der er meget grønt af alger.

 

Kontakt

Teknik, Miljø og Drift

Tlf.: 57 87 60 00
badevand@soroe.dk 
ÅbningstiderMan-ons: 10.00-13.00
Tors: 10.00-17.00
Fre: 10.00-13.00
AdresseRådhusvej 8
4180 Sorø