Liljan Sørensen

Liljan Sørensensen

Fuglebakken 27
4291 Ruds Vedby
Tlf. 30 28 04 02

Om mig

Jeg er født i 1975, bor sammen med Allan og vores tre børn Thea og Bjørk fra 1997 og Ian fra 2008. Jeg er rolig, har stor tålmodighed og er imødekommende.

Mit hjem

Børnene er i det store køkken-alrum og gangen. Vores have er stor og har terrasse, gyngestativ, en masse legetøj og en indkørsel med fliser til at køre på. Vi har hund.

Hverdagen

Jeg indretter hverdagen efter børnene, så der er tid til det, de er optagede af. Med de små kan det være at studere en mariehøne, øve sig i at tage sutsko på eller at få fat i lynlåsen. For de større børn kan det være kreative aktiviteter eller at putte sig i et tykt tæppe og læse bog. Alle børn er med i de daglige gøremål, hjælper med at dække bord, rydde op eller lægge tøj sammen. Ude holder vi f.eks. øje med krydderurterne i vores højbed eller kører på motorcykler og biler for at øve balance og motorik.

Mine børn skal kunne stole på mig. Derfor sætter jeg ord på, hvad jeg gør, hvad vi ser og oplever, og når jeg siger nej eller sætter en grænse, forklarer jeg hvorfor. Børn skal guides, og min opgave er at se, hvad de har brug for. Jeg har også rutiner i løbet af dagen for at skabe forudsigelighed. Der er mange kram og knus, og jeg lærer børnene at respektere hinanden og aflæse andres følelser.

Jeg lægger vægt på, at forældre er trygge. Jeg fortæller om barnets dag, og har tid til at sætte mig, hvis barnet er ked af det om morgenen. Jeg sender gerne en sms eller et billede, så far og mor kan se, at det går godt igen. Forældre må altid gerne spørge, hvorfor jeg gør, som jeg gør.

En gang om ugen er vi i heldagslegestue.

Faglighed

Jeg har tidligere arbejdet som pædagogmedhjælper i SFO og som lærervikar og blev dagplejer i 2013. Jeg er optaget af at handle med en bevidst viden om, hvad jeg vil opnå, eller hvad det fører med sig. Jeg kan godt lide at lære nyt og søger gerne viden i faglitteratur eller på nettet. Jeg har tidligere været på kurser i anerkendende relationer og teorien om de mange intelligenser, og i Sorø Dagpleje har jeg bl.a. lært om:

  • Førstehjælp
  • Brandbekæmpelse  

Kontakt

Børn og FamilierSorø Kommunale Dagpleje Nord og Syd

Tlf.: 20 58 06 58 (Nord) / 20 11 77 42 (Syd)  
AdresseHovedgaden 60 A
4295 Stenlille